Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5/12-06 fsva. Pkt. 2 og 7

Europaudvalget 2006-07
2769 - konkurrenceevne Bilag 2
Offentligt

Notat

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg med henblik på møde i

Rådet (Konkurrenceevne

–

det indre marked, industri, forskning)

den 4.- 5. december 2006

Forskningsdelen

Punkt 2: Lissabonstrategien og Innovationspolitik

Information fra Formandskabet

Præsentation ved Kommissionen

Politisk debat

Rådskonklusioner

s. 2

24. november 2006

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Bredgade 40

Punkt med henblik på vedtagelse på et senere rådsmøde:

s. 8

Punkt 7:Syvende rammeprogram for forskning (EF 2007-2013 og Euratom

2007-2011)

Vedtagelse af rammeprogrammet

1260 København K

Telefon

Telefax

E-post

Netsted

CVR-nr.

3544 6200

3544 6201

[email protected]

www.fist.dk

1991 8440

a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådet beslutning om Det Europæiske

Fællesskabs 7. rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og

demonstration (2007-2013)

KOM (2006) 364

b) Forslag til Rådets beslutning om Det Europæiske Atomenergifællesskabs

(Euratoms) 7. rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare

område (2007-2011)

KOM (2006) 364

c) Forslag til forordning om regler for virksomheders, forskningscentres og

universiteters deltagelse i foranstaltninger under syvende rammeprogram og

for formidling af forskningsresultater (2007-2013)

KOM (2005) 705

d) Forslag til forordning (Euratom) om regler for virksomheders,

forskningscentres og universiteters deltagelse i foranstaltninger under Det

Europæiske Atomenergifællesskabs syvende rammeprogram og for

formidling af forskningsresultater (2007-2011)

KOM (2006) 42

e) Forslag til Rådets beslutning om særprogrammet

”Samarbejde” til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende

rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration

(2007-2013)

KOM(2005) 440 + KOM (2005) 440/2

Sagsnr.

Dok-id

700

489931

Forskningspolitisk Center

Lone Heyde

Telefon

Telefax

E-post

3392 9713

3332 3501

[email protected]

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5/12-06 fsva. Pkt. 2 og 7 - videnskabsministerens område

f) Forslag til Rådets beslutning om særprogrammet ”Ideer” til

gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for

forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013)

KOM(2005) 441 + KOM (2005) 441/2

g) Forslag til Rådets beslutning om særprogrammet ”Mennesker” til

gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for

forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013)

KOM(2005) 442 + KOM (2005) 442/2

h) Forslag til Rådets beslutning om særprogrammet "Kapacitet" til

gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for

forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013)

KOM(2005) 443 + KOM (2005) 443/2

Forsknings- og

i) Forslag til Rådets beslutning

om særprogrammet for ”Det Fælles

Forskningscenter” om gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs

syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og

demonstration (2007-2013)

KOM(2005) 439 + KOM (2005) 439/2

j) Forslag til Rådets beslutning om særprogrammet til gennemførelse af Det

Europæiske Atomenergifællesskabs (Euratoms) syvende rammeprogram for

forskning og uddannelse (2007-2011)

KOM(2005) 445 + KOM (2005) 445/2

k) Forslag til Rådets beslutning om særprogrammet for Det Fælles

Forskningscenters gennemførelse af direkte aktioner under Det Europæiske

Atomenergifællesskabs (Euratoms) syvende rammeprogram for forskning

og uddannelse på det nukleare område (2007-2011)

KOM(2005) 444 + KOM (2005) 444/2

Innovationsstyrelsen

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5/12-06 fsva. Pkt. 2 og 7 - videnskabsministerens område

Punkt 2: Lissabonstrategien og Innovationspolitik

Information fra Formandskabet

Præsentation ved Kommissionen

Politisk debat

Rådskonklusioner

Resumé

Formandskabet har med henblik på vedtagelse på møde i Konkurrenceevnerådet

den 4.-5. december 2006 udarbejdet et udkast til rådskonklusioner vedrørende en

bredt funderet innovationsstrategi.

I udkastet til konklusioner understreger formandskabet behovet for, som en del af

Lissabon-strategien, at forbedre innovationsindsatsen på EU-plan såvel som

nationalt med henblik på at styrke den eksterne konkurrenceevne.

Forsknings- og

I forlængelse heraf foreslår formandskabet 9 såkaldte Strategiske Prioriteter,

inden for hvilke der bør igangsættes konkrete politiske initiativer.

Baggrund

Med udgangspunkt i det uformelle møde i Rådet (Konkurrenceevne) i juli 2006

og Aho-rapporten (januar 2006) fra en ekspertgruppe om forskning, udvikling og

innovation nedsat af Kommissionen, vedtog Kommissionen den 13. september

2006 en meddelelse om innovation, som blev præsenteret på Rådsmødet

(Konkurrenceevne) den 25. september 2006. I meddelelsen formulerer

Kommissionen behovet for en bredt funderet innovationsstrategi for Europa.

På det uformelle topmøde den 20. oktober 2006 var der konsensus om en

strategisk tilgang til innovation med et stærkt fokus på en række nøgleinitiativer.

På mødet i Konkurrenceevnerådet den 4.-5. december 2006 forventes det, at

Kommissionen vil præsentere Den Europæiske Konkurrenceevnerapport 2006.

Desuden er der lagt op til vedtagelse af rådskonklusioner om initiativer på

innovationsområdet i EU.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincipppet er ikke relevant.

Formål og indhold

Formandskabets udkast til rådskonklusioner understreger, at støtte til innovation

er en vigtig del af Lissabonstrategien

og vil kunne bidrage til at styrke EU’s ydre

konkurrenceevne.

For at få effekt skal en fælles innovationsstrategi være bredt funderet og sigte

mod at forbedre mulighederne for at finansiere innovation, forbedre de politiske

og markedsmæssige rammebetingelser nationalt og i EU samt sikre en effektiv

styring og koordinering på tværs af politikområder og relevante organer i EU,

nationalt, regionalt og lokalt.

Innovationsstyrelsen

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5/12-06 fsva. Pkt. 2 og 7 - videnskabsministerens område

Med udgangspunkt heri foreslår formandskabet, at rådskonklusionerne udpeger 9

strategiske prioriteter for initiativer på EU-plan.

Strategiske Prioriteter på EU-niveau

Intellektuel ejendomsret - IPR

Det konstateres, at et effektivt IPR-system er essentielt for innovation. Rådet

byder på denne baggrund Kommissionens planer om at fremlægge en ny IPR

strategi i 2007 velkommen. Strategien bør se på såvel IPR systemets struktur og

kvalitet, udbredelse af kendskabet til IPR samt balancen mellem rettighedshavere

og 3. part. Rådet vil drøfte spørgsmålet senest i starten af 2008.

Rådet ser frem til Kommissionens forslag om at etablere en fælles europæisk

patentdomstol og understreger i den sammenhæng, at forslaget skal tage

udgangspunkt i det eksisterende arbejde i forbindelse med etablering af en

patentdomstol i regi af Den Europæiske Patentorganisation (EPLA). Rådet er

ydermere enige om efterfølgende at genoptage drøftelserne om et EF-patent.

At etablere en proaktiv politik for fælles standarder

Der lægges op til tiltag, der kan effektivisere det europæiske

standardiseringssystem. Kommissionen anmodes om, inden september 2007 og i

samarbejde med relevante interessenter, at udarbejde forslag til at reformere og

strømline det eksisterende system. Herudover opfordres Kommissionen til

sammen med medlemsstaterne at analysere mulighederne for yderligere at

integrere standardisering i nationale og europæiske forskningsprogrammer. Rådet

vil vurdere status for dette område og træffe beslutninger om de videre skridt

inden oktober 2007.

At sikre at offentlige indkøb understøtter innovation

EU’s

regelsæt vedrørende offentlige indkøb er blevet moderniseret og forenklet.

Kommissionen forventes inden udgangen af 2006 at fremkomme med en

vejledning i, hvordan reglerne kan understøtte innovation. Rådet vil senest i

oktober 2007 drøfte Kommissionens udspil og træffe beslutning om yderligere

tiltag.

At igangsætte Fælles Teknologiinitiativer (JTI)

Rådet peger på, at det nu er tid til at tage skridt til at igangsætte JTI’er. Innovativ

medicin, luftfartsteknik samt indlejrede databehandlingssystemer nævnes som

områder, der anses for særligt modne til et sådant initiativ. Inden for disse tre

områder opfordres Kommissionen til inden februar 2007 at fremkomme med

forslag til etableringen af JTI’er. Rådet forpligter sig til at træffe beslutning om

disse forslag inden oktober 2007.

At fremme innovation og vækst i Lead Markets

Med instrumentet

’lead markets’

er det tanken, at man skaber særlige

rammebetingelser for innovation på områder, hvor europæiske virksomheder

kunne have en internationalt ledende rolle, men ikke udnytter dette potentiale

f.eks. på grund af manglende koordinering af politikker og lovgivning. Rådet

opfordrer Kommissionen til i løbet af 2007 at præsentere et forslag til et

’lead

market’-initiativ

baseret på gennemførelsen af pilotprojekter. Som områder, hvor

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5/12-06 fsva. Pkt. 2 og 7 - videnskabsministerens område

disse pilot-projekter kan igangsættes, nævnes bl.a.: Øko-innovation,

energieffektivitet, bioenergi/bioteknologi og nanoteknologi. Rådet forpligter sig

til at afslutte drøftelserne om initiativet inden februar 2007.

At forbedre samarbejdet mellem videregående uddannelse, forskning og

erhvervsliv

Rådet finder, at der er behov for reformering og modernisering af universiteterne

i Europa for at styrke videnoverførsel, udnyttelse af forskningens resultater og

forskermobilitet. I forlængelse heraf hilser man Kommissionens forslag til

etableringen af et Europæisk Teknologisk Institut (EIT) velkomment, idet man

opfordrer Kommissionen til særligt at klarlægge de budgetmæssige

implikationer. Rådet vil bestræbe sig på at afslutte drøftelserne om forslaget

inden udgangen af 2007 med henblik på, at EIT vil kunne være funktionsdygtigt

fra januar 2009. Rådet opfordrer ydermere Kommissionen til at præsentere en

tidligere annonceret meddelelse om videnoverførsel.

Forsknings- og

At bistå innovation i regioner

Klynger, som kombinerer kompetencerne i industri, forskning og offentlige

myndigheder, ses som et effektivt middel til at forstærke regional innovation.

Kommissionen opfordres til at udarbejde en analyse af måder, hvorpå man

fremmer klyngernes transnationale dimension, og til at give deres støtte til, at

strukturfondsmidler kan udnyttes til at fremme innovation. Rådet vil overveje

yderligere skridt inden december 2007.

At udvikle en politik-tilgang til innovation i serviceydelser og ikke-teknologisk

innovation

Rådet konstaterer, at EU’s og nationale innovationspolitiske instrumenter ikke

altid i tilstrækkeligt omfang tager hensyn til vigtigheden af og de særlige behov i

servicesektoren og ikke-teknologiske områder generelt. Rådet opfordrer derfor

Kommissionen til inden april 2007 at fremkomme med en overordnet

gennemgang af innovation inden for serviceydelser samt ikke-teknologisk

innovation. Rådet vil drøfte denne gennemgang inden juni 2007 og træffe

beslutning om de videre skridt.

Markeder for risikovillig kapital

Kommissionen opfordres til at fortsætte sin indsats for at forbedre virksomheders

adgang til passende finansieringsmuligheder for innovation. Kommissionen

opfordres endvidere til at analysere betingelserne i EU for venture kapital-

investeringer i de tidlige faser af innovationsprocessen og præsentere en rapport

herom senest i november 2007. Rådet vil på baggrund heraf overveje de næste

skridt inden december 2007.

