Europaudvalget 2006-07
2773 - Miljø Bilag 1
Offentligt
331185_0001.png
MILJØMINISTERIET
EU-koordinationen
5. december 2006
Samlenotat til Folketingets Europaudvalg
Rådsmøde (miljø) den 18. december 2006
1.
Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet vedr. temastrategi for beskyttelse
og bevaring af det marine økosystem med tilhørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger
(havstrategidirektivet).
KOM (2005) 0504 (Temastrategi) og
KOM (2005) 0505 (Forslag til havstrategidirektiv)
Politisk enighed
Side 2
2.
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om typegodkendelse af
Side 19
motorkøretøjer med hensyn til emissioner, om adgang til reparationsinformationer om køretøjer
og om ændring af direktiv 72/306/EØF og direktiv../../EF (Euro 5)
KOM(2005)683
Politisk enighed
Udkast til Rådets konklusioner vedrørende opfølgning på 12. partskonference (COP 12) under
Side 29
FN’s rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), den 6.-17. november 2006 i Nairobi og
udgangspunkter for forberedelse af optioner for post-2012 forpligtelser
KOM-dokument foreligger ikke
Rådskonklusioner
Kommissionens meddelelse og rådets konklusioner om at stoppe tabet i biodiversitet i 2010 – og
Side 32
derefter
KOM(2006)216 final
KOM-dokument foreligger ikke for rådskonklusioner
Rådskonklusioner
Kommissionens forslag til Rådets beslutning om midlertidigt forbud mod brug og salg i Østrig
Side 45
af genetisk modificeret majs (Zea mays L. linje MON810) i medfør af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2001/18/EF.
Kom(2006)509
Vedtagelse
og
Kommissionens forslag til Rådets beslutning om midlertidigt forbud mod brug og salg i Østrig
af genetisk modificeret majs (Zea mays L. linje T25) i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2001/18/EF.
Kom(2006)510
Vedtagelse
3.
4.
5.
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
331185_0002.png
Punkt 1. Kommissionens meddelelse til Rådet og Europaparlamentet vedr. temastrategi for
beskyttelse og bevaring af det marine økosystem samt Kommissionens forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets
havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategidirektivet).
KOM (2005) 504 final (Temastrategi) og
KOM (2005) 505 final (Forslag til havstrategidirektiv)
Resumé
Kommissionen har udsendt ovenstående meddelelse om temastrategien for beskyttelse af
havmiljøet, samt forslag til havstrategidirektiv inkl. en konsekvensvurdering af forslaget.
Temastrategien bidrager til gennemførslen af EU’s 6. miljøhandlingsprogram. Kommissionen
fastslår, at et kommende havstrategidirektiv skal supplere den indsats, der gøres i de forskellige
havkonventioner (HELCOM, OSPAR m.m.). Direktivforslaget spiller sammen med
vandrammedirektivet (2000/60) og Natura 2000-direktiverne (habitat- og
fuglebeskyttelsesdirektiverne) med hensyn til beskyttelse af natur og miljø i EU’s vandområder.
Direktivets formål er opnå god miljøtilstand senest 2021. Direktivforslaget forpligter
medlemslandene til at udforme en strategi for beskyttelse af deres havområder. Strategien
indebærer, at medlemslandene skal opstille miljømål for deres havområder. I fornødent omfang
opstilles de sammen med de tilgrænsende medlemslande, eller med tredjelande – som f.eks.
Rusland. Miljømålene opstilles på basis af parametre for god miljøtilstand, som Kommissionen
fastsætter ved en komité-procedure. Herefter skal medlemslandene opstille indsatsprogrammer og
overvågningsprogrammer. De fleste begreber svarer til begreberne i vandrammedirektivet. Der er
dog ikke som i vandrammedirektivet noget krav om, at landenes niveauer for miljøtilstand
koordineres landene og Kommissionen imellem (den såkaldte interkalibreringsmekanisme).
For Danmark ventes direktivforslaget at kræve ændringer af havmiljøloven og miljømålsloven. På
længere sigt kan det dog vise sig hensigtsmæssigt at gennemføre lovgivning om en samlet
planlægning for havområdet.
Regeringen har udarbejdet en økonomisk konsekvensanalyse, som anslår mulige omkostninger for
sektorerne offshore, skibsfart og fiskeri, som vurderes vil blive berørt af direktivforslaget.
Afhængigt af hvor ambitiøse miljømålsætninger, der fastsættes, vil direktivet kunne medføre
betydelige udgifter for offshore og i mindre grad for skibsfart.
1. Status
Kommissionen sendte den 24. oktober 2005 meddelelsen om en tematisk strategi for beskyttelse og
bevaring af det marine miljø og forslaget til et havstrategidirektiv til Rådet og Europaparlamentet.
Forslaget har hjemmel i TEF artikel 175, og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal
efter proceduren om fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.
Grundnotat om meddelelsen er 14. juni 2006 fremsendt til FMPU og FEU.
Direktivet var genstand for politisk drøftelse på rådsmødet (miljø) 23. oktober 2006.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
331185_0003.png
Europa-Parlamentet har 15. november 2006 besluttet at fremsende 130 ændringsforslag.
Meddelelsen og direktivforslaget er sat på dagsordenen på rådsmødet (miljø) d. 18. december 2006
med henblik på politisk enighed.
Rådet (miljø) har 4. marts 2003 i forbindelse med temastrategien fra Kommissionen: "Frem mod en
strategi til at beskytte og bevare havmiljøet" (COM (2002) 539 final) vedtaget rådskonklusioner,
der støtter Kommissionens arbejde med udviklingen af temastrategien.
2. Formål og indhold
Temastrategien
Temastrategien er Kommissionens opfølgning på EU’s 6. miljøhandlingsprogram. Den indeholder
Kommissionens forslag til temastrategi for etablering af en ramme for Fællesskabets indsats for det
marine økosystem.
Temastrategien skal indgå som den miljømæssige dimension i den maritime indsats, som
Kommissionen (under ledelse af DG FISH) har under udvikling. Kommissionen har 7. juni 2006
fremlagt en grønbog om maritim politik, der dog ikke indeholder politikforslag. Kommissionen har
inviteret til kommentarer indtil 30. juni 2007, hvorefter en egentlig politik kan fremlægges.
Kommissionen konstaterer i den foreliggende meddelelse, at den hidtidige indsats til løsning af
problemerne har været udviklet sektor for sektor, samt at der på EU-niveau ikke eksisterer nogen
sammenfattende, integreret indsats for beskyttelsen af havmiljøet.
EU har imidlertid i udstrakt grad etableret programmer og lovgivning, som direkte eller indirekte
har indflydelse på kvaliteten af havmiljøet. Hovedparten af den EU-lovgivning, der kan bidrage til
beskyttelsen af det marine økosystem, er dog ikke i sig selv målrettet til dette formål.
Gennem havkonventionerne er der gjort en stor og målrettet indsats for beskyttelse af havmiljøet,
men der har i nogle lande været problemer med håndhævelsen af de aftalte foranstaltninger, selvom
de i nogle tilfælde er juridisk bindende. Der peges ikke på konkrete lande.
Endelig påviser Kommissionen, at den nødvendige information for at udvikle en endelig og
helhedsorienteret indsats for beskyttelse af havmiljøet endnu ikke er til stede.
For at kunne bygge på de fremskridt, der er gjort gennem eksisterende institutioner, politikker og
konventioner, er der efter Kommissionens mening behov for at formulere en klar overordnet vision
for det marine miljø. En klar EU-politik vil komplementere og støtte det eksisterende netværk af
institutionelle arrangementer (dvs. bl.a. havkonventionerne, FN’s søfartsorganisation) ved at skabe
en lovgivningsmæssig ramme, der kan håndhæves, og hvori medlemmerne kan agere med støtte fra
EU institutionerne.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
331185_0004.png
Kommissionen fastslår, at strategiens målsætninger bør være ”at
beskytte, genoprette og forvalte
Europas havområder.”.
Desuden anføres, at det er væsentligt
”at sikre at menneskelige aktiviteter udføres på en bæredygtig
måde således at nuværende og fremtidige generationer kan nyde biologisk mangfoldige og
dynamiske havområder, som er sikre, rene, sunde og produktive."
Et nyt policy-instrument må således sikre et højt beskyttelsesniveau gennem en økosystembaseret
1
tilgang til forvaltningen af havmiljøet, hvor de menneskelige påvirkninger af det marine økosystem
forvaltes samlet ud fra hensynet til en bæredygtig udvikling. Kommissionen understreger desuden
behovet for samarbejde mellem alle relevante interessenter og et øget samarbejde med de regionale
havkonventioner.
For at sikre strategiens overordnede mål finder Kommissionen, at en juridisk bindende forpligtelse
er nødvendig. Med hensyn til valget af virkemidler for at opnå disse mål er Kommissionen af den
opfattelse, at en smidig tilgang er nødvendig i lyset af nærhedsprincippet. Kommissionen har derfor
fremlagt et forslag til havstrategidirektiv, der er ambitiøst i sin målsætning, men uden at foreskrive
detaljerede krav til redskaberne for at nå disse mål.
Forslaget til Havstrategidirektiv
Forholdet til andre EU-reguleringer og politikker.
Kommissionen peger på, at det nye havstrategidirektiv skal spille sammen med
vandrammedirektivet og Natura-2000-direktiverne (habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne) og
disses implementeringsprocesser, idet havstrategidirektivet indholdsmæssigt korresponderer med
disse. Havstrategidirektivet anvender en seksårig kadence i sine planlægningsmæssige processer.
For at bringe disse i takt med vandrammedirektivets frister, er der således i direktivet stillet forslag
om, at der skal være opnået en god miljøtilstand i 2021.
Direktivet spiller desuden sammen med en række andre direktiver, f.eks. spildevandsdirektivet og
nitratdirektivet. Hertil kommer, at direktivet støtter og bygger på indsatsen i anbefalingen om
integreret kystzoneforvaltning (ICZM) og fysisk planlægning samt arbejdet med at imødegå
klimaændringerne, herunder vindmølleprogrammer mv. Der forventes endvidere synergi med de
øvrige temastrategier under 6. miljøhandlingsprogram.
Forholdet til ikke EU-aktører.
Temastrategien fremhæver samarbejdet med tredjelande dels indenfor de regionale havkonventioner
dels med andre tredjelande. Havstrategidirektivet vil medvirke til et forbedret og mere målrettet
1
Etablering af en økosystem-baseret tilgang i forvaltningen - "ecosystem approach" anbefales i
biodiversitetskonventionen og i deklarationen fra den 5. Nordsøkonference og kan beskrives som følger: En
helhedsorienteret forvaltning af menneskelige aktiviteter som bygger på den bedste tilgængelige viden om økosystemet
og dets dynamik, for derigennem at identificere og sætte ind over for de påvirkninger der er kritiske for økosystemet
med henblik på at opnå en bæredygtig udnyttelse af økosystemets ydelser og dets levende ressourcer, samt sikrer
opretholdelse af økosystemets funktioner. Det kan bl.a. ske gennem en integreret planlægning af aktiviteterne på havet,
således som det kendes fra den fysiske planlægning på land. Kommissionens udspil til maritim politik (grønbogen)
lægges der op til en sådan planlægning.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
331185_0005.png
samarbejde med tredjelande, såsom Rusland, så der bliver en bedre sammenhæng imellem miljømål
og de konkrete indsatser.
Overordnet kvalitetsmålsætning - god miljøtilstand
Direktivets formål (art. 1) er at etablere en ramme for udviklingen af marine strategier, der har til
formål at opnå "god miljøtilstand" [good environmental status] i det marine miljø senest i 2021, og
at sikre fortsat beskyttelse af det marine økosystem.
Direktivets geografiske område.
Direktivforslaget omfatter alle de marine områder fra basislinien
2
og udefter, som er under
medlemslandenes overhøjhed eller jurisdiktion, herunder havbunden og undergrunden. De marine
områder opdeles i marine regioner, hvor de danske farvande hører under hhv. Østersøen og det
nordøstlige Atlanterhav. De marine regioner kan yderligere underdeles i forbindelse med
implementeringen af direktivet.
Havstrategidirektivet er hovedsagligt relevant udenfor vandrammedirektivets område, der er 1 sømil
fra basislinien mht. den økologiske tilstand og 12 sømil fra basislinien mht. den kemiske tilstand.
Natura 2000 direktiverne gælder for hele det marine område.
Strategier for marine regioner.
Den centrale bestemmelse (art. 4) er, at medlemslandene skal udvikle en marin strategi for deres
marine områder efter en nærmere fastlagt plan. Denne plan omfatter følgende elementer:
(1) Beskrivelse af status for tilstanden i det marine økosystem samt kortlægning af
menneskeskabte påvirkninger (senest efter 4 år),
(2) Fastlæggelse af kriterier for god miljøtilstand (senest efter 4 år),
(3) Fastlæggelse af miljømål (senest efter 5 år),
(4) Etablering af et overvågningsprogram (senest efter 6 år),
(5) Udvikling af indsatsprogram til at opnå målene (senest i 2016) og
(6) Det samlede program vil være operativt (senest i 2018).
Medlemslandene skal samarbejde om fælles farvande og skal så vidt muligt udnytte eksisterende
institutionelle strukturer, eksisterende programmer og aktiviteter i tilknytning til internationale
aftaler, som gælder i de marine regioner.
Direktivets kapitel II specificerer de nærmere krav til de enkelte elementer i de marine strategier.
Som grundlag for strategien skal medlemslandene senest efter 4 år udarbejde en indledende
vurdering af deres havområder. Denne vurdering skal bl.a. indeholde en analyse af vandområdernes
2
Som hovedregel er basislinien identisk med lavvandslinien langs kysten som angivet på officielt anerkendte søkort i stor målestok. I
overensstemmelse med Havretskonventionen benyttes i Danmark såkaldte rette basislinier. Formålet med rette basislinier er at
muliggøre inddragelse af sådanne vandområder, som på grund af den nære forbindelse til landterritoriet har karakter af indre
farvande.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
331185_0006.png
væsentlige karakteristika og nuværende miljøtilstand samt en analyse af de fremherskende
belastninger og påvirkninger, herunder fra de menneskeskabte aktiviteter. I analysen skal desuden
indgå en økonomisk og social analyse af havområdernes udnyttelse samt omkostningerne ved en
forringelse af havmiljøet.
Under henvisning til denne indledende vurdering, skal medlemslandene derefter og ligeledes
indenfor 4 år for hver havregion beskrive kendetegnene for en god miljøtilstand. Grundlaget for
disse kendetegn skal være en række generiske, kvalitative deskriptorer og kriterier og standarder,
som skal fastlægges af Kommissionen efter en komitéprocedure, hvori inddrages en række aspekter,
der er anført i et bilag til direktivet (naturtyper, biologiske komponenter, fysiske egenskaber og
hydromorfologi).
På grundlag af den indledende vurdering af havområderne skal medlemslandene senest efter 5 år for
hver havregion opstille et omfattende sæt miljømål og tilhørende indikatorer. Det er
medlemslandene selv, der opstiller miljømålene, men det fremgår, at medlemslandene herved skal
tage hensyn til eksisterende miljømålsætninger, som er fastsat nationalt, i EU eller internationalt for
de respektive farvande. Det bemærkes desuden, at direktivets overordnede målsætning er at opnå en
god miljøtilstand i havmiljøet senest i år 2021. Det må på den baggrund antages, at de specifikke
miljømål, der opstilles som et led i strategien, som et minimum vil skulle opfylde dette overordnede
mål. Det er ikke med direktivforslaget helt klart, hvorledes opstillingen af konkrete miljømål
hænger sammen med den ovenfor beskrevne komitéprocedure for fastlæggelse af kriterier for god
miljøtilstand.
