Europaudvalget 2006-07
2770+2771 - Almindelige anl. Bilag 4
Offentligt
330687_0001.png
Bidrag til samlenotat for Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 11.
december 2006
1. Rådets 18-måneders formandskabsprogram
Dokument 16158/06
Nyt notat.
1. Resumé
Tyskland, Portugal og Slovenien fremlagde den 4. december udkast til Rådets 18-måneders formandskabs-
program for perioden januar 2007 til juni 2008, som vil blive præsenteret på GAERC den 11. december. Der
er tale om det første 18-måneders program for Rådet, jfr. ny procedure for formandskabs-programmering, som
træder i kraft per 1. januar 2007. Programmet falder i tre dele: 1) Strategisk ramme, 2) prioriteter for de tre
formandskaber og 3) samlet program for de enkelte sektorområder. Regeringen finder overordnet, at der er tale
om et godt arbejdsprogram for Rådet for de kommende 18 måneder.
2. Baggrund
På Det Europæiske Råds møde i Sevilla i juni 2002 blev det besluttet, at Rådets to kommende
formandskaber hver december skulle fremlægge et fælles arbejdsprogram for Rådets arbejde det
kommende år, samt at Rådet hvert tredje år skulle udarbejde et strategisk program med henblik
på at fastlægge de overordnede politiske retningslinjer for Rådets arbejde.
For at sikre bedre sammenhæng mellem de operationelle og strategiske dele af Rådets arbejde
blev denne procedure i marts 2006 revideret, hvorefter der fra 1. januar 2007 indføres et
enstrenget system baseret på 18 måneders programmer, som udarbejdes af de tre kommende
formandskaber i fællesskab og i samarbejde med Kommissionen. For så vidt angår den
strategiske del inddrages endvidere de følgende tre formandskaber. Det er hensigten, at Rådet
skal endossere det fælles formandskabsprogram, men ikke formelt godkende dette
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om hjemmelsgrundlaget vil blive foretaget ved behandling af de enkelte forslag i
programmet, efterhånden som de fremsættes.
5. Formål og indhold
Tyskland, Portugal og Slovenien fremlagde den 4. december udkast til Rådets 18-måneders
formandskabsprogram for perioden januar 2007 til juni 2008. Programmet vil blive præsenteret
i rammen af åben debat på GAERC den 11. december. Programmet falder i tre dele:
Første del vedrører den strategiske ramme, som sætter programmet i bredere kontekst og i
perspektiv af mere langsigtede mål, som rækker ind i de følgende tre formandskaber, hvorfor
Frankrig, Tjekkiet og Sverige også er blevet konsulteret vedrørende denne del. Her tages
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
330687_0002.png
udgangspunkt i den såkaldt to-sporede tilgang vedtaget på Det Europæiske Råds møde i juni
2006, hvorefter det udvidede EU på den ene side skal levere konkrete resultater i
overensstemmelse med borgernes forventninger og på den anden side må reformeres med
henblik på at have fremtidig kapacitet til at fungere effektivt. Rom-traktatens 50 års jubilæum i
marts 2007 fremhæves som mulighed for EU’s ledere til at bekræfte og give samarbejdet
momentum før det tyske formandskabs rapport om forfatningstraktaten til Det Europæiske
Råd i juni 2007. Efterfølgende formandskaber bekræfter med programmet at ville sikre
beslutning om de nødvendige skridt med henblik på fortsættelse af reformprocessen senest i
anden halvdel af 2008.
I den strategiske ramme fremhæves endvidere den fortsatte udvidelsesproces,
naboskabspolitikken, Lissabon-strategien for vækst og jobs, EU’s strategi for bæredygtig
udvikling, den finansielle midtvejsevaluering i 2008/2009, herunder af indtægtssiden og den
britiske rabatordning, udvikling af en Europæisk Energipolitik i sammenhæng med
klimaudfordringen, den demografiske udfordring samt udvikling af området med frihed,
sikkerhed og retfærdighed. På det eksterne område fremhæves i den strategiske ramme fremme
af interkulturel dialog, støtte til global fred og sikkerhed, særligt gennem samarbejde med FN
samt et regelbaseret system for international handel.
Anden del af programmet vedrører fælles specifikke prioriteter for de kommende tre
formandskaber, som angives som: 1) EU’s fremtid, med vægt på forfatningstraktatspørgsmålet
og udvidelse, 2) Lissabon strategien, med vægt på implementering af de økonomiske, sociale og
miljømæssige dimensioner, 3) styrket samarbejde om område med frihed, sikkerhed og
retfærdighed (RIA) med særlig vægt på asyl og immigration og 4) styrket ekstern rolle for EU
på områderne sikkerhed, udvikling og økonomiske relationer, herunder med vægt på øst-syd
balance i naboskabspolitikken.
Den omfattende tredje del af programmet er en uddybning af de enkelte emner, der forventes
behandlet af formandskaberne over de kommende 18 måneder, opdelt efter områderne:
Udvikling af Unionen; generel økonomisk kontekst/politik-koordinering; vækst og jobs;
bæredygtig udvikling; forskning, viden og innovation; konkurrenceevne; energi; transport;
beskæftigelse; social-, sundheds- og forbrugerpolitik; ligestilling mellem kønnene; struktur- og
kohæsionspolitik; landbrugs- og fiskeripolitik; miljø; et område med frihed, sikkerhed og
retfærdighed samt eksterne relationer.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om arbejdsprogrammet.
Det forventes, at de pågældende regeringschefer ved begyndelsen af hvert af de tre
formandskaber vil præsentere Europa-Parlamentet for formandskabets prioriteter (/program)
indenfor rammerne af det fælles 18-måneders formandskabsprogram.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Rådets 18-måneders formandskabsprogram har ikke i sig selv konsekvenser for gældende dansk
ret.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Rådets 18-måneders formandskabsprogram har ikke i sig selv konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Der vil blive taget konkret stilling i
forbindelse med fremlæggelse af de enkelte forslag.
9. Høring
Sagen skal ikke i ekstern høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder overordnet, at der er tale om et godt program for perioden januar 2007 til
juni 2008 og et godt strategisk grundlag for det videre arbejde i Rådet. Regeringen vil tage
stilling til de enkelte forslag i takt med at de fremlægges.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes generel støtte i Rådet til det fremlagte program.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Det fælles formandskabsprogram for perioden januar 2007 til juni 2008 har ikke tidligere været
forelagt Folketingets Europaudvalg.
3