Implementering af de Strategiske Prioriteter

Rådet opfordrer Kommissionen til at integrere disse Strategiske Prioriteter i

Fællesskabets Lissabon-program og at rapportere om deres udvikling i en årlig

Fremskridsrapport.

Rådet vil løbende opdatere de Strategiske Prioriteter og overvåge deres

implementering. På baggrund af Kommissionens årlige Fremskridtsrapport vil

der blive holdt en årlig debat og forberedt et bidrag til Rådets forårstopmøde.

Innovationsstyrelsen

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5/12-06 fsva. Pkt. 2 og 7 - videnskabsministerens område

Rådet beder COREPER om at give de forberedende organer den koordinerende

opgave om løbende at evaluere innovationspolitikken på EU-plan samt nationalt.

Rådet opfordrer medlemsstaterne til at forsætte deres indsats vedrørende national

innovations- og forskningspolitik og rapportere herom i de nationale

Fremskridtsrapporter.

Europa-Parlamentets udtalelser

Der forligger ikke nogen udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Rådskonklusionerne har i sig selv ikke konsekvenser for gældende dansk ret. Når

initiativerne nævnt i rådkonklusionerne udmøntes i konkrete forslag, vil disses

konsekvenser blive vurderet.

Forsknings- og

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet

En senere implementering af en strategi og konkrete initiativer vil kunne have

fremtidige konsekvenser for statsfinanserne. Dette vil blive vurderet i den videre

proces. Det vurderes, at der i hovedsagen vil blive tale om europæiske aktiviteter

med eventuelle konsekvenser for EU-budgettet.

Høring

Sagen har været behandlet i EF-specialudvalget for forskning i forbindelse med

godkendelse af den kommenterede dagsorden til Rådsmødet den 4.-5. december

2006. Der fremkom følgende bemærkninger:

Rektorkollegiet støtter en bred definition af innovation, der omfatter mere end

teknologisk innovation. Rektorkollegiet ser endvidere frem til, at Kommissionen

fremlægger en IPR-strategi i 2007 og finder det formålstjenligt, hvis der skabes

klare og rummelige rammer for universiteternes videnoverførsel til en bred kreds

af interessenter.

Sagen har desuden været behandlet i skriftlig procedure i EU-specialudvalget for

konkurrenceevne og vækst med frist den 31. oktober 2006. Følgende parter havde

bemærkninger: Landsorganisationen i Danmark (LO), Advokatrådet og

Finansrådet.

Advokatrådet bemærker i relation til udkastet til rådskonklusioner, at

Advokatrådet har sat fokus på at skabe innovation i videnintensive

servicevirksomheder set i relation til konklusionernes fokus på at udvikle en

politik-tilgang til innovation i serviceydelser og ikke-teknologisk innovation.

Finansrådet finder, at innovation er afgørende for fremtidens konkurrenceevne

for alle erhverv og sektorer. Derfor bør EU fokusere på at skabe gode

rammevilkår over en bred kam. Finansrådet finder, at højteknologi mv. vægtes

for højt sammenlignet med øvrige erhverv, da et for snævert fokus på

højteknologi, forskning mv. kan skævvride den samlede europæiske

innovationsindsats.

Innovationsstyrelsen

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5/12-06 fsva. Pkt. 2 og 7 - videnskabsministerens område

LO kan i stor udstrækning tilslutte sig udkastet til konklusioner. LO savner en

konkretisering af, hvordan arbejdsmarkedspolitikken kan bidrage til at styrke den

europæiske innovationspolitik. LO finder, at innovationsfremme kræver, at der

trækkes på forskellige discipliner og videnområder, og at de kobles på nye

måder. LO mener, at lanceringen af Joint Technology Initiatives (JTI) ikke

udelukkende bør omhandle teknologi i snæver forstand. Derudover finder LO, at

en styrkelse af rammebetingelserne for innovation kræver inddragelse af

medarbejdernes rolle og bidrag til udvikling af virksomhedernes produkter,

ydelser og arbejdsgange (medarbejderdreven innovation). LO finder, at den

offentlige sektors bidrag til rammebetingelserne forstås i bred forstand ikke

mindst i forhold til medarbejderdreven innovation. LO mener endvidere, at

reduktion af administrative byrder er vigtig for små- og mellemstore

virksomheder, men at dette ikke må underminere andre vigtige hensyn, som skal

sikre arbejdstagerne ordentlige arbejdsvilkår.

Forsknings- og

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser velkommen, at det finske formandskab har sat fokus på

udviklingen af en samlet innovationspolitik i EU. Dette falder fint i tråd med de

rammer og initiativer, der indgår i regeringens globaliseringsstrategi.

Det er væsentligt at sikre, at de generelle rammebetingelser fungerer på en sådan

måde, at de effektivt er med til at fremme markeds- og forskningsdreven

innovation for offentlige institutioner og private virksomheder, herunder de små-

og mellemstore virksomheder, uden at der sker forvridning af konkurrence- og

samhandelsvilkårene.

Regeringen støtter en bredt baseret tilgang til innovation og et bredt

innovationsbegreb, der omfatter både den teknologiske og den ikke-teknologiske

innovation. Regeringen kan på den baggrund tilslutte sig udkastet til

rådskonklusioner. Regeringen finder, at de ni foreslåede strategiske prioriteter

inkluderer de vigtigste emner for at skabe en fælleseuropæisk innovationspolitik.

Europæiske initiativer på innovationsområdet må ske i tæt koordination med 7.

rammeprogram for forskning og udvikling samt Rammeprogrammet for

konkurrenceevne og innovation (CIP), og regeringen noterer med tilfredshed, at

dette understreges i udkastet til rådskonklusioner.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Formandskabet har lagt op til, at der på Konkurrenceevnerådets møde den 4.-5.

december vedtages Rådskonklusioner.

Der er generel opbakning til det foreliggende udkast, om end enkelte justeringer

må forventes inden vedtagelse af Rådet.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens meddelelse om en fælleseuropæisk innovationspolitik har været

forelagt Folketingets Europaudvalg den 22. september 2006 til orientering.

Innovationsstyrelsen

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5/12-06 fsva. Pkt. 2 og 7 - videnskabsministerens område

Punkt med henblik på vedtagelse på et senere rådsmøde:

Punkt 7: Syvende rammeprogram for forskning

(EF 2007-2013 og Euratom 2007-2011)

Vedtagelse af rammeprogrammet

a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådet beslutning om Det Europæiske

Fællesskabs 7. rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og

demonstration (2007-2013)

KOM (2006) 364

b) Forslag til Rådets beslutning om Det Europæiske Atomenergifællesskabs

(Euratoms) 7. rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare

område (2007-2011)

KOM (2006) 364

Forsknings- og

c) Forslag til forordning om regler for virksomheders, forskningscentres og

universiteters deltagelse i foranstaltninger under syvende rammeprogram og

for formidling af forskningsresultater (2007-2013)

KOM (2005) 705

d) Forslag til forordning (Euratom) om regler for virksomheders,

forskningscentres og universiteters deltagelse i foranstaltninger under Det

Europæiske Atomenergifællesskabs syvende rammeprogram og for

formidling af forskningsresultater (2007-2011)

KOM (2006) 42

e) Forslag til Rådets beslutning om særprogrammet

”Samarbejde” til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende

rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration

(2007-2013)

KOM(2005) 440 + KOM (2005) 440/2

f) Forslag til Rådets beslutning om særprogrammet ”Ideer” til

gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for

forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013)

KOM(2005) 441 + KOM (2005) 441/2

g) Forslag til Rådets beslutning om særprogrammet ”Mennesker” til

gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for

forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013)

KOM(2005) 442 + KOM (2005) 442/2

h) Forslag til Rådets beslutning om særprogrammet "Kapacitet" til

gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for

forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013)

KOM(2005) 443 + KOM (2005) 443/2

i) Forslag til

Rådets beslutning om særprogrammet for ”Det Fælles

Forskningscenter” om gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs

Innovationsstyrelsen

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5/12-06 fsva. Pkt. 2 og 7 - videnskabsministerens område

syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og

demonstration (2007-2013)

KOM(2005) 439 + KOM (2005) 439/2

j) Forslag til Rådets beslutning om særprogrammet til gennemførelse af Det

Europæiske Atomenergifællesskabs (Euratoms) syvende rammeprogram for

forskning og uddannelse (2007-2011)

KOM(2005) 445 + KOM (2005) 445/2

k) Forslag til Rådets beslutning om særprogrammet for Det Fælles

Forskningscenters gennemførelse af direkte aktioner under Det Europæiske

Atomenergifællesskabs (Euratoms) syvende rammeprogram for forskning

og uddannelse på det nukleare område (2007-2011)

KOM(2005) 444 + KOM (2005) 444/2

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Resumé

Kommissionens forslag vedrørende tilrettelæggelsen af Fællesskabets

forskningssamarbejde inden for det syvende rammeprogram for forskning dækker

perioden 2007-2013 (EF) og 2007-2011 (Euratom). Målsætningen for forslaget

om syvende rammeprogram er at videreføre og styrke målsætningen fra det sjette

rammeprogram om realiseringen af det europæiske forskningsrum samt at

medvirke til, at EU bliver bedre til at udnytte sin videnbase, opnå teknologisk

lederskab og øge synligheden omkring europæisk forskning.

Rammeprogrammet

(EF) har følgende særprogrammer: ”Samarbejde”,

”Idéer”, ”Mennesker”, ”Kapacitet” samt et særprogram for de ikke-nukleare

aktiviteter ved Det Fælles Forskningscenter. Under Euratom-rammeprogrammet

er der to særprogrammer, et om Fusion og Fission og et for de nukleare

aktiviteter ved Det Fælles Forskningscenter.

Kommissionens forslag til regler for virksomheders, forskningscentres og

universiteters deltagelse i foranstaltninger under syvende rammeprogram (EF og

Euratom) og for formidling af forskning fastlægger de nærmere rettigheder og

forpligtelser for enheder, der ønsker at deltage i syvende rammeprogram og

opstiller principper for anvendelse og formidling af resultaterne af deres

deltagelse.

Særprogrammerne omtaler retningslinierne for programmernes gennemførelse,

herunder programkomiteernes opgaver. Der findes desuden en beskrivelse af

forskningsområder, som kan støttes inden for det enkelte program. Endelig findes

en beskrivelse af de instrumenter, der vil blive benyttet ved gennemførelsen af

programmet, som vil blive gennemført af konsortier med deltagere fra

medlemslandene og de lande, der er associeret rammeprogrammet.

Særprogrammerne danner udgangspunkt for udarbejdelse af de årlige

arbejdsprogrammer, der udgør grundlaget for indkaldelse af forslag til konkrete

forskningsaktiviteter.

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5/12-06 fsva. Pkt. 2 og 7 - videnskabsministerens område

Baggrund

Forskningssamarbejdet i EU er organiseret primært gennem de såkaldte

rammeprogrammer. Man er nu nået til det syvende i rækken. Selve

rammeprogrammet indeholder budget og en overordnet beskrivelse af de

udvalgte forskningsområder samt antal særprogrammer og endelig den måde

samarbejdet skal gennemføres på. Særprogrammerne skal vedtages som

selvstændige beslutninger. Desuden skal der vedtages en forordning, som

beskriver de regler, der skal gælde for gennemførelsen af særprogrammerne.

Det er dette kompleks af beslutninger, Kommissionen indledte ved den 6. april

2005 at fremsætte sit forslag til

syvende rammeprogram

for forskning,

teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) og syvende rammeprogram

for forskning og uddannelse på det nukleare område (2007-2011) med henblik på

behandling og vedtagelse i løbet af 2006. Rammeprogrammet (EF) vedtages i

fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet, medens beslutning om

rammeprogrammet (Euratom) træffes efter høring af Europa-Parlamentet.