Som det fremgår, er der således lagt en række bindinger på medlemslandenes valgfrihed mht.
opstillingen af miljømål, men der er ikke som i vandrammedirektivet noget krav om, at landenes
niveauer for miljøtilstand koordineres landene og Kommissionen imellem (den såkaldte
interkalibreringsmekanisme).
Hvis et medlemsland i et bestemt område ikke kan opfylde målsætningen på grund af påvirkninger
fra fx andre lande, naturlige årsager, force majeure eller for så vidt angår vandområdets fysiske
egenskaber foranstaltninger af hensyn til væsentlige samfundsinteresser, kan medlemslandet angive
dette i sit indsatsprogram. Kommissionen skal underrettes, og medlemslandet skal bevise, at
fravigelsen er berettiget og skyldes en af de nævnte årsager. Medlemslandene er dog fortsat
forpligtet til at stræbe efter at opnå god miljøtilstand, ligesom ændringer af det marine miljø ikke
permanent må udelukke, at god miljøtilstand kan opnås på et tidspunkt.
Medlemslandene skal endelig senest efter 6 år fastlægge overvågningsprogrammer for den løbende
vurdering af miljøtilstanden. Omfanget af specifikationer og standardmetoder for
overvågningsprogrammerne fastlægges af Kommissionen efter en komitéprocedure.
Kommissionen skal have underretning om hvert af de nævnte elementer i de marine strategier, og
vurderer på den baggrund, om de meddelte elementer udgør en ramme, der opfylder kravene i
direktivet. Der er således tale om en form for godkendelse. Særligt for overvågningsprogrammerne
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
331185_0007.png
fremgår det, at Kommissionen har mulighed for helt eller delvist at afvise dem under henvisning til,
at de ikke opfylder direktivets krav.
Kapitel III specificerer de nærmere krav til indsatsprogrammer, der skal sikre, at der opnås god
miljøtilstand i alle de europæiske havområder.
Det fremgår bl.a., at indsatsen skal tilrettelægges under hensyn til bæredygtig udvikling og navnlig
til de socioøkonomiske virkninger af de påtænkte foranstaltninger. Det skal endvidere sikres, at
indsatsen er omkostningseffektiv, og der skal gennemføres cost-benefit analyser ved inddragelse af
nye virkemidler. Der er endvidere bestemmelser, som tillader medlemsstaterne at fravige
målsætningerne, hvis dette skyldes parter uden for EU, naturlige grunde, force majeure eller
tungtvejende offentlige interesser. Det påhviler medlemslandene at dokumentere, at fravigelsen er
berettiget. En fravigelse af hensyn til almenhedens interesser må ikke vedvarende udelukke eller
hindre, at der opnås en god miljøtilstand i den pågældende havregion. Kommissionen skal
informeres om indsatsprogrammerne og har mulighed for helt eller delvist at afvise dem under
henvisning til, at de ikke opfylder direktivets krav. Et indsatsprogram skal være udviklet senest i år
2016 og operativt senest i år 2018.
Rapportering og offentlighedens inddragelse.
Medlemslandene skal holde de marine strategier opdateret og revidere dem hvert 6. år.
Offentligheden skal inddrages ved, at myndighederne sender resuméer af de forskellige dele af de
marine strategier i offentlig høring. Kommissionen udarbejder løbende en række rapporter om
planerne og reviderer direktivet efter 15 år.
Tekniske tilpasninger og komiteprocedure.
Løbende tilpasninger til den tekniske udvikling og andre opgaver, f.eks. fastlæggelsen af kriterierne
for god miljøtilstand samt krav til overvågningsprogrammerne, foregår i den komité, som er nedsat
til at forvalte vandrammedirektivet.
3. Europa Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har den 15. november 2006 fremsendt 130 ændringsforslag, der som
hovedregel skærper direktivet.
Forslagene har endnu ikke været drøftet i rådets miljøarbejdsgruppe. De væsentligste
ændringsforslag er følgende:
Der er indsat en definition af ”god miljøtilstand”;
Fristen for opnåelse af god miljøtilstand rykkes fra 2021 frem til 2017;
Stærkere vægt på regionalt samarbejde;
Forslag om at gøre Østersøen til et pilotprojekt;
Bedre VVM i relation til større projekter (som gasledningen i Østersøen);
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
331185_0008.png
Et krav om at strategierne og indsatsprogrammerne skal indeholde arealmæssige
beskyttelsesforanstaltninger, herunder marine beskyttelsesområder (MPA'er), som er lukket
for alle typer af udnyttelse.
4. Nærhedsprincippet.
Kommissionen peger i sin vurdering af nærhedsprincippet på, at målet med direktivforslaget ikke
kan opnås på tilfredsstillende vis af medlemsstaterne. Baggrunden for Kommissionens vurdering er,
at havmiljøet ikke er sammenfaldende med de eksisterende geopolitiske grænser, men går på tværs
af landegrænser, og derfor forudsætter samarbejde og fælles principper. Desuden vil medlemsstater,
der grænser op til samme havregion, nemt kunne nå frem til forskellige konklusioner angående
tilgange, diagnoser og indsatsprogrammer, der skal iværksættes, uanset at de er rettet mod fælles,
marine økosystemer. Kommissionen vurderer derfor, at en indsats på EU-plan vil udgøre et mere
effektivt redskab til at nå målene med forslaget.
Da formålet med forslaget vedrører indsats overfor grænseoverskridende forurening, finder
regeringen, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
5. Konsekvenser for Danmark.
En række vigtige forudsætninger for bedømmelsen af omfang og rækkevidde af den indsats, der vil
blive krævet for at opfylde direktivet, er ikke til stede. Det helt centrale er en fastsættelse af hvilke
miljømæssige målsætninger, der skal opfyldes med direktivet og dermed rækkevidden af de enkelte
medlemslandes forpligtigelser. Kommissionens kompetencer (f.eks. grundlaget for at forkaste
indsatsprogrammer) – samt forholdet til andre EU-lande og tredjelande er desuden ikke klart
beskrevet. Da tredjelande, herunder Rusland, også påvirker Østersøens miljøtilstand, vil dette kunne
have stor betydning for vurderingen af Danmarks indsats for at sikre de fastsatte miljømål.
Konsekvenserne af havstrategidirektivet bør isoleres fra konsekvenserne af vandrammedirektivet
samt habitat- og fugledirektiverne, som alle medvirker til at beskytte havmiljøet.
Vandrammedirektivet vedrører bl.a. kystvandene, og forpligter medlemslandene til her at opnå god
økologisk/kemisk tilstand. Indsatsen efter vandrammedirektivet ventes derfor at sikre, at
udledningerne fra de landbaserede kilder, f.eks. fra landbrug, byer og industri, heller ikke vil
påvirke de fjernereliggende havområder, som havstrategidirektivet regulerer. Habitat- og
fugledirektivet sigter imod beskyttelse af visse arter samt en række naturtyper i specifikt udpegede
områder. Indsatsen for at beskytte fugle samt marine arter og naturtyper forventes hovedsagligt at
være dækket af disse direktiver, idet det dog bemærkes, at beskyttelsen af havnaturen ifølge
forslaget til havstrategidirektivet i princippet dækker hele havområdet og dermed ikke kun de
naturtyper og arter, herunder de udpegede områder, som falder ind under habitat- og
fuglebeskyttelsesdirektivet.
Det er herefter bedømmelsen, at havstrategidirektivet først og fremmest vil have betydning for
kilder som skibsfart, fiskeri, offshore olieindvinding og -vindmøller, samt i mindre grad turisme,
råstofindvinding, kabel- og rørlægning samt klapning.
Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
331185_0009.png
Der findes ikke i gældende dansk ret regler om fastlæggelse af en marin strategi.
Havmiljøet er først og fremmest reguleret via havmiljøloven, der fastsætter regler for skibe,
platformes og flys udledning (udtømning) af stoffer til havet. Loven er hovedsagelig en dansk
implementering af MARPOL-konventionen.
Desuden er der udpeget en række internationale naturbeskyttelsesområder, jf. bekendtgørelsen om
afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder (bkg. 477/2003), som
omfatter Natura 2000-områder og Ramsarområder. En del af de internationale
naturbeskyttelsesområder ligger på havet. Det bemærkes, at udpegningerne forventes at skulle
suppleres frem mod 2008.
Miljøbeskyttelsesloven omfatter også havet. Lovens kapitel 4 vedrører beskyttelse af overfladevand,
herunder havet.
Miljømålsloven dækker også havet og er den overordnede ramme for den danske implementering af
vandrammedirektivet samt habitatdirektivets bestemmelser om forvaltning af Natura 2000-områder.
Proceduren i miljømålsloven svarer i høj grad til den foreslåede procedure i havstrategi-direktivet.
Havstrategidirektivet forventes at kræve ændringer af den eksisterende lovgivning, således at de
samlede rammer for udarbejdelse af en marin strategi fastlægges. Det kan desuden blive nødvendigt
at tilvejebringe yderligere regulering til virkeliggørelse af de fastlagte miljømål.
Havstrategidirektivet vil således medføre ændring af havmiljøloven og miljømålsloven, herunder
miljømålslovens formål således at dette dækker bredere end forvaltningen af Natura 2000
områderne.
Det bør imidlertid vurderes, om det på længere sigt vil være hensigtsmæssigt at gennemføre
lovgivning om en samlet planlægning for havarealet, som ramme for sikringen af de involverede
lovlige interesser, og med henblik på at kunne leve op til målsætningen om en økosystembaseret
forvaltning af havet, jf. i øvrigt fodnote 1.
Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser
Kommissionens Impact Assessment
Kommissionen har gennemført en relativt omfattende analyse af omkostningerne ved
gennemførelsen af direktivforslaget. En del af analysen behandler de administrative omkostninger
for medlemslandene. Således skønnes omkostningerne samlet for medlemslandene i en initialfase
på 2 år ifølge direktivforslaget at være € 90 mio. i alt (udvikling af den regionale strategi,
kortlægning, vurdering, planlægning), og herefter i driftsfasen (især overvågningsprogrammet) € 70
mio. pr. år. Dette svarer til hhv. 670 mio. kr. i alt for de to første år og 520 mio. kr. pr. år. De
samfundsmæssige omkostninger ved gennemførelsen af foranstaltninger til at opfylde de miljømål,
der bliver fastsat efter havstrategidirektivet, er ikke opgjort af Kommissionen, da direktivet hverken
fastlægger miljømål eller foranstaltninger.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Regeringen besluttede i februar 2006 at igangsætte en analyse af de samfundsmæssige
omkostninger ved direktivet. Analysen blev færdiggjort primo september 2006, og den
tværministerielle arbejdsgruppe, med formandskab i Miljøministeriet, kunne konstatere, at det ikke
er muligt at gennemføre en samfundsøkonomisk analyse af direktivforslaget, som det foreligger
uden operationaliserbare målsætninger. I analysen er dog angivet indikationer på mulige
omkostninger og gevinster ved direktivet. I analysen forudsættes det, at den landbaserede
forurening bliver nedbragt via tiltag efter vandrammedirektivet.
Af analysen fremgår det, at direktivforslaget kan afføde betydelige samfundsøkonomiske
omkostninger i relation til en eventuel regulering af sektorerne skibsfart og offshore industri.
Havvindmølleindustrien forventes ikke at blive påvirket af direktivforslaget. På fiskeriområdet
vurderes ikke at være behov for yderligere initiativer i forhold til opfyldelse af de i analysen
opstillede målsætningsscenarier, da miljøproblemstillingen er integreret i Den Fælles Fiskeripolitik
og nationalt med vedtagelsen af Ny Regulering i 2005.
De samfundsøkonomiske konsekvenser af en eventuel regulering af skibsfart og offshore sektoren
afhænger af hvilke miljømæssige målsætninger, der konkret opstilles.
For skibsfarten vedkommende forventes en eventuel yderligere indsats vedrørende udledning af
fremmede arter i ballastvand at kunne opfyldes ved en implementering af IMO’s
ballastvandskonvention. Det bemærkes, at dette ventes at ville koste erhvervet mellem 30 mio. kr.
og 100 mio. kr. om året afhængig af den teknologiske udvikling.
For offshore sektoren skønnes en eventuel yderligere indsats for at reducere den samlede mængde
olie i produktionsvandet at kunne beløbe sig til ca. 600 mio. kr. årligt. Vælges en meget ambitiøs
målsætning, som forudsætter en fuldstændig eliminering af alle udledninger af olie fra offshore
installationer samt udfasning af de såkaldt gule kemikalier, vil meromkostningerne kunne beløbe
sig til i alt ca. 1,3 mia. kr. årligt (skønnene er dog behæftet med betydelig usikkerhed). Offshore
sektoren vil således kunne blive pålagt betydelige omkostninger ved en meget ambitiøs
miljømålsfastlæggelse i en fremtidig, konkret udmøntning af direktivforslaget.
Samlet er det vurderingen, at det ikke er muligt at foretage en egentlig vurdering af de økonomiske
konsekvenser for Danmark af forslaget til havstrategidirektiv, så længe de miljømæssige
målsætninger, der skal opfyldes med direktivet, ikke er besluttet.
Det har ikke med analysen været muligt, at opgøre de økonomiske gevinster ved en forbedret
havmiljøkvalitet. Kommissionen har skitseret for hvilke områder, der kan forventes at opnås
økonomiske gevinster i forbindelse med gennemførelse af direktivet:
-
-
-
forbedrede muligheder for øko-turisme
et mere produktivt fiskeri samt
reducerede sundhedsudgifter (renere badevand og mindre forurening af fiske-produkter)
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
331185_0011.png
Kommissionen har ikke givet en kvantitativ vurdering af de beskrevne gevinster.
Erhvervsadministrative konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige erhvervsadministrative konsekvenser.
Statsfinansielle konsekvenser
Udover den ovenfor nævnte analyse, har Miljøministeriet søgt at skønne over ekstraudgifter for
staten til udarbejdelse af den indledende status for tilstanden i de marine områder og til etablering af
overvågningsprogram m.m.
Der er tale om et skøn behæftet med betydelige usikkerheder, bl.a. fordi kravene i direktivet til
fastlæggelse af god miljøtilstand, og derved også detaljeringskravet for såvel tilstandsopgørelsen
som overvågningsprogrammet, ikke er bestemt endnu.
Nedenstående tabel angiver det estimerede antal årsværk og forventede udgifter til etablering af
strategiens forskellige elementer, herunder opstilling af miljømål og udarbejdelse af
indsatsprogrammer. Ressourcebehovet vil være fordelt over en 10-årig periode, men det er på
nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere det eksakte behov for hvert enkelt år. De skønnede
årsværk vil skulle anvendes til administrative opgaver, udredninger, undersøgelser mv.
