Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5./12-06

Europaudvalget 2006-07
2769 - konkurrenceevne Bilag 1
Offentligt

NOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

20. november 2006

Eksp.nr. 414755

/art-dep

Samlet aktuelt notat vedr. Rådsmøde (Konkurrenceevne) den 4.-5.

december 2006.

Notatet er desuden sendt til Folketingets Erhvervsudvalg til orientering.

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en

toldkodeks (Moderniseret toldkodeks) KOM(2005)608. .......................... 2

3. Bedre regulering .................................................................................... 8

4. Forbrugerkredit – ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv

87/102/EØF og ændring af Rådets direktiv 93/13/EF (15176/06 af 14.

november 2006) ....................................................................................... 16

5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) om ændring

af Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 for så vidt angår indberetning af

nationalregnskabsdata, KOM(2005) 653 endelig, af 14. december 2005 29

6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om fastlæggelse

af et handlingsprogram for toldvæsenet i Fællesskabet (Told 2013)

KOM(2006)0201 ..................................................................................... 32

7. EURO 5. Samletnotat om Kommissionens forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om typegodkendelse af

motorkøretøjer med hensyn til emissioner, om adgang til

reparationsinformationer om køretøjer og om ændring af direktiv

72/306/EØF og direktiv../../EF (Euro 5).................................................. 36

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5./12-06

2/45

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en told-

kodeks (Moderniseret toldkodeks) KOM(2005)608.

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til en modernisering af Toldkodeksen,

hvorved der skal opnås forenklinger og ensretning af reglerne. Forslaget

skal ses i lyset af Lissabon-strategien, og tager på en gang hensyn både til

kravet om lettelser for handlen og kravet til øget kontrol ved de ydre

grænser.

Baggrund og indhold

Kommissionen fremsatte forslag til forordningen om en toldkodeks den

30. november 2005. Moderniseringen af Toldkodeks er en gennemførsel

af en større "pakke" på toldområdet, hvor der bl.a. tidligere er vedtaget

konklusioner vedrørende meddelelser om e-told (2003) og om toldvæse-

nets rolle i den integrerede forvaltning af de ydre grænser (2003).

Kommissionen har ved meddelelse af 24. juli 2003 tilkendegivet, at told-

væsenet i EU skal leve op til modsatrettede krav om dels at gennemføre

et antal stigende kontrolforanstaltninger for at beskytte bl.a. EU's finan-

sielle, sociale, sikkerheds- og erhvervsmæssige interesser og dels at

fremme legitime handelstransaktioner. For at opnå dette, er det nødven-

digt med omstrukturering af toldprocedurerne, koblet sammen med bru-

gen af moderne værktøjer og teknologi for at sikre mere ensartet anven-

delse af lovgivningen. Dette vil efter Kommissionens opfattelse betyde, at

risikoen for fejl og omkostningerne for erhvervslivet mindskes.

Kommissionen anfører, at den nugældende Toldkodeks ikke har fulgt

med tiden, og at der, som følge af udviklingen og den nye økonomiske

virkelighed, er behov for en ny Toldkodeks, der indeholder klare, simple

og gennemskuelige regler på toldområdet. Derfor lægges der op til en ra-

dikal forenkling samt en gennemgribende og grundig modernisering af

toldreglerne og toldprocedurerne.

Målet med en modernisering af Toldkodeksen er således at:



Skabe et grundlag for en implementering af e-toldinitiativet –

herunder etablering af regler for fælles standarder for IT-

systemer

Opfylde forpligtelserne om bedre regelgivning

Skabe økonomisk vækst

Øge sikkerheden og sikringen ved de ydre grænser

Mindske risikoen for svig

Bidrage til bedre sammenhæng med andre fællesskabspolitik-

ker som eksempelvis miljø og sundhed

Opnå en mere effektiv EU-beslutningsproces

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5./12-06

3/45

Forslaget ligger indenfor Lissabon-strategien og harmonerer desuden med

fællesskabets dagsorden i forhold til ”Doha udviklingsrunden”.

Forslaget ophæver Rådets forordning 2913/92 med senere ændringer,

samt Rådets forordninger 918/83, 3925/91, 82/2001 samt 1207/01.

Forslaget har hjemmel i Traktatens artikel 26, 95, 133 og 135, sammen-

holdt med artikel 251 (fælles beslutningstagen) og skal vedtages med kva-

lificeret flertal.

Der lægges på det kommende konkurrenceevnerådsmøde den 4. – 5. de-

cember op til en politisk drøftelse af 3 nøgleemner i forslaget til Moder-

niseret toldkodeks:

1. Single Windows

2. Centraliseret klarering

3. Ensartede regler for toldrepræsentanter og sam-

menhæng til Autoriserede økonomiske operatører.

Ad. 1. Single Windows

Single Windows har til formål at gøre det muligt for de økonomiske ope-

ratører elektronisk og kun én gang at indgive de informationer, der er

nødvendige i forbindelse med ind og udførslen af varer til og fra EU –

uanset om disse informationer er toldrelaterede eller ej. Hensigten er, at

hver medlemsstat etablerer ét Single Window, og at disse forbindes med

hinanden. Alle dokumenter m.v., der er knyttet til en import/eksport vil

således skulle kommunikeres til Toldmyndighederne via dette Single

Window, hvorfra informationerne gøre tilgængelige for eller evt. videre-

sendes til de øvrige relevante myndigheder.

Kommissionen foreslår med forslaget til moderniseret toldkodeks, at

toldmyndighederne fungerer som ”tovholdere” for dette Single Window.

Ad. 2. Centraliseret klarering

Kommissionen foreslår, at der indføres mulighed for såkaldt Centralise-

ret klarering, hvilket vil gøre det muligt for virksomhederne at fortolde

deres varer dér, hvor virksomheden er etableret, modsat i dag hvor for-

toldningen skal foregå dér, hvor varerne fysisk befinder sig.

Centraliseret klarering vil kunne påvirke reglerne på andre områder og

eventuelt indebære behov for ændringer af disse.

Det drejer sig især om:



fordelingen af toldindtægterne mellem de involverede lande

(Medlemsstaterne modtager 25% af de toldindtægter, der opkræ-

ves – resten tilfalder EU),



moms- og afgifts-reglerne i forbindelse med import og eksport

(idet moms og afgifter som udgangspunkt pålægges dér, hvor va-

rerne fysisk er) og

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5./12-06

4/45



nationale restriktioner og forbud (dét land, hvor varen fortoldes,

har ikke nødvendigvis de samme regler, som dét land, hvor varer-

ne fysisk er).

Desuden vil der kræves, at en række it-løsninger er til stede, således at

der kan kommunikeres mellem de involverede myndigheder, uden at der

sker forsinkelser af frigivelsen af varerne.

Ad. 3. Ensartede regler for toldrepræsentanter og sammenhæng til Auto-

riserede økonomiske operatører.

Det er muligt for en person at udpege repræsentanter, der direkte eller

indirekte varetager forbindelsen med toldmyndighederne vedrørende vis-

se toldopgaver, som eksempelvis afgivelse af tolddeklarationer. Efter de

nugældende regler er det muligt for medlemsstater at begrænse udvæl-

gelsen af sådan direkte/indirekte repræsentanter. Denne mulighed benyt-

ter nogle medlemsstater således, at det kun er visse personer, der kommer

fra det pågældende land, der kan blive toldrepræsentant dér og varetage

toldopgaverne i dette land. Dette findes ikke at være i overensstemmelse

med princippet om Det Indre Marked og strider mod hele tanken om elek-

tronisk told.

I forslaget om moderniseret Toldkodeks foreslås disse regler om repræ-

sentation ændret, således at diskriminerende nationale restriktioner ikke

kan opretholdes. Det ønskes opnået, at en person, der er blevet toldre-

præsentant i medlemsstat A, også kan agere som sådan i medlemsstat B,

og omvendt, således at toldrepræsentanterne alle får samme fordele, og

derved har de samme vilkår. Der foreslås en kobling mellem toldrepræ-

sentanter og status som AEO (andre autoriserede økonomiske operatø-

rer), således at en erhvervsdrivende via sin AEO-status også kan agere

som toldrepræsentant i de andre EU-lande. (AEO-status = en status som

en erhvervsdrivende, der opfylder en række kriterier omkring finansiel

robusthed, professionel integritet og kompetence m.v., kan opnå.)

Europa-Parlamentets holdning

Der er tale om et forslag i fælles beslutningsprocedure.

Europa-

Parlamentet har endnu ikke vedtaget betænkning, men i det udkast, der

foreligger, foreslås en række ændringer. EP forventes at vedtage betænk-

ning ved plenarforsamlingen i december 2006.

Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver, at forslaget falder under Fællesskabets enekom-

petence, hvorfor nærhedsprincippet ikke er relevant.

Gældende dansk ret

I det omfang, der er regulering af området, findes reglerne i den nuværende

Toldkodeks og relaterede nationale retsakter, herunder toldloven og toldbe-

handlingsbekendtgørelsen.

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5./12-06

5/45

Høring

Forslaget har sammen med forslaget om e-told været sendt til høring hos

SKAT’s Toldudvalg, hvor der sidder repræsentanter fra erhvervsorgani-

sationerne m.fl., med høringsfrist den 20. december 2005. Der blev alene

modtaget høringssvar fra Advokatrådet, der oplyser, at forslaget ikke har

givet anledning til at fremkomme med bemærkninger.

Andre landes holdninger

Selvom der er en generel positiv holdning hos medlemsstaterne,

er der

dog en række punkter, hvor der ses forskellige i holdninger.

3 af disse punkter er sat på mødet i Konkurrencerådet til politisk diskus-

sion. De 3 punkter er omtalt ovenfor under punkt 1 (Indhold).

De fleste lande synes at støtte ideen med Single Windows, men finder, at

der er et behov for at afklare, hvilken myndighed, der bør være tolvholder

på dette samt sikre en vis fremdrift i arbejdet.

Spørgsmålet omkring indførelse af Centraliseret klarering er der ikke

enighed om medlemsstaterne imellem. De fleste synes dog at støtte ideen,

forudsat, at der kan findes løsninger på rækken af spørgsmål.

I relation til spørgsmålet om toldrepræsentation er landene meget split-

tede; en række lande ønsker at kunne opretholde deres monopoler, mens

andre mener, at disse bør afskaffes.

Foreløbig dansk holdning

Danmark er som udgangspunkt positiv overfor forslaget til moderniseret

toldkodeks som sådan, idet forslaget synes at indeholde en række forenk-

linger for både erhvervslivet og (told)myndighederne. Der er dog på nu-

værende tidspunkt en række uafklarede forhold af især finansiel karakter,

som vil skulle afklares inden en endelig dansk holdning kan fastlægges.

Med hensyn til

Single Windows

ligger oprettelse af et sådant for varefør-

sel i direkte forlængelse af de tiltag, der i øvrigt opereres med omkring

elektronisk told, eGovernment, eEuropa m.v.. Der er arbejdes således i

forlængelse af disse beslutninger allerede på, at kommunikation og in-

formation i vides muligt omfang skal udveksles elektronisk mellem ”bru-

gere” og myndigheder.

Indførelse af muligheden for

centraliseret klarering

synes at være en stor

fordel for erhvervslivet, men der skal arbejdes på, at der i gennemfør-

selsbestemmelserne findes hensigtsmæssige løsninger på de problemer,

der måtte være.

Med hensyn til den foreslåede ændring af reglerne for

repræsentation

synes det positivt, at denne – i øvrigt sammen med en række andre hidti-

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5./12-06

6/45

dige bemyndigelser til nationale forenklinger - ophæves eller erstattes af

forenklinger gældende for hele Fællesskabet.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Hvorvidt der vil skulle ske ændring af Toldloven afhænger af forslagets

endelige udformning.

Toldbehandlingsbekendtgørelsen vil formentlig skulle ændres, da alt ty-

der på, at der kommer ændringer omkring betegnelser m.v. for så vidt an-

går toldprocedurerne.

Der regnes i forslaget med, at der skal bruges i alt ca. 45 mio. euro på at

få opdateret og forenklet Toldkodeksen over perioden 01/07/2007 til

31/12/2013. Da den danske andel af EU’s budget udgør ca. 2 %, betyder

det, at den danske andel heraf er ca. 0,9 mio. euro, svarende til 6,75 mio.

DKK.

Disse udgifter vil for år 2006 og 2007 være dækket af Told2007 beslut-

ningen, og udgifterne for 2008-2013 er omfattet af Told2013 program-

met.

Det vurderes, at omkostningerne ved en modernisering af Toldkodeks

med de dertil foreslåede ændringer, vil medføre begrænset øget ressour-

ceanvendelse for SKAT (især til uddannelse internt og eksternt).

Det forventes, at en nærmere vurdering vil blive mulig at foretage i for-

bindelse med et projekt, som er nedsat om Moderniseret Toldkodeks og

E-told i SKAT-regi; projektet er endnu kun ved at modne.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det er endnu ikke muligt at skønne over forslagets samfundsøkonomiske

konsekvenser. Formålet med forslaget er dels at få en enkel og logisk

struktur af lovteksten med færre artikler og mere simple regler, og derved

en mere brugervenlig toldlovgivning og bl.a. at der skabes forudsætnin-

ger for elektronisk told og handel; alle ting, der arbejder i retning af en

styrkelse af handlen og lettelse af dennes vilkår. Der skønnes således at

være positive samfundsøkonomiske konsekvenser; et skøn vil blive udar-

bejdet i forbindelse med det projekt, som SKAT har nedsat, jf. ovenfor.

10.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Det er endnu ikke muligt at skønne over forslagets administrative og

økonomiske konsekvenser for dansk erhvervsliv.

Et skøn vil blive udarbejdet i forbindelse med det projekt, som SKAT har

nedsat, jf. ovenfor.