Europa-Parlamentets førstebehandling af rammeprogrammet forelå efter

afstemning på plenarmødet 12.-15. juni 2006. Kommissionen fremsatte den 28.

juni 2006 et revideret forslag udbygget med ændringsforslag fra Parlamentet og

Rådets standpunkter. På møde den 25. september 2006 vedtog Rådet

(Konkurrenceevne) en fælles holdning.

I forbindelse med Europa-Parlamentets andenbehandling af rammeprogrammet

har der været uformelle forhandlinger mellem råd, parlament og kommission. På

baggrund af disse drøftelser opnåedes der enighed om kompromistekst den 26.

oktober 2006. Europa-Parlamentet forventes at stemme om forslaget til

rammeprogram den 30. november 2006.

Forslag til

særprogrammer

til gennemførelse af rammeprogrammet (EF og

Euratom) blev fremsat af Kommissionen den 21. september 2005, ændret den 24.

maj 2006 (ændringen består alene i en tilpasning som følge af aftale indgået den

17. maj 2006 om finansieringsrammen for 2007-2013). Formandskabet har

udarbejdet ændrede tekster, som følger af den kompromistekst for syvende

rammeprogram, som råd, parlament og kommission blev enige om den 26.

oktober 2006. Beslutning træffes efter høring af Europa-Parlamentet.

Hvad endelig angår forslag til forordning om

deltagelsesregler (EF og

Euratom),

fremsatte Kommissionen forslag hertil henholdsvis den 23. december

2005 og den 7. februar 2006. Efter Europa-Parlamentets første læsning er der

opnået enighed om en tekst vedr. deltagelsesreglerne (EF) (fælles

beslutningstagen), ligesom Rådet er tæt på enighed om deltagelsesreglerne for

Euratom (beslutning efter høring af Europa-Parlamentet).

Hjemmelsgrundlag

Forslaget om det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og

demonstration er fremsat under henvisning til traktaten om oprettelse af Det

Europæiske Fællesskab, særlig artikel 166, stk. 1 efter proceduren i traktatens

artikel 251 (den fælles beslutningstagen med Parlamentet).

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5/12-06 fsva. Pkt. 2 og 7 - videnskabsministerens område

Forslaget om det syvende rammeprogram for forskning og uddannelse på det

nukleare område er fremsat under henvisning til traktaten om oprettelse af Det

Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 7.

Forslag til regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters

deltagelse i foranstaltninger under syvende rammeprogram bygger på traktaten

om det Europæiske Fællesskab, kapitel XVIII, artikel 167.

Forslag til forordning om regler for virksomheders, forskningscentres og

universiteters deltagelse i foranstaltninger under Det Europæiske

Atomenergifællesskabs syvende rammeprogram og for formidling af forskning

bygger på artikel 7 og 10 i traktaten om Det Europæiske Atomenergifællesskab.

Forslag til særprogrammer (EF) er fremsat under henvisning til traktaten om

oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, afsnit XVIII, artikel 163-173, særlig

artikel 166, stk. 3, angående rammeprogrammets iværksættelse ved hjælp af

særprogrammer (kvalificeret flertal).

Forslaget til særprogram (Euratom) og Det Fælles Forskningscenter (Euratom)

omfatter perioden 2007-2011 og er baseret på artikel 7 i Euratom-traktaten. I

overensstemmelse med denne artikels stk. 2 udarbejdes forskningsprogrammer

for en periode på højst fem år. Forslagene til Euratom-særprogrammerne har

derfor ikke samme varighed som EF-særprogrammerne. Kommissionen foreslår,

at disse særprogrammer efter gældende lovgivningsprocedure forlænges for

perioden 2012-2013, medmindre der opstår uforudsete omstændigheder.

Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver i sit forslag til rammeprogrammer, at det fuldt ud

respekterer nærhedsprincippet i overensstemmelse med artikel 5 i EF-traktaten.

Regeringen støtter Kommissionens intentioner om et tættere samspil mellem

EU’s og medlemslandenes forskningsaktiviteter samt øget koordinering og

samarbejde mellem medlemslandene.

Forslagene vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Formål og indhold

Kommissionen foreslår, at beslutningen om syvende rammeprogram tager

udgangspunkt i syv artikler, der bl.a. beskriver budget, mål og aktioner og etiske

principper. Kommissionens reviderede forslag af 28. juni 2006 er særskilt omtalt

i samlenotat af 7. juli 2006 til Folketingets Europaudvalg med henblik på

ekstraordinært møde i Rådet (Konkurrenceevne) den 24. juli 2006.

Regler for deltagelse (EF og Euratom) har til formål at fastsætte rettigheder og

forpligtelser for juridiske enheder, der ønsker at deltage i rammeprogrammet og

opstille principper for anvendelse og formidling af resultaterne af deres

deltagelse. Kommissionens forslag til regler for deltagelse (EF) er særskilt omtalt

i samlenotat af 17. maj 2006 til Folketingets Europaudvalg med henblik på møde

i Rådet (Konkurrenceevne) den 29.-30. maj 2006. Regler for deltagelse for

Euroatom-særprogrammerne har ikke været behandlet på noget Rådsmøde. Disse

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5/12-06 fsva. Pkt. 2 og 7 - videnskabsministerens område

regler følger helt de samme principper som deltagelsesreglerne for EF-

særprogrammerne.

For forslag til særprogrammer, har beskrivelsen af formål og indhold samt budget

udgangspunkt i følgende dokumenter: Kommissionens forslag til særprogrammer

fra september 2005, ændret i maj 2006 som følge af aftale indgået den 17. maj

2006 om finanseringsrammen for 2007-2013 (EF) og 2007-2011 (Euratom) samt

Formandskabets seneste tekster vedr. særprogrammerne. Disse tekster er først og

fremmest ændret i overensstemmelse med den rammeprogramtekst, som der i

trialogen mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen er opnået enighed

om den 26. oktober 2006.

Fra artiklerne i forslag til særprogrammer kan især følgende fremhæves:

Etiske principper

Alle forskningsaktiviteter gennemføres under overholdelse af grundlæggende

etiske principper. I artikel 6 anføres det, at stamcelleforskning ikke kan

finansieres under rammeprogrammet, hvis

- der er tale om human kloning til et reproduktionsformål

- forskningen har til formål at ændre menneskers genetiske arv og disse

ændringer kan blive arvelige

- forskningen sigter mod at skabe humane embryoner udelukkende til

forskningsformål eller til at tilvejebringe stamceller.

Herudover kan forskning i humane stamceller finansieres under

rammeprogrammet. Mulighederne for at deltage afhænger af den nationale

lovgivning. På grund af emnets følsomhed, vil forslag blive underkastet en særlig

grundig evaluering.

Bestemmelserne følger de samme principper, som er gældende i 6.

rammeprogram.

Gennemførelse af programmerne

Kommissionen bistås af udvalg nedsat i henhold til komitologiafgørelsen

(1999/468/EF). Udvalget for ”Ideer” er rådgivende, idet dog proceduren i

nærmere angivne tilfælde kan ændres til forvaltningsproceduren eller

forskriftsproceduren. Udvalget for ”Euratom” er rådgivende. For de øvrige

særprogrammer er der tale om forvaltningsudvalg. Der vil ikke blive nedsat

udvalg for Det Fælles Forskningscenter (EF og Euratom).

I bilag III til særprogrammerne ”Samarbejde” og ”Kapaciteter” er følgende

mekanisme beskrevet:

Finansieringsfacilitet for risikodeling

Det Europæiske Fællesskab yder et tilskud til Den Europæiske Investeringsbank

(EIB). Dette tilskud skal bidrage til opfyldelsen af EF-målsætningen om at

fremme den private sektors investeringer i forskning ved at øge bankens kapacitet

i relation til risikostyring og således give mulighed for (i) mere omfattende EIB-

långivning op til et vist risikoniveau og (ii) finansiering af mere risikobehæftede

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5/12-06 fsva. Pkt. 2 og 7 - videnskabsministerens område

europæiske FTU-aktioner, end det ville have været muligt uden en sådan EF-

støtte.

Det samlede tilskud fra Det Europæiske Fællesskab til EIB vil være i

størrelsesordnen 800 mio. EURO og udbetales som et årligt beløb, der trækkes

proportionalt fra budgettet for Forskningsinfrastruktur under særprogrammet

”Kapaciteter” og fra budgetterne for de enkelte

forskningstemaer under

særprogrammet ”Samarbejde” (undtagen Samfundsvidenskaber og humaniora).

Der er fastsat en række vilkår og betingelser for tilskuddet, herunder regler for,

hvor stor en del af den finansielle risiko, der skal dækkes af EF-tilskuddet, og

hvor stor den finansielle risiko skal være, før EIB kan anvende EF-tilskuddet.

a) Særprogrammet ”Samarbejde”.

Der er udvalgt følgende ti temaer:

(1) Sundhed

Temaet indeholder følgende aktiviteter:



Bioteknologi, generiske værktøjer og teknologier på sundhedsområdet



Omsætning af forskning i sundhedsøjemed



Optimering af sundhedsydelserne til europæiske borgere



Internationalt samarbejde

(2) Fødevarer, landbrug, fiskeri og bioteknologi

Temaet indeholder følgende aktiviteter:



Bæredygtig produktion og forvaltning af biologiske ressourcer fra land-,

skov- og vandmiljø



”Fra bord til jord”: fødevarer, sundhed og velvære



Biovidenskaber og bioteknologi til bæredygtige nonfood-produkter og

–processer



Internationalt samarbejde

(3) Informations- og kommunikationsteknologi

Temaet indeholder følgende aktiviteter:



IKT-nøgleområder.



Integrering af teknologier



Anvendelsesforskning



Internationalt samarbejde

(4) Nanovidenskab, nanoteknologi, materialer og ny produktionsteknologi

Temaet indeholder følgende aktiviteter:



Nanovidenskab og nanoteknologi



Materialer



Ny produktionsteknologi



Integrering af teknologier til industrielle formål



Internationalt samarbejde

(5) Energi

Temaet indeholder følgende aktiviteter:



Brint- og brændselsceller

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5/12-06 fsva. Pkt. 2 og 7 - videnskabsministerens område



El-produktion med vedvarende energi

Brændstofproduktion ud fra vedvarende energikilder

Vedvarende energikilder til opvarmning og køling

-opsamlings- og lagringsteknologi til el-produktion uden emissioner

Rene kulteknologier

Intelligente energinet

Energieffektivitet og

–besparelser

Videngrundlag for energipolitiske beslutninger

Internationalt samarbejde

(6) Miljø (herunder klimaændringer)

Temaet indeholder følgende aktiviteter:



Klimaændringer, forurening og risici



Bæredygtig ressourceforvaltning



Miljøteknologi.



Jordobservation og vurderingsværktøjer



Internationalt samarbejde.



Aktiviteter til dækning af nye behov og uforudsete behov for politisk

beslutningsstøtte

(7) Transport (herunder luftfartsteknik)

Temaet indeholder følgende aktiviteter:



Luftfartsteknik og lufttransport



Overfladetransport (bane, vej og skib)



Støtte til det europæiske globale navigationssatellitsystem (Galileo)



Internationalt samarbejde.



Initiativer til dækning af nye behov og uforudsete behov for politisk

beslutningsstøtte.