Omkostningerne kan skematisk opgøres som følger:
Arbejdsopgaver
1) Tilstandsanalyse af det marine økosystem samt
kortlægning af menneskeskabte påvirkninger (senest 4
år efter vedtagelse)
2) Fastlæggelse af kriterier for god miljøtilstand (senest 4
år efter vedtagelse)
3) Fastlæggelse af miljømål (senest 5 år efter vedtagelse)
4) Udvikling af overvågningsprogram (senest 6 år efter
vedtagelse) – administration. Udgifter til selve
overvågningen er ikke medtaget
5) Indsatsprogram til at opnå målene (senest i 2016)
Strategiens samlede iværksættelsesomkostninger
Estimeret antal årsværk og forventede
konsulentudgifter i 10 års perioden
4 årsværk + ca. 1 mio. til konsulenter m.m.
4 – 6 årsværk + ca. 2 mio. til konsulenter
m.m.
4 årsværk + ca. 2 mio. til konsulenter m.m.
4 - 6 årsværk
4 årsværk
20- 24 årsværk + ca. 5 mio. kr. til
konsulentydelser
Samlet set vurderes det således, at de administrative omkostninger til gennemførelse af
tilstandsanalyser, fastlæggelse af kriterier og miljømål samt til etablering af indsats og
overvågningsprogrammer – over en 10 års periode – vil udgøre i alt ca. 20-24 årsværk og ca. 5 mio.
kr. Efterfølgende vurderes det, at der er behov for 2-3 årsværk p.a. til at gennemføre de udarbejdede
indsatsprogrammer samt opdatere de marine strategier.
Udover de ovenfor skitserede udgifter, vil der være udgifter til driften af overvågningsprogrammet.
Det er vanskeligt at skønne over udgiften til dette, da mange parametre endnu ikke er fastsat. Det
gælder f.eks. prøvetagningsfrekvenser m.m.
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Generelt er det eksisterende danske marine overvågningsprogram dækkende for de krav, der i dag
stilles af havkonventionerne HELCOM og OSPAR, dog er den centrale Nordsø ikke dækket.
Kravene i de to havkonventioner er meget forskellige. HELCOM har udarbejdet et detaljeret og
forpligtende overvågningsprogram for hele Østersøen, mens OSPAR kun har en forpligtende
overvågning for enkelte parametre. Derudover baserer OSPAR sig på fælles retningslinier for de
enkelte landes overvågningsprogrammer.
Overvågningen af habitatområder er desuden allerede i dag en forpligtigelse for EU's medlemslande
i henhold til habitatdirektivet. Overvågning fsva. fiskeri foretages allerede for hele det danske
havområde indenfor de eksisterende rammer (ICES, EU Kommissionen samt nationale
programmer). Der skal således ikke igangsættes ekstra tiltag på disse områder.
Det forventes, at det nationale overvågningsprogram (NOVANA) og havkonventionernes
overvågningsprogrammer i vidt omfang kan anvendes i forbindelse med havstrategidirektivet,
ligesom erfaringerne fra vandrammedirektivet kan anvendes. Det må imidlertid forventes, at der
skal ske en udvidelse af ovennævnte overvågningsprogrammer, men omfanget heraf kan ikke
vurderes før overvågningsparametrene er fastlagt.
Det bemærkes, at et kommende overvågningsprogram i de åbne marine områder bør omfatte både
dataindsamling og modellering. I dag er der flere fysiske modeller tilgængelige, som kan anvendes i
de åbne danske havområder, mens der ikke er økologiske modeller der er gode nok til at kunne
indgå i et nationalt overvågningsprogram for de marine områder. Omkostningerne til udvikling,
kalibrering og validering af simple økologiske modeller skønnes at kunne være betydelige. Når
disse modeller er operationelle, vil der dog kunne opnås en besparelse på dataindsamlingen.
Omfanget af denne besparelse kan ikke kvantificeres på nuværende tidspunkt, da bl.a.
prøvetagningsfrekvenser ikke er afklaret.
Med henvisning til ovenstående er det for nærværende ikke muligt mere præcist at skønne over
omkostningerne ved et overvågningsprogram for de åbne marine områder.
Såfremt der fastsættes miljømål, som nødvendiggør en implementering af ballastvandskonventionen
bemærkes, at denne ventes at kunne medføre øgede statsudgifter på ca. 1 mio. pr. år.
Udgifter, som de ovenfor skitserede, vil kunne holdes indenfor Miljøministeriets egne rammer.
Af den gennemførte samfundsøkonomiske analyse fremgår det endvidere, at såfremt
direktivforslaget medfører miljømål, der måtte resultere i en reduceret produktion af olie og gas
pga. ikke planlagte driftsstop i 5 % af tiden for at undgå udledning af for store mængder olie med
produktionsvand, vil dette kunne have statsfinansielle konsekvenser i form af en skønnet reduktion i
statens indtægter fra produktion af olie og gas. Dette vil med 2005-priser for olien kunne reducere
statens indtægter med ca. 1,2 milliard kr. om året i 2006 og de følgende par år. Tabet skønnes at
ville falde til ca. 700 mill.kr. årligt fra 2010 i takt med det forventede fald i olieprisen ifølge
Energistyrelsens prisprognose fra juli 2006. Indtægterne antages dog at tilfalde staten på et senere
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
331185_0013.png
tidspunkt (i 2021), hvor produktionstabet hentes ind igen. Tages der hensyn til det gradvise fald i
statens tabte indtægter, og at tabet vil kunne hentes ind igen på et senere tidspunkt, vil statens tabte
indtægter kunne opgøres til en nutidsværdi på ca. 3,2 milliarder kr., svarende til et årligt tab for
staten set over en 30-årig periode på ca. 230 mill.kr. Det bemærkes, at et sådant skøn er behæftet
med meget stor usikkerhed.
Beskyttelsesniveau
Havstrategidirektivet bygger i høj grad på eksisterende fællesskabslovgivning og allerede indgåede
internationale målsætninger og aftaler, men vil som nævnt medføre ændringer af dansk lovgivning.
Implementering af havstrategidirektivet vil påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark positivt.
6. Høring.
Forslaget har været udsendt i høring den 27. februar 2006 til 37 interessenter. Der er modtaget
egentlige kommentarer fra 6 høringsparter. Kommentarerne kan opdeles som følger:
Greenpeace og WWF, der også indsender svar på vegne af Danmarks Naturfredningsforening,
Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pattedyrforening hilser strategien velkommen. Foreningerne
finder dog ikke, at strategien er forpligtende nok, bl.a. fordi miljømålene ikke er definerede.
Desuden er foreningerne kritisk overfor, at indgreb overfor f.eks. fiskeriet skal ske via den fælles
fiskeripolitik, og ikke gennem indeværende direktiv.
Greenpeace har desuden fremsendt supplerende bemærkninger, hvori organisationen foreslår et
antal konkrete ændringer af direktivforslaget. Greenpeace foreslår således for det første, at brugen
af beskyttelse af et område skal fungere som et værktøj til at beskytte den måde økosystemet
fungerer på. Dette skal bl.a. sikres ved at 40 % af havområderne underlægges fuld beskyttelse i
form af forbud imod alle skadelige menneskelige aktiviteter. Greenpeace angiver dernæst, at der bør
fastsættes mål for hvorledes man vil forbedre de europæiske haves tilstand ved at definitionen på
”god miljøtilstand” indbefattes i direktivet. Endelig har Greenpeace fremsat et konkret forslag til
hvordan medlemslandene gennem principper om ”good governance” udenfor Europas grænser, dvs.
udenfor medlemslandenes jurisdiktion, imødegår aktiviteters miljømæssige konsekvenser.
Greenpeace har desuden fremsendt en rapport med titlen ”Charting the course towards healthy
seas”, som indeholder et alternativ til Kommissionens direktivforslag.
Danske Regioner (Amtsrådsforeningen) anfører tilsvarende synspunkter, men kritiserer desuden, at
der ikke som ved vandrammedirektivet foretages interkalibrering medlemslandene imellem.
Kommunernes Landsforening hæfter sig ved, at kommunerne formentlig først involveres, når
vandrammedirektivets indsatsprogrammer er implementeret, hvorfor næringssaltsituationen
formentlig er forbedret væsentligt.
Københavns Kommune finder det positivt, at der lægges op til en indsats i det åbne hav.
Kommunen mener imidlertid at tidsfristen er for lang, og at overvågningsprogrammer ikke er
konkrete og forpligtigende nok.
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
331185_0014.png
Rederiforeningen lægger vægt på, at indgreb overfor skibsfart sker internationalt gennem FN’s
søfartsorganisation IMO.
NSOC-D (Offshore operatørerne i Danmark) har på nuværende tidspunkt ingen kommentarer, men
forudsætter, at retningslinier og målsætninger for offshore industrien fortsat vil være et OSPAR-
anliggende.
Rammenotatet har været drøftet i specialudvalget på møde den 27. september 2006.
Greenpeace fremhævede på mødet som bemærkning til direktivforslagets artikel 4 og 9, at
medlemsstaterne efter foreningens opfattelse bør forpligtes til at udarbejde en enkelt havstrategi pr.
hav og ikke f.eks. 4 havstrategier, (dvs. en strategi pr. land). Greenpeace fremførte endvidere, at det
på EU-niveau – via politisk beslutning i Råd og Parlament - bør defineres hvad der forstås ved god
miljøtilstand. Et anneks med kriterier for hvad der skal overholdes, bør udarbejdes. Greenpeace
støtter således regeringens foreløbige holdning, idet foreningen ønsker tilføjet, at målsætningerne
for god miljøtilstand bør baseres på ”forsigtighedsprincippet, forebyggende tilgang, forureneren
betaler princippet og en økosystembaseret tilgang til forvaltningen af vore havområder”.
Greenpeace kan derimod ikke støtte, at det overlades til medlemslandene selv at fastsætte mål.
Greenpeace kan endvidere støtte, at Kommissionen ikke overlades en godkendende funktion, idet
det forudsættes, at direktivets begreber defineres så klart, at lande, som ikke opfylder direktivets
krav, kan indbringes for EF-domstolen. Endelig henviser Greenpeace til de tidligere fremsatte
bemærkninger, idet foreningen opfordrer regeringen til at arbejde for / støtte foreningens alternative
direktivforslag samt rapport.
Danske Maritime fremhævede på mødet de regionale og internationale konventioners rolle, idet EU
efter Danske Maritimes opfattelse ikke har mulighed for ved enegang at løse problemer med
havmiljøet. Særligt udtrykte Danske Maritime håb om at fremtidige forhandlinger foregår gennem
IMO, samt stærk bekymring over hvilken forskydning af forhandlingskompetence regulering på
EU-området kan medføre. En eventuel kompetenceforskydning bør afvente, at der endeligt opstilles
mål, og havstrategien bør i det hele afvente det samlede udfald af EU’s maritime politik.
Rederiforeningen tilsluttede sig i det hele Danske Maritimes indlæg, herunder særligt spørgsmålet
om forskydning af kompetence, og fremhævede, at det rette instrument på EU-niveau burde være en
meddelelse fra Kommissionen i stedet for et direktivforslag.
Rammenotatet har desuden været forelagt specialudvalget på møde den 28. november 2006
Greenpeace fremførte på mødet støtte til, at økosystemtankegangen er udgør en integreret del af
direktivet. Desuden ønskede foreningen, at der i direktivet indføjes en præcis definition af ”god
miljøtilstand”, evt. i form af et bilag til direktivet, hvori meget præcise kriterier anføres. Endelig
anførte foreningen støtte til, at direktivet forpligter medlemslande til at udpege områder, som skal
være ”fuldt ud beskyttede” eller lignende, dvs. områder, hvor som helt lukkes for menneskelig
aktivitet.
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
331185_0015.png
WWF ønskede, at Rådet allerede på nuværende tidspunkt tager stilling til visse af Europa-
Parlamentets forslag. Foreningen beklagede desuden, at der ikke med direktivforslaget tages mere
eksplicit hånd om problemer med fiskeri. Foreningen støttede endelig synspunktet fra Greenpeace
om at der bør indføres en mere præcis definition af ”god miljøtilstand” og anførte i den
sammenhæng, at Kommissionens godkendelsesbeføjelse bør opretholdes eller at der på anden vis
bør sikres et ensartet beskyttelsesniveau, fx gennem en interkalibrering.
Danske Maritime udtrykte bekymring over om direktivforslaget forrykker kompetenceforholdene i
IMO, således at Danmark mister sin selvstændige stemme overfor tredjelande.
7. Forhandlingssituationen.
Punktet var på dagsordenen til Rådsmødet (miljø) den 23. oktober 2006 (politisk drøftelse af
direktivforslaget)
Det gennemgående var at:
medlemslandene støtter formålet med en marin strategi for Fællesskabet, der vil medføre en
forbedring af havmiljøet i havområderne omkring Fællesskabet.
Nogle medlemslande støtter, at der vedtages et direktiv til gennemførelse af en
Fællesskabsstrategi for det marine område, mens andre lande finder, at analysen om alternativer
til udmøntningen af den tematiske strategi i et direktiv ikke er tilstrækkelig.
Mange medlemslande er meget uenige i bestemmelserne om, at Kommissionen kan forkaste de
tiltag, der igangsættes af medlemslandene. Dette er især betænkeligt, da flere parametre (f.eks.
definitionen på god miljøtilstand) fastsættes på et senere tidspunkt.
Der lægges vægt på, at internationale havkonventioner samt andre internationale aftaler (f.eks.
IMO for skibsfart og RAC for fiskeri) inddrages i arbejdet.
Nogle medlemslande ønsker finansiel støtte fra fællesskabet til at gennemføre direktivet.
Nogle medlemslande er betænkelige ved de mulige meget store statsfinansielle og
samfundsmæssige omkostninger, der kan følge af direktivet.
At samarbejdet med de regionale havkonventioner er centralt,
Et flertal af lande vurderer, at der ikke i havstrategi-pakken vil være mulighed for finansiel
støtte, men at de eksisterende muligheder skal anvendes.
At den overvejende del af medlemslandene finder, at ”god miljøtilstand” skal defineres
nærmere,
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
331185_0016.png
At de forskellige aktørers rolle klart skal fremgå af direktivet.
At sammenhængen med Natura 2000 direktiverne skal sikres.
På grundlag af rådsmødet 23. oktober 2006 har formandskabet påbegyndt forhandlinger af et antal
forslag til ændringer til Kommissionen forslag.
Der tegner sig et billede af, at der vil blive indføjet en række definitioner, herunder en definition af
”god miljøtilstand”. Der er i den forbindelse foreslået indsat et nyt bilag (VI), som indeholder
forskellige biologiske, fysiske og kemiske beskrivende parametre til understøttelse af definitionen.
Definitionen er imidlertid fortsat beskrevet på et meget overordnet plan, og kan således endnu ikke
danne grundlag for en endelig vurdering af de økonomiske konsekvenser af direktivet. Der lægges
op til, at målfastsættelsen vil ske gennem politiske drøftelser indenfor hver marin region, mens de
mere tekniske standarder vil blive fastsat i komité-procedure. Komité-proceduren ventes i den
forbindelse at blive indsnævret, således at fastsættelsen af ”standarder” erstattes af
”metodestandarder”. Danmark er sammen med en række lande mod, at der i komité-procedure
fastsættes ”detaljerede kriterier”, som bliver bestemmende for den endelige målfastsættelse.
Der er lagt op til større vægt på samarbejde med de regionale konventioner (HELCOM og OSPAR
for Danmarks vedkommende).