Forslaget medfører ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervs-

livet.

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5./12-06

7/45

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat af 13. januar 2006 (Aktstk. 65 fra 2006)

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5./12-06

8/45

3. Bedre regulering

"A strategic review of Better Regulation in the European Union"

KOM(2006) 689

"First progress report on the strategy for the simplification of the regula-

tory environment" KOM(2006) 690

"Measuring administrative costs and reducing administrative burdens in

the European Union" KOM(2006) 691

Resumé

Bedre regulering er på dagordenen på Konkurrenceevnerådsmødet den

4. december 2006 med henblik på udveksling af synspunkter på baggrund

af en fremskridtsrapport fra formandskabet samt Kommissionens præsen-

tation af en meddelelse om strategisk gennemgang af initiativet om bedre

regulering i EU samt to arbejdsdokumenter om henholdsvis regelforenk-

ling og administrative lettelser, der blev offentliggjort den 14. november.

Sagen påvirker ikke direkte dansk ret.

Baggrund og indhold

Kommissionen har siden 2003 gennemført konsekvensanalyser af væsent-

ligt ny lovgivning. Fra sidste halvdel af 2005 er arbejdet med konse-

kvensanalyser blevet styrket, med en øget inddragelse af Lissabon og bæ-

redygtighedsmålene, en styrket metodologi og generelt øget fokus på en

bedre kvalitet af analyserne. Den såkaldte integrerede tilgang indebærer,

at konsekvensanalysen alt efter relevans dækker økonomiske, miljømæs-

sige samt sociale aspekter.

I forhold til regelforenkling vedtog Konkurrenceevnerådet i november

2004 en liste over 15 prioriteter for regelforenkling, som Kommissionen

blev opfordret til at arbejde videre med. På ECOFIN i oktober 2004 blev

det besluttet, at der skal udvikles en fælles metode til at måle de admini-

strative byrder i EU. På ECOFIN blev det endvidere besluttet, at det skal

overvejes at fastsætte kvantitative mål for reduktion af de administrative

byrder.

Kommissionen offentliggjorde i marts 2005 en meddelelse, som udstikker

Kommissionens planer for det videre arbejde med bedre regulering i EU.

Kommissæren for erhvervs- og industripolitik, Günter Verheugen opfor-

drede desuden medlemsstaterne til at sende deres forslag til forenklinger

af eksisterende EU-regler til Kommissionen. I juni 2005 sendte Danmark

50 danske regelforenklingsforslag til Kommissionen.

På baggrund af forenklingsforslagene fra 2004 og 2005 præsenterede

Kommissionen i oktober 2005 ny meddelelse om regelforenkling. I medde-

lelsen skitseres et rullende forenklingsprogram, der inddrager interessenter-

nes erfaringer med lovgivningen og fokuserer på udvalgte sektorer. Regel-

forenklingsmeddelelsen indeholder desuden en liste med over 100 forenk-

lingsinitiativer frem til og med 2008. Kommissionen præsenterede samtidig

en meddelelse om tilbagetrækning af lovgivningsinitiativer, som var foræl-

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5./12-06

9/45

dede og skadelige for konkurrenceevnen. I marts 2006 trak Kommissionen

formelt 68 lovgivningsinitiativer tilbage.

På Det Europæiske Råd (DER) i marts 2006 opfordrede Rådet atter Kom-

missionen til at

udvikle og

anvende en fælles metode til måling af admini-

strative byrder og til at undersøge mulighederne for fastsættelse af kvantita-

tive mål for reduktionen af de administrative byrder i specifikke sektorer.

Kommissionen blev endelig opfordret til at aflægge rapport til Rådet om

fremskridt inden udgangen af 2006.

Det Europæiske Råd den 15.-16. juni 2006 konkluderede, at der var gjort

fremskridt på alle områder inden for bedre regulering. DER opfordrede

Kommissionen til at fremsætte passende forslag senest i begyndelsen af

2007 forud for Det Europæiske Råds forårsmøde.

Kommissionen offentliggjorde den 14. november 2006 en meddelelse om

strategisk gennemgang af initiativet om bedre regulering. Der er tale om en

overordnet meddelelse om bedre regulering samt to arbejdspapirer om

henholdsvis administrative byrder og regelforenkling.

Kommissionen har siden 2003 gennemført konsekvensanalyser af væsent-

ligt ny lovgivning. Medio 2005 introducerede Kommissionen et sæt nye

retningslinjer for arbejdet med konsekvensanalyser med bl.a. en øget

inddragelse af Lissabon og bæredygtighedsmålene, en styrket metodologi

og generelt øget fokus på en bedre kvalitet af analyserne.

Formandskabets fremskridtsrapport til Konkurrenceevnerådsmødet den 4.

december 2006 hilser Kommissionens meddelelse og arbejdsdokumenter

velkommen. Formandskabet prioriterer at integrere brugen af konse-

kvensvurderinger i det arbejde der udføres af Rådets forberedende orga-

ner og at opnå mere praktisk erfaring indenfor dette område. Formand-

skabet ser frem til at se resultaterne af den igangværende eksterne evalue-

ring af Kommissionens konsekvensvurderingssystem, der forventes at fore-

ligge i foråret 2007. For så vidt angår regelforenkling er formandskabet

yderst tilfreds med, at det opdaterede rullende forenklingsprogram er blevet

knyttet til Kommissionens lov- og arbejdsprogram for 2007. Formandskabet

finder det vigtigt, at skabe synlighed omkring regelforenklingsarbejdet. En-

delig understreger formandskabet vigtigheden af, at medlemslandene yder

en indsats på nationalt plan.

Kommissionens meddelelse (KOM(2006) 689 "A strategic review of Better

Regulation in the European Union") indeholder status for det hidtidige

arbejde med bedre regulering og forslag til at udbygge bedre regule-

rings-initiativet med en lang række initiativer i forhold til regelforenk-

ling, administrative lettelser, konsekvensanalyser, tilbagetrækning af for-

slag, implementering og kodificering.

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5./12-06

10/45

For at fremme bedre regulering og dermed skabe øget vækst og beskæfti-

gelse har Kommissionen identificeret følgende prioriteter for det kommende

arbejde.

Fra Kommissionens side:

Et opdateret forenklingsprogram med fokus på at skabe økonomiske

fordele, særligt ved en reduktion af administrative byrder og ved at

integrere indsatsen i Kommissionens lov- og arbejdsprogram.

Forstærket kontrol med konsekvensvurderingerne via dannelsen af

en uafhængig enhed: ”Impact Assessment Board”.

Styrke håndhævelsen af Fællesskabsretten.

Fra Rådet og Parlamentets side:

Mere systematiske konsekvensvurderinger af større ændringsforslag

til Kommissionens forslag

Høj prioritet til afventende forenklingsforslag

Fra medlemslandenes side:

Udvikling og styrkelse af konsultationsmekanismer, hvormed flere

interessenter kan blive hørt.

Mere systematisk tilgangsvinkel til konsekvensvurderingerne vha.

bindende retningslinier

Udvikling af forenklingsprogrammer

Facilitere integrationen af EU regulering i national lovgivning.

Arbejdsdokument om Regelforenkling (KOM(2006) 690 "First progress re-

port on the strategy for the simplification of the regulatory environment").

Kommissionen afrapporterer på det seneste års regelforenklingsindsats og

præsenterer samtidig nye mål for arbejdet. Som et nyt element vil forenk-

lingsinitiativerne blive inkluderet i Kommissionens lov- og arbejdsprogram

for 2007. Kommissionen lancerede i 2005 et større rullende regelforenk-

lingsprogram, der blev udviklet på baggrund af interessenter og medlems-

landenes bidrag. I første omgang dækkede regelforenklingsprogrammet pe-

rioden 2005-2008 med over 100 initiativer så som toldkoder, affaldsram-

medirektiv og betalingsservice.

Det var planlagt, at 71 af disse initiativer skulle vedtages i 2005 og 2006.

Status er, at Kommissionen p.t. har vedtaget 27 initiativer, men forventer at

få vedtaget mere end 50 med udgangen af 2006. De resterende forslag af-

venter en beslutning fra Rådet og Europa-Parlamentets side.

Kommissionen har nu opdateret sit rullende forenklingsprogram, der skal

gælde for perioden 2006-2009. I dette program har Kommissionen identifi-

ceret yderligere 43 nye forenklings initiativer på områder så som landbrug,

mærkning og statistik.

I forbindelse med regelforenklingsindsatsen understreger Kommissionen

endnu en gang, at der er tale om et delt ansvar. Derfor er det vigtigt, at bå-

de medlemslandene og de europæiske institutioner bakker op om arbejdet

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5./12-06

11/45

for bedre regulering. For at øge produktiviteten og beskæftigelsen i EU er

det vigtigt at medlemslandene også gør en national indsats for at skabe

bedre regulering. Derudover gælder det om at skabe bedre regulering og

ikke mindre regulering.

Arbejdsdokument om administrative lettelser for virksomheder

(KOM(2006) 691 "Measuring administrative costs and reducing adminis-

trative burdens in the European Union").

Kommissionen foreslår følgende initiativer i forbindelse med arbejdet med

at lette virksomhedernes administrative byrder:

At Det Europæiske Råd på sit forårstopmøde fastsætter et fælles re-

duktions mål for virksomhedernes administrative byrder på 25 %

for EU og medlemsstaterne i fællesskab inden 2012.

At Det Europæiske Råd på sit forårstopmøde godkender fastlæggel-

se af fokus på prioriterede reguleringsområder.

At det Europæiske Råd på sit forårstopmøde godkender den fælles

målemetode til ex-post målinger og målobjekt.

At det Europæiske Råd på sit forårstopmøde godkender en række

konkrete tiltag, hvor en betydelig fremgang hurtigt vil kunne konsta-

teres.

At Kommissionen primo 2007 fremsætter forslag til en handlings-

plan, som skal have til sigte at måle administrative omkostninger og

reducere virksomheders administrative byrder.

Kommissionen vil fastlægge prioritetsområderne i den handlingsplan, der

offentliggøres primo 2007. Målingerne af de administrative byrder indenfor

disse områder vil derefter blive iværksat i løbet af 2007. Handlingsplanen

vil indeholde initiativer, som dels skal gennemføres øjeblikkeligt, dels på

længere sigt. Kommissionen inviterer Rådet og Europa-Parlamentet til at

overveje en fast-track procedure, som skal anvendes i forhold til de øjeblik-

kelige tiltag.

Konsekvensanalyser af ny regulering

Kommissionen foreslår, at der oprettes en særlig enhed - Impact Assess-

ment Board - til at kvalitetssikre Kommissionens konsekvensvurderinger.

Denne enhed vil skulle referere direkte til Kommissionsformanden. Enhe-

den skal tilbyde rådgivning på tværs af Kommissionens tjenestegrene, skal

afgive holdninger om de gennemførte analyser, og skal generelt medvirke til

at sikre, at analyserne er af høj kvalitet, at der analyseres på forskellige mu-

ligheder, og at de er anvendelige i den videre beslutningsproces.

Tilbagetrækning, screening og kodificering

Kommissionen har gennemgået alle de forslag, der afventer en beslutning i

Rådet og Parlamentet og er blevet fremsat før Kommissionens tiltrædelse i

november 2004, for at se om forslagene er i overensstemmelse med vækst

og beskæftigelsesprioriteringerne og/eller om de er forældede. Det har til

dags dato ført til, at 68 forslag er blevet trukket tilbage og det foreslås, at

yderligere 10 forslag trækkes tilbage fra Kommissionens arbejdsprogram

for 2007.

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5./12-06

12/45

Endvidere vil Kommissionen i løbet af 2007 foreslå nye initiativer til at

hindre problemer i forbindelse med implementering af EU lovgivning på

nationalt plan. Endelig vil Kommissionen gøre en større indsats for at

kodificere lovgivning, herunder præsentere omkring 350 kodificerings-

initiativer inden 2008.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres om Kommissionens meddelelse og ar-

bejdsdokumenter.

Nærhedsprincippet

Omkring 40 pct. af danske virksomheders administrative byrder kan rela-

teres til EU og den nationale implementering af EU-lovgivning, herunder

f.eks. i forbindelse med implementeringen af det indre marked. Regerin-

gens mål om at reducere byrderne med op til 25 pct. i 2010 gør det rele-

vant både at fokusere på byrder som følge af danske love og regler og

byrder afledt af EU-regulering. Regeringen finder på baggrund af oven-

stående, at sagen er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Der er ingen direkte påvirkning af gældende dansk ret.

Høring

Kommissionens pakke for bedre regulering (handlingsplanen og to med-

delelser) har været sendt i høring i Specialudvalget for institutionelle

spørgsmål og i den bredere kreds af interesseorganisationer, som udgør

de faste medlemmer af Specialudvalget for tekniske handelshindringer

(nu Specialudvalget for Konkurrenceevne og Vækst) (15. juli 2002). Der-

udover har pakken været sendt i høring i Amtsrådsforeningen i Danmark,

Kommunernes Landsforening, Grønlands Hjemmestyre og Færøernes

Landsstyre. Meddelelsen om konsekvensvurderinger har desuden været

sendt i høring i Specialudvalget for miljø. Kommissionens meddelelse

om opdatering og forenkling af eksisterende fællesskabslovgivning har

været sendt i høring i Specialudvalget for Vækst og Konkurrenceevne

samt alle ministerier (19. marts 2003). Udkastet til rådskonklusioner i

forbindelse med rådsmødet for Konkurrenceevne den 17.-18. maj 2004

har været sendt i høring i den faste kreds i Specialudvalget for Konkur-

renceevne og Vækst (4. maj 2004). De danske forslag til regelforenkling i

forbindelse med anmodningen fra det irske og hollandske formandskab

har været sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne og Vækst

(9. august 2004). Udkastet til konklusioner fra Konkurrenceevnerådsmø-

det d. 25.-26. november 2004 har været sendt i høring i Specialudvalget

for Konkurrenceevne og Vækst (5. november 2004). Kommissionens se-

neste meddelelse om bedre regulering i EU har været i høring i Special-

udvalget for konkurrenceevne og vækst den 31. marts 2005. Udkastet til

konklusioner fra Konkurrenceevnerådsmødet den 6.-7. juni 2005 har væ-

ret i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne og Vækst. De danske

forslag til EU-regelforenkling har været i høring i Specialudvalget for

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5./12-06

13/45

Konkurrenceevne og Vækst to gange. Kommissionens meddelelse om re-

gelforenkling samt udkastet til rådskonklusioner til rådsmødet i november

2005 har været sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne og

Vækst. Formandskabets fremskridtsrapport til Konkurrenceevnerådsmø-

det den 29. maj 2006 har været sendt i høring Specialudvalget for Kon-

kurrenceevne og Vækst.