(8) Samfundsvidenskaber og humaniora

Temaet indeholder følgende aktiviteter:



Vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne i et vidensamfund



Forening af økonomiske, sociale og miljømæssige mål i et europæisk

perspektiv



Vigtige tendenser i samfundet og deres følgevirkninger



Europa i verden



Borger i Den Europæiske Union



Samfundsøkonomiske og videnskabelige indikatorer



Fremtidsstudier



Internationalt samarbejde

(9) Sikkerhed

Aktiviteterne drejer sig om følgende opgaveområder:



Beskyttelse mod terrorisme og kriminalitet



Infrastruktur- og forsyningssikkerhed.



Grænsesikkerhed



Retablering af sikkerhed i krisesituationer.



Sikkerhedssystemers integration og interoperabilitet.



Sikkerhed og samfund

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5/12-06 fsva. Pkt. 2 og 7 - videnskabsministerens område



Koordinering og strukturering af sikkerhedsforskning. Internationalt

samarbejde

Dækning af nye og uforudsete behov for politisk beslutningsstøtte.

(10) Rummet

Der er følgende aktiviteter:



Rumbaserede applikationer i det europæiske samfunds tjeneste



Udforskning af rummet.



FTU til styrkelse af rumfartsgrundlaget



Internationalt samarbejde



Dækning af nye behov og uforudsete behov for politisk beslutningsstøtte.

b) Særprogrammet Ideer

Formålet at øge dynamikken og kreativiteten i europæisk forskning. Europa skal

være mere attraktiv for forskere både fra Europa og fra tredjelande.

Programmet skal fremme frontlinieforskning i verdensklasse, idet

frontlinieforskning afspejler et nyt syn på grundforskning. Dette dækker over

grundforskningens betydning for videnskab og teknologi, der er af kritisk

betydning for økonomi og velfærd. Programmet kan støtte individuelle projekter

på alle fagområder. Der vil blive lagt særlig vægt på nye og hurtigtvoksende

fagområder.

Der lægges vægt på, at forskningen skal være forskerinitieret. Forslag bedømmes

ved peer-review udelukkende på grundlag af kriteriet om videnskabelig

topkvalitet. Forskningen udføres af individuelle forskerhold.

Der etableres en konkurrenceorienteret finansieringsordning, der kan finansiere

individuelle forskerhold. Som led i denne ordning oprettes Det Europæiske

Forskningsråd (ERC), der består af et videnskabeligt råd og en

gennemførelsesstruktur. På grundlag af principperne om videnskabelig kvalitet,

uafhængighed, effektivitet og ansvarlighed vil der kunne gives støtte til

forskerinitieret frontlinieforskning inden for alle fagområder.

Det videnskabelige råd sammensættes af personligt udpegede personer.

Medlemmerne udpeges af Kommissionen efter en uafhængig

udpegningsprocedure. Det videnskabelige råd har til opgave:



at fastlægge den overordnede videnskabelige strategi for programmet,



at udarbejde arbejdsprogram,



at fastlægge metoder og procedurer for peer-revies og evaluering af

forslag



at føre tilsyn med kvaliteten af aktiviteterne under programmet



at fastlægge et adfærdskodeks med henblik på at undgå

interessekonflikter

Kommissionen har til opgave:



at gennemføre særprogrammet



at etablere Det Europæiske Forskningsråd (ERC), som skal gennemføre

særprogrammet

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5/12-06 fsva. Pkt. 2 og 7 - videnskabsministerens område



at godkende arbejdsprogrammet,

at underrette programkomiteen om programmets gennemførelse,

årligt at forelægge rapport til Råd og Parlament.

c) Særprogrammet Mennesker

Det overordnede strategiske mål at gøre Europa mere attraktivt for forskere for at

styrke Europas kapacitet og præstationer inden for forskning og teknologisk

udvikling og for at konsolidere og videreudvikle det europæiske forskningsrum.

De foreslåede fem aktiviteter skal imødekomme forskernes behov for uddannelse,

mobilitet og karriereudvikling. Støtten er ikke forbeholdt bestemte fagområder,

men kan tildeles på alle områder omfattet af traktaten. Aktiviteterne er i vidt

omfang en videreførelse af Marie Curie-aktionerne i sjette rammeprogram

Der vil blive ydet støtte til følgende fem Marie Curie-aktiviteter:



Livslang uddannelse og karriereudvikling



Grunduddannelse af forskere



Partnerskaber og forbindelser mellem erhvervslivet og den akademiske

verden



Den internationale dimension. Aktiviteten vedrører såvel europæiske

forskeres karriereudvikling som udbygning af det internationale

samarbejde via forskere fra tredjelande.



Særlige foranstaltninger

For at støtte etableringen af et virkeligt europæisk arbejdsmarked for forskere vil

der blive iværksat et sammenhængende sæt ledsageforanstaltninger, der skal

medvirke til at fjerne hindringer for mobilitet og styrke forskernes karriereudsigter

i Europa.

d) Særprogrammet Kapaciteter

Videnskabelige og teknologiske mål samt hovedlinjer for temaerne

og aktionerne i særprogrammet

1. Forskningsinfrastruktur

Det overordnede mål er, at Europa kan disponere over den mest moderne og

effektive forskningsinfrastruktur, som behøves for at det europæiske

forskersamfund kan føre an i forskningen, og erhvervslivet kan styrke sit

videngrundlag og teknologiske knowhow.

Med "forskningsinfrastruktur" forstås bl.a. større udstyr eller sæt af instrumenter,

videnbaserede ressourcer såsom samlinger og struktureret information, samt ikt-

baseret infrastruktur.

De foreslåede aktiviteter viderefører i vidt omfang indsatsen under sjette

rammeprogram, men med væsentlig mere fokus på den strategiske tilgang til

opbygning af ny og moderniseret forskningsinfrastruktur. Dette særprogram

varetager den overordnede koordinering i forhold til temarelateret

forskningsinfrastruktur under særprogrammet "Samarbejde".

2. SMV'er

Målet er at styrke innovationskapaciteten i de europæiske SMV'er gennem støtte

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5/12-06 fsva. Pkt. 2 og 7 - videnskabsministerens område

til forskning, etablering af netværk samt udnyttelse af resultater. Der foreslås to

ordninger:



Forskning for smv'er, som skal hjælpe mindre grupper af innovative smv'er

til at løse fælles eller komplementære teknologiske problemer. Projekterne

skal være relativt kortvarige og fokusere på behovene hos, smv'er, der

lægger forskningsopgaver ud til universiteter og forskningscentre; de

pågældende smv'er skal desuden kunne dokumentere et klart potentiale for

udnyttelse af forskningsresultaterne.



Forskning for smv-sammenslutninger. Der kan ydes støtte til smv-

sammenslutninger til udvikling af tekniske løsninger på problemer, der er

fælles for et stort antal smv'er i bestemte erhvervssektorer. Projekterne kan

løbe over flere år og skal gennemføres af smv-sammenslutninger, der

lægger forskningsopgaver ud til universiteter og forskningscentre til fordel

for deres medlemmer. De skal desuden omfatte et vist antal individuelle

smv'er.

Forsknings- og

3. Videnbaserede regioner

Målet er at styrke europæiske regioners forskningspotentiale, navnlig ved at

stimulere og støtte udviklingen i hele Europa af regionale "forskningsbaserede

kompetenceklynger" med deltagelse af regionale myndigheder, universiteter,

forskningscentre, virksomheder og andre relevante aktører.

Der foreslås følgende aktiviteter:



Analyse, udarbejdelse og implementering af regionale kompetenceklyngers

forskningsdagsordener og indbyrdes samarbejde.



"Mentor-ordninger" baseret på etablering af F&U-kompetenceklynger,

hvor regioner med en mindre udviklet forskningsprofil vejledes af regioner

med et højt forskningsniveau.



Initiativer med henblik på integrering af forskningsaktører og -institutioner

i regionale økonomier via deres samarbejde inden for

kompetenceklyngerne.

Der ydes desuden støtte til aktiviteter, der skal fremme systematisk

informationsudveksling og samspil med lignende projekter og eventuelt aktioner

under andre relevante EU-programmer (f.eks. analyser og sammenfattende

workshopper, rundbordskonferencer, publikationer).

4. Forskningspotentiale

Målet er at medvirke til at realisere den udvidede unions fulde

forskningspotentiale ved at frigøre og udvikle forskningspotentialet i EU's

konvergensregioner og fjernområder og bidrage til at styrke forskernes

kompetencer i disse regioner, således at de med succes kan deltage i

forskningsaktiviteter på EU-niveau.

Aktiviteterne skal omfatte støtte til udvalgte forskergrupper i

konvergensregionerne på grundlag af forskningsprogrammer, der udarbejdes i

forbindelse med de strategiske partnerskaber. Forskningsprogrammerne skal bl.a.

tage sigte på, at knowhow og erfaring videreformidles via gensidig udveksling af

forskningspersonale på tværs af grænserne mellem udvalgte centre i

konvergensregionerne og en eller flere partnerorganisationer i et andet EU-land.

Der skal indbygges krav om, at det udsendte personale fra de udvalgte centre i

Innovationsstyrelsen

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5/12-06 fsva. Pkt. 2 og 7 - videnskabsministerens område

konvergensregionerne vender hjem efter udsendelsen, og at der anskaffes og

udvikles forskningsudstyr til de udvalget centre.

5. Forholdet mellem videnskab og samfund

Med henblik på at skabe et effektivt og demokratisk europæisk vidensamfund er

sigtet at fremme en harmonisk integration af den videnskabelige og teknologiske

indsats og tilsvarende forskningspolitikker i det europæiske samfund. Der

gennemføres aktiviteter på tre felter:

Mere dynamisk styring af forholdet mellem videnskab og samfund,

herunder styrkelse og forbedring af det europæiske videnskabelige system,

bredere inddragelse af både forskere og offentligheden for at foregribe og

afklare politiske, samfundsmæssige og etiske spørgsmål, bedre forståelse

af videnskabens og teknologiens plads i samfundet samt universiteternes

fremtidige rolle.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

ii) Styrkelse af potentialet, herunder styrkelse af kvindernes rolle i

videnskabelig forskning og aktiviteter med henblik på at tiltrække flere

unge til videnskabelige karrierer.

iii) Bedre kommunikation mellem den videnskabelige verden og det øvrige

samfund, herunder hurtig fremskaffelse af pålidelig information til de

videnskabelige medier, uddannelsesforanstaltninger med henblik på bedre

kontakt mellem medierne og den videnskabelige verden, støtte til

videnskaben via audiovisuelle medier i form af europæiske koproduktioner

og formidling af videnskabelige programmer til et bredere publikum.

6. Internationalt samarbejde

Hvis EU skal være konkurrencedygtigt og spille en ledende rolle på verdensplan,

må det have en stærk og sammenhængende international videnskabs- og

teknologipolitik. Denne politik har to indbyrdes forbundne mål:



At støtte den europæiske konkurrenceevne gennem strategiske

partnerskaber med tredjelande på udvalgte videnskabelige områder og

tilbud til de bedste tredjelandsforskere om at arbejde i og med Europa



At behandle tredjelandes særlige problemer eller problemer af global

karakter i parternes gensidige interesse og til deres gensidige fordel.

Samarbejdet er navnlig rettet mod følgende landegrupper:



Kandidatlande



Partnerlande i Middelhavsområdet og det vestlige Balkan samt

østeuropæiske lande og centralasiatiske lande,



Udviklingslande



Vækstøkonomier.

Udvælgelse af forskningsemner sker i dialog med de pågældende tredjelande.

De temarelaterede forskningsaktioner gennemføres under særprogrammet

"Samarbejde". Samarbejde vedr. det menneskelige potentiale gennemføres under

særprogrammet "Mennesker". Der vil blive sørget for den nødvendige og

overordnede samordning af det internationale samarbejde under de enkelte

særprogrammer.