Det forventes at blive præciseret, at medlemslandenes mulighed for at henvende sig til
Kommissionen hvis der opstår problemer, som ikke kan løses på nationalt plan, også omfatter andre
dele af EU’s politik. Kommissionen skal så træffe de nødvendige beslutninger i forhold til disse
politikker.
Kommissionens kompetence til at forkaste tiltag fra medlemslandene (miljøvurdering, miljømål,
indsatsprogrammer) forventes at blive fjernet. I stedet skal landene orientere Kommissionen om
deres tiltag. Kommissionen kan på det grundlag rådgive landene.
Formandskabet forventer, at medlemslandene kan nå til politisk enighed om en fælles holdning ved
Rådsmødet den 18. december.
8. Regeringens generelle holdning
Regeringen er enig i behovet for en regulering af det samlede marine område.
Regeringen finder at fremsættelsen af direktivforslaget er en naturlig forlængelse af
vandrammedirektivet, der regulerer vandkvaliteten i kystvandene, og af habitatdirektivet, der
beskytter marine naturtyper og arter.
Regeringen kan tilslutte sig den grundlæggende reguleringstilgang i forslaget, som indebærer, at
medlemslandene forpligter sig til at opstille langsigtede strategier for beskyttelsen af deres
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
331185_0017.png
havområder med henblik på at tilrettelægge forvaltningen af havet ud fra en økosystembetragtning,
og at dette sker i samarbejde med de lande, som vi deler farvande med.
Regeringen kan støtte de foreslåede arbejdsprocedurer i direktivforslaget, dvs. udarbejdelse af en
tilstandsanalyse, kortlægning af menneskeskabte påvirkninger fastlæggelse af miljømål samt
opstilling af overvågningsprogram og indsatsprogrammer. Regeringen er enig i, at de marine
strategier vil give medlemslandene et supplerende grundlag for at gennemføre indsatser til
forbedring af vandkvaliteten i EU’s havområder.
Det er med forslaget usikkert, hvorledes art. 8 om fastlæggelse i komitéprocedure af standarder,
parametre og kriterier for ”god miljøtilstand”, spiller sammen med forslagets art. 9 om fastlæggelse
af miljømål, herunder hvilket spillerum medlemslandene i praksis tildeles for opstilling af de
miljømål, som i sidste ende vil være bestemmende for de konkrete foranstaltninger medlemsstaterne
skal gennemføre, og de omkostninger, der knytter sig hertil. Det er regeringens opfattelse, at der i
direktivteksten bør skabes fuld klarhed herom.
Regeringen vil i forhandlingerne søge tilslutning til at fastsættelsen af nationale målsætninger for
havmiljøkvaliteten fastlægges efter en politisk beslutning i Rådet og Parlamentet på baggrund af et
forslag fra Kommissionen baseret på en samfundsøkonomisk konsekvensvurdering - subsidiært
overlades til medlemslandene selv at fastsætte. Regeringen finder dog, at tekniske spørgsmål om
metodiske standarder mv. kan fastlægges i en komitéprocedure.
Regeringen ønsker så vidt muligt at undgå, at beslutninger med større rækkevidde træffes efter
komitéprocedure. Regeringen ønsker derfor, at de nærmere specifikationer af god miljøtilstand og
indholdet af overvågningsprogrammerne gøres til genstand for en politisk vedtagelse, evt. gennem
senere direktiver (såkaldte datterdirektiver).
Regeringen finder, at medlemslandenes og Kommissionens kompetencer i direktivet skal fastlægges
klart. Regeringen vil således søge tilslutning til, at Kommissionen ikke skal godkende
medlemslandenes beskrivelse af god miljøtilstand, miljømål, overvågningsprogrammer og
indsatsprogrammer, men alene indtage en rådgivende og vejledende funktion.
Fastsættelse af interkalibreret niveau for miljømål (dvs. koordination landene og Kommissionen
imellem af et ensartet niveau for miljøtilstand), vil normalt være meget tids- og ressource-
krævende. Regeringen er derfor enig i, at der ikke med direktivforslaget fastlægges en egentlig
interkalibrering, svarende til vandrammedirektivets.
For Danmarks vedkommende forventes, at det vil være muligt at opnå enighed om niveauet for god
miljøtilstand med de nationer, der har tilgrænsende havområder (Først og fremmest Sverige og
Tyskland, men også Norge, UK og Polen). Der foregår et konstruktivt samarbejde med ovennævnte
lande i regi af konventionerne HELCOM og OSPAR, hvor der endvidere er grundlag for at
koordinere miljømål og indsatser med tredjelande. Regeringen finder derfor, at der bør være en klar
tilkendegivelse af, at de marine strategier opstilles på grundlag af og i samarbejde med de regionale
havkonventioner, hvilket for Danmarks vedkommende vil sige HELCOM og OSPAR.
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
331185_0018.png
Regeringen finder, at direktivets bestemmelse om udpegning af områder, hvor målsætningen ikke
opfyldes på grund af foranstaltninger af hensyn til almenhedens interesse, som tillægges større vægt
end de negative miljøpåvirkninger, bør præciseres, således at den ikke alene finder anvendelse på
ændringer i havområdets fysiske egenskaber, men på enhver ændring.
Desuden finder regeringen, at tankegangen om en økosystem-baseret tilgang i forvaltningen bør
indgå direkte i direktivet, og ikke kun i betragtningerne til direktivet. Derved vil man bl.a. kunne
sikre, at havstrategierne kan danne grundlaget for en overordnet planlægning på havet til sikring af
såvel lovlig udnyttelse af havets ressourcer som natur- og miljøinteresserne.
Regeringen forudsætter endelig helt overordnet, at der med ikke med forslaget sker en overflytning
af kompetence fra medlemslandene til EU for så vidt angår FN’s Søfartsorganisations IMO
konventioner. I visse sager kan det være givtigt med et stærkt regionalt samarbejde, men i forhold
til IMO er det regeringens vurdering, at det vil være mere hensigtsmæssigt at kunne udvælge
samarbejdspartnere på den globale scene i forhold til den enkelte sag. En ændring i fordelingen af
ansvar og kompetence mellem medlemsstaterne og Fællesskabet, skal kunne begrundes i en
merværdi i forhold til de resultater, der kan opnås.
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
331185_0019.png
Punkt 2: Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner, om adgang til
reparationsinformationer om køretøjer og om ændring af direktiv 72/306/EØF og
direktiv../../EF (Euro 5)
KOM(2005)683
Resumé
Forslaget indeholder skærpede krav (Euro 5) til udstødningsgassen fra person- og varebiler med
ikrafttrædelse omkring 2010. Det væsentligste element i forslaget er, at der indføres krav til
partikeludslip, som med den nuværende teknologi vil forudsætte anvendelse af partikelfiltre på nye
køretøjer. Der foreslås samtidig en 20-25 % skærpelse af gældende krav til udslip af kvælstofoxider
(NO
x
) og kulbrinter (HC) fra både benzin- og dieselbiler. Vedtagelse af forslaget forventes at
medføre en forøgelse af produktionsprisen på dieselbiler på ca. 2.800 kr. og på benzinbiler på ca.
380 kr., svarende til en samlet merudgift for samfundet på ca. 218 mio. kr. pr år. En cost-benefit
beregning viser, at forslaget medfører et samfundsøkonomisk overskud.
1.
Status
Kommissionen sendte den 10. januar 2006 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel i
traktatens artikel 95, og skal vedtages efter proceduren om fælles beslutningstagen i traktatens
artikel 251.
Samlenotat om forslaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 24. februar 2006, og sagen
har været forelagt Europaudvalget til orientering ved samråd den 3. marts 2006 forud for
Rådsmødet (miljø) den 9. marts 2006. Samlenotat er endvidere oversendt den 15. juni 2006, og
sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg med henblik på forhandlingsoplæg ved samråd
den 23. juni 2006, forud for Rådsmødet (miljø) den 26. juni 2006.
Formandskabet har sat forslaget på dagsordenen for Rådsmøde (miljø) den 18. december 2006 med
henblik på politisk enighed.
2.
Formål og indhold
Kommissionen har på baggrund af de analyser, der er gennemført inden for CAFE-programmet
(Clean Air for Europe), identificeret en række foranstaltninger, som skønnes nødvendige for at
opfylde vedtagne fremtidige luftkvalitetsstandarder. Fastsættelsen af skærpede krav til person- og
varebiler er en af de foranstaltninger, som Kommissionen har peget på som vigtige for at nedbringe
udslippet af partikler og af stoffer, der fører til dannelse af ozon (HC og NO
x
).
Procedure
Den foreslåede retsakt er en forordning. Tidligere regler om bilers forurening er udarbejdet som
direktiver. Kommissionen begrunder det med, at det skaber større sikkerhed for overholdelse,
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
331185_0020.png
samtidig med at det ikke kræver gennemførelse i medlemsstaternes lovgivning.
Forslaget fremlægges som en konsolideret udgave af det oprindelige direktiv fra 1970 (direktiv
70/220) med efterfølgende ændringer. Herved vil 24 gældende direktiver kunne erstattes af den nye
forordning. I samme forbindelse foreslås det at integrere i forordningen de eksisterende
bestemmelser vedrørende måling af CO
2
og energiforbrug (direktiv 80/1268) og måling af sod-
udslip fra dieselmotorer (direktiv 72/306).
Forslaget fremsættes som et led i en todelt fremgangsmåde, hvor de grundlæggende bestemmelser
fastlægges af Europa-Parlamentet og Rådet i en forordning efter fælles beslutningstagen, mens de
tekniske specifikationer til gennemførelse af de grundlæggende bestemmelser fastlægges i en
forordning, der vedtages af Kommissionen i komité-procedure. Denne fremgangsmåde blev også
anvendt ved seneste revision af direktiv vedrørende emissioner fra tunge køretøjer.
Emissioner
Det vigtigste aspekt i forslaget er, at der gennemføres en stramning i grænseværdierne for køretøjers
emission af partikler og NO
x
.
For dieseldrevne biler reduceres grænseværdien for partikler med 80% for personbiler og ca. 90%
for varebiler (afhængig af bilernes størrelse) i forhold til Euro 4. Det vurderes, at vedtagelse af de
foreslåede grænseværdier vil kræve brug af partikelfiltre. Det indgår i forslaget, at man på et senere
tidspunkt vil supplere de foreslåede grænseværdier for partikelmasse med en grænseværdi for
antallet af partikler. Herved skabes sikkerhed for, at udslippet af sundhedsskadelige ultrafine
partikler begrænses. Fremsættelsen af forslag afventer afslutningen af undersøgelser inden for
rammerne af FN’s Economic Commission for Europe (ECE). Man vil ved samme lejlighed foreslå,
at den nuværende målemetode for partikelmasse erstattes af en metode, der giver mere nøjagtige
målinger. Det vil betyde, at grænseværdierne skal tilpasses den nye metode.
Som noget nyt introduceres en grænseværdi for partikeludslip fra benzindrevne biler. Den vil dog
kun gælde for motorer med direkte indsprøjtning, der opererer efter ”lean burn”-princippet. I dag
findes der kun få af disse modeller på markedet, men der forventes større udbredelse i fremtiden på
grund af det lavere energiforbrug (CO
2
-udslip) i forhold til almindelige benzinbiler. Grænseværdien
forventes at kunne overholdes uden brug af filter.
Vedrørende NO
x
foreslås, at Euro 4-værdierne reduceres med 20% for dieseldrevne køretøjer og
25% for benzindrevne køretøjer. Samtidig foreslås grænseværdien for HC (kulbrinter) for
benzindrevne biler reduceret med 25%. Grænseværdien for CO (kulilte) er uændret. De foreslåede
værdier fremgår af følgende tabel (enhed mg/km).
Personbiler (M) +
små varebiler (N1)
Euro 4
CO
HC
Benzin
Diesel
Benzin
1000
500
100
Euro 5
1000
500
75
20
Mellemstore
varebiler (N2)
Euro 4
1810
630
130
Euro 5
1810
630
100
Store
varebiler (N3)
Euro 4
2270
740
160
Euro 5
2270
740
120
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
331185_0021.png
NO
x
Benzin
Diesel
80
250
300
25
-
60
200
250
5
5
100
330
390
40
-
75
260
320
5
5
110
390
460
60
-
82
310
380
5
5
HC+NO
x
Diesel
Partikler
Diesel
Benzin (LB)
Ikrafttrædelse
Ikrafttrædelsestidspunktet sættes i relation til datoen for offentliggørelsen af de endelige regler i EF-
Tidende:
Nye
modeller
Personbiler (M) og små
varebiler (N1)
Større varebiler (N2 og N3)
Andre forhold
Holdbarhedskravet foreslås ændret fra de nuværende 80.000 km til 160.000 km, hvilket efter
Kommissionens opfattelse i praksis betyder, at emissionskontrolsystemerne skal fungere i hele
bilens levetid.
Kommissionen foreslår videre, at den eksisterede undtagelse for personbiler over 2,5 tons (der i dag
skal opfylde de lempeligere krav til varebiler) fjernes, således at disse køretøjer (typisk tunge 4-
hjulstrækkere, SUV’er) fremover skal opfylde samme krav som almindelige personbiler.
Forslaget indeholder endvidere detaljerede krav om, at reparationsinformationer skal gøres
tilgængelige på nettet i standardiseret form.
Som i tidligere direktiver om bilforurening indgår der i forslaget en mulighed for medlemslandene
for at anvende økonomiske incitamenter for at fremme en tidligere indførelse af de mere
miljøvenlige køretøjer. Incitamenterne skal være mindre end de faktiske meromkostninger.
Adgangen til at anvende økonomiske incitamenter omfatter også eftermontering af
forureningsbegrænsende udstyr på eksisterende køretøjer.
Alle
modeller
+ 18 mdr. + 36 mdr.
+ 30 mdr. + 48 mdr.
3. Nærhedsprincippet
Kommissionen fremfører, at forslagets målsætninger ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes gennem
foranstaltninger fra medlemsstaternes side på grund af behovet for at undgå hindringer for det indre
marked og på grund af luftforureningens grænseoverskridende implikationer. Et fællesskabsinitiativ
vil bedre kunne opfylde forslagets målsætninger. Forslaget er derfor i overensstemmelse med
nærhedsprincippet, vurderer Kommissionen.
Regeringen er enig i denne vurdering.
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
331185_0022.png
4. Konsekvenser for Danmark
Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser
Bestemmelser vedrørende forurening for biler sker i dag via Færdselsstyrelsens bekendtgørelse om
detailforskrifter for køretøjer. De nye regler tænkes indført via en forordning, der ikke skal
implementeres i dansk lovgivning, men har direkte retsvirkning. Administration af forordningen,
herunder indførelse af sanktionsbestemmelser, forventes foretaget af Færdselsstyrelsen.
Forslagets økonomiske konsekvenser
Gennemførelse af forslaget vil medføre øgede produktionspriser for de omhandlede køretøjer. EU-
kommissionen har for personbiler vurderet, at det fremlagte forslag vil medføre en stigning i
produktionsprisen for dieselbiler på ca. 2.800 kr. og for benzinbiler på ca. 380 kr. Kommissionen
har beregnet de årlige omkostninger for EU til ca. 12 mia. kr. Under danske forudsætninger kan de
årlige omkostninger opgøres til ca. 218 mio. kr., såfremt der regnes med samme merpriser for
person- og varebiler.