Kommissionens meddelelse om strategisk gennemgang af initiativet om

bedre regulering i EU samt to arbejdsdokumenter om henholdsvis regel-

forenkling samt måling og reduktion af administrative byrder i EU har

været sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne og Vækst

med frist den 17. november 2006.

Dansk Industri støtter Kommissionens forslag om at indføre et 25 pct. re-

duktionsmål, at etablere et "Impact Assessment Board", og at prioritere

indsatsen i forhold til det rullende regelforenklingsprogram. DI er enig i

Kommissionens forslag til indsatsområder, men understreger behovet for,

at lovgivningen på statistik, regnskab og momsområdet forenkles. Derud-

over opfordrer DI Kommissionen til at arbejde for at undgå dobbeltind-

beretning, særligt i Intrastat-regi. DI foreslår, at det nuværende netværk

af lande der anvender en aktivitetsbaseret målemetode udvides og anven-

des til at monitorere udviklingen i de administrative byrder, udveksle best

practice og afdække overimplementering. DI mener, at den fremtidige re-

gelforenklingsindsats bør ske ud fra en prioritering af, hvor mængden af

administrative byrder er størst. Endelig mener DI, at det er afgørende at

udnytte muligheden for få lovforslagene hurtigt igennem systemet vha.

”fast track”, som den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning åb-

ner op for.

Dansk Handel & Service (DH&S) hilser initiativerne fra Kommissionen

om bedre regulering på EU-niveau velkommen og tilslutter sig den dan-

ske indstilling. Særligt påpeges det vigtige i, at der sættes kvantitative

mål for reduktionen af administrative byrder. DH&S ønsker, at erhvervet

systematisk inddrages i konsekvensvurderingen af kommende regulering -

eksempelvis i det kommende Impact Assessment Board - og i arbejdet

med at reducere de administrative byrder. Derudover mener DH&S, at

det er vigtigt, at forslagene om administrative lettelser og bedre regule-

ring ”fast-trackes” gennem EU's beslutningssystem, så erhvervslivet hur-

tigst muligt får glæde heraf.

HTS-A støtter udkastet til den danske holdning, som den er beskrevet i

notatet.

LO støtter overordnet arbejdet med regelforenkling samt den danske ind-

stilling: at bedre regulering skal ske ud fra en balanceret og integreret

tilgang, som ikke sænker miljøbeskyttelsesniveauet, forbrugersikkerheden

eller sundhedsstandarder. LO ønsker dog, at det præciseres yderligere, at

arbejdet med regelforenkling ikke må føre til forringelser i retstilstanden

og beskyttelsen af lønmodtagerne og forbrugerne. Endelig udtrykker LO

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5./12-06

14/45

bekymring over, at man i Kommissionens videre arbejde med at reducere

de administrative byrder vil tage udgangspunkt i bl.a. erfaringerne fra

Danmark. Det er LOs opfattelse, at indsatsen i Danmark ikke alene har

været rettet mod forenkling af de administrative arbejdsgange, men også

har indebåret materielle forringelser for lønmodtagerne. LO peger her

på ansættelsesbevis-direktivet, hvor et forslag om udarbejdelse af elek-

troniske ansættelsesbeviser iflg. LO skulle indebære en ændring af bevis-

byrdevurderingen efter loven.

Andre landes holdninger

Rådet støtter generelt arbejdet med bedre regulering i EU, og der forven-

tes ikke nævneværdige uoverensstemmelser under drøftelsen af formand-

skabets fremskridtsrapport og Kommissionens meddelelse samt to arbejds-

papirer.

Foreløbig dansk holdning

Danmark støtter aktivt arbejdet med bedre regulering i EU og kan tage

formandskabets fremskridtsrapport og Kommissionens meddelelse og ar-

bejdsdokumenter til efterretning. Arbejdet med bedre regulering i EU lig-

ger i naturlig forlængelse af indsatsen for regelforenkling og administra-

tive lettelser i Danmark.

Danmark støtter, at bedre regulering sker ud fra en balanceret og integre-

ret tilgang, som ikke sænker miljøbeskyttelsesniveauet, forbrugersikker-

heden eller sundhedsstandarder. Danmark ser endvidere bedre regulering

som en mulighed for også at kunne forbedre fx miljøbeskyttelsesniveauet.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Hverken Kommissionens meddelelse, arbejdsdokumenter eller udkast til

formandskabskonklusioner ventes at få direkte lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Gennemførelsen af konkrete

regelforenklinger i EU kan medføre både lovgivningsmæssige og statsfi-

nansielle konsekvenser for Danmark, men konsekvenserne skal vurderes

fra sag til sag.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Hverken Kommissionens meddelelse, arbejdsdokumenter eller formand-

skabets fremskridtsrapport medfører direkte samfundsøkonomiske konse-

kvenser for Danmark. Gennemførelsen af konkrete regelforenklinger i

EU forventes som udgangspunkt at have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser for Danmark.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Hverken Kommissionens meddelelse, arbejdsdokumenter eller formand-

skabets fremskridtsrapport medfører direkte administrative konsekvenser

for erhvervslivet. Gennemførelsen af konkrete regelforenklinger i EU

forventes at bidrage positivt til at reducere danske virksomheders admini-

strative byrder.

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5./12-06

15/45

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Bedre regulering har tidligere været forelagt forud for rådsmødet (Indre

Marked, Forbruger, Turisme) den 12. marts 2001 til orientering, forud for

rådsmødet (Indre Marked, Forbruger, Turisme) den 26. november 2001

til orientering, forud for rådsmødet (Indre Marked, Forbruger, Turisme)

den 21. maj 2002 til orientering, forud for rådsmøde (Generelle anliggen-

der) den 17. juni 2002 til orientering, forud for rådsmødet (Konkurrence-

evne) den 30. september 2002 til orientering, forud for rådsmødet (Kon-

kurrenceevne) den 14.-15. november 2002 til orientering, forud for råds-

mødet (Konkurrenceevne) den 3. marts 2003 til orientering, forud for

rådsmødet (Konkurrenceevne) den 17. - 18. maj 2004 til orientering, for-

ud for rådsmødet (ECOFIN) den 21. oktober 2004 til orientering, forud

for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 25.-26. november 2004 til oriente-

ring, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) og (ECOFIN) henholdsvis

den 7. og 8. marts 2005 til orientering, forud for rådsmødet (ECOFIN) og

(Konkurrenceevne) henholdsvis den 12. og 18. april 2005 til orientering,

forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 6.-7. juni 2005 til oriente-

ring, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 11. oktober 2005 til

orientering, forud for forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 28.-29.

november 2005 til orientering, forud for rådsmødet (ECOFIN) den 14.

marts 2006 til orientering,

forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) 29. og

30. maj samt forud for rådsmødet (ECOFIN) den 10. oktober til oriente-

ring.

Folketingets Europaudvalg modtog desuden tre grundnotater om Kom-

missionens meddelelser (bedre regulerings-pakken) den 8. august 2002

samt et grundnotat vedr. Kommissionens meddelelse om bedre regulering

i marts 2005. Folketingets Europaudvalg modtog endelig listen med dan-

ske forslag til forenkling af eksisterende EU-regler den 7. juli 2005.

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5./12-06

16/45

4. Forbrugerkredit – ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets

direktiv 87/102/EØF og ændring af Rådets direktiv 93/13/EF

(15176/06 af 14. november 2006)

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Resumé

Den 7. oktober 2005 har Kommissionen fremsat et nyt revideret forslag

til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af med-

lemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkreditaf-

taler,

KOM (2005)483 endelig,

der har været genstand for drøftelse i rå-

dets arbejdsgruppe.

Direktivforslaget indebærer som udgangspunkt en totalharmonisering og

vil som udgangspunkt indebære en udvidet fællesskabsretlig regulering af

området for forbrugerkredit. I forhold til det oprindelige forslag er direk-

tivets anvendelsesområde dog foreslået reduceret. Herudover er en række

bestemmelser og forpligtelser for medlemsstaterne taget ud af direktiv-

forslaget.

Det østrigske og det finske formandskab har med udgangspunkt i Kom-

missionens reviderede forslag udarbejdet en række kompromisforslag.

Senest har det finske formandskab udarbejdet et samlet kompromisfor-

slag af 22. november 2006.

Det finske formandskab har sat direktivet på dagsordenen med henblik på

at opnå politisk enighed.

Baggrund og indhold

1.1. Kommissionens reviderede forslag

Rådets direktiv af 22. december 1986 om indbyrdes tilnærmelse af med-

lemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit –

forbrugerkreditdirektivet – (87/102/EØF) trådte i kraft i 1990.

Kommissionen afgav i maj 1995 en beretning til Rådet om forbrugerkre-

ditdirektivets gennemførelse i medlemsstaterne.

Rådet vedtog i november 1995 en resolution, hvori det opfordrede Kom-

missionen til at sende beretningen i høring, tage hensyn til de kommenta-

rer, der måtte fremkomme, og offentliggøre et resumé af kommentarerne.

Den danske regering afgav i juni 1996 høringssvar over beretningen.

Kommissionen afgav i september 1997 til Rådet en ny beretning, der så-

ledes er en sammenfattende rapport over reaktioner og kommentarer til

beretningen fra maj 1995.

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5./12-06

17/45

Kommissionen blev af Rådet opfordret til på baggrund af reaktionerne på

beretningen fra maj 1995 at fortsætte sine undersøgelser og overveje, om

der er behov for yderligere fællesskabsinitiativer på dette område.

Kommissionen udsendte den 8. juni 2001 et oplæg til debat om ændring

af forbrugerkreditdirektivet.

Den tidligere regering afgav den 12. oktober 2001 høringssvar over de-

batoplægget. En kopi af debatoplægget og høringssvaret er sendt til Fol-

ketingets Europaudvalg den 31. oktober 2001.

Kommissionen har den 11. september 2002 fremsat forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af medlemsstaternes

love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit (KOM (2002)

443 endelig). Forslaget blev den 18. september 2002 fremsendt til Rådet.

Europa-Parlamentet har ved udtalelse af 23. september 2003 forkastet

Kommissionens forslag og opfordret Kommissionen til at stille et nyt for-

slag. Den 2. april 2004 har Europa-Parlamentet afgivet endnu en udtalelse

om forslaget og i den forbindelse stillet 152 ændringsforslag til direktiv-

forslaget.

På den baggrund har Kommissionen den 28. oktober 2004 fremsat et re-

videret direktivforslag, som imidlertid blev trukket tilbage på Kommissi-

onens eget initiativ i december 2004. Den 7. oktober 2005 har Kommissi-

onen fremsat et nyt revideret direktivforslag

(KOM (2005) 483 endelig).

Rådets direktiv 87/102/EØF er senest ændret ved Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 98/7/EF om ændring af direktiv om indbyrdes tilnærmelse

af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbruger-

kredit (ændring af bestemmelserne om beregning af de årlige omkostnin-

ger i procent).

Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i EF-traktatens artikel 95. For-

slaget vil således skulle vedtages i henhold til fremgangsmåden i trakta-

tens artikel 251 (fælles beslutningstagen).

Der er tale om et forslag til et helt nyt forbrugerkreditdirektiv til afløsning

af det eksisterende direktiv 87/102/EØF.

I de ledsagende bemærkninger til det seneste reviderede direktivforslag

konstaterer Kommissionen, at kun en mindre del af det europæiske for-

brugerkreditmarked er grænseoverskridende. Det nye forbrugerkreditdi-

rektiv skal ifølge Kommissionen give banker bedre markedsvilkår og gi-

ve forbrugerne adgang til billige kreditaftaler samt et bredere udbud af

disse.

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5./12-06

18/45

I forhold til det forslag, som Kommissionen fremsatte den 22. september

2002, lægges der med det seneste reviderede direktivforslag op til en

mindre indgribende harmonisering af forbrugerkreditlovgivningen.

Direktivforslaget indebærer som udgangspunkt en totalharmonisering,

mens det gældende forbrugerkreditdirektiv (87/102/EØF) alene er et mi-

nimumsharmoniseringsdirektiv. Mens Kommissionen ved direktivforsla-

get af 11. september 2002 foreslog, at man sigtede mod totalharmonise-

ring i enhver henseende, har Kommissionen dog ved det reviderede direk-

tivforslag foreslået, at der på visse punkter gives spillerum for en vis for-

skelligartet national gennemførelse. Kommissionen har således foreslået

en bestemmelse om gensidig anerkendelse, der indebærer, at virksomhe-

der – for så vidt angår indholdet i visse af direktivets bestemmelser – ale-

ne skal leve op til de krav, der stilles i etableringslandet (artikel 21, stk.

2).