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5/12-06 fsva. Pkt. 2 og 7 - videnskabsministerens område

e) Særprogrammet Det Fælles Forskningscenter (EF)

Der vil være aktiviteter inden for følgende områder:



Konkurrenceevne og innovation

herunder fremme af sikkerheden ved anvendelse af kemikalier,

alternative testmetoder og fødevaresikkerhed

Energi og transport

herunder bekæmpelse af luftforurening, vurdering af forbedrede

brændstoffer samt sundhedsmæssige konsekvenser

Informationssamfundet

herunder støtte til udvikling inden for e-handels, e-sundhed etc.

Forsknings- og



Bioteknologi

herunder udvikling af kvalitetsværktøjer til genetisk testning, detektion,

identifikation og kvantificering af gmo’er

Udvikling af landdistrikter, landbrug og fiskeri

herunder produktionsaspekter, producent/forbrugeraspekter

Naturressourcer

herunder vandforvaltning, skovbrug og støtte til EU’s

miljøinformationssystem

Miljø og sundhed

herunder vurderinger af sundhedsvirkning og udvikling af integreret

miljø og sundhedssystem

Klimaændringer

herunder vurderinger af mulighederne for at reducere

drivhusgasemmissioner

Sikkerhed og frihed

herunder indre sikkerhed

–

overvågning og udvikling af systemer,

katastrofer og beredskab

–

varsling, risici og overvågning

Global sikkerhed

herunder støtte til EU’s bistand i forbindelse med krisestyring,

udviklingssamarbejde og handel

Innovationsstyrelsen



f) Særprogrammet Euratom

Der foreslås følgende aktiviteter:

Fusionsenergi

Den europæiske forskning i kontrolleret termonuklear fusion foregår under

Euratom-traktaten

og er organiseret under EU’s rammeprogrammer for

forskning

og udvikling.

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5/12-06 fsva. Pkt. 2 og 7 - videnskabsministerens område

Parterne i det internationale samarbejde ITER (International Thermonuclear

Experimental Reactor)

–

sammen med Rusland, Kina, Japan, Sydkorea og USA

(de fem andre ITER-parter) er nået til enighed om, at forsøgsanlægget skal

opføres i Cadarache i Frankrig. Det betyder, at EU som vært for projektet får en

ledende rolle i projektet og påtager sig et særligt ansvar for dets gennemførelse.

Det bliver EU, der som vært, får et særligt ansvar for forberedelse af anlægsom-

rådet og oprettelse af ITER-organisationen.

EU skal desuden bidrage til opførelse af udstyr og anlæg, som ligger inden for

ITER-området og som anlæggets drift kræver.

F&U-aktiviteterne til støtte for opførelsen af ITER skal primært gennemføres i de

associerede laboratorier i medlemslandene og sekundært i europæiske virksom-

heder, herunder afprøvning af komponenter.

Forsknings- og

Kernefission og strålingsbeskyttelse

Forslaget for dette område omfatter i det væsentlige samme emner som indgår i

6. rammeprogram, nemlig:



Forvaltning af radioaktivt affald

Reaktorsystemer

Strålingsbeskyttelse

Infrastrukturer

Menneskelige ressourcer og uddannelse

Innovationsstyrelsen

g) Særprogrammet Det Fælles Forskningscenter (Euratom)

Der foreslås følgende aktiviteter:



Håndtering af radioaktivt affald, virkningen på miljøet og grundviden,

herunder Karakterisering og behandling af brugt brændsel og højaktivt affald,

Separation og transmutation og konditionering, Actinidgrundforskning,

Kernetekniske data, Medicinske anvendelser, som er fremgået af

nuklearforskning, Måling af radioaktvitet i miljøet, Videnforvaltning og

uddannelse.

Nuklear sikkerhed,

herunder Nukleare reaktorer sikkerhed, Nuklear

brændselssikkerhed i energiproduktionsreaktorer i EU, Sikker drift af

avancerede nukleare energisystemer.

FFC vil bidrage til og koordinere EU's deltagelse i det såkaldte "Generation

IV International Forum (GIF) R&D initiative". GIF er et internationalt samar-

bejde om udvikling af nye reaktortyper til ibrugtagning om 20-30 år. GIF

blev oprettet i 2000 med 10 medlemslande: Argentina, Brasilien, Canada,

Frankrig, Japan, Schweiz, Sydafrika, Sydkorea, UK og USA. I 2003 blev

Euratom tilknyttet GIF.



Sikring mod misbrug,

herunder Nuklear sikkerhedskontrol,

Tillægsprotokollen (som har til formål at sikre, at der ikke foregår



Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5/12-06 fsva. Pkt. 2 og 7 - videnskabsministerens område

uanmeldte nukleare aktiviteter), Informationsindsamling fra åbne kilder

vedrørende ikke-spredning, Bekæmpelse af ulovlig handel med nukleare

materialer, herunder nuklearforensiske analyser.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5/12-06 fsva. Pkt. 2 og 7 - videnskabsministerens område

Samlet budget for syvende rammeprogram (EF og Euratom) med tilhørende

særprogrammer:

EF 7. Rammeprogram (2007-2013)

Mio€

(*) inkl. 338 Mio€ fra IIA

Samarbejde

Sundhed

Fødevarer, landbrug og bioteknologi

Informations- og kommunikationsteknologi

Nanovidenskab, nanoteknologier, materialer og ny

produktionsteknologi

Energi

Miljø (herunder klimaændringer)

Transport (herunder luftfartsteknik)

Samfundsøkonomi og humaniora

Rummet

Sikkerhed

Ideer

Mennesker

Kapacitet

Forskningsinfrastruktur

Forskning til fordel for små og mellemstore

Virksomheder

Videnbaserede regioner

Forskningspotentiale

Forholdet mellem videnskab og samfund

Støtte til en sammenhængende udvikling af

Forskningspolitikker

Internationalt samarbejde

Det Fælles Forskningscenter

–

ikke-nukleare

Aktiviteter

I alt EF

Kommissi- Formandskabets

onens rev. kompromisforslag

forslag

26.10.2006

28.06.2006

32.292

5.984

1.935

9.110

3.467

2.265

1.886

4.180

607

2858

7.460

4.727

4.291

2.008

1.266

126

350

359

182

1.751

50.521

32.413

6.100

1.935

9.050

3.475

2.350

1.890

4.160

623

1.430

1.400

7.510

4.750

4.097

1.715

1.336

126

340

330

180

1.751

50.521

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

EURATOM 7. Rammeprogram (2007-11)

Mio. €

Kommissi- Formandskabs-

onens rev. forslag 26.10.2006

forslag

28.06.2006

1.947

287

517

2.751

53.272

1.947

287

517

2.751

53.272

Forskning i fusionsenergi

Nuklear fission og strålingsbeskyttelse

Det Fælles Forskningscenter - nukleare aktiviteter

I alt EURATOM

TOTAL EF + EURATOM

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5/12-06 fsva. Pkt. 2 og 7 - videnskabsministerens område

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets førstebehandling af rammeprogrammet forelå efter

afstemning på plenarmødet 12.-15. juni 2006. Europa-Parlamentet vedtog 322 af

359 fremsatte ændringsforslag til EF-rammeprogrammet. Oprindeligt var der

mere end 1.200 ændringsforslag til drøftelse i ITRE (parlamentets udvalg om

Industri, Forskning og Energi). Parlamentet støtter generelt Kommissionens

forslag til struktur for rammeprogrammet, herunder det samlede budget.

Europa-Parlamentet forventes at stemme om forslaget til syvende

rammeprogram, regler for deltagelse samt særprogrammer den 30. november

2006.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget påvirker ikke gældende dansk ret.

Forsknings- og

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet

De overordnede rammer for 7. rammeprograms budget er fastlagt i EU’s

finansielle perspektiver for 2007-2013.

Kommissionen har foreslået, at EU-budgettet til 7. rammeprogram, herunder det

nukleare energiprogram bliver på 5.486 mio. EUR i 2007 stigende til 10.578 mio.

EUR i 2013. I alt bliver der i perioden 2007-2012 afsat 53.272 mio. EUR

svarende til en stigning i bevillingerne til forskningen med 75% fra 2006 til 2013

som forudsat i aftalen om de finansielle perspektiver.

Danmark betaler ca. 2 % af EU’s udgifter, hvorfor den samlede statslige udgift til

programmet i perioden 2007-2013 er på ca. 7.948 mio. DKK. Der er ikke andre

væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Kommissionens reviderede forslag til de to rammeprogrammer (EF og Euratom)

har været behandlet i EF-Specialudvalget for forskning. De i Specialudvalget

repræsenterede organisationer havde ingen bemærkninger. Der henvises til

Samlenotat af 7. juli til Folketingets Europaudvalg med henblik på ekstraordinært

møde i Rådet (Konkurrenceevne) den 24. juli 2006.

Regler for deltagelse (EF) har den 13. januar 2006 været sendt i bred høring. For

en gennemgang af høringssvarene henvises til samlenotat af 17. maj til

Folketingets Europaudvalg med henblik på møde i Rådet (Konkurrenceevne) den

29.-30. maj 2006.

Særprogrammerne har været behandlet i EF-specialudvalget for forskning i

forbindelse med godkendelse af den kommenterede dagsorden til Rådsmødet den

4.-5. december 2006. Der fremkom følgende bemærkninger:

LO finder det beklageligt, at samfundsøkonomi og humaniora får tildelt en

relativt beskeden sum i forhold til andre temaer under særprogrammet

”Samarbejde”.

Innovationsstyrelsen

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5/12-06 fsva. Pkt. 2 og 7 - videnskabsministerens område

Forslagene blev endvidere den 28. september 2005 sendt i bred høring med

henblik på behandling på mødet i EF-specialudvalget den 14. november 2005.

Ved høringsfristens udløb den 1. november 2005 var der indkommet svar fra

følgende:

Samarbejde

Organisationer, forskningsråd, organisationer m.fl.

Aarhus Universitet (AU) udtrykker generel tilfredshed med budget og temaer.

AU konstaterer med tilfredshed, at der lægges op til forenkling, klarhed og

effektivitet i administrationen af særprogrammerne.

Hvad angår de enkelte temaer noterer AU med tilfredshed, at der er afsat særlige

midler til samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning.

Akademikernes Centralorganisation (AC) finder forslaget til rammeprogram godt

både for så vidt angår indhold som budget. Såfremt budgettet reduceres væsentlig

i forhold til forslaget, vil der være behov for en fornyet, samlet vurdering af

indholdet.

De teknologiske platforme anbefales som et egnet instrument til sikring af, at

industrien og interesseorganisationer får indflydelse på forskningsaktiviteternes

indhold og tilrettelæggelse.

Det anbefales, at der nationalt gives støtte til nationale aktiviteter, der

understøtter deltagelsen i de europæiske platforme.

Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) konstaterer med tilfredshed, at arbejdsmiljø på

afgrænsede områder kan tolkes ind som et støtteberettiget element i forskning

vedrørende f.eks. sundhed og nanoteknologi. AMI beklager dog, at det betydelige

samfundsøkonomiske potentiale, der ligger i arbejdsmiljøforskning, ikke søges

udnyttet mere systematisk. Sundhedsforskningen retter sig kun i ringe grad mod

den del af tilværelsen, hvor borgeren fungere i rollen som producent, dvs. som

deltager i arbejdslivet på en arbejdsplads.

Copenhagen Business School (CBS) bemærker, at der under temaet

”Samfundsvidenskab og humaniora” i hovedlinierne

nævnes, at der vil blive lagt

særlig vægt på humanistisk forskning. Det er imidlertid vanskeligt at genfinde

humanistiske forskningsområder omtalt i de efterfølgende aktiviteter. CBS

foreslår, at der etableres en selvstændig aktivitetslinie, der direkte peger på

problemstillinger, hvor humanistisk forskning kan bidrage til fællesskabets

udvikling.