Brændstof
Benzin
Diesel
Benzin
Diesel
Antal
90.000
30.000
5.000
35.000
160.000
Merpris (kr.)
380
2.800
380
2.800
I alt (mio. kr)
34
84
2
98
218
Personbiler
Varebiler
I alt
Merudgifterne dækker merproduktionsomkostningerne, som forventes overvæltet på bilprisen, dvs.
primært at skulle dækkes af borgere og erhvervsliv. De statsfinansielle og kommunaløkonomiske
omkostninger i forbindelse med anskaffelse af køretøjer vil være beskedne. Staten må dog forvente
at få øgede indtægter i form af større provenu fra registreringsafgifter som følge af højere bilpriser.
Beløbet andrager 180 % af merprisen for personbiler plus 30 % af merprisen for varebiler, svarende
til ca. 242 mio. kr. pr år.
Forslagets miljømæssige konsekvenser
Kommissionen har beregnet, at det fremlagte forslag på EU-niveau i år 2020 vil medføre følgende
reduktioner i udslippet af forurenende stoffer (tons), i forhold til at alle køretøjer fortsat ville
opfylde Euro 4:
HC
-31.000
-1.000
-32.000
-10 %
-5%
NO
x
-31.000
-104.000
-135.000
-16 %
-11 %
PM
-
-26.000
-26.000
-45 %
-10 %
Benzin
Diesel
I alt
Ændring
Ændring i udslip fra
samtlige kilder
22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
331185_0023.png
Kommissionen har efterfølgende beregnet, at hvis Euro 5 forslaget suppleres med Euro 6 standard
for NOx fra dieselbiler på 80 mg/km fra 2014/15, vil den samlede NOx emission fra lette køretøjer i
2020 reduceres med 24 % i forhold til hvad introduktion af Euro 5 alene kan bidrage med.
Kommissionen anfører, at de samme reduktioner i emissionerne kunne opnås ca. 5 % billigere i
andre sektorer (f.eks. kraftværker). Man vurderer dog, at denne forskel ligger inden for
usikkerheden af den slags beregninger, og man opfatter derfor forslaget som et
omkostningseffektivt forslag.
Kommissionen vurderer, at forslaget vil medføre en mindre forøgelse i udslippet af CO
2
på ca. 0,3
% (primært fra dieseldrevne køretøjer som følge af anvendelsen af partikelfiltre), og at en eventuel
Euro 6 standard ikke vil ændre på det.
Kommissionen har beregnet, at forslaget, når det er slået igennem på bilparken, vil medføre ca.
2.600 færre årlige tilfælde af for tidlig død, svarende til ca. 21.000 tabte leveår. Der foreligger ikke
mere konkrete cost-benefit beregninger fra Kommissionen.
Med udgangspunkt i priser på miljøeffekter fra en DMU-rapport, klimastrategiens pejlemærke for
CO2-reduktion samt EU’s BeTa-database har Miljøstyrelsen foretaget en beregning af de
samfundsøkonomiske konsekvenser under danske forhold af det foreliggende forslag alene for
personbiler. Det er antaget, at der under aktuelle forhold sker en reduktion i udslippet af
forurenende stoffer svarende til reduktionen i grænseværdierne, og at levetiden af en benzinbil er
200.000 km og af en dieselbil 300.000 km.
Pris
kr/kg
Benzin
HC
NO
x
Diesel
NO
x
Partikler
CO
2
59
86
Sparet
udslip (kg)
5,0
4,0
I alt
Benefit
(nutidsværdi, kr)
3)
199
233
432
Omkostning
(kr)
380
15,0
872
6,0
2.552
120
2)
10
I alt
3.434
2.800
1)
2)
41% by/59% land (External Costs of Transport, Trafikministeriet, 2004)
20 km/l
3)
Det er forudsat, at halvdelen af kørslen finder sted i de første 6 år af bilens levetid (15 år)
Beregningerne viser, at Kommissionens forslag under de angivne forudsætninger kan antages at
medføre en samfundsøkonomisk gevinst for personbiler. Da reduktionen i mg/km for varebiler er
større end for personbiler, vil der forventeligt opnås en større samfundsøkonomisk gevinst for
varebilerne end som beregnet for personbiler.
Kommissionen har vurderet alternative muligheder med yderligere skærpelser i grænseværdien for
NO
x
. For dieselbiler er f.eks. foretaget vurderinger med en værdi på 75 mg/km (i stedet for 200
mg/km), og for benzinbiler med en værdi på 48 mg/km (i stedet for 60 mg/km). Beregningerne for
dette alternativ fremgår af følgende tabel.
86
629
1)
0,12
23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
331185_0024.png
Pris
kr/kg
Benzin
HC
NO
x
Diesel
NO
x
Partikler
CO
2
59
86
Sparet
udslip (kg)
5,0
6,4
I alt
Benefit
(nutidsværdi, kr)
3)
199
372
571
Omkostning
(kr)
620
52,5
3.053
6,0
2.552
120
2)
10
I alt
5.615
4.400
1)
2)
41% by/59% land (External Costs of Transport, Trafikministeriet, 2004)
20 km/l
3)
Det er forudsat, at halvdelen af kørslen finder sted i de første 6 år af bilens levetid (15 år)
Det fremgår, at de samfundsøkonomiske konsekvenser også i dette tilfælde er positiv for dieselbiler,
mens de er negative for benzinbiler. De samlede årlige meromkostninger kan opgøres til ca. 345
mio. kr. (i stedet for 218 mio. kr.).
Beskyttelsesniveau
Forslaget vil medføre en positiv påvirkning af beskyttelsesniveauet.
Forslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget medfører ingen nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Høring
Forslaget er udsendt i almindelig høring den 16. januar 2006 til 31 interessenter med frist til den 15.
februar 2006. Der var ved høringsfristens udløb modtaget 12 svar.
Det Økologiske Råd har ikke bemærkninger til partikelgrænseværdierne, men ønsker
grænseværdierne for NOx skærpet.
FDM anfører specifikt, at man støtter fastsættelsen af normer, der kræver anvendelse af
partikelfiltre, at man øger holdbarhedskravet til 160.000 km, og at SUV-køretøjer skal overholde
samme krav som personbiler.
Kommunernes Landsforening og Københavns Miljøkontrol mener ikke, at de foreslåede krav er
tilstrækkelige til at sikre, at man i København kan overholde de fremtidige luftkvalitetsstandarder
for NO
2
og partikler. Man mener, at krav til partikler bør skærpes yderligere for at sikre, at bilerne
forsynes med filtre. Der henvises i den forbindelse til tidligere erfaringer med fastsættelse af krav til
lastbiler. Man finder det endvidere beklageligt, at Kommissionen fravælger udstødningsnormer for
NO
x
, der kræver efterbehandlingsudstyr.
Danske Bilimportører frygter, at de foreslåede ikrafttrædelsestidspunkter kan medføre, at krav til
nye modeller indføres allerede fra 2008. Det vil medføre forstyrrelser i udviklingsprocessen for nye
motorer. Man finder derfor, at tidsforskydelsen i forhold til offentliggørelsen i EF-Tidende bør være
36 måneder i stedet for 18 måneder. Bilimportørerne anfører videre, at skærpede NO
x
-krav må
forventes at medføre øget udslip af CO
2
. Endvidere finder Bilimportørerne, at der gennem de senere
24
86
629
1)
0,12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
331185_0025.png
år er gennemført så store reduktioner i bilernes forurening, at man nu bør se på andre sektorer, hvor
lønsomheden vil være større. Man fremhæver endelig, at stigende priser på bilerne vil medføre
forværring på miljø- og trafiksikkerhedsområdet, idet den danske bilparks gennemsnitsalder vil
stige.
CAD og AUTIG udtrykker tilfredshed med forslagets kapitel 3 om adgang til
reparationsinformationer. CAD pointerer, at det må sikres, at bestemmelserne ikke fjernes i den
videre diskussion, mens AUTIG udtrykker ønske om, at bestemmelserne bliver standardiseret.
DI og Den Danske Bilbranche opfordrer til, at bilindustrien gives god tid til at omstille sig, såfremt
der måtte blive vedtaget skrappere grænseværdier for NO
x
fra dieselbiler. De to organisationer
finder videre, at indførelsen af skrappere udstødningsnormer aktualiserer behovet for ændringer i
bilbeskatningen med henblik på at undgå øget incitament for forbrugere til at købe brugte biler.
Sagen blev drøftet i EU specialudvalget for miljø den 8. februar 2006, hvilket ikke gav anledning til
bemærkninger.
Sagen blev drøftet i EU specialudvalget for miljø den 29. november 2006, hvilket gav anledning til
følgende bemærkninger:
Det Økologiske Råd gjorde opmærksom på, at de i høringsafsnittet gerne vil citeres for, at de ikke
har bemærkninger f.s.v.a. partikelgrænseværdier men, at de ønsker grænseværdierne for NOx
skærpet. DØR fandt desuden afsnit om skatteincitamenter i den kommenterede dagsorden svær at
læse. Herudover pointerede DØR, at det var vigtigt med en klar definition af køretøjer til specielle
formål, hvis man nødtvungent måtte acceptere en midlertidig undtagelse for disse køretøjer.
6. Europa Parlamentets udtalelser
Parlamentets miljøkomite vedtog den 13. september 2006 en række ændringsforslag. De
væsentligste elementer i forslaget er:
Euro 5 og 6 krav til NOx-udslip fra benzin- dieseldrevne køretøjer. For benzinbiler foreslås
en grænseværdi på 70 mg/km og for dieseldrevne biler forslås en grænseværdi på 180
mg/km i forbindelse med Euro 5. I forbindelse med Euro 6 forslås en yderligere reduktion
for dieselbiler ned til 70 mg/km.
Faste datoer for ikrafttrædelse af både Euro 5 og Euro 6. Euro 5 foreslås at træde i kraft pr.
1. september 2009 for nye personbiler og små varebiler og pr. 1. september 2010 for nye
større varebiler. For Euro 6 foreslås, at man allerede nu fastsætter ikrafttrædelsestidspunkter
på hhv. 1. september 2014 for nye personbiler og små varebiler og pr. 1. september 2015 for
nye større varebiler.
Tidsforskel på 16 måneder mellem ikrafttrædelse for ”nye modeller” og ”alle modeller” for
Euro 5 og på 12 måneder for Euro 6.
Den eksisterende lempelse for personbiler over 2,5 tons (SUV’er) ophæves først, når Euro 6
træder i kraft.
7. Forhandlingssituationen
25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
331185_0026.png
Der pågår på nuværende tidspunkt forhandlinger mellem EP og Rådet mhp. endelig vedtagelse ved
1. behandling af forslaget
Anvendelsesområdet
Der er bred tilslutning til, at anvendelsesområdet gøres mere logisk, idet forordningen i princippet
kun bør omfatte biler med totalvægt under 3,5 tons. Hidtil har reglerne omfattet benzindrevne biler
uanset størrelse. Regler for benzinbiler over 3,5 tons flyttes til direktiv for tunge køretøjer.
Ophævelse af direktiv 72/306 (sodmåling)
Der er bred tilslutning til, at direktiv 72/306 ophæves. De nuværende grænseværdier er forældede,
og forordningen indeholder strenge partikelkrav, som vil forudsætte anvendelse af partikelfiltre.
Kommissionen fremsatte i juli 2006 et udkast til Kommissionsforordningen, der indeholder både
måling ved fri acceleration og med belastet motor. Hermed skulle opretholdelsen af de nye, danske
regler vedr. chiptuning, som refererer til den i direktiv 72/306 beskrevne måling ved belastet motor,
være sikret.
Euro 6
Et flertal af lande, herunder Danmark, har støttet et forslag om, at der allerede nu indføres Euro 6-
værdier for NO
x
-udslip fra dieseldrevne køretøjer. Der er foreslået en værdi på 80 mg/km.
Kommissionen fremlagde den 20. september 2006 en Impact Assesment for Euro 6.
Tyskland har i samme forbindelse foreslået, at Euro 6 kommer til at indeholde samme NO
x
-
grænseværdi for benzin- og dieseldrevne biler (80 mg/km). For benzindrevne biler vil dette være en
lempelse i forhold til Kommissionens forslag for Euro 5 (60 mg/km). Tyskland foreslår derfor også,
at Euro 5-værdi for benzindrevne biler lempes til 80 mg/km (hvilket er identisk med Euro 4), og at
Euro 5-værdien for dieselbiler som kompensation skærpes fra 200 mg/km til 180 mg/km. Stort set
alle lande har taget afstand fra det tyske forslag.
Frankrig har i november 2006 fremsat et forslag om, at små dieselbiler skal have lempeligere Euro
6 krav gældende for NOx end øvrige dieselbiler. Der er langt fra flertal for dette forslag.
Lempelse for personbiler over 2,5 tons (SUV’er)
Et ikke-blokerende mindretal kan ikke umiddelbart acceptere Kommissionens forslag om at fjerne
de mere lempelige krav for personbiler over 2,5 tons. Det finske formandskab har forslået at de
lempelige krav kun gælder for køretøjer til specielle formål og kun skal gælde frem til at Euro 6
træder i kraft.
Måling af CO
2
og energiforbrug
Et ikke-blokerende mindretal mente som udgangspunkt ikke, at bestemmelser vedrørende måling af
CO
2
og brændstofforbrug hører hjemme i direktiv vedrørende emissioner af forurenende stoffer.
Der tegner sig nu et flertal for, at måling af CO2 og energieffektivitet medtages i regulativet.
Skærpelse af normer ved lav temperatur
Et ikke-blokerende mindretal, herunder Danmark, ønsker, at der sker en skærpelse i gældende
udstødningsnormer ved lav temperatur svarende til den skærpelse, der gennemføres i
udstødningsnormerne ved normal temperatur.
26
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
331185_0027.png
Skatteincitamenter
Et ikke-blokerende mindretal, herunder Danmark, ønsker muligheden for at anvende
skatteincitamenter, for at fremme en tidligere indførelse af mere miljøvenlige køretøjer, fjernet.
Der er flertal for, at det først skal være muligt at fremme Euro 6 køretøjer efter at Euro 5 er trådt i
kraft, men en række lande inkl. Danmark mener, at der skal være mulighed herfor.
8. Dansk holdning
Danmark stiller sig positiv over for hovedelementerne i Kommissionens forslag, herunder
at der gennemføres en væsentlig skærpelse i grænseværdierne for partikler, som vil medføre
anvendelse af partikelfiltre på person- og varebiler,
at der indføres partikelkrav til benzindrevne lean-burn motorer,
at der indarbejdes en forpligtelse til at indføre en grænseværdi for partikelantal, når der
foreligger en tilstrækkelig afprøvning af den testmetode, som er udviklet inden for ECE,
at holdbarhedskravet øges til 160.000 km,
at den eksisterende lempelse for personbiler over 2,5 tons (SUV’er) fjernes,
at der i forordningen indarbejdes regler om adgang til reparationsinformationer,
at de eksisterende procedurer for måling af CO
2
og energiforbrug indarbejdes i forordningen, og
at de fremtidige regler opbygges efter det såkaldte "split level"-princip.