Direktivets anvendelsesområde er foreslået væsentligt reduceret. Det tid-

ligere direktivforslag omfattede bl.a. kreditaftaler sikret ved pant i fast

ejendom, som ikke havde til formål at yde kredit til køb eller ombygning

af fast ejendom, men Kommissionen har erkendt, at det er uhensigtsmæs-

sigt at introducere en sondring, der angår formålet med et optaget lån, og

det foreslås derfor, at kreditaftaler sikret ved pant i fast ejendom generelt

undtages fra direktivets anvendelsesområde. Endvidere falder eksempel-

vis kreditaftaler, der angår gæld på over 50.000 €, kreditaftaler, der hviler

på retsforlig, kreditaftaler sikret ved håndpant og kautionsaftaler nu uden

for direktivets anvendelsesområde.

Endelig er en række bestemmelser og forpligtelser for medlemsstaterne

taget ud af direktivforslaget. Blandt andet er der ikke længere krav om

registrering af kreditgivere og kreditformidlere, og det kræves ikke læn-

gere, at der oprettes en central database over skyldnere, der har gjort sig

skyldig i betalingsforsømmelse. Endvidere er bestemmelser om dørsalg,

om angivelse af kreditgiveromkostninger i procent, om reguleringen af

variable debitorrenter, om urimelige kontraktsvilkår og om inddrivelse og

inkasso udgået. Desuden er der foreslået lempeligere regler for visse

mindre kreditaftaler, herunder for kreditaftaler, der angår gæld på 300 €

eller mindre. Endelig er kreditgiveren og kreditformidlerens rådgivnings-

pligt er reduceret.

Direktivforslaget indeholder dog fortsat forslag til en række nye regler,

som – i forhold til det eksisterende forbrugerkreditdirektiv (87/102/EØF)

– vil indebære en udvidet fællesskabsretlig regulering af området for for-

brugerkredit. Det drejer sig navnlig om følgende forslag:

- Krav om, at reklamer for kreditaftaler ledsages af nærmere angi-

vet information om årlige omkostninger i procent mv. (artikel 4).

Krav om kreditgiver/kreditformidlers forudgående orientering og

rådgivning af forbrugeren om årlige omkostninger i procent mv.

(artikel 5).

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5./12-06

19/45

Krav om, at der skabes adgang for kreditgivere/kreditformidlere

fra andre medlemslande til eksisterende databaser over dårlige be-

talere (artikel 8).

Udvidelse af oplysningspligten ved indgåelse af kreditaftaler, bl.a.

ved krav om oplys-ning om debitorrenten. Endvidere er oplys-

ningspligten tydeliggjort, for så vidt angår årlige omkostninger i

procent (artikel 9 og 18).

Indførelse af en generel 14 dages fortrydelsesret ved indgåelse af

kreditaftaler (artikel 13).

Indførelse af en regel om tilbagebetaling før forfaldstid (artikel

15).

1.2. Formandskabets kompromisforslag

Kommissionens reviderede forslag har været drøftet på en række møder i

Rådets arbejdsgruppe. På den baggrund har det tidligere østrigske og det

nuværende finske formandskab med udgangspunkt i Kommissionens revi-

derede forslag udarbejdet en række kompromisforslag. Senest har det fin-

ske formandskab udarbejdet et samlet kompromisforslag af 22. november

2006.

I det følgende gennemgås de vigtigste ændringer, som det finske for-

mandskabs kompromisforslag indeholder i forhold til Kommissionens

forslag af 7. oktober 2005.

Kommissionens forslag indebærer, at kreditaftaler med et samlet kredit-

beløb på op til 300 € reguleres ved et lempeligere sæt regler (”light re-

gime”), jf. artikel 2, stk. 4, litra a. Formandskabets kompromisforslag in-

deholder forslag til, at denne bestemmelse udgår, og at kreditaftaler med

et samlet kreditbeløb på under 200 € skal falde uden for direktivets an-

vendelsesområde. Desuden foreslås den øvre beløbsmæssige grænse for,

hvilke kreditaftaler der falder uden for direktivets anvendelsesområde,

hævet ved formandskabets kompromisforslag. Således foreslås, at kredit-

aftaler med et samlet kreditbeløb på over 100.000 € - og ikke på over

50.000 € som efter Kommissionens forslag – falder uden for direktivets

anvendelsesområde.

De ”årlige omkostninger i procent” (ÅOP) skal som udgangspunkt oply-

ses i forbindelse med såvel reklamering, tilbudsgivning og aftaleindgåel-

se og skal tjene som grundlag for sammenligning af forskellige kredittil-

bud. Ifølge forslagets artikel 2, stk. 3, gælder kun en række nærmere an-

givne bestemmelser (”light regime”) for kassekreditter, der skal tilbage-

tales inden tre måneder, eller som kan opsiges ved påkrav. Ved formand-

skabets kompromisforslag foreslås reglerne om kassekreditter ændret, så-

ledes at medlemsstaterne selv må bestemme, om de ”årlige omkostninger

i procent” (ÅOP) skal angives i forbindelse med kassekreditter.

De ”samlede omkostninger i forbindelse med forbrugerkreditten” indgår

i udregningen af ÅOP. Ved Kommissionens reviderede forslag til artikel

3, litra f, foreslås, at omkostninger, som påhviler forbrugeren i forbindel-

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5./12-06

20/45

se med indgåelsen af en kreditaftale til andre end kreditgiveren, herunder

til notar og skattevæsen, ikke medregnes ved beregningen af de samlede

omkostninger. Ved formandskabets kompromisforslag foreslås derimod,

at også afgifter medregnes i de samlede omkostninger.

I forslagets artikel 4 opstilles krav til indholdet af reklamer for kreditafta-

ler. Ved formandskabets kompromisforslag tilføjes i forhold til Kommis-

sionens forslag, at reklamer skal indeholde oplysning om kontantprisen

og størrelsen af en eventuel forudbetaling, hvis der er tale om en kredit i

form af henstand med betalingen for en specifik vare eller tjenesteydelse.

For så vidt angår reklamer på tv eller i radio, foreslår formandskabet, at

der skal gives et mindre antal oplysninger.

Kommissionens forslag indeholder i artikel 5, stk. 1, en bestemmelse om

et princip om ansvarlig kreditgivning. Ved formandskabets kompromis-

forslag foreslås, at denne bestemmelse udgår.

Forslagets artikel 5, stk. 2, angår den information, som kreditgiver skal

give forbrugeren forud for kontraktindgåelsen. Formandskabets kom-

promisforslag indeholder en række ændringer i forhold til Kommissio-

nens forslag. Det foreslås bl.a., at der ved kredit i form af udsat betaling

ved køb af varer eller tjenesteydelser skal oplyses om varen eller tjene-

steydelsen samt om dennes kontantpris. Endvidere er det tilføjet, at der

også skal oplyses om betingelserne for en eventuel ændring af omkost-

ninger i forbindelse med kreditaftalen (gebyrer).

Formandskabets kompromisforslag indeholder forslag til en ny artikel 7

a, hvorved kreditgiveren pålægges at vurdere forbrugerens kreditværdig-

hed forud for indgåelse af kreditaftalen. Forslaget skal ses i lyset af, at

denne forpligtelse tidligere var indeholdt i princippet om ansvarlig kre-

ditgivning i artikel 5, stk. 1, som det finske formandskab foreslår ophæ-

vet, jf. umiddelbart ovenfor.

Forslagets artikel 8 angår kreditgiveres adgang til databaser. Ifølge

Kommissionens forslag skal forbrugeren på dennes anmodning straks og

gratis orienteres om resultatet af enhver databasekonsultation, jf. artikel

8, stk. 2. Det finske formandskab foreslår denne bestemmelse ændret, så-

ledes at kreditgiveren straks og gratis underretter forbrugeren om resul-

tatet af en databasesøgning og giver nærmere oplysninger om den på-

gældende database, hvis en anmodning om kredit afslås på grundlag af

en sådan søgning. Dette gælder dog ikke, hvis det er forbudt at videregive

sådanne oplysninger i henhold til anden fællesskabslovgivning, eller hvis

videregivelse vil være i strid med hensynet til almenvellet eller den offent-

lige sikkerhed.

Ifølge artikel 10 i Kommissionens forslag skal forbrugeren orienteres re-

gelmæssigt om ændringer i debitorrenten. I tilfælde af en væsentlig æn-

dring af renten skal forbrugeren dog underrettes umiddelbart efter, at en

sådan ændring er indtrådt. Det finske formandskab foreslår bestemmel-

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5./12-06

21/45

sen ændret, således at forbrugeren skal underrettes om en ændring i de-

bitorrenten, før ændringen træder i kraft. Hertil foreslås dog en undta-

gelse for de tilfælde, hvor forbrugeren i henhold til kreditaftalen skal un-

derrettes jævnligt om ændringer i debitorrenten, ændringen i renten skyl-

des en ændring i en referencesats, og den nye referencesats er gjort til-

gængelig for offentligheden på passende vis.

Ifølge Kommissionens forslag til artikel 12, stk. 1, kan en tidsubegrænset

kreditaftale ophæves af hver af parterne med tre måneders varsel. Efter

forslagets artikel 12, stk. 2, kan kreditgiver uden varsel bringe forbruge-

rens hæveret i forbindelse med en tidsubegrænset kreditaftale til ophør.

Det finske formandskab foreslår bestemmelserne ændret, således at for-

brugeren kan opsige en tidsubegrænset kreditaftale til enhver tid, med-

mindre parterne har aftalt en varselsperiode, der dog ikke må overstige

en måned. Hvis det er fastsat i kreditaftalen, kan kreditgiver opsige afta-

len ved at give forbrugeren mindst to måneders varsel. Desuden foreslår

formandskabet, at kreditgiver ud fra objektivt begrundede hensyn kan

bringe forbrugerens ret til at udnytte en kreditmulighed til ophør, hvis

dette er fastsat i kreditaftalen.

Kommissionens forslag til artikel 12, stk. 3, indeholder en bestemmelse

om, at tidsbegrænsede aftaler af over 3 års varighed ikke kan forlænges

uden låntagerens udtrykkelige forudgående samtykke. Det finske for-

mandskab foreslår, at denne bestemmelse udgår.

Forslagets artikel 13 giver forbrugeren en 14-dages fortrydelsesret. Ved

formandskabets forslag er artikel 13 ændret på en lang række punkter i

forhold til Kommissionens forslag. Bl.a. foreslås det, at forbrugeren skal

tilbagebetale det lånte beløb senest 30 dage efter, at forbrugeren har

meddelt kreditor, at denne ønsker at udnytte fortrydelsesretten. Kommis-

sionens forslag indeholder ingen tidsfrist.

Ifølge artikel 14, stk. 1, i Kommissionens forslag er en forbruger, der

udøver en fortrydelsesret ved f.eks. køb af en vare, heller ikke længere

bundet af en eventuel tilknyttet kreditaftale. I formandskabets kompromis-

forslag er det tilføjet, at stk. 1 kun angår en fortrydelsesret, der er baseret

på fællesskabsretten.

Forslagets artikel 15 angår retten til førtidig indfrielse. Ifølge bestem-

melsens stk. 1 har forbrugeren ret til en rimelig reduktion af de samlede

kreditomkostninger ved tilbagebetaling før forfaldstidspunktet. I for-

mandskabets kompromisforslag er det præciseret, hvad der menes med en

rimelig reduktion. Forbrugeren vil herefter kunne kræve en reduktion

svarende til de renter og omkostninger, der ville skulle have været betalt i

den resterende løbetid for kreditaftalen. For så vidt angår kreditgiverens

ret til kompensation ved førtidig indfrielse, indeholder formandskabets

tekst en lang række forslag til ændringer og præciseringer i forhold til

Kommissionens forslag. Bl.a. foreslås, at medlemsstaterne nationalt skal

kunne fastsætte en standardiseret metode for udregning af kompensation.

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5./12-06

22/45

Herudover følger det af formandskabets forslag, at kreditgiveren kun kan

kræve kompensation, hvis den førtidige tilbagebetaling falder i en perio-

de, for hvilken der er aftalt en fast debitorrente, og denne periode med

fast rente overstiger et år eller dækker kreditaftalens fulde løbetid. Det

foreslås endvidere, at medlemsstaterne skal kunne bestemme, at kompen-

sation kun kan kræves, hvis kreditaftalen angår et beløb over en beløbs-

grænse, som nærmere bestemmes af den pågældende medlemsstat.

Efter artikel 17, stk. 2, i Kommissionens forslag skal et væsentlig over-

træk, der varer ud over tre måneder, afvikles om nødvendigt ved hjælp af

en ny kreditaftale. I formandskabets kompromisforslag er stk. 2 udgået.

Forslagets artikel 18 angår beregningen af ÅOP. Formandskabets kom-

promisforslag indeholder en række ændringer i forhold til Kommissio-

nens forslag, herunder særligt en udvidelse af listen over de standardfor-

udsætninger, der skal anvendes ved beregningen af ÅOP.

Forslagets artikel 21 angår bl.a. spørgsmålet om, hvilken grad af harmo-

nisering direktivet indebærer. Ifølge stk. 1 i Kommissionens forslag er

der som udgangspunkt tale om et totalharmoniseringsdirektiv. Ifølge stk.

2 i Kommissionens forslag er en række af direktivets bestemmelser dog

alene underlagt princippet om gensidig anerkendelse. Princippet indebæ-

rer, at kreditgiver og kreditformidlere som udgangspunkt kun skal over-

holde lovgivningen i det land, hvor de er etableret. Formandskabet fore-

slår, at stk. 2 udgår, således at direktivet i sin helhed underlægges prin-

cippet om totalharmonisering.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har som nævnt ved udtalelse af 23. september 2005

forkastet Kommissionens forslag af 11. september 2002 og opfordret

Kommissionen til at stillet et nyt forslag. Parlamentet har i sin udtalelse

blandt andet henvist til, at forslaget ikke i tilstrækkelig grad er samordnet

med eksisterende og kommende EU-regler, herunder persondatadirekti-

vet, konkurrenceretten og Basel II, som omhandler kapitaldækningskrav

for pengeinstitutter.