CBS foreslår området ”forståelse af sprog- og kulturforskelle”.

Med henvisning til tidligere høringssvar vedr. forslaget til syvende

rammeprogram bemærker CBS, at de erhvervsøkonomiske og

erhvervsorienterede humanistiske kompetencer i relation til brugerdreven

innovation og teknologiudvikling

kan

læses i de foreslåede aktiviteter. CBS

foreslår dog en aktivitetslinie med titlen ”Innovation and competitiveness

in a

global market”.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5/12-06 fsva. Pkt. 2 og 7 - videnskabsministerens område

CBS foreslår endvidere også i tråd med tidligere høring, at ”Oplevelsesøkonomi”

eller ”Entertainment Economy” bliver et selvstændigt tema under det

samfundsvidenskabelige og humanistiske tema.

Danmarks Farmaceutiske Universitet udtrykker generel tilfredshed med

forslagene til særprogrammer. DFU fremhæver teknologiplatforme og fælles

teknologiinitiativer som særligt spændende, ikke mindst teknologiplatformen om

innovativ medicin.

Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) foreslår, at fiskeri eksplicit nævnes i

overskriften på tema 2 ”Fødevarer, landbrug og bioteknologi”. Desuden kommer

DFU med en række konkrete forslag til tekstændringer under aktiviteterne i tema

2 vedrørende fiskeriets påvirkning af økosystemet og omkostningseffektivt

fiskeri og dertil relaterede sektorer.

DFU foreslår, at man under tema 2 ligesom under andre temaer refererer til ERA-

net. DFU foreslår f.eks. ”Marifish”.

Danmarks JordbrugsForskning (DJF) finder det yderst vigtigt at bevare de lidt

mindre forskningsprojekter i syvende rammeprogram.

DJF forventer, at tiltag til simplificering også sigter mod at forenkle den

administrative byrde for de institutioner, der deltager i projekter under 7.RP.

DJF kommer desuden med en række konkrete forslag til tilføjelser til temaerne 2

og 6. Det drejer sig om emner som systembiologiske approaches, jordens

frugtbarhed, skadevoldere i landbruget, havebrug, forbedret og sikker

ressourceudnyttelse i husdyrbruget, husdyrgødning, robotteknologi og IKT i

landbruget samt genteknologi under tema 2 samt globalt kulstofbudget og jord

som filter under tema 6.

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har en række specifikke forslag til

tilføjelser

til ”Mål”, ”Hovedlinier” og ”Aktiviteter”. DMU ønsker endvidere en

henvisning til Klimakonventionen,

Biodiversitetskonventionen, EU’s Habitat-

fuglebeskyttelsesdirektiv, Vandrammedirektivet og Natura 2000.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) opfordrer til, at der på alle niveauer, inkl.

rektorkollegiet, ministerier og styrelser sker en yderligere målretning af den

danske indsats for en større andel af EU’s forskningsmidler. DTU ser det som en

naturlig udvikling, at der sættes yderligere spot på sammenbinding af nationale

forskningsinitiativer, men mener, at man fra dansk side bør arbejdes mere

målrettet for, at universiteterne og andre forskningsinstitutioner både deltager

aktivt i eksisterende ”Technology Platforms” og arbejder på at opbygge nye

initiativer inden for de områder, hvor dansk forskning har sine styrkeområder.

Dansk Industri (DI) understreger nødvendigheden af, at SMV-deltagelsen

forbedres i 7. rammeprogram. Det bør bl.a. ske ved at fastsætte kvantitative mål

for den samlede virksomhedsdeltagelse. DI anbefaler, at der i 7. rammeprogram

tilføjes et mål om, at virksomhedernes andel af rammeprogrammets budget i alt

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5/12-06 fsva. Pkt. 2 og 7 - videnskabsministerens område

udgør 40 %. Heraf bør 20 % afsættes til SMV’ere. DI anfører en række

elementer, der kan bidrage til at sikre dette:

Fleksible projekttyper, f.eks. 1-1 samarbejder

De traditionelle projekttyper (STREPS) og det nye instrument

Integrerede projekter (fra 6. rammeprogram) bør udgøre en meget stor del

af arbejdsprogrammerne under alle temaområder

Antallet af ansøgningsrunder bør udvides.

DI finder det hensigtsmæssigt at etablere Fælles Teknologiinitiativer (FTI), men

finder, at der er en række uklarheder vedrørende anvendelsen af dem. Det er

vigtigt, at samarbejdsformen og vilkårene for deltagelsen er attraktiv for mindre

og mellemstore virksomheder. Der savnes oplysning om FTI’s andel af budgettet

i forhold til de øvrige instrumenter.

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) finder, at den økonomiske

ramme for temaet Fødevarer, landbrug og bioteknologi er for lavt sat set i forhold

til, at programmet skal løbe over syv år frem til 2013 og i forhold til områdets

vigtighed for sundhed og velfærd i Europa. Det vil være i Danmarks interesse at

hæve rammen, da programmet bygger på nogle af Danmarks førerpositioner, bl.a.

inden for fødevareområdet.

KVL kommer med en række forslag til præciseringer inden for temaerne

Sundhed, fødevarer, landbrug og bioteknologi, Informations- og

kommunikationsteknologi, Nanovidenskab, nanoteknologi, materialer og ny

produktionsteknologi, Miljø og Samfundsvidenskaber og humaniora.

Om internationalt samarbejde bemærker KVL, at en ikke uvæsentlig del af KVLs

indsats ligger i forskningssamarbejdet med udviklingslandene. En del af denne

forskning vil kunne udføres under de tematiske programmer, men KVL finder det

uklart, om der rent faktisk bliver mulighed for tværgående forskning, som er helt

afgørende, når det gælder udviklingsforskning. Det ønskes derfor tydeliggjort i

programmet. En anden del af samarbejdet vil kunne udføres i ”Kapacitet”. KVL

foreslår, at den samlede bevilling til Internationalt samarbejde

i ”Kapacitet” øges

mærkbart.

Det Strategiske Forskningsråd (DSF) henviser indledningsvis til sin udtalelse af

17. maj 2005 om rammeprogrammet og trækker alene enkelte hovedpunkter frem

vedr. særprogrammet. DSF er positivt indstillet over for Fælles

Teknologiinitiativer, men understreger, at de ikke må blive lukkede klubber alene

for etablerede virksomheder. DSF lægger vægt på, at SMV’er får en reel

mulighed for fleksibel deltagelse i disse initiativer, og at vilkårene for

videndeling indrettes hensigtsmæssigt for alle deltagende virksomheder, bl.a.

uden tvungen deling af al baggrundsviden.

DSF tilslutter sig Kommissionens tilkendegivelser om, at forskeruddannelse og

videnoverførsel integreres som naturlige dele af forskningsprojekter, der støttes

under programmet.

DSF finder det vigtigt at styrke og effektivisere europæisk

forskningsinfrastruktur ud fra såvel forskeres som industrielle brugeres behov og

at sikre tværvidenskabelig udnyttelse, herunder også inden for

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5/12-06 fsva. Pkt. 2 og 7 - videnskabsministerens område

samfundsvidenskab og humaniora. Koordinering fremhæves som et vigtigt

element.

DSF finder det skuffende, at iværksættelsen af foreslåede programmer til fremme

af innovation ud fra opnåede forskningsresultater udsættes, specielt planerne om i

samarbejde med Den Europæiske Investeringsfond at etablere et Technology

Transfer Accelerator Programme. DSF lægger særlig vægt på de emner og

områder, som DSF specielt har peget på med sine forslag om

Innovationsaccelererende Forskningsplatforme.

Forskningscenter Risø støtter, at der gøres en særlig indsats for samarbejde inden

for forskningstemaerne og understreger vigtigheden af at fastholde en strategisk

europæisk forskningsindsats fuldt på højde med indsatsen uden for EU. Dermed

sikres, at programmerne er attraktive for de stærkeste miljøer samt at grundlaget

skabes for rekruttering af nye talenter. Risø hilser det velkomment, at der under

”Sundhed” lægges særlig vægt på at skabe sammenhæng

mellem skabelse af

forskningsresultater og anvendelsen af dem; at der sættes fokus på behovsdrevet

forskning under ”Nanovidenskab…”; og at fotovoltaik, vindenergi

og brændstof

fra biomasse nu er specificeret under ”Energi”.

Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation (FKK) finder det glædeligt, at

mindre samarbejdsprojekter igen har fået en mere central placering og at

”Samfundsvidenskaber og humaniora” er et selvstændigt

tema. FKK foreslår

oplevelsesøkonomi som specifik aktivitet under dette tema og har derudover en

række konkrete forslag til tilføjelser af sociale og kulturelle aspekter under

temaerne vedr. sundhed, IKT og miljø. Endvidere peges på, at midlerne til temaet

for samfundsvidenskaber og humaniora er utilstrækkelige i forhold til de

deltagende hovedområders størrelse, samt at den tværgående kvalitet i projekter

under de enkelte temaer sikres ved at samfundsvidenskabelig og humanistisk

ekspertise indgår ved ansøgningsbedømmelsen.

Forskningsrådet for Natur og Univers (FNU) udtrykker tilfredshed med, at marin

forskning er blevet prioriteret i flere af temaerne, samt at Østersøforskning er

nævnt som muligt artikel 169 initiativ.

Forskningsrådet for Samfund og Erhverv (FSE) opfordrer til, at den

tværdisciplinære tilgang til de prioriterede temaer opretholdes og styrkes, samt at

de samfundsmæssige aspekter også understøttes i den efterfølgende konkrete

implementering. FSE peger især på, at det samfundsvidenskabelige

forskningsområde indarbejdes i aktiviteter under

”sikkerhed” og ”rummet” og

foreslår i den forbindelse en række konkrete tilføjelser.

Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom (FSS) udtrykker generel tilfredshed

med sundhedstemaet og de øvrige sundhedsrelaterede aktiviteter i

særprogrammet, herunder ikke mindst den vægt, der lægges på klinisk forskning

og omsætning af forskning til klinisk anvendelse. Desuden peger FSS på, at

budgettet for ”Samarbejde” kunne mindskes og budgettet for ”Ideer” tilsvarende

øges.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5/12-06 fsva. Pkt. 2 og 7 - videnskabsministerens område

Forskningsrådet for Teknologi og Produktion (FTP) finder det positivt, at de

tematiske områder er bredt beskrevet. FTP savner imidlertid, at spørgsmålet om

jord- og grundvandsforurening

ikke er klart adresseret under ”Miljø”. Ligeledes

findes det uhensigtsmæssigt,

at ”sikkerhed” og ”rummet” er kombineret, og

endelig anbefales i energitemaet en større vægtning og tydeliggørelse af

indsatsen for energibesparelser, herunder energieffektivitet og

–besparelser

bygninger.

Gigtforeningen finder det positivt, at gigt nævnes som en af de kroniske

sygdomme, der bør sættes ind overfor. Gigtforeningen beklager dog, at gigt kun

har en perifer plads i programmet og dermed ikke anerkendes som en af de store

sygdomme på linje med kræft, diabetes og hjertesygdomme. Gigtforeningen

nævner, at et flertal i Europa-Parlamentet har underskrevet en deklaration, der

understreger behovet for at anerkende gigt som én af de store sygdomme på linje

med de netop nævnte.

Forsknings- og

Forskning i gigtsygdomme halter bagefter, hvorfor Gigtforeningen opfordrer til,

at der fra dansk side gøres en indsats for at give gigt en mere fremtrædende plads

i programmet, herunder i temaet sundhed.