Der er imidlertid også en række områder, hvor forslaget efter dansk opfattelse bør strammes op.
a. Euro 6
Danmark er meget tilfreds med, at der allerede nu fastlægges en trin 2-værdi (Euro 6), som kan
anvendes som basis for økonomiske incitamenter. Dette vil fremme udviklingen af
efterbehandlingsudstyr til at reducere udslippet af NO
x
(sum af NO og NO
2
).
Den danske holdning skal ses på baggrund af, at foreliggende målinger og beregninger tyder på, at
det vil blive vanskeligt for Danmark i visse stærkt trafikerede byer at opfylde fremtidige EU-
luftkvalitetsstandarder for NO
2
, ligesom beregningerne viser, at det kan blive vanskeligt at opfylde
de fastlagte emissionslofter (NEC-direktivet).
Det kan også lægges til grund, at man i USA i perioden 2004-2007 indfaser en grænseværdi på 43
mg/km (0,07 g/mile). Selv om det er vanskeligt at foretage direkte sammenligninger mellem USA
og EU (forskellig testprocedure, USA-værdi er gennemsnitsværdi, kun får dieselbiler i USA), så er
der ingen tvivl om, at den amerikanske værdi er væsentlig skrappere end den værdi, der er foreslået
af EU (200 mg/km).
Som det fremgår af afsnit 4 viser beregningerne, at de samfundsøkonomiske konsekvenser er
positive, også for væsentlig skrappere udstødningsnormer for NO
x
.
b. Ikrafttrædelsestidspunkt
27
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
331185_0028.png
Forslaget indeholder en tidsforskel på 18 måneder mellem ikrafttrædelse for "nye modeller" og "alle
modeller". I tidligere direktiver har tidsforskellen været 12 måneder. Danmark ser ingen grund til at
forlænge denne periode.
c. Grænseværdier ved lav temperatur
Kommissionen foreslår, at de nuværende grænseværdier for CO (kulilte) og HC (kulbrinter) ved
den specielle test, der gennemføres på benzinbiler ved lave temperaturer, holdes uændret. Efter
dansk opfattelse bør disse grænseværdier, som især har effekt i lande med koldt klima, skærpes i
takt med de øvrige udstødningsnormer.
Da et svensk forslag om skærpede grænseværdier ikke har opnået støtte, kan Danmark støtte at der i
stedet indføjes en revisionsklausul på området.
d. Skatteincitamenter
Mulighed for at anvende skatteincitamenter hører efter dansk opfattelse ikke hjemme i
bestemmelser baseret på artikel 95, som vedtages med flertalsafgørelser. Traktaten forhindrer ikke
de lande, der måtte ønske det, at anvende skatteincitamenter, blot de er i overensstemmelse med
traktaten. Den nuværende formulering indfører i øvrigt begrænsninger i størrelsen af eventuelle
skatteincitamenter. Spørgsmålet om skatteincitamenter har været et gennemgående
diskussionsemne ved tidligere bildirektiver. Resultatet har hidtil været, at der var flertal for at
bevare bestemmelsen.
Danmark kan som et led i et samlet kompromis acceptere, at bestemmelsen bevares. Danmark har
under forhandlingerne endvidere fremført, at det bør være muligt at fremme Euro 6 køretøjer før
Euro 5 træder i kraft.
e. Undtagelse for visse køretøjer
Som led i et kompromis kan Danmark acceptere formandskabets kompromisforslag, hvor det
foreslås, at de lempelige krav kun gælder for køretøjer til specielle formål og kun frem til, at Euro 6
træder i kraft.
28
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
331185_0029.png
Punkt 3: Udkast til Rådets konklusioner vedrørende opfølgning på 12. partskonference (COP
12) under FN’s rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), den 6.-17. november 2006
i Nairobi og udgangspunkter for forberedelse af optioner for post-2012 forpligtelser
KOM-dokument foreligger ikke
Rådskonklusioner
1. Status
Det finske formandskab har udarbejdet udkastet til Rådskonklusioner som opfølgning og et bidrag
til EU’s videre formulering af modeller for post-2012 forpligtelser.
2. Formål og indhold
I udkastet hilser Rådet resultatet af COP 12 i Nairobi velkommen, herunder aftalerne om tilpasning
i udviklingslande og om det videre arbejde med en gennemgang og revision af Kyoto-protokollen.
I udkastet understreger Rådet, at menneskeskabte klimaforandringer kan have konsekvenser for
national og global sikkerhed med problemer såsom øget frekvens og intensitet af naturkatastrofer,
vandmangel, tørke, hunger, samt ødelæggelse af dyrkningsarealer og natur, som samlet øger
risikoen nationale og internationale konflikter.
I udkastet finder Rådet det opmuntrende, at de seneste økonomiske analyser – særligt Stern
rapporten - viser at fordelene ved en rettidig indsats for imødegåelse af klimapåvirkningen er
betydelig større end omkostningerne, at håndtering af klimaforandringer er en strategi for vækst på
lang sigt for både rige og fattige lande, og at des tidligere indsatsen gennemføres, des lavere vil
omkostningerne blive. Udkastet understreger, at integration af klimatiltag i sektorspecifik
beslutningstagning gennem instrumenter som prissætning af CO2 udslip vil give incitamenter til
teknologiudvikling og teknologiudbredelse, og vil fremme proaktiv tilpasning til klimaforandringer
og omkostningseffektive reduktioner af emissioner, og kan føre til andre positive sideeffekter.
I udkastet hilser Rådet Kommissionens rapport om EU’s kvotehandelssystem ”Building a carbon
market” velkommen. Der ses frem til det fremtidige arbejde med revision af EU’s
kvotehandelssystem, og det understreges at et ændret direktiv skal træde i kraft ved starten af
kvotehandelssystemets 3. periode i 2013.
I udkastet understreger Rådet, at der er behov for enighed om en proces for at starte de
internationale forhandlinger inden udgangen af 2007 om et mandat for forhandlingerne af post-2012
forpligtelser, således at der i 2009 kan opnås enighed herom, for at undgå gab mellem med en
eksisterende og en ny aftale.
Der ses frem til, at Det Europæiske Råds forårstopmøde 2007 præsenterer EU’s ideer til en post-
2012 aftale konsistent med 2 grader Celsius målsætningen, og beslutter at Rådet (miljø) på dets
møde i februar vil forberede et input hertil, samt invitere andre parter (”other Parties”) til at komme
med deres idéer.
I udkastet anerkender Rådet, at fremtidige løsninger skal være gennemførlige med bredere
29
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
331185_0030.png
deltagelse, de skal være acceptabel for alle parter og fremme den snarlige udvikling af økonomier
med lave emissioner. Et forslag for en post-2012-aftale bør reflektere princippet om fælles men
differentieret ansvar og tillade landespecifikke indsatser og maksimere omkostningseffektivitet.
3. Europa Parlamentets udtalelser
Europaparlamentet udtaler sig ikke om Rådets konklusioner.
4. Nærhedsprincippet
Regeringen finder at det er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, at rådet udtaler sig samlet
om synspunkter ift. post-2012 indsats mod klimaforandring.
5. Konsekvenser for Danmark
Konklusionerne har ikke i sig selv konsekvenser for Danmark, men reelt vil de linier der tegnes
gennem rådskonklusionerne få indflydelse på Danmarks reduktionsindsats efter 2012. Opgørelse af
præcise administrative og økonomiske konsekvenser for Danmark af en mulig reduktionsindsats
efter 2012, er vanskelig på det nuværende grundlag, fordi der ikke p.t. foreligger konkrete
reduktionsmål for EU og medlemslandene.
Regeringens klimaudvalg er i foråret 2005 blevet bedt om at undersøge omkostningerne ved
yderligere danske reduktionsforpligtelser efter 2012 for relevante scenarier. Forud for DER’s
forårstopmøde vil Kommissionen fremlægge deres fortsatte arbejde med konsekvensanalyser,
herunder omkostningerne ved yderligere reduktionsforpligtelser. Foreløbige sonderinger peger
imidlertid på, at de foreslåede reduktionskrav på mellemlang og lang sigt, jf. konklusionerne fra
Rådet (miljø) i marts 2005, kan indebære betydelige omkostninger for de industrialiserede lande.
Flere analyser bekræfter, at det har sin pris ikke at handle når det kommer til at bekæmpe de globale
klimaforandringer, og vurderer at fordelene ved at gøre noget mod klimaændringerne overskygger
omkostningerne.
Konklusionerne indebærer i sig selv ikke ændringer af det danske beskyttelsesniveau, men
udkastets sigtelinier peger dog hen imod en forbedring af beskyttelsesniveauet.
6. Høring
Sagen har været behandlet i EU-specialudvalget for miljø den 29. november 2006, hvor følgende
bemærkninger fremkom:
Dansk Industri fandt det vigtigt, at Kommissionens kommende cost-benefit analyser også forholder
sig til omkostninger af evt. EU-enegang på den globale indsats efter 2012. Udgangspunktet for DI
er fortsat, at EU ikke skal påtage sin forpligtelser uden at det indgår i en global aftale med
industrilandene og de industrialiserede udviklingslande også er med.
Greenpeace fandt det umiddelbart modsigende, at der i afsnittet vedr. konsekvenser for Danmark på
den ene side blev fremført at en fremtidig indsats vil indebære betydelige omkostninger for de
30
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
331185_0031.png
industrialiserede lande, og på den anden side blev fremført at omkostningerne ved ikke at handle er
større end disse.
Dansk Energi havde ikke direkte bemærkninger til notatet, men fremførte at det var vigtigt at
Danmark var tidligt ude med synspunkter og input til det tyske formandskab og Kommissionen ift.
post-2012 indsatsen. Dansk Energi fandt det således særligt vigtigt, at det markedsbaserede
kvotesystem også fortsat er omdrejningspunktet for EU’s indsats.
NOAH mente at regeringen burde forsøge at rette op på de svage målformuleringer som Det
Europæiske Råd vedtog i marts 2005, evt. ved at få et egentligt mål for maksimal CO2-
koncentration (målt i PPM) ind i konklusionerne. NOAH udtrykte endvidere bekymring over fokus
på internationalisering af EU’s kvotemarked, idet vurdering fra NOAH var, at det vanskeliggjorde
nationale indsatser, som er vigtigere end international markedsdannelse.
7. Forhandlingssituationen
Konklusionerne er kun indledningsvist blevet drøftet i Rådets klimagruppe.
8. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder, at det foreliggende udkast til konklusioner på god vis bygger op til Det
Europæiske Råds møde i marts 2007. Regeringen er således også generelt enig i konklusionernes
udmeldinger, som bygger på tidligere udmeldinger fra Rådet og DER.
Regeringen finder det særligt vigtigt at EU aktivt arbejder for at der inden udgangen af 2007
etableres et mandat for forhandlinger af post-2012, således at der målrettet kan arbejdes for en
mulig global enighed om en post-2012 aftale i 2009, hvor Danmark har tilbudt sig som vært for
partskonferencen.
Regeringen er enig i at udviklingen af et globalt CO2 marked kan fremmes gennem kobling af EU’s
kvotehandelssystem til andre handelssystemer og at det skal ske under fuld hensyntagen til
systemernes effektivitet og miljømæssige integritet.
Regeringen finder det tilsvarende vigtigt, at DER til marts udmelder sine idéer og visioner for post-
2012 forpligtelser og organisering, bl.a. med input fra Rådet (miljø) i februar og Kommissionens
kommende udbyggede cost-benefit analyse for en post-2012 klimaindsats.
Regeringen finder det generelt uhensigtsmæssigt at Rådet endosserer nationale analyser.
31
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
331185_0032.png
Punkt 4: Kommissionens meddelelse og rådets konklusioner om at stoppe tabet i biodiversitet
i 2010 – og derefter
KOM(2006)216 final
Dok 15028/06 ENV597 AGRI 355 DEVGEN 282 PI 66 FORETS 42 ONU 113
Resume
Formålet med Kommissionens meddelelse er at redegøre for, hvordan Fællesskabet kan leve op til
Stats- og regeringsledernes mål fra 2001 om at stoppe tabet i biodiversitet i EU i 2010 samt den
senere globale tilslutning til det globale mål om en betydelig reduktion af tabet i biodiversitet
globalt i 2010.
Meddelelsen gør først status for implementeringen af EU's Biodiversitetsstrategi og -
handlingsplaner og opfylder dermed kravet om en rapport herom til Rådet og Europa-Parlamentet.
Dernæst identificeres 10 målsætninger indenfor 4 politikområder med dertil knyttede handlinger
samt 4 understøttende foranstaltninger. Handlingerne er samlet i en handlingsplan som i sin helhed
fremgår af et anneks til meddelelsen. Handlingsplanen er rettet mod såvel handlinger på
fællesskabsniveau som medlemsstatsniveau. Planen er desuden baseret på og støttet af en bred
høring af offentlighed og eksperter, bl.a. gennem Kommissionens Biodiversitets ekspertgruppe
(BEG) og en interessentkonference i Irland 2004 ”The Malahide Message”.
Kommissionen gør opmærksom på, at handlingsplanens succes vil afhænge af en effektiv
implementering af eksisterende regler samt dialog og partnerskab mellem Kommissionen og
medlemslandene. Kommissionen fremhæver, at det er afgørende, at medlemsstaterne understøtter
arbejdet med de nødvendige finansielle midler. Handlingsplanen tager også højde for de seneste
beslutninger i Biodiversitetskonventionen om 2010-målet og opfattes som et supplement til EU's
biodiversitetsstrategi og -handlingsplaner. Medlemsstaterne opfordres til at tilrette deres
handlingsplaner under hensyn hertil.
1. Status
Kommissionen sendte den 23. maj 2006 ovennævnte meddelelse til Rådet.
Der er oversendt grundnotat om Kommissionens meddelelse til FMPU og FEU den 26. juni 2006.
På Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. og 21. november 2006 var der en politisk drøftelse af de
fiskeri- og landbrugspolitiske aspekter af Kommissionens meddelelse. Folketingets Europaudvalg
blev orienteret om drøftelsen med samlenotat af 9. november 2006 og fik forelagt sagen på samråd
den 17. november 2006.
På Rådsmøde (miljø) 18. december 2006 ventes at kunne vedtages rådskonklusioner om
Kommissionens meddelelse.
2. Formål og indhold
2.1. Meddelelsen
32
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
331185_0033.png
Formålet med Kommissionens meddelelse er at redegøre for, hvordan Fællesskabet kan leve op til
Stats- og regeringsledernes mål fra 2001 om at stoppe tabet i biodiversitet i EU i 2010 samt den
senere globale tilslutning til det globale mål om en betydelig reduktion af tabet i biodiversitet
globalt i 2010.
Meddelelsen gør først status for implementeringen af EU's biodiversitetsstrategi og -
handlingsplaner og opfylder dermed kravet om en rapport herom til Rådet og Europa-Parlamentet.
Dernæst identificeres 10 målsætninger indenfor 4 politikområder med dertil knyttede handlinger
samt 4 understøttende foranstaltninger. Handlingerne er samlet i en handlingsplan som i sin helhed
fremgår af et anneks til meddelelsen. Handlingsplanen er rettet mod såvel handlinger på
fællesskabsniveau som på medlemsstatsniveau. Planen er desuden baseret på og støttet af en bred
høring af offentlighed og eksperter, bl.a. gennem Kommissionens BEG gruppe (Biodiversity Expert
Group) og en interessentkonference i Irland 2004 ”The Malahide Message”.