Europa-Parlamentet har i forlængelse heraf afgivet endnu en udtalelse om

det oprindelige forslag den 2. april 2004, hvor der stilles 152 ændrings-

forslag til direktivforslaget.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører i de ledsagende bemærkninger til direktivforsla-

get, at Fællesskabet i overensstemmelse med nærhedsprincippet kan træf-

fe foranstaltninger, eftersom målet med det forestående tiltag, nemlig ud-

arbejdelse af fælles bestemmelser om visse aspekter ved medlemsstater-

nes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit ikke i til-

strækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor bedre kan

gennemføres på fællesskabsplan. I tilknytning hertil anfører Kommissio-

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5./12-06

23/45

nen, at direktivet i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet be-

grænser sig til det minimum, der er nødvendigt for at nå disse mål.

Det er på baggrund heraf, og i lyset af at direktivforslaget skal erstatte et

eksisterende direktiv om grænseoverskridende forbrugerkredit, regerin-

gens opfattelse, at direktivforslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

Gældende dansk ret

Rådets direktiv af 22. december 1986 om indbyrdes tilnærmelse af med-

lemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit

(87/102/EØF) er gennemført i dansk ret ved kreditaftaleloven (lov nr. 398

af 13. juni 1990 om kreditaftaler), der ikke ved forudgående aftale kan

fraviges til skade for forbrugeren.

Forbrugerkreditdirektivet er som nævnt senest ændret ved Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 98/7/EF. Ændringsdirektivet er gennem-

ført i dansk ret ved lov nr. 442 af 31. maj 2000. Direktivændringen om-

handler beregning af de årlige omkostninger i procent.

Kreditaftaleloven indeholder bl.a. bestemmelser om kreditgivers oplys-

ningspligt i forbindelse med aftalens indgåelse (§§ 8-10 og 13-18), kre-

ditgivers oplysningspligt under kreditaftalens forløb (§§ 11-12), tilside-

sættelse af oplysningspligten (§§ 23-24), indfrielse af fordringen før for-

faldstidspunktet (§ 26-27) og forbrugerens bevarelse af indsigelser mv. (§

32-33).

For en nærmere beskrivelse af kreditaftalelovens bestemmelser henvises

til grundnotatet, der er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1.

november 2002, hvor der endvidere findes en beskrivelse af de relevante

spørgsmål, der er reguleret i anden lovgivning.

Herudover kan der henvises til markedsføringslovens § 15, stk. 1, der in-

deholder en regel om, at såfremt størrelsen eller opkrævningen af gebyrer

i et løbende kontraktforhold kan ændres til ugunst for forbrugeren, skal

betingelserne herfor være klart fremhævet i kontrakten. Finansielle virk-

somheder er ikke underlagt markedsføringslovens regler, men er i stedet

underlagt reglerne i bl.a. bekendtgørelse nr. 1046 af 27. oktober 2004 om

god skik for finansielle virksomheder. Heri findes bl.a. generelle be-

stemmelser om god skik, herunder om rådgivning, information og for-

pligtelser ved aftaleindgåelse.

Høring

Direktivforslaget har været sendt i høring hos en række myndigheder og

organisationer mv. Der henvises til grundnotatet af 1. november 2002 for

en udførlig gennemgang af de indkomne høringssvar. Endvidere henvises

til det aktuelle notat, som blev sendt til Europaudvalget den 8. maj 2003,

hvor indholdet af høringssvar fra Præsidenten for Københavns Byret og

Oliebranchens Fællesrepræsentation gengives.

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5./12-06

24/45

Justitsministeriet har desuden sendt Kommissionens reviderede direktiv-

forslag af 7. oktober 2005 i høring hos nedenstående myndigheder og or-

ganisationer mv.:

Præsidenterne for Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handels-

retten, Københavns Byret, Retten i Århus, Retten i Odense, Retten i

Aalborg og Retten i Roskilde, Den Danske Dommerforening, Dom-

merfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Advokatrådet, Dan-

marks Automobilforhandlerforening, Dansk Ejendomsmæglerfor-

ening, Dansk Franchise Forening, Dansk Handel & Service, Dansk

Industri, Dansk Kreditråd, De Danske Bilimportører, Finans og Lea-

sing, Finansrådet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, For-

eningen af Registrerede Revisorer FRR, Foreningen af Statsautorise-

rede Revisorer, Formanden for Forbrugerklagenævnet, Forsikring &

Pension, Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, HTS -

Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, IT-

Brancheforeningen, RKI Kreditinformation A/S, Pengeinstitutanke-

nævnet, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Realkreditankenæv-

net, Realkreditrådet, Københavns Universitet, Århus Universitet,

Aalborg Universitet, Syddansk Universitet, Handelshøjskolen i Kø-

benhavn og Handelshøjskolen i Aarhus.

Præsidenterne for Østre Landsret, Vestre Landsret, og Københavns

Byret, Den Danske Dommerforening, Dansk Franchise Forening

Pengeinstitutankenævnet

har ikke fundet anledning til at udtale sig om

direktivforslaget.

Præsidenten for Sø- og Handelsretten, Domstolsstyrelsen, Dansk In-

dustri, De Danske Bilimportører, Foreningen af Registrerede reviso-

rer FRR, Håndværksrådet og Aalborg Universitet

har ikke bemærk-

ninger til forslaget.

Advokatrådet

finder det glædeligt, at en række af de væsentlige indven-

dinger, som Advokatrådet tidligere har fremført ikke længere er aktuelle

pga. ændringer i det reviderede direktivforslag. Advokatrådet bemærker

dog, at kravet om fuld harmonisering indebærer, at medlemsstater, der

måtte have regler, der yder forbrugeren en bedre beskyttelse end fastsat i

direktivet, ikke kan opretholde en sådan højere forbrugerbeskyttelse, hvis

direktivet vedtages. Endvidere har Advokatrådet en række konkrete be-

mærkninger til visse af forslagets bestemmelser.

Dansk Handel & Service

støtter, at det nye forslag er mindre teknisk og

mindre detaljeret, og at formidling af lån, hvor forretningen ikke har truf-

fet selvstændige beslutninger om kreditgivningen, er undtaget. Dansk

Handel & Service finder dog, at informationsforpligtelserne i direktivfor-

slaget bør begrænses af hensyn til overskueligheden. Dansk Handel &

Service har desuden en række konkrete bemærkninger til visse af forsla-

gets bestemmelser.

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5./12-06

25/45

Finansrådet

finder, at det nye forslag er bedre end det tidligere fremsat-

te. Det er dog Finansrådets opfattelse, at forslaget ikke virker ordentligt

gennemarbejdet, og der er flere steder, hvor bestemmelsernes rækkevidde

og indhold giver anledning til bemærkninger og spørgsmål. Finansrådet

støtter, at direktivet underlægges totalharmoniseringsprincippet. Finans-

rådet finder dog, at forslagets artikel 21 skaber uklarhed om, i hvilken ud-

strækning der er tale om et totalharmoniseringsdirektiv. Endvidere ønsker

Finansrådet klarhed over, om medlemsstaterne frit kan lade direktivet

finde anvendelse på områder, som ikke er omfattet af direktivet. Finans-

rådet har desuden en lang række konkrete bemærkninger til visse af for-

slagets bestemmelser.

Forbrugerombudsmanden

finder, at ændringerne i forhold til det tidli-

gere forslag på flere væsentlige punkter har ført til en klar forringelse af

forbrugerbeskyttelsesniveauet. Forbrugerombudsmanden påpeger i den

forbindelse bl.a., at der ikke fortsat i direktivforslaget opstilles begræns-

ninger for, i hvilket omfang debitorrenten kan variere. Forbrugerom-

budsmanden har desuden en række konkrete bemærkninger til visse af

forslagets bestemmelser.

Forbrugerrådet

gav i et høringssvar af 8. december 2005 udtryk for den

opfattelse, at det foreslåede princip om gensidig anerkendelse ville kunne

sænke det fælleseuropæiske beskyttelsesniveau for forbrugerkredit til den

laveste fællesnævner, fordi kreditgivere ville kunne vælge at etablere sig i

det land, der har den lempeligste lovgivning. Forbrugerrådet har efter-

følgende tilkendegivet, at det er tilfreds med, at formandskabets kompro-

misforslag indebærer, at kreditaftalelovens bestemmelser kan oprethol-

des. Endvidere har Forbrugerrådet tilkendegivet, at det er tilfreds med, at

forbrugerne får en fortrydelsesret ved indgåelsen af kreditaftaler. For-

brugerrådet har dog fortsat visse forbehold over for den foreslåede regu-

lering af kassekreditter.

Realkreditankenævnet

finder det velbegrundet, at kreditaftaler med pant

i fast ejendom er undtaget fra direktivet, idet der næppe for realkreditlån

findes et behov for en yderligere regulering end den, der følger af den fri-

villigt indgåede ”Code of Conduct”, i medfør af hvilken der i et særligt

”Europæisk Informationsblad” gives oplysninger, som på en række punk-

ter er mere detaljerede end de, der i dag gives efter kreditaftaleloven.

Realkreditrådet,

der kan tilslutte sig Realkreditankenævnets bemærk-

ninger, noterer ligeledes med tilfredshed, at kreditaftaler sikret ved pant i

fast ejendom er undtaget fra direktivet, og opfordrer til, at disse ikke in-

kluderes ved implementeringen i dansk ret af direktivet.

RKI Kredit Information A/S

ønsker bekræftet, at artikel 8, stk. 2, skal

forstås således, at forpligtelsen efter bestemmelsen til at orientere forbru-

gere om databasekonsultationer påhviler kreditgiveren og ikke kreditin-

formationsbureauet.

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5./12-06

26/45

Handelshøjskolen i Århus v/ Lektor Hans Henrik Edlund

finder, at

fortrydelsesretten i forslagets artikel 13 bør kunne udøves uden, at for-

brugeren skal betale en bod. Han har i øvrigt en række konkrete bemærk-

ninger til nogle af forslagets bestemmelser.

Andre landes holdninger

Rådets arbejdsgruppe om forbrugerbeskyttelse har siden efteråret 2005

drøftet direktivforslaget.

På rådsmødet (Konkurrenceevne) den 29. maj 2006 blev Rådet af det da-

værende østrigske formandskab forelagt en række spørgsmål og emner til

politisk diskussion. Det fremgik på mødet, at et flertal af medlemsstaterne

støtter, at der bliver tale om et totalharmoniseringsdirektiv. Et flertal af

medlemsstaterne udtrykte derimod betænkelighed ved princippet om gen-

sidig anerkendelse.

Det generelle indtryk fra drøftelserne i Rådets arbejdsgruppe om forbru-

gerbeskyttelse er i øvrigt, at de fleste medlemsstater finder, at der henset

til de store forskelle på nationale lånemønstre på en række punkter er be-

hov for at give medlemsstaterne betydelig råderum i forbindelse med den

nationale gennemførelse af direktivet. Et ikke ubetydeligt mindretal finder

imidlertid, at man herved risikerer at underminere de positive virkninger

af totalharmonisering, herunder forbrugeren mulighed for at sammenlig-

ne kredittilbud fra kreditgivere og kreditformidlere i forskellige medlems-

stater. Denne diskussion har særligt angået artikel 15 om førtidig indfri-

else og artikel 18 om beregningen af de årlige omkostninger i procent

(ÅOP).

Hvad angår direktivets øvrige bestemmelser, synes medlemsstaternes be-

kymringer særligt at angå følgende bestemmelser: Visse medlemsstater

har givet udtryk for den holdning, at artikel 2, stk. 2, litra b, bør ændres,

således at også kreditaftaler med et samlet kreditbeløb på under 200 €

omfattes af direktivets anvendelsesområde. Visse medlemsstater er af den

opfattelse, at definitionen af ”kreditformidler” efter artikel 3, litra e, er

for omfattende. Visse medlemsstater har givet udtryk for den holdning, at

direktivet fortsat bør indeholde et princip om ansvarlig kreditgivning, jf.

artikel 5, stk. 1, i Kommissionens reviderede forslag. Endelig er en række

medlemsstater skeptiske over for den foreslåede indførelse af en 14-dages

fortrydelsesret.

Foreløbig dansk holdning

Det er regeringens umiddelbare opfattelse, at det seneste reviderede di-

rektivforslag udgør en forbedring i forhold til forslaget, som Kommissio-

nen fremsatte den 11. september 2002.

Fra dansk side kan man som udgangspunkt støtte Kommissionens be-

stræbelser på at gennemføre totalharmonisering, forudsat at der samtidig

hermed sikres et tilstrækkeligt højt forbrugerbeskyttelsesniveau. Man vil

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5./12-06

27/45

imidlertid ikke kunne støtte den foreslåede bestemmelse om gensidig an-

erkendelse som et alternativ til totalharmonisering.

Regeringen forholder sig positivt til formandskabets kompromisforslag,

idet det er regeringens opfattelse, at forslaget giver mulighed for at op-

retholde et højt forbrugerbeskyttelsesniveau. Regeringen har dog visse

bekymringer i forhold til den foreslåede regulering af kassekreditter.

Endvidere har regeringen visse betænkeligheder i forhold til, om forsla-

get på visse punkter pålægger kreditgivere og kreditformidlere unødige

byrder og pligter. Regeringen vil derfor arbejde for visse ændringer af

direktivteksten.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Direktivforslaget indeholder en række nyskabelser i forhold til det eksi-

sterende forbrugerkreditdirektiv (direktiv 87/102/EØF med senere æn-

dringer). Navnlig som følge heraf vil direktivforslaget, hvis det vedtages i

dets nuværende form, nødvendiggøre ændringer i lovgivningen.