Godkendt Teknologisk Service (GTS) henviser generelt til sit høringssvar af

14.maj 2005. Specifikt om forslaget

”Samarbejde” finder GTS, at de foreslåede

temaer samlet set forekommer relevante og acceptabelt afbalancerede. Imidlertid

bør der afsættes flere midler til temaerne ”Miljø” og ”Energi”, da Danmark har

stærke kompetencer inden for disse to områder.

GTS stiller sig skeptisk over for Fælles Teknologiinitiativer, bl.a. fordi det ikke

er tydeliggjort, hvor stor en del af budgettet der afsættes hertil. Fælles

Teknologiinitiativer bør ikke finansieres på bekostning af de instrumenter, der

retter sig mod

SMV’ere med fare for, at disses muligheder for deltagelse

forringes. Midlerne bør snarere komme fra f.eks. Integrerede Projekter og

kollektiv forskning.

GTS finder det positivt, at der i forhold til små og mellemstore virksomheder

(SMV’er) vil blive gjort

en indsats for at øge disses deltagelse i

særprogrammerne bl.a. ved at lette de administrative byrder. GTS finder det også

positivt, at der i ”Konkurrenceevne og Innovationsprogrammet” vil blive gjort en

indsats for at fremme SMV-deltagelse på tværs af særprogrammerne.

Københavns Universitet (KU)

ser gerne, at området ”mental health” får en mere

fremtrædende plads i særprogrammet, jf. anbefalingerne fra EU’s Green Paper

om ”mental health” fra 17. oktober 2005.

KU beklager, at der kun er afsat omkring 2 % af det samlede budget til temaet

”Samfundsvidenskab og humaniora”. Ydermere finder KU, at sigtet for

forskningsområdet mest fokuserer på socioøkonomiske problemstillinger. Andre

temaer som migration, kultur og identitet er tillige meget afgørende for Europas

udvikling.

Innovationsstyrelsen

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5/12-06 fsva. Pkt. 2 og 7 - videnskabsministerens område

Vedrørende administration ønsker KU, at proceduren med to-trins ansøgninger

fortsættes og udvides til flere områder, herunder ERC. Endvidere lægger KU

vægt på, at administrationen gøres så enkel og effektiv som muligt, så den

kommer både Kommissionen og forskerne til gode.

KU finder, at projektinstrumenttypen ”Networks of Excellence” bør begrænses

eller afvikles. Primært fordi det faglige udbytte ikke står mål med den

overvældende administrative arbejdsbyrde, som kræves i denne projekttype.

KU anbefaler, at mulighederne for mindre projekter bevares og udvides i det

kommende rammeprogram, herunder instrumenttypen STREP. KU mener, at

kravet om en mindst 15% SMV-deltagelse er uhensigtsmæssig og foreslår derfor

en mindre rigid grænse.

Endelig anbefaler KU bibeholdelse af Additional Cost modellen for universiteter.

Forsknings- og

Landbrugsraadet støtter tanken om, at man vil indhente eksterne input fra de af

industrien ledede Europæiske Teknologiplatforme. Man bør dog ikke

nedprioritere de forskningsområder, hvor det er svært at rejse tilstrækkelig privat

investeringskapital, og som derfor ikke har en fremtrædende plads i

Teknologiplatformenes forskningsstrategier. Landbrugsraadet understreger

vigtigheden af tværgående forskning. Det skal i den forbindelse sikres, at der

gennemføres institutionelle ændringer i administrationen, som kan understøtte en

reel koordinering i udarbejdelsen af arbejdsprogrammerne.

Landbrugsraadet finder det vigtigt at holde fast i, at der skal være

produktionsnært fokus på, hvordan man kombinerer økonomisk, miljømæssig og

social bæredygtighed i europæisk landbrug og gartnerier. Udnyttelse af IKT og

nanoteknologi nævnes som eksempler.

Landbrugsraadet støtter, at der sker en forstærket forskningsindsats i non-food

produkter og processer. Rådet finder det dog bekymrende, at den skitserede

forskning i non-food produkter og processer udelukkende har fokus på

bioteknologi til fremme af udnyttelsen af biomasse i industri og energi.

Forskning i forædling, systematisk dyrkning og isolering af medicinsk aktive

ingredienser i medicinplanter bør inkluderes.

Landbrugsraadet har en række konkrete ændringer og tilføjelser til temaet om

fødevarer, landbrug og bioteknologi, som vil blive overvejet i forbindelse med

behandlingen af forslaget.

Rektorkollegiet (RK) opfordrer til, at der på nationalt niveau afsættes midler til

den nødvendige medfinansiering af universiteternes egenfinansiering.

RK understreger, at forenklingen af administration, regler og finansiering ikke

må resultere i slækkede krav til kvaliteten af de forskningsprojekter, der

finansieres af EU.

RK henviser endvidere til de fem høringssvar fra AU, AAU, CBS, DTU og KVL.

Innovationsstyrelsen

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5/12-06 fsva. Pkt. 2 og 7 - videnskabsministerens område

Sektorforskningens Direktørkollegium (SEDIRK) finder, at 7. rammeprogram

afspejler den høje prioritering, nationalt og i EU, af forskning, der understøtter

teknologisk udvikling og innovation. SEDIRK udtrykker endvidere tilfredshed

med, at der i programmet er fundet plads til forskning, der understøtter

forvaltning og politik samt den øvrige udvikling af samfundets sektorer.

Ideer

Organisationer, forskningsråd, organisationer m.fl.

Aalborg Universitet (AAU) lægger vægt på, at den administrative del i

forbindelse med håndteringen af ansøgninger og projekter følger de finansielle

retningslinjer, som gælder for 7. rammeprogram i øvrigt, således at der ikke

bliver flere forskellige retningslinjer at forholde sig til.

Aarhus Universitet udtrykker generel tilfredshed med budget og temaer og

konstaterer med tilfredshed, at der lægges op til forenkling, klarhed og

effektivitet i administrationen af særprogrammerne. DFC er desuden særdeles

positivt indstillet over for planerne om at etablere et europæisk forskningsråd.

Akademikernes Centralorganisation (AC) kan støtte forslaget om etablering af et

europæisk forskningsråd (ERC) og lægger vægt på, at rådet så snart som muligt

får en selvstændig status med de nødvendige administrative ressourcer.

Dansk Industri (DI) støtter oprettelsen af et europæisk forskningsråd. Bevillinger

bør tildeles ud fra kvaliteten af projektet, og ikke ud fra hensyn om at fremme

bestemte politiske målsætninger. Det er afgørende, at ERC gives absolut

uafhængighed af både europæiske og nationale myndigheder.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) finder, at der bør arbejdes målrettet for, at

planen om enkle og ubureaukratiske ansøgningsprocedurer og

udvælgelseskriterier fastholdes, således at målet med ERC om at støtte

enestående og banebrydende forskning ikke kompromitteres. DTU opfordrer til,

at man fra dansk side på alle niveauer søger for stor indflydelse på

implementering af særprogrammet som muligt, lige som der bør arbejdes på, at

den økonomiske ramme for Ideer ikke beskæres.

Bestyrelsen for Det Frie Forskningsråd (DFF) fremhæver, at det er helt afgørende

for initiativets succes, at Det Europæiske Forskningsråd etableres som et

selvstændigt og uafhængigt organ (med et selvstændigt sekretariat) og at det

videnskabelige råd har reel beslutningskompetence. DFF finder forslaget uklart

og tvetydigt på disse punkter og opfordrer til, at særprogrammet formuleres med

en større detaljeringsgrad og på en sådan måde, at der ikke hersker tvivl om

nævnte selvstændighed, uafhængighed og beslutningskompetence.

Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation (FKK) finder at etableringen Det

Europæiske Forskningsråd er særdeles positivt og fremhæver, at det er afgørende

at sikre dets selvstændighed og uafhængighed. FKK efterlyser i den forbindelse

en klar og tydelig beskrivelse af struktur, mål, kompetencer, finansielle og

menneskelige ressourcer samt relationen til Kommissionen.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5/12-06 fsva. Pkt. 2 og 7 - videnskabsministerens område

Forskningsrådet for Natur og Univers (FNU) hilser etableringen af Det

Europæiske Forskningsråd (ERC) velkommen og peger på vigtigheden af dets

uafhængighed af det politiske system. FNU efterlyser en tydeligere definition af

forholdet mellem ERC, det videnskabelige råd og Kommissionen.

Forskningsrådet for Samfund og Erhverv (FSE) finder det positivt, at Det

Europæiske Forskningsråd (ERC) udgør så væsentlig en del af de samlede

forslag. Imidlertid finder FSE beskrivelsen af ERC utilstrækkelig og opfordrer til,

at særprogrammet formuleres med en større detaljeringsgrad og på en sådan

måde, at der ikke hersker tvivl om dets selvstændighed og uafhængighed.

Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom (FSS) ser positivt på programmet, men

efterlyser en klarere beskrivelse af struktur og mål. Med henvisning til positive

amerikanske erfaringer (National Institute of Health) foreslår FSS, at der lægges

vægt på at inddrage yngre aktive forskere som medlemmer af det videnskabelige

råd og som reviewers. Dette kombineret med hurtig rotation indebærer, at rollen

som potentiel ansøger henholdsvis beslutningstager skifter, og at der sikres

dynamik. FSS foreslår desuden, at en del af det det foreslåede budget for

”Samarbejde” overføres til ”Ideer”.

Forskningsrådet for Teknologi og Produktion (FTP) ser etableringen af Det

Europæiske Forskningsråd (ERC) som et væsentligt skridt i den rigtige retning og

peger på, at det er afgørende at sikre uafhængighed og reel

beslutningskompetence. FTP efterlyser ligeledes en mere klar beskrivelse af

indretningen , herunder

udførlig beskrivelse af hvordan ERC’s medlemmer

udpeges.

Københavns Universitet (KU) finder, at hvis det fremsatte tentative budget for

FP7 reduceres

vil KU tilskynde til, at en reducering for ERC’s aktiviteter

så vidt

muligt undgås, da det er vigtigt at ERC som et nyt initiativ får en god, solid start.

Landbrugsraadet understreger vigtigheden af, at et europæisk forskningsråd

fastholdes som ”bottom-up initieret” forskning. Det er helt centralt, at det

europæiske forskningsråd udelukkende støtter forskning af højeste europæiske

kvalitet (excellence). Der bør sikres en koordinering med de nationale

forskningsrådgivende systemer, så man undgår parallelforskning i Europa.

Mennesker

Organisationer, forskningsråd, organisationer m.fl.

Aarhus Universitet (AU) udtrykker generel tilfredshed med budget og temaer.

AU konstaterer med tilfredshed, at der lægges op til forenkling, klarhed og

effektivitet i administrationen af særprogrammerne.

Akademikernes Centralorganisation (AC) finder, at forslaget indeholder mange

positive elementer. Det anbefales, at der afsættes ressourcer til en nærmere

analyse af forskernes rejse- og mobilitetsmønster, der senere kunne danne

grundlag for en handlingsplan for den fremtidige tilrettelæggelse af europæiske

mobilitetsaktiviteter.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5/12-06 fsva. Pkt. 2 og 7 - videnskabsministerens område

Danmarks Tekniske Universitet

(DTU) finder, at EU’s ønske om at gå ind i

regionale, nationale og internationale programmer via medfinansiering er

forståeligt, men fremhæver også, at det vil lægge yderligere pres på

universiteternes i forvejen pressede muligheder for at finde den nødvendige

egenfinansiering.

Dansk Industri (DI) støtter en videreførelse af Marie Curie-programmet, som

foreslås udbygget, således at samarbejdet udvides til at omfatte såvel den enkelte

post.doc. som vedkommendes forskningsinstitution.