Status for Fællesskabets biodiversitetsstrategi og –handlingsplaner
Generelt anføres det, at biodiversiteten ikke er ligelig udbredt og at bestemte arter og habitater er
mere truede end andre. EU har derfor med Fugle- og Habitatdirektiverne søgt at sikre et netværk af
områder med den højeste naturværdi – Natura 2000. Biodiversitet udenfor disse områder er søgt
sikret ved særlige naturpolitiske tiltag så som indsats for truede arter eller ved at skabe
sammenhæng i Natura 2000-netværket samt ved at integrere biodiversitetsbehov i bl.a. landbrugs-
og fiskeripolitikken.
Med Natura 2000 har medlemslandene gjort fremskridt med at beskytte Natura 2000 områderne, der
dækker 18 % af EU-15 og 200 af de vigtigste habitater på europæisk plan. De væsentligste
problemer omfatter utilstrækkeligt udpegede og beskyttede marine områder, ødelæggelser fra
udviklingsaktiviteter og begrænset finansiering.
Beskyttelse af biodiversiteten er et nøglemål i EU's bæredygtighedspolitik, og i miljøpolitikken
vurderes indsatsen mod punktforureningen at være en succes, mens den diffuse forurening fortsat
giver store problemer med luftbåren eutrofiering. De seneste rammedirektiver og tematiske
strategier for vand, luft, hav, jord, byer, pesticider og naturressourcer skulle sikre fremskridt her, når
de implementeres.
Landbrugsudviklingen har de seneste årtier resulteret i et væsentligt tab i biodiversiteten. Ifølge
Kommissionen har den fælles landbrugspolitik sammen med den generelle udviklingsdynamik i
landbrugssektoren virket som en forstærkende faktor på denne udvikling. Senest med EU's seneste
CAP-reform fra 2003 og den ny landdistriktsforordning angiver Kommissionen, at der er skabt
forudsætninger for en ændring af den negative udvikling både for skov- og landbrugssektoren.
Hvorvidt der kan drages fuld fordel af disse foranstaltninger, afhænger dog af gennemførelsen i
medlemsstaterne og de midler, der er til rådighed.
Fiskeri og akvakultur i EU har haft en skadelig indflydelse på både kommercielt fangede
33
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
331185_0034.png
fiskebestande og på ikke-målarter og levesteder. Det vurderes, at den seneste fælles fiskeripolitik
(CFP) vil reducere disse effekter, når den er fuldt implementeret.
Integrationen af biodiversitet i den regionale og territoriale udviklingspolitik er primært sket
gennem Natura-2000 direktiverne og ved VVM-direktivet, som foreskriver brugen af
miljøkonsekvensvurderinger i forbindelse med etablering af anlæg og projekter. Herved skal
alternative løsninger vurderes med henblik på at reducere de negative effekter af en given aktivitet.
Imidlertid er kvaliteten af disse vurderinger ikke altid lige god, og i visse situationer kan det være
en fordel at gennemføre miljøkonsekvensvurderinger endnu tidligere i beslutningsprocessen. Det
vurderes, at strategiske miljøvurderinger af planer og programmer (SMV) vil afstemme
beskyttelses- og udviklingsbehov tidligere i planlægningsprocessen.
Selvom invasive ikke-hjemmehørende arter var et prioriteret område i det 6.
Miljøhandlingsprogram udestår fortsat at udvikle en omfattende strategi.
På den internationale arena har EU fokuseret på at styrke Biodiversitets-konventionen og andre
biodiversitetsrelaterede konventioner og forfølge disses implementering samt støtte biodiversitet
indenfor bistandssamarbejdet. Man har ligeledes fremmet synergien mellem WTO og de
Multilaterale aftaler, selvom biodiversitet i den sammenhæng hidtil har opnået begrænset
opmærksomhed.
Medlemsstaterne er vigtige donorer til den Globale Miljøfacilitet, GEF. Selvom medlemsstaterne
ønsker at støtte biodiversitetsprojekter, har det hidtil kun ført til at 1/100 af den årlige fællesskabs-
og medlemsstatsbistand har støttet biodiversitet. Kommissionens nylige meddelelse vedr.
udviklingspolitik, ”Policy Coherence for Development” indeholder en ambition om at øremærke
fonde til biodiversitetsprojekter og forstærke foranstaltninger til at mainstreame biodiversiteten i
udviklingspolitikken.
Effekten af handel med tropisk tømmer er taget op af EU, idet det udestår at håndtere andre
handelsrelaterede årsager til afskovning. Der er med EU's aktive medvirken i CITES gjort
fremskridt, men de globale effekter af et ubæredygtigt produktions- og forbrugsmønster har stadig
negative effekter for biodiversiteten.
EU's handlingsplan for 2010 og herefter
Handlingsplanen bygger på ”The Malahide Message” og ovenstående status for EU's
biodiversitetspolitik i og udenfor EU. Kommissionen gør opmærksom på, at handlingsplanens
succes vil afhænge af dialog og partnerskab mellem Kommissionen og medlemslandene om en
fælles implementering. Handlingsplanen tager også højde for de seneste beslutninger i
Biodiversitetskonventionen om 2010-målet og opfattes som et supplement til EU's
biodiversitetsstrategi og handlingsplaner. Medlemsstaterne opfordres til at tilrette deres
handlingsplaner under hensyn hertil.
34
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
331185_0035.png
Politikområde 1: Biodiversitet i EU
Målsætning 1: at sikre EU's mest betydningsfulde habitater og arter.
Det kræver en større indsats i medlemslandene at udpege, beskytte og effektivt at forvalte Natura
2000 områder. Det kræver også en styrket indsats at skabe sammenhæng i netværket, hvilket
indebærer støtte til nationale, regionale og lokale beskyttede områder. Desuden må
forvaltningsplanerne for truede arter videreføres. Endelig bør der fastlægges målsætninger for
habitater og arter gældende for EU's oversøiske territorier.
Målsætning 2 og 3: At beskytte biodiversitet og genetablere økosystemtjenester i det brede landskab
og i EU's marine miljø
Natura-2000 beskyttelsen og beskyttelsen af truede arter vil ikke være levedygtig på langt sigt uden
en bredere indsats for at gøre det terrestriske miljø samt ferskvands- og havmiljøet mere gunstigt for
biodiversitet. Hovedindsatsen vil være at optimere anvendelse af den fælles landbrugspolitik (CAP),
især ved at forebygge, at der i områder med høj naturværdi forekommer intensiv drift eller at land-
og skovbrugsdrift i sådanne områder helt opgives. Indsatsen omfatter desuden støtte til disse
områders genetablering samt til at implementere handlingsplanen for skov. En anden hovedindsats
vil være at optimere mål under den fælles fiskeripolitik (CFP) særligt for at genetablere
fiskebestande og beskytte andre marine arter og endelig vil det være en hovedindsats at fremme
implementeringen af direktiver og tematiske strategier af betydning for biodiversiteten.
Målsætning 4: Genetablering af en regional og territorial udvikling forenelig med biodiversitet Det
foreslås, at sikre en effektiv brug af VVM og SMV, anvende fællesskabets regionale finansielle
midler under hensyn til biodiversiteten og ved at bygge partnerskaber mellem planlæggere,
udviklings- og biodiversitetsinteresserne.
Målsætning 5: Reduktion af effekterne af invasive ikke-hjemmehørende arter og ikke-
hjemmehørende genotyper
Det foreslås at udvikle en EU strategi herfor inklusiv et ”early warning” system.
Politikområde 2: EU og den globale biodiversitet
Målsætning 6, 7 og 8: styrkelse af den internationale forvaltning af biodiversitet og
økosystemtjenester og EU's udviklingsbistand og den internationale handels effekter på
biodiversiteten og økosystemtjenester
Det foreslås at sikre synergi mellem EU's ageren i relation til den internationale forvaltning af
biodiversitet, EU's udviklingsbistand og –handelspolitik. I relation til bistand foreslås det at øge de
finansielle midler, der øremærkes til biodiversitet og ved at integrere biodiversiteten i andre
sektorer. I relation til handel foreslås det, at der for handel med tropisk træ må fastsættes mål vedr.
den tropiske afskovning inklusiv handel med varer, der forårsager afskovning. En hurtig
implementering af FLEGT kan være et vigtigt bidrag hertil. Endelig må biodiversiteten i de
oversøiske territorier af EU, som er biodiversitetsrige, sikres.
35
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
331185_0036.png
Politikområde 3: Biodiversitet og klimaændringer
Målsætning 9: At støtte biodiversitetens tilpasning til klimaændringerne
Det foreslås at beskytte biodiversiteten ved at begrænse udslip af drivhusgasser. Det vil desuden
være nødvendigt at sikre biodiversiteten med tilpasningsforanstaltninger som følge af
temperaturstigninger og ændringer i vandstandene. Det tænkes først og fremmest at ske gennem et
sammenhængende Natura 2000 netværk og ved at forebygge og minimere potentielle skader på
biodiversiteten forårsaget af klimatilpasning samt ved andre afhjælpende tiltag.
Politikområde 4 Vidensgrundlaget
Målsætning 10: At styrke vidensgrundlaget for beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af
biodiversiteten i EU og globalt
Det foreslås at styrke den europæiske forskning i det 7. forskningsprogram FP7 og i de nationale
forskningsprogrammer. Kommissionen vil etablere en mekanisme for uafhængig
forskningsrådgivning, som kan styrke implementering og styrke grundlaget for en politikudvikling.
Desuden vil Kommissionen bidrage til Biodiversitetskonventionens overvejelser om evaluering af
Millenium Assessment (MA) i 2007 og de løbende diskussioner om at forbedre de internationale
mekanismer for videnskabelige ekspertise på biodiversitetsområdet.
Understøttende tiltag
Understøttende tiltag 1: Sikring af tilstrækkelig finansiering
Det er af afgørende betydning, at der er tilstrækkelig finansiering af Natura 2000 og af beskyttelse
af biodiversitet udenfor Natura 2000. Det finansielle perspektiv for 2007-13 åbner for muligheder
for EU medfinansiering af biodiversitet og Natura 2000 indenfor landsdistriktsprogrammet,
struktur- og samhørighedsfondene, Life+ og det 7. europæiske forskningsprogram. Imidlertid er de
samlede midler i disse fonde reduceret som følge af den finansielle ramme vedtaget af det
Europæiske råd december 2005 og de nationale implementeringsvalg er derfor afgørende for
handlingsplanen. Finansiering må ske ved samfinansiering mellem Fællesskabet og
medlemslandene indenfor budgetrammerne for 2007-13 samt medlemsstaternes egne ressourcer.
Understøttende tiltag 2: Styrkelse af EU-beslutninger
Kommissionen foreslår, at Biodiversitetsekspertgruppen (BEG) fører tilsyn med implementering af
handlingsplanen og sikrer koordination og komplementaritet mellem medlemsstaterne og
Fællesskabet. Særligt gennem Biodiversitetsgruppen må der ske en forbedret koordination af
Fællesskabets og medlemslandenes nye politikker og budgetter med henblik på at sikre
biodiversitetshensyn, forbedre sammenhængen mellem de nationale planer og programmer, som
påvirker biodiversiteten og endelig sikre, at regionale og lokale beslutninger er konsistente med de
forpligtelser for biodiversiteten, som er truffet på et højere niveau.
36
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
331185_0037.png
Understøttende tiltag 3: Opbygning af partnerskaber
For at opbygge beslutningerne til fremme af 2010 målet må der opbygges progressive partnerskaber
mellem regeringer, forskningsmiljøer, naturbeskyttelsesorganisationer og - praktikere, jordejere,
den private sektor, den finansielle sektor, undervisningssektoren og medierne. Det kan ske indenfor
de eksisterende bestemmelser for landbrugs- og fiskeripolitikken (CAP og CFP) og ved udvikling af
helt nye partnerskaber i og udenfor EU.
Understøttende tiltag 4: Opbygning af uddannelse, forståelse og deltagelse
Kommissionen vil udvikle og implementere en kommunikationsstrategi til at støtte handlingsplanen
i samklang med IUCN’s Countdown2010 initiativ og implementering af Århus konventionen samt
relaterede direktiver.
Monitering, evaluering og review
Kommissionen vil årligt rapportere til Rådet og Europaparlamentet, hvor første rapport forventes
ved slutningen af 2007. Den anden rapport vil indeholde en midtvejsevaluering i relation til 2010
målene og den fjerde rapport vil foreligge i 2010 og vil vurdere, om EU har opfyldt sine 2010
forpligtelser. Rapporterne vil blive baseret på kvalitative opgørelser af Fællesskabets
implementering af handlingsplanen, som fremgår af anneks 1, kvantitative data baseret på headline
indikatorer, som er angivet i anneks 2 samt ved anvendelse af et biodiversitetsindeks, som vil blive
udviklet som en strukturel indikator i 2007. Evalueringerne vil blive brugt ved evalueringen af det
6. miljøhandlingsprogram, af sektorpolitikker og af budgetforhandlinger for perioden efter 2007-
2013.
Langsigtet vision
Endelig vurderer Kommissionen, at et stop i tabet af biodiversitet og en påbegyndelse af en
genetablering, vil være vigtige milepæle. Imidlertid vurderes det, at være nødvendigt at se på tiden
efter 2010 med henblik på at udvikle en langsigtet vision for biodiversitet. Kommissionen vil
igangsætte en debat herom, der må afspejle vores afhængighed af naturen og behovet for at skabe
en ny balance mellem udvikling og beskyttelse af naturen
2.2. Rådskonklusioner
Rådet hilser generelt meddelelsen og handlingsplanen velkommen og tilkendegiver, at det i relation
til implementeringen er vigtigt at styrke samarbejde og koordination mellem Kommissionen og
medlemslandene, og at Kommissionen igangsætter relevante processer og strukturer til dette formål.
Rådet opfordrer Kommissionen og medlemslandene til en forstærket indsats for at færdiggøre
Natura-2000 netværket på land og på havet og til at sikre en effektiv forvaltning og finansiering af
netværket. Rådet påpeget, at medlemslandenes arealanvendelsesplanlægning (dvs. regional- og
lokalplanlægning) er vigtig i den forbindelse. Medlemslandene opfordres til at bruge de muligheder,
der er tilvejebragt i landbrugs-, skov- og fiskeripolitikken til at støtte biodiversitetsmålet både i
beskyttede områder og i det brede landskab og det marine miljø.
37
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
331185_0038.png
Rådet understreger vigtigheden af at den bedste tilgængelige videnskabelige viden bliver anvendt
som basis for beskyttelsesforanstaltninger af EU's vigtige habitater og arter og beder Kommissionen
om at igangsætte en videnskabelig revurdering af arterne i Habitat direktivets anneks, som bl.a.
bygger på rapporter fra medlemslandene til Habitatdirektivet. Rådet anfører, at der er behov for at
forstærke indsatsen for den marine biodiversitet for at nå 2010 målet og understreger vigtigheden af
at opnå god miljøtilstand for alle marine områder, herunder at yderligere reducere forurening og
udledning af næringsstoffer fra landbruget og andre spredte kilder og punktkilder.
Rådet støtter, at der udarbejdes en strategi for invasive ikke-hjemmehørende arter (IAS), hvor Bern-
konventionens vejledende principper for IAS inddrages og at der udarbejdes et ”early warning”-
system i samarbejde med medlemslandene.