Der er dog også områder, hvor der allerede i dag findes en regulering i di-

rektiv 87/102/EØF, som vil have lovgivningsmæssige konsekvenser. Det

gælder f.eks. områder, hvor der efter det fremsatte direktivforslag stilles

forslag til ændringer og/eller præciseringer i den gældende regulering.

Der kan navnlig peges på følgende områder, hvor en vedtagelse af forsla-

get, som det nu foreligger, giver anledning til lovgivningsmæssige over-

vejelser:

- Indførelse af regler om kreditgiver/kreditformidlers forudgående

orientering og rådgivning af forbrugeren om årlige omkostninger i

procent mv.

- Udvidelse af kreditgiverens oplysningspligt ved indgåelse af kre-

ditaftaler, herunder bl.a. med hensyn til oplysningspligt vedrøren-

de debitorrenten.

- Indførelse af en generel fortrydelsesret ved indgåelse af kreditaf-

taler.

Indførelse af regler om opsigelse af tidsubegrænsede kreditafta-

ler.

- Ændringer af reglerne om mærkning og skiltning med pris mv.

Eftersom bestemmelserne om registrering af kreditgivere og kreditfor-

midlere samt om oprettelse af en central database for dårlige betalere er

udgået, skønnes direktivforslaget som udgangspunkt ikke at have statsfi-

nansielle konsekvenser af betydning.

I relation til spørgsmålet om forbrugerbeskyttelse er det den danske op-

fattelse, at direktivet vil medføre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau. Det

gælder navnlig i relation til de foreslåede bestemmelser om henholdsvis

oplysningsforpligtelser, de årlige omkostninger i procent og fortrydelses-

ret.

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5./12-06

28/45

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det er regeringens skøn, at yderligere harmonisering af reglerne om kre-

ditaftaler på sigt kan bevirke øget grad af grænseoverskridende konkur-

rence med heraf afledte positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

10.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Det er regeringens skøn, at direktivet vil medføre administrative konse-

kvenser for kreditgivere og kreditformidlere. Der er endnu ikke foretaget

en nærmere analyse heraf, men hvis formandskabets kompromisforslag

bliver vedtaget, vil det i hvert fald indebære en udvidelse af kreditgivers

og kreditformidlers oplysningsforpligtelser ved indgåelse af kreditaftaler.

11.

Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

Europaudvalget har den 31. oktober 2001 modtaget kopi af Kommissio-

nens debatoplæg om ændring af forbrugerkreditdirektivet og af regerin-

gens høringssvar.

Forslaget tillige med et grundnotat herom blev oversendt til Europaud-

valget den 1. november 2002.

Forslaget blev forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for rådsmø-

det (konkurrenceevne) den 14.-15. november 2002 til orientering. Et ak-

tuelt notat blev oversendt til Europaudvalget den 1. november 2002.

Endvidere blev et aktuelt notat oversendt til Europaudvalget den 8. maj

2003 forud for rådsmødet (konkurrenceevne) den 19. maj 2003.

Desuden er et aktuelt notat oversendt til Europaudvalget den 15. maj

2006 forud for rådsmødet (konkurrenceevne) den 29. maj 2006.

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5./12-06

29/45

5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) om

ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 for så vidt angår ind-

beretning af nationalregnskabsdata, KOM(2005) 653 endelig, af 14.

december 2005

Revideret notat.

Resumé

I lyset af de ændrede brugerbehov er formålet med det foreliggende for-

slag at fastlægge de relevante oplysninger om EU-medlemslandenes na-

tionalregnskaber, der skal indberettes til Kommissionens statistiske gene-

raldirektorat, Eurostat. De nye brugerbehov skal blandt andet ses i sam-

menhæng med mulighederne for at føre pengepolitik og efterlevelsen af

Lissabon-strategien. Forslaget øger især kravene til de kvartalsvise opgø-

relser af nationalregnskabet.

Baggrund og indhold

Kommissionen fremsatte den 14. december 2005 ovennævnte forslag til

forordning.

Forslagets retsgrundlag er traktatens artikel 285 om udarbejdelse af fælles-

skabsstatistikker. Forslaget vedtages efter proceduren om fælles beslut-

ningstagen i henhold til traktatens artikel 251.

Forslaget skal ses på baggrund af de ændrede politiske prioriteringer og

nye brugerbehov, der er opstået siden vedtagelsen af den ti år gamle råds-

forordning (EF) nr. 2223/96 om indberetning af nationalregnskabsdata.

De nye brugerbehov skal blandt andet ses i sammenhæng med mulighe-

derne for at føre pengepolitik og efterlevelsen af Lissabon-strategien.

I forslaget præciseres:



Hvilke nationalregnskabsvariable, der skal indberettes.

Hvor lang tid efter årets/kvartalets udløb, de pågældende variable

skal indberettes.

Hvornår første indberetning skal finde sted og hvilken periode,

der skal dækkes.

Forslaget øger især kravene til de kvartalsvise opgørelser af nationalregn-

skabet. Udvidelserne er i et vist omfang søgt kompenseret gennem for-

enklinger af statistikmyndighedernes øvrige indberetningsforpligtelser.

Samlet set er der dog tale om en udvidelse af statistikkens omfang.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal udtale sig i henhold til traktatens artikel 251 vedrø-

rende proceduren for fælles beslutningstagen. Der foreligger endnu ikke

nogen udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5./12-06

30/45

Nærhedsprincippet

Siden den oprindelige fremsættelse af forslaget er formuleringen angående

nærhedsprincippet ændret, så det nu fastslås, at nærhedsprincippet finder

anvendelse på statistikområdet, hvilket fremgår af forordningens indleden-

de betragtninger.

Kommissionen angiver, at formålet med forordningen er at skabe grundlag

for statistikker, der er sammenlignelige mellem medlemslandene. Dette

grundlag etableres mest hensigtsmæssigt på fællesskabsniveau. Regeringen

vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt, og tilslutter sig Kommissio-

nens begrundelse.

Gældende dansk ret

Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 af 25. juni 1996 om det europæiske na-

tional- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab samt Lov

om Danmarks Statistik.

Høring

Rammenotat var til høring i specialudvalget for vækst og konkurrenceev-

ne og vækst med frist til d. 10. februar 2006. Udvalget havde ingen be-

mærkninger

Andre landes holdninger

Efter at en række landespecifikke, tidsbegrænsede undtagelser vedrørende

indberetningsfristerne er blevet indarbejdet i kompromisforslaget, forventes

det, at stort set alle medlemslande vil støtte forslaget.

Foreløbig dansk holdning

Danmark kan støtte forslaget.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget indebærer afledte danske meromkostninger,

men har ingen kon-

sekvenser for EU’s budget. I den foreliggende form vurderes forslaget at

ville påføre Danmark meromkostninger til udvikling af produktions- og

indberetningssystemet på ca. 2,0 mio. kr. Herudover skønnes meromkost-

ningerne til den løbende drift at ville udgøre ca. 0,3 mio. kr. årligt. Mer-

omkostningerne afholdes inden for Økonomi- og Erhvervsministeriets

ramme.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5./12-06

31/45

10.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Gennemførelse af forslaget vil ikke medføre en forøgelse af svarbyrden

for danske virksomheder.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat er fremsendt 10. februar 2006 til Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5./12-06

32/45

6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om fastlæg-

gelse af et handlingsprogram for toldvæsenet i Fællesskabet (Told

2013) KOM(2006)0201

Revideret notat

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag om en forlængelse af det hidtidige

handlingsprogram for toldvæsenerne i EU. Forslaget indeholder en række

velkendte elementer og dækker såvel it-tiltag (koncentreret omkring e-

told) og fælles-tiltag i form af benchmarking, seminarer o. lign.

Baggrund og indhold

Det eksisterende handlingsprogram for toldvæsenet i EF (Told 2007) ud-

løber ved udgangen af 2007. Med afsæt i en gennemført midtvejsevalue-

ring fremlagde EU-Kommissionen i april 2006 en meddelelse om det øn-

skelige i at forlænge dette program, idet der skønnes fortsat at være et be-

hov for programmet for at få EU´s toldunion til at fungere fremover.

Forslaget ophæver Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr.

253/2003/EF om vedtagelse af et handlingsprogram for toldvæsenet i EF

(Told 2007). Forslaget har hjemmel i traktatens artikel 95 sammenholdt

med artikel 251 (fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet)og skal

vedtages med kvalificeret flertal.

Formålet er at videreføre de hidtidige toldprogrammer, når det seneste i

rækken – det nuværende Told2007 – udløber ved udgangen af 2007 – og

derved støtte toldadministrationerne i de deltagende lande, fremme lovlig

handel, forenkle og fremskynde procedurerne på toldområdet samtidig

med, at borgernes sikkerhed og Fællesskabets finansielle interesser be-

skyttes.

Dette skal ske ved at



støtte udvikling af et pan-europæisk elektronisk toldmiljø og bi-

drage til gennemførelse af den moderniserede toldkodeks,



understøtte den fortsatte udbygning af toldsamarbejdet mellem

toldmyndighederne i EU og 3. lande – særligt i forhold til forsy-

ningskædesikkerheden,



støtte den videre udvikling og gennemførelse af begrebet autorise-

ret økonomisk operatør (kaldet AEO),



sikre vedligeholdelse af nuværende pan-europæiske it-systemer,

samt udvikle samarbejde og udveksle information og best practice

med toldadministrationerne i visse tredjelande og



erhvervslivet i et vist omfang skal kunne deltage i programmet.

Forslaget til nyt toldprogram (Told2013) omfatter ligesom det nuværende

program:



Fælles tiltag (benchmarking, seminarer, workshops, projekt-

grupper m.v.)

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5./12-06

33/45



It-tiltag (funktion og videreudvikling af eksisterende og nye it-

systemer).

Ad fælles tiltag

Fælles tiltag omfatter en række ”samarbejds- og erfaringsudvekslings-

redskaber”, der allerede er kendt og anvendt i de tidligere og det nuvæ-

rende toldprogram. Redskaberne skal bl.a. anvendes til at hjælpe det sta-

digt større antal medlemslande til at agere som var de én administration

og elementer som ”best practice” og ”mesurement of results” vil på linie

med seminarer, konkrete projekter og udvekslinger m.v. blive anvendt i

told2013-regi.

Ad it-tiltag

It-tiltag omfatter kommunikations- og informationsudvekslingssystemer

– dels funktionen og videreudvikling af de eksisterende, så som CCN/CSI

og NCTS, og dels udvikling og idriftsættelse af nye it-initiativer, der skal

understøtte tankerne omkring e-told – herunder dels nye kommunikati-

onsudvekslingssystemer, og dels f.eks. fundamentet for Single Windows

og informationsportaler på EU-plan for toldvæsnerne i EU.

Told2013-programmet er i et vist omfang åbent for deltagelse af visse

tredjelande i nogle af aktiviteterne (særligt møntet på kommende og po-

tentielt kommende medlemslande) samt erhvervslivet. Disse får dog ikke

dækket deres udgifter ”af programmet”, men enten af andre EU-konti el-

ler slet ikke.

Forslaget til nyt handlingsprogram indeholder desuden bestemmelser om

midtvejs- og slutevaluering og løbende overvågning af programmet.

Europa-Parlamentets holdning

Der er tale om et forslag i fælles beslutningsprocedure. Europa-

Parlamentet har endnu ikke vedtaget betænkning, men i det udkast, der

foreligger foreslås en række ikke-materielle ændringer, som både EU-

Kommissionen og Medlemslandene er rede til at acceptere. Det forventes

at Europa-Parlamentet vedtager betænkningen på plenarforsamlingen i

december 2006.

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet idet der er behov for en supplerende indsats på fælles-

skabsplan for at koordinere medlemsstaternes aktiviteter, oprette en infra-

struktur og sikre det nødvendige incitament til, at nå de mål, som pro-

grammet indeholder.

Regeringen vurderer ligeledes at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet, idet der er behov for koordination og brobyggende

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5./12-06

34/45

foranstaltninger for at få de 25 medlemsstaternes indsatser omkring de

omhandlede tiltag til at fungere indbyrdes.

Gældende dansk ret

Der er ingen dansk lovgivning.

Høring

Forslaget til handlingsprogram har – på grund af sin interne myndigheds

karakter – ikke været sendt i ekstern høring.

Andre landes holdninger

Der er en generel positiv holdning hos medlemsstaterne.

En række lande

har – ligesom DK – udtrykt ønske om mere detaljerede oplysninger og

forklaringer på den store budgetmæssige stigning. Der er blandt med-

lemsstaterne tilfredshed med oplysninger, der er afgivet af Kommissio-

nen.

Der forventes enighed om programmet på et kommende møde i Minister-

rådet.

Foreløbig dansk holdning

Regeringen er som udgangspunkt positiv over for en fortsættelse af det

nuværende told2007-program. En midtvejsevaluering af programmet har

vist, at det faktisk gør en forskel. Desuden indeholder det foreslåede

Told2013-program finansieringen af hele fællesskabsdelen af elektronisk

told.

Kommissionen har gennem de forhandlinger, der har været, afgivet en

række yderligere oplysninger omkring programmets anvendelse af midler

fra EU-budgettet – herunder redegjort for den større stigning i udgifter-

ne, der er tale om. Disse oplysninger er taget til efterretning.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Der er ingen lovgivningsmæssige konsekvenser af forslaget.

Der regnes i forslaget til Told2013 med, at der skal anvendes et beløb på

max. 323,8 mio. euro over programmets samlede 6 års løbetid. Med en

dansk finansieringsandel af EU´s budget på ca. 2 % svarer dette til en

”dansk andel” på hen mod 200 mio. kroner over de 6 år.