Forskningscenter Risø støtter, at der gøres en særlig indsats for videndeling og

forskermobilitet og understreger vigtigheden af at fastholde en strategisk

europæisk forskningsindsats fuldt på højde med indsatsen uden for EU. Dermed

sikres at programmerne er attraktive for de stærkeste miljøer, samt at grundlaget

skabes for rekruttering af nye talenter.

Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom (FSS) peger på at der skal en stærkere

fælles indsats til, hvis programmet skal gøre en forskel i forhold til de nationale

indsatser. Ligeledes foreslås, at budgettet for ”Mennesker” øges ved at skære

budgettet for ”Samarbejde”.

Koordinationsudvalget for forskning (KUF) støtter en videreføring og styrkelse

af Marie Curie programmet og noterer med tilfredshed, at der afsættes flere

midler til formålet samt skabes mulighed for uddannelsen og mobiliteten af unge

forskere inden for de øvrige særprogrammer.

Landbrugsraadet opfordrer til, at det sikres, at der kan ydes støtte til

længerevarende ansættelse af post-docs i virksomheder og

forskningsinstitutioner. Endvidere

finder raadet det afgørende, at ”Marie Curie

Industry Host Fellowshhips” genoplives,

da det var en stor succes i femte

rammeprogram.

Kapaciteter

Organisationer, forskningsråd, organisationer mfl.

Aalborg Universitet (AAU) savner en nærmere specifikation af de kriterier, der

vil blive lagt til grund ved bedømmelsen af projektforslag.

Om Forskningsinfrastruktur understreger AAU, at det er vigtigt, at der sker

investeringer i forskningsinfrastruktur i hele EU og ikke mindst i yderområderne.

Endvidere finder AAU det positivt, at der vil blive afsat midler til

infrastrukturstøtte til samfundsvidenskaberne og humaniora, samt at der er fokus

på GRID-infrastruktur.

Aarhus Universitet (AU) udtrykker generel tilfredshed med budget og temaer.

AU konstaterer med tilfredshed, at der lægges op til forenkling, klarhed og

effektivitet i administrationen af særprogrammerne. AU er positivt indstillet til, at

aktiviteterne inden for området videnskab og samfund videreføres fra 6. til 7.

rammeprogram.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5/12-06 fsva. Pkt. 2 og 7 - videnskabsministerens område

Dansk Industri (DI) frernhæver især forskning til fordel for SMV'ere og

forbedrede forskningsinfrastrukturer som hensigtsmæssige instrumenter, der også

supplerer elementet vedrørende samarbejde i rammeprogrammet samt visse

elementer i Kommissionens program for konkurrenceevne (CIP). I den

forbindelse fremhæver DI betydningen af, at koordinationen mellem CIP og 7.

rammeprogram bliver optimal.

Godkendt Teknologisk Service (GTS) finder det positivt, at der i forhold til små

og mellemstore virksomheder (SMV'er) vil blive gjort en indsats for at øge

disses deltagelse i særprogrammerne bl.a. for at lette de administrative byrder.

GTS finder det også positivt, at der i "Konkurrenceevne og

innovationsprogrammet" vil blive gjort en indsats for at fremme SMV-deltagelse

på tværs af særprogrammerne.

Danmarks JordbrugsForskning (DJF) foreslår under overskriften

Forskningsinfrastruktur, at følgende tilføjes listen af potentielle muligheder: Et

"Fremtidens Væksthus", der skal være et eksperimentelt væksthus i stor skala til

forskningen inden for bæredygtig og konkurrencedygtig produktion i væksthuse

indrettet med nyeste og mest avancerede teknologier og materialer.

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) bemærker til Internationalt

samarbejde, at en ikke uvæsentlig del af KVLs indsats ligger i

forskningssamarbejdet med udviklingslandene. En del af denne forskning vil

kunne udføres under de tematiske programmer, men KVL finder det uklart, om

der rent faktisk bliver mulighed for tværgående forskning, som er helt afgørende,

når det gælder udviklingsforskning. Det ønskes derfor tydeliggjort i programmet.

En anden del af samarbejdet vil kunne udføres i "Kapacitet". KVL foreslår, at

den samlede bevilling til Internationalt samarbejde i "Kapacitet" øges mærkbart.

Forskningscenter Risø støtter, at der gøres en særlig indsats for fælles udnyttelse

og udbygning af forskningsinfrastrukturen, og understreger vigtigheden af at

fastholde en strategisk europæisk forskningsindsats fuldt på højde med indsatsen

uden for EU. Dermed sikres at programmerne er attraktive for de stærkeste

miljøer samt at grundlaget skabes for rekruttering af nye talenter.

Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation (FKK) anfører, at der i

programmet såvel som i efterfølgende indkaldelser bør henvises eksplicit til, at

humaniora og samfundsvidenskaber er omfattet.

Forskningsrådet for Samfund og Erhverv (FSE) finder de foreslåede aktiviteter

velbeskrevne og fyldestgørende og hilser med tilfredshed tendensen i retning af

støtte til udvikling af ny infrastruktur. FSE finder, at der er tale om en positiv

udvikling på et område, hvor dansk samfundsvidenskab står stærkt, og man

opfordrer til at området vies særlig opmærksomhed fra dansk side i de videre

forhandlinger.

Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom (FSS) ser positivt på temaet

"Forskningsinfrastruktur" og peger på at man gennem fælles indsats kan opnå

resultater der overstiger det enkelte lands formåen.

Landbrugsraadet finder, at opbygningen af nye større europæiske infrastrukturer

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5/12-06 fsva. Pkt. 2 og 7 - videnskabsministerens område

udelukkende bør ske i det omfang, det kræver moderate etablerings- og

driftsomkostninger, og når etableringen vurderes at ville give klar europæisk

”added value".

Det Fælles Forskningscenter (EF)

Organisationer, forskningsråd, organisationer m.fl.

Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) henviser til de planlagte aktiviteter om

akvakultur på FFC og henstiller, at det præciseres, hvilke aspekter af akvakultur

der planlægges fokuseret på.

Euratom-særprogrammet

Ved høringsfristens udløb den 1. november var der ikke indkommet høringssvar

til dette særprogram.

Forsknings- og

Forslaget er desuden blevet behandlet i Rådgivningsgruppen vedr. fusion og

Rådgivningsgruppen vedr. fission, hvori Forskningscenter Risø, Beredskabssty-

relsen og Institut for Strålehygiejne er repræsenteret.

Rådgivningsgruppen vedr. Fusion støtter Kommissionens forslag.

Rådgivningsgruppen vedr. Fission ser gerne, at området strålingsbeskyttelse får

en større vægt på bekostning af især området

”reaktorsystemer”. Gruppen lægger

også vægt på området ”forvaltning af radioaktivt affald”. Endvidere finder

gruppen, at budgettet for Det Fælles Forskningscenter bør reduceres, ikke mindst

med hensyn til aktiviteterne vedrørende nye reaktortyper.

Det Fælles Forskningscenter (Euratom)

Ved høringsfristens udløb var der ikke indkommet høringssvar til dette

særprogram.

Desuden er forslaget blevet behandlet i Rådgivningsgruppen vedr. fission, hvori

Forskningscenter Risø, Beredskabsstyrelsen og Institut for Strålehygiejne er

repræsenteret. Gruppen finder, at budgettet for Det Fælles Forskningscenter bør

reduceres, ikke mindst med hensyn til aktiviteterne vedrørende nye reaktortyper.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark støtter forslaget til syvende rammeprogram. Vi finder, at forslaget, bl.a.

via et øget budget og etableringen af et uafhængigt Europæisk Forskningsråd, kan

yde et substantielt bidrag til realiseringen af den nye Lissabon-strategi og give

danske miljøer gode muligheder for at deltage i europæiske forsknings- og

udviklingsaktiviteter. Der henvises til samlenotat af 7. juli 2006 til Folketingets

Europaudvalg med henblik på ekstraordinært møde i Rådet (Konkurrenceevne)

den 24. juli 2006.

Danmark støtter forslaget til regler for deltagelse (EF og Euratom). Danmark

finder, at forslaget indeholder væsentlige forbedringer til forenkling af

deltagelsen i rammeprogrammet. For en mere detaljeret gennemgang af

regeringens holdning til regler for deltagelse (EF) henvises til samlenotat af 17.

Innovationsstyrelsen

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5/12-06 fsva. Pkt. 2 og 7 - videnskabsministerens område

maj til Folketingets Europaudvalg med henblik på møde i Rådet

(Konkurrenceevne) den 29.-30. maj 2006. Regler for deltagelse for Euratom-

særprogrammerne har ikke været behandlet på noget Rådsmøde. Disse regler

følger helt de samme principper som deltagelsesreglerne for EF-

særprogrammerne.

Regeringen støtter Formandskabets udkast til tekster om særprogrammer.

Udkastet til særprogrammer ligger i al væsentlighed i forlængelse af den

kompromistekst vedrørende syvende rammeprogram, som rådet, parlamentet og

kommissionen blev enige om den 26. oktober 2006 og ligger inden for rammerne

af det forhandlingsoplæg, som Folketingets Europaudvalg godkendte på sit møde

den 24. maj 2006.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, at der kan opnås enighed om formandskabets tekster til

rammeprogrammet med henblik på vedtagelse på et Rådsmøde i december 2006.

12.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslag til rammeprogrammer (EF og Euratom) blev forelagt Folketingets

Europaudvalg til orientering den 15. april forud for Rådsmødet

(Konkurrenceevne) den 18. april 2005, den 3. juni forud for Rådsmødet

(Konkurrenceevne) den 7. juni 2005, den 14. juli 2006 forud for ekstraordinært

Rådsmøde (Konkurrenceevne) den 24. juli 2006 samt med henblik på

forhandlingsoplæg den 25. november 2005 forud for Rådsmødet

(Konkurrenceevne) den 28.-29. november 2005 og den 24. maj 2006 forud for

Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 29.-30. maj 2006. Udvalget har modtaget

grundnotat af 1. juni 2005 om forslaget til rammeprogrammet samt samlenotater

af henholdsvis 5. april 2005, 24. maj 2005, 28. september 2005, 15. november

2005, 17. maj 2006 og 7. juli 2006.

Forslag til regler for deltagelse (EF) har været forelagt Folketingets

Europaudvalg til orientering den 3. marts 2006 forud for Rådsmødet den 13.

marts 2006 og den 24. maj 2006 forud for Rådsmødet den 29.-30. maj 2006.

Grundnotat af 20. februar 2006 samt samlenotat af 27. februar 2006 og 17. maj

2006 er oversendt til udvalget.

Regler for deltagelse for Euratom-særprogrammerne har ikke været behandlet på

noget Rådsmøde. Disse regler følger helt de samme principper som

deltagelsesreglerne for EF-særprogrammerne.

Særprogrammerne ”Samarbejde”, ”Ideer”, ”Det Fælles Forskningscenter (EF)”,

Det Fælles Forskningscenter (Euratom) og Euratom-særprogrammet blev forelagt

til orientering for Folketingets Europaudvalg forud for Konkurrenceevnerådets

møde den 13. marts 2006. De øvrige særprogrammer ”Mennesker” og

”Kapaciteter” har ikke tidligere været forelagt for udvalget.

Udvalget har modtaget grundnotater af 18. november 2005 vedr. samtlige

særprogrammer. Desuden har udvalget modtaget revideret samlenotat af 27.

februar 2006 vedr. særprogrammerne ”Samarbejde”, ”Ideer”, ”Det Fælles

Forskningscenter (EF)”, ”Det Fælles Forskningscenter (Euratom”) samt om

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Rådsmøde nr. 2769 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 4.-5/12-06 fsva. Pkt. 2 og 7 - videnskabsministerens område

Euratom-særprogrammet forud for møde i Rådet (Konkurrenceevne) den 13.

marts 2006.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen