PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2006-07
2767 - beskæftigelse m.v.
Offentligt

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Dato:

Kontor:

J.nr.:

Sagsbeh.:

6. februar 2007

Int.kt

2006-10331-27

ksc

Besvarelse af spørgsmål nr. 5, som Europaudvalget

har stillet den 30. november 2006

Spørgsmål 5:

"Ministeren bedes – som lovet på Europaudvalgets møde den 24. novem-

ber 2006 – redegøre for udviklingen af domspraksis vedrørende patientmo-

bilitet, herunder redegøre for hvilket hjemmelsgrundlag EF-Domstolen læg-

ger til grund herfor. Notatet bedes desuden redegøre for servicedirektivets

betydning for EU-borgeres rettigheder vedrørende patientmobilitet samt

Forfatningstraktatens bestemmelser om sundhed – set i forhold de gæl-

dende bestemmelser.

Svar:

Om EF-Domstolens praksis kan jeg oplyse, at Domstolen i en række dom-

me afsagt siden 1998 har fastslået, at patientbehandling både i og uden for

hospitalssektoren er tjenesteydelser i EF-traktatens forstand og derfor om-

fattet af traktatens regler om fri bevægelighed, herunder artikel 49 om fri

bevægelighed for tjenesteydelser. Jeg kan i den forbindelse bl.a. henvise til

sag C-158/96 Kohll, sag C-120/95 Decker, sag C-368/98 Vanbraekel, sag

C-157/99 Smits og Peerbooms, sag C-56/01 Inizan, sag C-385/99 Müller

Fauré og Van Riet samt sag C-372/04 Watts. Dommene kan læses i deres

helhed på EF-Domstolens hjemmeside (www.curia.europa.eu)

Med dommene har Domstolen gjort det klart, at sundhedsydelser, der nor-

malt leveres mod økonomisk vederlag, skal betragtes som tjenesteydelser i

traktatens forstand, og de er derfor omfattet af traktatens regler om fri be-

vægelighed for tjenesteydelser. Med dommen i sag C-372/04 Watts har

Domstolen klarlagt, at det afgørende for, om en ydelse er en tjenesteydelse

i traktatens forstand, er det faktum, at en patient rejser til en anden med-

lemsstat for dér at modtage behandling mod vederlag. Det er i den forbin-

delse ikke nødvendigt at tage stilling til, om den behandling, som patienten

kunne have fået i sit hjemland, i sig selv udgør en tjenesteydelse, der er

omfattet af reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser. Det vil sige, at

medlemslande med rent offentlige sundhedssystemer, og hvor det offentli-

ge selv driver sygehusene og kun yder behandling dér, f.eks. som i Storbri-

tannien, også er omfattet af traktatens regler om fri bevægelighed.

En begrænsning i den frie udveksling af sundhedstjenesteydelser skal kun-

ne begrundes i tvingende almene hensyn og må ikke overskride, hvad der

er objektivt nødvendigt med henblik på formålet, og det samme resultat må

ikke kunne opnås med mindre indgribende regler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Domstolen har endvidere fastslået, at visse objektive hensyn efter om-

stændighederne kan retfærdiggøre en begrænsning af den frie udveksling

af sundhedstjenesteydelser:



beskyttelse af folkesundheden, herunder opretholdelse af et stabilt læ-

ge- og hospitalsvæsen, som alle har adgang til, og som bidrager til et

højt niveau for beskyttelse af sundheden ved opretholdelse af behand-

lingsmuligheder eller en lægelig kompetence på sundhedsområdet eller

en lægelig kompetence på det nationale område,



risikoen for et alvorligt indgreb i sundhedsvæsenets økonomiske balan-

ce, såfremt det overordnede niveau for beskyttelse af den offentlige

sundhed påvirkes.

Regler om forhåndsgodkendelse skal efter EF-Domstolens praksis således

være proportionale i forhold til formålene, og en forhåndsgodkendelse skal

bygge på objektive, saglige og på forhånd fastlagte kriterier.

I praksis har Domstolen ved efterprøvelsen af disse hensyn sondret mellem

behandling i og udenfor hospitalsvæsenet. Domstolen har bemærket, at det

kan være vanskeligt at sondre mellem hospitalsydelser og ydelser, der ikke

er hospitalsydelser. Sondringen har imidlertid ikke været et omtvistet punkt

i de for Domstolen hidtil forelagte sager.

Med hensyn til ikke-hospitalsbehandling har Domstolen fastslået, at sådan

behandling, som en person har ret til i sin egen medlemsstat, kan ved-

kommende også søge i en anden medlemsstat uden forhåndstilladelse og

få godtgjort med et beløb, der højst svarer til den godtgørelse, vedkom-

mende ville have fået gennem sit eget system. Domstolen har således ikke

hidtil fundet, at der for så vidt angår ikke-hospitalsbehandling i de konkrete

sager har været sådanne tvingende hensyn, der kunne retfærdiggøre be-

grænsninger i udvekslingen af sådanne ydelser.