Den væsentligste udgiftspost (svarende til op mod 260 mio. euro) dækker

forventede fællesskabs udgifter til it-systemer, herunder særligt e-told –

dvs de tiltag, der på it-området ventes iværksat som følge af såvel den

moderniserede toldkodeks, som den forventede e-toldbeslutning. I det tid-

ligere program var afsat 120 mio. euro til it.

Der er desuden afsat godt 57 mio. euro til programmets andre tiltag – dvs

uddannelse, benchmarking, seminarer m.v. I det tidligere program var der

afsat godt 36 mio. euro til dette.

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5./12-06

35/45

Der skønnes ikke umiddelbart at være afledte udgifter for Danmark som

følge af told2013-programmet. Udgifterne til it-systemer m.v. følger af de

relevante retsakter (e-told beslutningen og moderniseret toldkodeks bl.a.).

Told2013 programmet dækker som udgangspunkt de udgifter, der følger

af deltagelsen i programmets aktiviteter omkring uddannelse, projekter,

seminarer m.v.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslagets mål er bl.a. at fremme lovlig handel, forenkle og fremskynde

procedurerne på toldområdet samtidig med, at borgernes sikkerhed og

Fællesskabets finansielle interesser beskyttes. Det er ikke muligt på for-

hånd at skønne over det eksakte omfang af disse fordele og dermed de

samfundsøkonomiske konsekvenser af forslaget.

10.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget medfører ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat er oversendt den 7. november 2006.

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5./12-06

36/45

7. EURO 5. Samletnotat om Kommissionens forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om typegodkendelse af motorkø-

retøjer med hensyn til emissioner, om adgang til reparationsinforma-

tioner om køretøjer og om ændring af direktiv 72/306/EØF og direk-

tiv../../EF (Euro 5)

KOM(2005)683

Resumé

Forslaget indeholder skærpede krav (Euro 5) til udstødningsgassen fra

person- og varebiler med ikrafttrædelse omkring 2010. Det væsentligste

element i forslaget er, at der indføres krav til partikeludslip, som med den

nuværende teknologi vil forudsætte anvendelse af partikelfiltre på nye kø-

retøjer. Der foreslås samtidig en 20-25% skærpelse af gældende krav til

udslip af kvælstofoxider (NO

) og kulbrinter (HC) fra både benzin- og

dieselbiler. Vedtagelse af forslaget forventes at medføre en forøgelse af

produktionsprisen på dieselbiler på ca. 2.800 kr. og på benzinbiler på ca.

380 kr., svarende til en samlet merudgift for samfundet på ca. 218 mio.

kr. pr år. En cost-benefit beregning viser, at forslaget medfører et sam-

fundsøkonomisk overskud. Forslaget medfører en positiv påvirkning af

miljøbeskyttelsesniveauet.

Status

Kommissionen sendte den 10. januar 2006 ovennævnte forslag til Rådet.

Forslaget har hjemmel i traktatens artikel 95, og skal vedtages efter pro-

ceduren om fælles beslutningstagen i traktatens artikel 251.

Forslaget er endnu ikke behandlet i Europa Parlamentet.

Folketinget fik et notat om sagen den 23. februar 2006.

Det østrigske formandskabet havde forslaget på Rådsmøde (miljø) den 9.

marts til politisk drøftelse. Formandskabet forventer at opnå en 1. læs-

ningsenighed med Europa-Parlamentet.

Formål og indhold

Kommissionen har på baggrund af de analyser, der er gennemført inden

for CAFE-programmet (Clean Air for Europe), identificeret en række

foranstaltninger, som skønnes nødvendige for at opfylde vedtagne fremti-

dige luftkvalitetsstandarder. Fastsættelsen af skærpede krav til person- og

varebiler er en af de foranstaltninger, som Kommissionen har peget på

som vigtige for at nedbringe udslippet af partikler og af stoffer, der fører

til dannelse af ozon (HC og NO

Procedure

Den foreslåede retsakt er en forordning. Tidligere regler om bilers forure-

ning er udarbejdet som direktiver. Kommissionen begrunder det med, at

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5./12-06

37/45

det skaber større sikkerhed for overholdelse, samtidig med at det ikke

kræver gennemførelse i medlemsstaternes lovgivning.

Forslaget fremlægges som en konsolideret udgave af det oprindelige di-

rektiv fra 1970 (direktiv 70/220) med efterfølgende ændringer. Herved vil

24 gældende direktiver kunne erstattes af den nye forordning. I samme

forbindelse foreslås det at integrere i forordningen de eksisterende be-

stemmelser vedrørende måling af CO

og energiforbrug (direktiv

80/1268) og måling af sod-udslip fra dieselmotorer (direktiv 72/306).

Forslaget fremsættes som et led i en todelt fremgangsmåde, hvor de

grundlæggende bestemmelser fastlægges af Europa-Parlamentet og Rådet

i en forordning efter fælles beslutningstagen, mens de tekniske specifika-

tioner til gennemførelse af de grundlæggende bestemmelser fastlægges i

en forordning, der vedtages af Kommissionen i komité-procedure. Denne

fremgangsmåde blev også anvendt ved seneste revision af direktiv vedrø-

rende emissioner fra tunge køretøjer.

Emissioner

Det vigtigste aspekt i forslaget er, at der gennemføres en stramning i

grænseværdierne for køretøjers emission af partikler og NO

For dieseldrevne biler reduceres grænseværdien for partikler med 80%

for personbiler og ca. 90% for varebiler (afhængig af bilernes størrelse) i

forhold til Euro 4. Det vurderes, at vedtagelse af de foreslåede grænse-

værdier vil kræve brug af partikelfiltre. Det indgår i forslaget, at man på

et senere tidspunkt vil supplere de foreslåede grænseværdier for partikel-

masse med en grænseværdi for antallet af partikler. Herved skabes sik-

kerhed for, at udslippet af sundhedsskadelige ultrafine partikler begræn-

ses. Fremsættelsen af forslag afventer afslutningen af undersøgelser inden

for rammerne af FN’s Economic Commission for Europe (ECE). Man vil

ved samme lejlighed foreslå, at den nuværende målemetode for partikel-

masse erstattes af en metode, der giver mere nøjagtige målinger. Det vil

betyde, at grænseværdierne skal tilpasses den nye metode.

Som noget nyt introduceres en grænseværdi for partikeludslip fra benzin-

drevne biler. Den vil dog kun gælde for motorer med direkte indsprøjt-

ning, der opererer efter ”lean burn”-princippet. I dag findes der kun få af

disse modeller på markedet, men der forventes større udbredelse i fremti-

den på grund af det lavere energiforbrug (CO

-udslip) i forhold til almin-

delige benzinbiler. Grænseværdien forventes at kunne overholdes uden

brug af filter.

Vedrørende NO

foreslås, at Euro 4-værdierne reduceres med 20% for

dieseldrevne køretøjer og 25% for benzindrevne køretøjer. Samtidig fore-

slås grænseværdien for HC (kulbrinter) for benzindrevne biler reduceret

med 25%. Grænseværdien for CO (kulilte) er uændret. De foreslåede

værdier fremgår af følgende tabel (enhed mg/km).

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5./12-06

38/45

Personbiler (M) +

små varebiler (N1,I)

Euro 4

HC+NO

Partikler

Benzin

Diesel

Benzin

Diesel

1000

500

100

250

300

Euro 5

1000

500

200

250

Mellemstore

varebiler (N1,II)

Euro 4

1810

630

130

100

330

390

Euro 5

1810

630

100

260

320

Store

varebiler (N1,III)

Euro 4

2270

740

160

110

390

460

Euro 5

2270

740

120

310

380

Benzin (LB) -

Ikrafttrædelse

Ikrafttrædelsestidspunktet sættes i relation til datoen for offentliggørelsen

af de endelige regler i EF-Tidende:

Nye mo- Alle mo-

deller

Personbiler (M) og små vare- + 18 mdr

biler (N1)

Større varebiler (N2 og N3)

Andre forhold

Holdbarhedskravet foreslås ændret fra de nuværende 80.000 km til

160.000 km, hvilket efter Kommissionens opfattelse i praksis betyder, at

emissionskontrolsystemerne skal fungere i hele bilens levetid.

Kommissionen foreslår videre, at den eksisterede undtagelse for person-

biler over 2,5 tons (der i dag skal opfylde de lempeligere krav til varebi-

ler) fjernes, således at disse køretøjer (typisk tunge 4-hjulstrækkere,

SUV’er) fremover skal opfylde samme krav som almindelige personbiler.

Forslaget indeholder endvidere detaljerede krav om, at reparationsinfor-

mationer skal gøres tilgængelige på nettet i standardiseret form.

Som i tidligere direktiver om bilforurening indgår der i forslaget en mu-

lighed for medlemslandene for at anvende økonomiske incitamenter for at

fremme en tidligere indførelse af de mere miljøvenlige køretøjer. Incita-

menterne skal være mindre end de faktiske meromkostninger. Adgangen

til at anvende økonomiske incitamenter omfatter også eftermontering af

forureningsbegrænsende udstyr på eksisterende køretøjer.

+ 30 mdr

+ 36 mdr

+ 48 mdr

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5./12-06

39/45

Nærhedsprincippet

Kommissionen fremfører, at forslagets målsætninger ikke i tilstrækkelig

grad kan opfyldes gennem foranstaltninger fra medlemsstaternes side på

grund af behovet for at undgå hindringer for det indre marked og på

grund af luftforureningens grænseoverskridende implikationer. Et fælles-

skabsinitiativ vil bedre kunne opfylde forslagets målsætninger. Forslaget

er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet, vurderer Kommis-

sionen.

Regeringen er enig i denne vurdering.

Konsekvenser for Danmark

Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser

Bestemmelser vedrørende forurening for biler sker i dag via Færdselssty-

relsens bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjer. De nye regler

tænkes indført via en forordning, der ikke skal implementeres i dansk

lovgivning, men har direkte retsvirkning. Administration af forordningen,

herunder indførelse af sanktionsbestemmelser, foretages af Færdselssty-

relsen.

Forslagets økonomiske konsekvenser

Gennemførelse af forslaget vil medføre øgede produktionspriser for de

omhandlede køretøjer. EU-kommissionen har for personbiler vurderet, at

det fremlagte forslag vil medføre en stigning i produktionsprisen for die-

selbiler på ca. 2.800 kr. og for benzinbiler på ca. 380 kr. Kommissionen

har beregnet de årlige omkostninger for EU til ca. 12 mia. kr. Under dan-

ske forudsætninger kan de årlige omkostninger opgøres til ca. 218 mio.

kr., såfremt der regnes med samme merpriser for person- og varebiler.

Brændstof

Antal

Merpris (kr.) I alt (mio. kr)

Personbiler

Benzin

90.000

380

Diesel

30.000

2.800

Varebiler

Benzin

5.000

380

Diesel

35.000

2.800

I alt

160.000

218

Merudgifterne dækker merproduktionsomkostningerne, som forventes

overvæltet på bilprisen, dvs. primært at skulle dækkes af borgere og er-

hvervsliv. De statsfinansielle og kommunaløkonomiske omkostninger i

forbindelse med anskaffelse af køretøjer vil være beskedne. Staten må

dog forvente at få øgede indtægter i form af større provenu fra registre-

ringsafgifter som følge af højere bilpriser. Beløbet andrager 180% af

merprisen for personbiler plus 30% af merprisen for varebiler, svarende

til ca. 242 mio. kr. pr år.

Forslagets miljømæssige konsekvenser

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5./12-06

40/45

Kommissionen har beregnet, at det fremlagte forslag på EU-niveau i år

2020 vil medføre følgende reduktioner i udslippet af forurenende stoffer

(tons), i forhold til at alle køretøjer fortsat ville opfylde Euro 4:

Benzin

-31.000

Diesel

-1.000

-104.000

-26.000

I alt

-32.000

-135.000

-26.000

Ændring

-10%

-16%

-43%

Ændring i udslip fra -5%

-11%

-10%

samtlige kilder

Kommissionen anfører, at de samme reduktioner i emissionerne kunne

opnås ca. 5% billigere i andre sektorer (f.eks. kraftværker). Man vurderer

dog, at denne forskel ligger inden for usikkerheden af den slags bereg-

ninger, og man opfatter derfor forslaget som et omkostningseffektivt for-

slag.

Kommissionen vurderer, at forslaget vil medføre en mindre forøgelse i

udslippet af CO

på ca. 0,3% (primært fra dieseldrevne køretøjer som føl-

ge af anvendelsen af partikelfiltre).

Kommissionen har beregnet, at forslaget, når det er slået igennem på bil-

parken, vil medføre ca. 2.600 færre årlige tilfælde af for tidlig død, sva-

rende til ca. 21.000 tabte leveår. Der foreligger ikke mere konkrete cost-

benefit beregninger fra Kommissionen.

Med udgangspunkt i priser på miljøeffekter fra en DMU-rapport, klima-

strategiens pejlemærke for CO2-reduktion samt EU’s BeTa-database har

Miljøstyrelsen foretaget en beregning af de samfundsøkonomiske konse-

kvenser under danske forhold af det foreliggende forslag alene for per-

sonbiler. Det er antaget, at der under aktuelle forhold sker en reduktion i

udslippet af forurenende stoffer svarende til reduktionen i grænseværdi-

erne, og at levetiden af en benzinbil er 200.000 km og af en dieselbil

300.000 km.

Pris

kr/kg

Benzin

Diesel

Partikler

Sparet ud- Benefit

slip (kg)

(nutidsværdi, kr)

5,0

4,0

I alt

199

233

432

Omkostning

(kr)

380

15,0

872

6,0

2.552

120

I alt

3.434

2.800

41% by/59% land (External Costs of Transport, Trafikministeriet,

2004)

20 km/l

Det er forudsat, at halvdelen af kørslen finder sted i de første 6 år af bi-

lens levetid (15 år)

629

0,12

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5./12-06

41/45

Beregningerne viser, at Kommissionens forslag under de angivne forud-

sætninger kan antages at medføre en samfundsøkonomisk gevinst for per-

sonbiler. Da reduktionen i mg/km for varebiler er større end for personbi-

ler, vil der forventeligt opnås en større samfundsøkonomisk gevinst for

varebilerne end som beregnet for personbiler.

Kommissionen har vurderet alternative muligheder med yderligere skær-

pelser i grænseværdien for NO

. For dieselbiler er f.eks. foretaget vurde-

ringer med en værdi på 75 mg/km (i stedet for 200 mg/km), og for ben-

zinbiler med en værdi på 48 mg/km (i stedet for 60 mg/km). Beregnin-

gerne for dette alternativ fremgår af følgende tabel.

Pris

kr/kg

Benzin

Diesel

Partikler

Sparet ud- Benefit

slip (kg)

(nutidsværdi, kr)

5,0

6,4

I alt

199

372

571

Omkostning

(kr)

620

15,0

3.053

6,0

2.552

120

I alt

5.615

4.400

41% by/59% land (External Costs of Transport, Trafikministeriet,

2004)

20 km/l

Det er forudsat, at halvdelen af kørslen finder sted i de første 6 år af bi-

lens levetid (15 år)

Det fremgår, at de samfundsøkonomiske konsekvenser også i dette tilfæl-

de er positiv for dieselbiler, mens de er negative for benzinbiler. De sam-

lede årlige meromkostninger kan opgøres til ca. 345 mio. kr. (i stedet for

218 mio. kr.).

Beskyttelsesniveau

Forslaget vil medføre en positiv påvirkning af beskyttelsesniveauet.

Forslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget medfører ingen nævneværdige administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

Høring

Forslaget er udsendt i almindelig høring den 16. januar 2006 til 31 inte-

ressenter med frist til den 15. februar 2006. Der var ved høringsfristens

udløb modtaget 12 svar.

Det Økologiske Råd anfører, at man ikke har kommentarer. FDM anfører

specifikt, at man støtter fastsættelsen af normer, der kræver anvendelse af

partikelfiltre, at man øger holdbarhedskravet til 160.000 km, og at SUV-

køretøjer skal overholde samme krav som personbiler.

Kommunernes Landsforening og Københavns Miljøkontrol mener ikke,

at de foreslåede krav er tilstrækkelige til at sikre, at man i København kan

629

0,12

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5./12-06

42/45

overholde de fremtidige luftkvalitetsstandarder for NO

og partikler. Man

mener, at krav til partikler bør skærpes yderligere for at sikre, at bilerne

forsynes med filtre. Der henvises i den forbindelse til tidligere erfaringer

med fastsættelse af krav til lastbiler. Man finder det endvidere beklage-

ligt, at Kommissionen fravælger udstødningsnormer for NO

, der kræver

efterbehandlingsudstyr.

Danske Bilimportører frygter, at de foreslåede ikrafttrædelsestidspunkter

kan medføre, at krav til nye modeller indføres allerede fra 2008. Det vil

medføre forstyrrelser i udviklingsprocessen for nye motorer. Man finder

derfor, at tidsforskydelsen i forhold til offentliggørelsen i EF-Tidende bør

være 36 måneder i stedet for 18 måneder. Bilimportørerne anfører videre,

at skærpede NO

-krav må forventes at medføre øget udslip af CO

. End-

videre finder Bilimportørerne, at der gennem de senere år er gennemført

så store reduktioner i bilernes forurening, at man nu bør se på andre sek-

torer, hvor lønsomheden vil være større. Man fremhæver endelig, at sti-

gende priser på bilerne vil medføre forværring på miljø- og trafiksikker-

hedsområdet, idet den danske bilparks gennemsnitsalder vil stige.

CAD og AUTIG udtrykker tilfredshed med forslagets kapitel 3 om ad-

gang til reparationsinformationer. CAD pointerer, at det må sikres, at be-

stemmelserne ikke fjernes i den videre diskussion, mens AUTIG udtryk-

ker ønske om, at bestemmelserne bliver standardiseret.

DI og Den Danske Bilbranche opfordrer til, at bilindustrien gives god tid

til at omstille sig, såfremt der måtte blive vedtaget skrappere grænsevær-

dier for NO

fra dieselbiler. De to organisationer finder videre, at indfø-

relsen af skrappere udstødningsnormer aktualiserer behovet for ændringer

i bilbeskatningen med henblik på at undgå øget incitament for forbrugere

til at købe brugte biler.

Sagen blev drøftet i EU specialudvalget for miljø den 8. februar 2006,

hvilket ikke gav anledning til bemærkninger.

Sagen blev drøftet i EU specialudvalget for miljø den 7. juni 2006.

OFR støtter dansk holdning. OFR spurgte, om der ved beregningerne af

bilernes forurening er taget højde for, at levetiden er længere end de

160.000 km, som indgår i holdbarhedskravet. Miljøstyrelsen svarede, at

en ny bil forurener væsentlig mindre end grænseværdien, mens udslippet

fra en gammel bil kan være over grænseværdien. Ved de gennemførte be-

regninger er gået ud, at benzinbiler kører 200.000 km og dieselbiler

300.000 km. Der er lagt til grund, at der fra Euro 5-biler sker en procent-

vis reduktion i forhold til Euro 4, svarende til ændringen i grænseværdi-

erne.

Økologisk Råd ved Christian Ege spurgte, om man var sikker på, at det

nye partikelkrav ville kræve brug af partikelfiltre. Københavns Miljøkon-

trol havde gjort sig til talsmand for det modsatte synspunkt. Hvem har ret

? Miljøstyrelsen bemærkede, at det var en almindelig opfattelse, at krave-

ne i forslaget vil forudsætte montering af et partikelfilter.

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5./12-06

43/45

Europa Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke nogen udtalelse fra Europa Parlamentet.

Forhandlingssituationen

Forslaget har været diskuteret ved en række møder i Rådets miljøgruppe.

Der er her opnået enighed om forskellige forenklinger i Kommissionens

forslag. Der er dog også identificeret en række problemer, som formentlig

først kan afklares, når Europa Parlamentets holdning er kendt.

7.1. Accepterede forenklinger

Anvendelsesområdet

Anvendelsesområdet er blevet mere logisk, idet forordningen i princippet

nu kun omfatter biler med totalvægt under 3,5 tons. Hidtil har reglerne

omfattet benzindrevne biler uanset størrelse. Regler for benzinbiler over

3,5 tons flyttes til direktiv for tunge køretøjer.

7.2. Uafklarede problemer

Ophævelse af direktiv 72/306 (sodmåling)

Der er enighed om, at direktiv 72/306 ophæves. De nuværende grænse-

værdier er forældede, og forordningen indeholder strenge partikelkrav,

som vil forudsætte anvendelse af partikelfiltre. Kommissionen har i mil-

jøgruppen oplyst, at de i direktivet beskrevne målemetoder vil blive opta-

get i Kommissionsforordningen, idet målinger vil blive krævet i forbin-

delse med typegodkendelsen som eventuel reference for målinger, der

gennemføres ved periodisk syn. Da Danmark netop har notificeret regler

vedrørende chiptuning, som refererer til den i direktiv 72/306 beskrevne

måling ved belastet motor, har Danmark i forhandlingerne foreslået, at

det bliver præciseret i forordningen, at Kommissionsfordningen kommer

til at indeholde både måling ved fri acceleration og med belastet motor.

Kommissionen har afvist det danske ønske. Kommissionen begrunder det

med, at det ikke er til diskussion at ændre eksisterende testprocedurer og

at tilføjelsen derfor er overflødig.

Euro 6

Et flertal af lande, herunder Danmark, har støttet et forslag om, at der al-

lerede nu indføres Euro 6-værdier for NO

-udslip fra dieseldrevne køretø-

jer. Der er foreslået en værdi på 80 mg/km. Et ikke-blokerende mindretal

ønsker, at der gennemføres mere detaljerede cost-benefit vurderinger, før

der tages stilling til Euro 6.

En medlemsstat har i samme forbindelse foreslået, at Euro 6 kommer til

at indeholde samme NO

-grænseværdi for benzin- og dieseldrevne biler

(80 mg/km). For benzindrevne biler vil dette være en lempelse i forhold

til Kommissionens forslag for Euro 5 (60 mg/km). Medlemsstaten fore-

slår derfor også, at Euro 5-værdi for benzindrevne biler lempes til 80

mg/km (hvilket er identisk med Euro 4), og at Euro 5-værdien for diesel-

biler som kompensation skærpes fra 200 mg/km til 180 mg/km. Stort set

alle lande har taget afstand fra dette forslag.

Lempelse for personbiler over 2,5 tons (SUV’er)

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5./12-06

44/45

Et ikke-blokerende mindretal kan ikke umiddelbart acceptere Kommissi-

onens forslag om at fjerne de mere lempelige krav for personbiler over

2,5 tons.

Adgang til reparationsinformationer

Et ikke-blokerende mindretal mener, at regler vedrørende reparationsin-

formationer ligger uden for rammerne af et typegodkendelsesdirektiv.

Man ønsker et separat direktiv.

Måling af CO

og energiforbrug

Et ikke-blokerende mindretal mener ikke, at bestemmelser vedrørende

måling af CO

og brændstofforbrug hører hjemme i direktiv vedrørende

emissioner af forurenende stoffer.

Skærpelse af normer ved lav temperatur

Et ikke-blokerende mindretal, herunder Danmark, ønsker, at der sker en

skærpelse i gældende udstødningsnormer ved lav temperatur svarende til

den skærpelse, der gennemføres i udstødningsnormerne ved normal tem-

peratur.

Skatteincitamenter

Et ikke-blokerende mindretal, herunder Danmark, ønsker muligheden for

at anvende skatteincitamenter for at fremme en tidligere indførelse af me-

re miljøvenlige køretøjer fjernet.

Dansk holdning

Danmark stiller sig positiv over for hovedelementerne i Kommissionens

forslag, herunder



at der gennemføres en væsentlig skærpelse i grænseværdierne for

partikler, som vil medføre anvendelse af partikelfiltre på person-

og varebiler,

at der indføres partikelkrav til benzindrevne lean-burn motorer,

at der indarbejdes en forpligtelse til at indføre en grænseværdi for

partikelantal, når der foreligger en tilstrækkelig afprøvning af den

testmetode, som er udviklet inden for ECE,

at holdbarhedskravet øges til 160.000 km,

at den eksisterende lempelse for personbiler over 2,5 tons

(SUV’er) fjernes, og

at de fremtidige regler opbygges efter det såkaldte "split level"-

princip.



Der er imidlertid også en række områder, hvor forslaget efter dansk op-

fattelse bør strammes op.

a. Euro 6

Efter dansk opfattelse bør der allerede nu fastlægges en trin 2-værdi (Eu-

ro 6), som kan anvendes som basis for økonomiske incitamenter. Dette

vil fremme udviklingen af efterbehandlingsudstyr til at reducere udslippet

af NO

(sum af NO og NO

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5./12-06

45/45

Den danske holdning skal ses på baggrund af, at foreliggende målinger

og beregninger tyder på, at det vil blive vanskeligt for Danmark i visse

stærkt trafikerede byer at opfylde fremtidige EU-luftkvalitetsstandarder

for NO

, ligesom beregningerne viser, at det kan blive vanskeligt at op-

fylde de fastlagte emissionslofter (NEC-direktivet).

Det kan også lægges til grund, at man i USA i perioden 2004-2007 indfa-

ser en grænseværdi på 43 mg/km (0,07 g/mile). Selv om det er vanskeligt

at foretage direkte sammenligninger mellem USA og EU (forskellig test-

procedure, USA-værdi er gennemsnitsværdi, kun får dieselbiler i USA),

så er der ingen tvivl om, at den amerikanske værdi er væsentlig skrappere

end den værdi, der er foreslået af EU (200 mg/km).

Som det fremgår af afsnit 4 viser beregningerne, at de samfundsøkonomi-

ske konsekvenser er positive, også for væsentlig skrappere udstødnings-

normer for NO

b. Ikrafttrædelsestidspunkt

Forslaget indeholder en tidsforskel på 18 måneder mellem ikrafttrædelse

for "nye modeller" og "alle modeller". I tidligere direktiver har tidsfor-

skellen været 12 måneder. Danmark ser ingen grund til at forlænge denne

periode.

c. Grænseværdier ved lav temperatur

Kommissionen foreslår, at de nuværende grænseværdier for CO (kulilte)

og HC (kulbrinter) ved den specielle test, der gennemføres på benzinbiler

ved lave temperaturer, holdes uændret. Efter dansk opfattelse bør disse

grænseværdier, som især har effekt i lande med koldt klima, skærpes i

takt med de øvrige udstødningsnormer.

d. Skatteincitamenter

Mulighed for at anvende skatteincitamenter hører efter dansk opfattelse

ikke hjemme i bestemmelser baseret på artikel 95, som vedtages med

flertalsafgørelser. Traktaten forhindrer ikke de lande, der måtte ønske det,

at anvende skatteincitamenter, blot de er i overensstemmelse med trakta-

ten. Den nuværende formulering indfører i øvrigt begrænsninger i størrel-

sen af eventuelle skatteincitamenter. Spørgsmålet om skatteincitamenter

har været et gennemgående diskussionsemne ved tidligere bildirektiver.

Resultatet har hidtil været, at der var flertal for at bevare bestemmelsen.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhand-

lingsoplæg den 23. juni 2006. Europaudvalget har modtaget notat om sagen

den 23. februar 2006.