For så vidt angår hospitalsbehandling har Domstolen i de hidtidige sager

fastslået, at en person med ret til hospitalsbehandling i sin egen medlems-

stat kan søge denne behandling i en anden medlemsstat, hvis vedkom-

mende har fået forhåndstilladelse gennem sit eget system. Forhåndstilla-

delse skal gives, hvis personens eget sundhedsvæsen ikke kan yde den

pågældende behandling inden for en frist, der er rimelig ud fra en objektiv,

medicinsk vurdering af de samlede omstændigheder, der kendetegner pa-

tientens tilstand og behandlingsbehov. Med hensyn til refusion af udgifterne

til behandlingen i den anden medlemsstat har Domstolen fastslået, at godt-

gørelsen skal svare til mindst den godtgørelse, som vedkommende ville

have fået gennem sit eget sundhedsvæsen.

Domstolen har for så vidt angår traktatens artikel 152, stk. 5, om, at Fæl-

lesskabets indsats på sundhedsområdet fuldt ud respekterer medlemslan-

denes ansvar for organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og

medicinsk behandling, fastslået, at denne bestemmelse ikke udelukker, at

medlemslandene kan være forpligtet til i henhold til andre traktatbestem-

melser, f.eks. artikel 49, eller i henhold til fællesskabsforanstaltninger ved-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

taget på grundlag af andre traktatbestemmelser at foretage tilpasninger af

deres nationale socialsikringssystemer.

For så vidt angår servicedirektivets betydning for EU-borgeres rettigheder

vedrørende patientmobilitet kan jeg oplyse, at sundhedstjenesteydelser er

undtaget fra direktivets anvendelsesområde. Jeg kan i den forbindelse i

øvrigt henvise til det samlenotat, der er oversendt til udvalget den 16. maj

2006 i forbindelse med rådsmødet (konkurrenceevne) den 29. maj 2006.

I forlængelse heraf kan jeg oplyse, at Europa-Parlamentet ved afslutningen

den 16. februar 2006 af sin førstelæsning af Kommissionens oprindelige

forslag opfordrede Kommissionen til at fremsætte et særskilt forslag vedrø-

rende sundhedstjenesteydelser med henblik på tilvejebringelse af større

retlig sikkerhed og klarhed. Kommissionen kvitterede for denne opfordring i

forbindelse med fremsættelse af det reviderede forslag til direktiv den 4.

april 2006, idet Kommissionen bekræftede, at den ville tage et særligt initia-

tiv vedrørende disse ydelser. Hertil kommer, at Rådet ved rådsmødet (be-

skæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 1.-2. juni

2006 vedtog konklusioner om fælles værdier og principper i de europæiske

sundhedssystemer. Det fremgår af samlenotatet (sundhedspunkterne) side

5, der blev oversendt til udvalget den 16. maj 2006, at ”sigtet med rådskon-

klusionerne og den dertil hørende erklæring er at sende et politisk signal

primært til Kommissionen om, at de principper og værdier, der er fælles for

de europæiske sundhedssystemer, bør respekteres og bevares i forbindel-

se med Kommissionens fremtidige initiativ.”

Jeg har med hensyn til udvalgets ønske om en redegørelse for Forfatnings-

traktatens bestemmelser om sundhed set i forhold til de gældende be-

stemmelser indhentet følgende udtalelse fra Udenrigsministeriet, som jeg

kan henholde mig til:

”I forhold til de gældende bestemmelser i Nice-traktatens artikel 152 udvi-

des området for folkesundhed på enkelte punkter i forfatningstraktatens

artikel III-278. Målsætningen for EU's indsats på folkesundhedsområdet

udvides således til også at omfatte overvågning, varsling og bekæmpelse

af alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler. Derudover fastholdes

den gældende målsætning om forbedring af folkesundheden og forebyg-

gelse af sygdomme, samt sundhedsforskning, -oplysning og -uddannelse,

jfr. artikel III-278.

I forlængelse heraf indføres der som en delt kompetence mellem EU og

medlemslandene et retsgrundlag for vedtagelse af foranstaltninger i forbin-

delse med overvågning, varsling og bekæmpelse af alvorlige grænseover-

skridende sundhedstrusler. Baggrunden er ikke mindst sundhedstruende

epidemier, som f.eks. SARS. EU får også som noget nyt et eksplicit rets-

grundlag til at fastsætte høje standarder for kvaliteten og sikkerheden af

lægemidler og medicinsk udstyr. Derudover fremhæves EU's mulighed for

understøttende og supplerende tiltag med en adgang til at træffe tilskyndel-

sesforanstaltninger med direkte henblik på beskyttelse af folkesundheden i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forbindelse med tobak og alkoholmisbrug, jfr. forfatningstraktatens artikel

III-278, stk. 4 og 5.

Endvidere er sundhedsbeskyttelse omtalt i artikel II-95 i charteret om

grundlæggende rettigheder, som er en del af forfatningstraktaten. Charteret

udvider eller ændrer dog ikke EU's beføjelser på sundhedsområdet. Der

følger af bestemmelsen, at enhver har ret til at få adgang til forebyggende

sundhedsydelser og til at modtage lægehjælp på de betingelser der er fast-

sat ved medlemsstaternes lovgivning og praksis. Det fremgår endvidere, at

der skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og

gennemførelsen af alle Unionens politikker. "