Rådet hilser resultaterne af den 8. partskonference i Biodiversitetskonventionen velkommen og
finder det vigtigt at afslutte forhandlingerne om et internationalt regelsæt om adgang til genetiske
ressourcer og udbyttedeling så tidligt som muligt før 10. partskonference i 2010.
Desuden støtter Rådet, at der under FN’s Havretskonvention med Biodiversitetskonventionen i
rollen som teknisk og videnskabelig rådgiver i udarbejdes en udmøntende aftale om beskyttelse af
biodiversitet i havet. Stop for skadelige fiskerimetoder er efter Rådets opfattelse et vigtigt bidrag til
at opfylde 2010-målet, og EU bør have en førende rolle på dette område.
Rådet er tilfreds med genopfyldningen af den globale miljøfacilitet (GEF), som betyder, at GEF får
2.4 milliarder euro til rådighed indtil 2010 og understreger GEFs rolle som den centrale finansielle
mekanisme i forhold til at bistå ulandene med at udmønte Biodiversitetskonventionen.
I relation til den internationale handels implikationer for biodiversiteten opfordres Kommissionen
til at identificere de væsentligste konsekvenser og til at fremme biodiversitetsintegration i Doha-
runden under WTO og bidrage til, at konventionen og WTO-regelværket understøtter hinanden.
I forhold til at bekæmpe ulovlig tømmerhugst og dertil knyttet handel bekræfter Rådet, at der er
brug for en forstærket indsats indenfor rammerne af allerede vedtagne fællesskabsbeslutninger.
Rådet ønsker, at Kommissionen og medlemsstaterne udvikler et program med prioriterede
handlinger i forhold til biodiversitetshensyn i klimatilpasning og anfører desuden, at der er behov
for en vurdering af hvilke levesteder og arter, der er mest truede af klimaændringer.
Rådet ønsker en midtvejs - og endelig rapport om fremskridt for implementering af meddelelsen og
handlingsplanen og opfordrer til, at rapporteringsforpligtelser i videst muligt omfang baseres på
eksisterende rapporteringsforpligtelser. Endelig ser rådet frem til en snarlig afslutning og en
anvendelse af SEBI (Streamlining European Biodiversity Indicators) 2010 biodiversitets
indikatorerne samt den strukturelle biodiversitetsindikator i relation til indikatorer for bæredygtig
udvikling.
38
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
331185_0039.png
3. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
4. konsekvenser for Danmark
Meddelelsen er Kommissionens forslag til initiativer, der skal iværksættes med henblik på at
opfylde 2010 målet. Meddelelsen og rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige,
statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsadministrative konsekvenser for Danmark og
påvirker ikke det danske beskyttelsesniveau.
For så vidt angår omfanget af forpligtelser i Natura 2000-direktiverne påvirkes de ikke af
meddelelsen eller rådskonklusionerne.
En udmøntning af meddelelsen i bindende retsakter om invasive ikke-hjemmehørende arter samt
om adgang til genetiske ressourcer og udbyttedeling kan derimod få statsfinansielle og
samfundsøkonomiske konsekvenser. Omfanget af meromkostninger kan ikke vurderes på
nuværende tidspunkt. I forbindelse med den eventuelle fremsættelse vil de konkrete forslag blive
gjort til genstand for en samfundsøkonomisk analyse.
5. Høring
Forslaget har været sendt i høring den 2. juni til relevante interessenter. Der er modtaget
høringssvar fra Dansk Ornitologisk Forening, Det Grønne Kontaktudvalg og Grønlands
Hjemmestyre.
DOF anser meddelelsen for at være særdeles visionær og brugbar som grundlag for den videre
indsats på EU-niveau. DOF understreger behovet for at indtænke den danske udviklings- og
bistandspolitik i den globale indsats for bevarelse af biodiversiteten. De danske myndigheders
projekter og danske virksomheders aktiviteter er helt afgørende i denne sammenhæng. Samtidig er
det afgørende vigtigt for DOF, at meddelelsen ikke benyttes som undskyldning for at forsinke en
stor og effektiv indsats i Danmark allerede nu. Her henvises til Det grønne kontaktudvalgs
henvendelse til ministeren om 2010 målet.
Det Grønne Kontaktudvalg, som består af WWF, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk
Botanisk Forening, Foreningen til Svampekundskabens Fremme, Dyrenes Beskyttelse,
Biologiforbundet, DOF, Dansk Entomologisk Forening, Friluftsrådet, Greenpeace, Naturhistorisk
Forening for Jylland, Nepenthes, Natur og Ungdom og Dansk Pattedyrforening har fremsendt et
fælles oplæg, hvoraf det fremgår, at organisationerne tillægger arbejdet med at nå 2010-målet stor
vægt, og at det må betragtes som en hastesag at komme videre, eftersom vi allerede skriver 2006.
Organisationerne anbefaler at der arbejdes videre med 18 nationale initiativer, herunder bla. stop for
gødskning af § 3 områder, pligt for kommunerne til at pleje og forvalte alle biologisk værdifulde § 3
områder, beskyttelse af en stor del landbrugsarealer med stort naturindhold gennem natur og
miljøvenlig landbrugsdrift, landsdækkende feltregistrering af al naturskov, naturnær skovdrift i alle
39
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
331185_0040.png
statens skove og beskyttelse af naturskovsarealer også i private skove, øget udbredelse af større
planteædere i danske naturområder, naturgenopretning af en række afvandede ådale og kystnære
vådområder, en national plan for udvikling af Danmarks natur, der sikrer et fysisk
sammenhængende netværk af eksisterende naturarealer som forudsætning for opretholdelse af
spredningsmuligheder og levedygtige bestande m.v. Endelig peger organisationer på, at der bør
udarbejdes tilsvarende mål for den danske indsats for at nå 2010 målet i Østeuropa og den tredje
verden. Grønlands Hjemmestyre har ingen bemærkninger til meddelelsen.
Rammenotatet har været i høring i specialudvalget for miljø, hvilket har givet anledning til svar fra
Dansk Landbrug, Dansk Metal, Fagligt Fælles Forbund 3F, Forbrugerrådet og Greenpeace.
Dansk Landbrug finder, at en fælles indsats for at stoppe tilbagegangen i biodiversiteten i EU må
ske ud fra en fælles beslutning om finansiering og ikke via uensartet modulation af landbrugsstøtten
imellem enkeltlande, som opfattes som konkurrenceforvridende. Med det eksisterende økonomiske
råderum mener dansk landbrug, at det er oplagt at understøtte Natura 2000 planlægningen samt
EU's vandmiljødirektiver. Reduktion af landbrugets miljøpåvirkning bør fremmes ved at fremme
anvendelse af miljøteknologier og fremgang og tilbagegang i den biologiske mangfoldighed bør
måles på det overordnede niveau og ikke på enkeltareal. Endelig finder Dansk Landbrug at man bør
støtte landbrugets rolle i naturforvaltningen ved at støtte op om det frivillige initiativ, og sikre gode
rammer for landmændenes naturlige interesse for at fremme naturindholdet på deres ejendom. For
Dansk Metal giver rammenotatet ikke anledning til bemærkninger. Fagligt Fællesforbund 3F støtter,
at der arbejdes videre med de 18 nationale initiativer foreslået af Det Grønne Kontaktudvalg, og at
de beskæftigede inden for landbrug, skovbrug og naturområder sikres den fornødne uddannelse
hvad angår bevarelse af biodiversiteten med henblik på at medvirke til at sikre, at 2010 målet kan
nås. Forbrugerrådet tilkendegiver, at det ikke har haft ressourcer til at forholde sig til forslaget.
Greenpeace støtter indholdet i brevet fra Det Grønne Kontaktudvalg og fremhæver, at EU ikke
opnår det opstillede mål medmindre der sker en alvorlig revurdering af egne miljødestruktive
politikker, Greenpeace henviser endvidere til sin pressemeddelelse af 22. maj 2006, hvori
organisationen anmoder EU beslutningstagerne om at fremme et retfærdigt handelsregime inklusive
øjeblikkelig vedtagelse af EU lovgivning, der forebygger import og salg af tømmer,
tømmerprodukter og fisk fra illegale og ubæredygtige kilder. Desuden opfordres EU
beslutningstagerne til at anvende økologiske og socialt ansvarlige principper for anvendelse af
marine og skovressourcer inklusive en styrkelse af deltagelse af lokale fællesskaber og oprindelige
folk og at bidrage til et globalt netværk af beskyttede skovområder i 2010 og marine beskyttede
områder i 2012 samt at eliminere subsidier, som skader miljøet og endelig bør der overføres flere
ressourcer til beskyttelse af biodiversitet.
Rammenotatet har været drøftet i specialudvalget på møde den 29. november 2006.
Nepenthes tilkendegav, at der efter foreningens opfattelse er sket en sammenblanding af
spørgsmålet om regler på EU-niveau eller på FN-niveau (regler under Biodiversitetskonventionen)
for så vidt angår den danske holdning til adgang til genetiske ressourcer og udbyttedeling.
40
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
331185_0041.png
Foreningen mener således, at Danmark bør opretholde støtte til et juridisk bindende internationalt
regime samt at Danmark bør undersøge mulighederne for at indføre EU-regler om forbud mod
udnyttelse af genetiske ressourcer, der er tilegnet eller udført i modstrid med klare adgangsregler i
oprindelseslandet. Vedrørende spørgsmålet om ulovlig tømmerhugst tilkendegav foreningen, at
Danmark bør arbejde for, at det skrives ind i rådskonklusionerne, at EU efter fremlæggelsen af
kommissionens analyse af muligheder for yderligere regulering skal genoverveje mulighederne for
at indføre et juridisk bindende instrument, som sikrer mod import af ulovligt tømmer til EU.
Desuden vurderer foreningen, at Danmark bør arbejde for, at det skrives ind i rådskonklusionerne,
at det bør være målet for FLEGT-ordningen, at der skal indgås aftaler med alle større
tømmereksporterende lande. Nepentehs har desuden tilkendegivet, at Danmark bør arbejde for, at
det på EU-plan besluttes at anvende landdistriktsmidlerne og andre relevante EU-
finansieringskilder til at implementere kommissionens meddelelse. Endelig vurderer foreningen
ikke, at kommissionens meddelelse er udtryk for en progressiv tilgang, til den udfordring det er at få
opfyldt 2010-målet.
Greenpeace tilkendegav støtte til, at Danmark arbejder for en skærpet regulering af ulovlig
tømmerhugst og relateret handel. Foreningen tilkendegav desuden støtte til, at
Biodiversitetskonventionen får observatørstatus i WTO-organer.
6. Europa Parlamentets udtalelse
Europa Parlamentet har ikke behandlet forslaget.
7. Forhandlingssituationen
Den internationale miljøarbejdsgruppe har haft en første drøftelse af forslaget, som generelt blev
positivt modtaget.
På mødet i rådet (landbrug og fiskeri) den 20. – 21. november 2006 havde rådet en generel drøftelse
af de fiskeri- og landbrugspolitiske aspekter af biodiversitetsmeddelelsen, hvor det kunne
konstateres, at medlemsstaterne generelt ønskede at styrke biodiversiteten. Kommissionen såvel
som flere medlemsstater fremhævede blandt andet også de foranstaltninger, der allerede er besluttet
som vigtige led i sikringen af biodiversiteten.
8. Dansk holdning
Danmark er enig i, at forringelsen af biodiversiteten skal standses med henblik på at nå dette mål
senest i 2010 som fastsat i det sjette miljøhandlingsprogram. Regeringen er enig i, at mål og tiltag i
meddelelsen kan bidrage til beskyttelse af biodiversitet og bæredygtighed.
Danmark støtter generelt Kommissionens meddelelse, som er en grundig gennemgang af de mange
redskaber og instrumenter til at nå 2010 målet og som samtidig indeholder forsøg på at løse
problemet med nedgangen i biodiversiteten ud fra en helhedstankegang.
Danmark lægger vægt på implementeringen af handlingsplanen og integrationen af biodiversitet i
EU's andre politikområder, og på det nationale plan er det afgørende for handlingsplanens succes, at
41
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
331185_0042.png
den integreres i alle relevante sektorer. Danmark støtter i den forbindelse, at relevante EU
finansieringskilder kan anvendes til at implementere Kommissionens meddelelse.
Danmark støtter, at en eventuel EU-opfølgning på handlingsplanen i form af bindende retsakter
gøres til genstand for en samfundsøkonomisk analyse samt at der lægges vægt på anvendelse af
omkostningseffektive virkemidler.
Danmark anser Natura 2000 som et vigtigt element i naturbeskyttelsen på EU-niveau før og efter
2010. Danmark støtter, at udpegninger i EU på land såvel som på havet afsluttes på det eksisterende
videnskabelige grundlag senest 2008. Herefter kan medlemslandene koncentrere sig om
forvaltningen af områderne.
Medlemslandene skal i medfør af habitatdirektivet rapportere om bevaringsstatus for arter og
naturtyper første gang i 2007. Rapporten kan give grundlag for foreløbigt at vurdere dels
bevaringsstatus for alle arter på direktivets bilag (også udenfor habitatområderne) dels om arter og
naturtyper tilstrækkeligt repræsenterede i Natura 2000netværket.
Kommissionens forudsætter, at medlemslandene arbejder for at styrke sammenhængen imellem
Natura 2000-områderne (jf. bl.a. habitatdirektivets art 10). Danmark støtter, at også naturområder
udenfor Natura 2000-områderne bliver effektivt beskyttet og forvaltet med henblik på at forbedre
sammenhængen mellem naturområderne og de vilde dyrearter og plantearters mulighed for at
sprede sig i et generelt intensivt udnyttet landskab.
Danmark støtter, at Kommissionen udarbejder en kommunikationsstrategi i overensstemmelse med
Biodiversitetskonventionens kommunikations- og undervisningsprogram (CEPA) og IUCN’s
Countdown 2010 initiativ.
Danmark støtter, at der udarbejdes en EU strategi for invasive ikke-hjemmehørende arter. Danmark
støtter, at den konkrete udformning af strategien i form af bindende retsakter gøres til genstand for
en samfundsøkonomisk analyse, samt at der lægges vægt på anvendelse af omkostningseffektive
virkemidler.
Danmark vil arbejde for, at Kommissionen snarest muligt fremlægger en analyse af mulighederne
for yderligere regulering af ulovlig tømmerhugst og relateret handel. Endvidere vil Danmark
arbejde for en styrkelse af Kommissionens rådgivning om, hvordan nationale politikker for indkøb
af lovligt og bæredygtigt træ kan udformes indenfor rammerne af EU´s udbudsdirektiv, med særlig
henblik på at fremme en harmoniseret tilgang til definitioner af ”lovligt” og ”bæredygtigt” træ samt
krav til dokumentation herfor.
Danmark støtter også, at EU's internationale forpligtelser imødekommes ved en effektiv
udmøntning af Biodiversitetskonventionens beslutninger og ved en styrkelse af synergien mellem
Biodiversitetskonventionen og andre internationale aftaler, herunder at konventionen får
42
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
331185_0043.png
observatørstatus i WTO-organer. Danmark støtter, at miljø- og bæredygtighedsspørgsmålet
fastholdes som kerneelement i FN’s virke og støtter reformer, der styrker det internationale
miljøsamarbejde. Danmark støtter endvidere, at miljømål fra Verdenstopmødet kommer til at spille
en rolle som supplerende mål til Mål 7 om miljømæssig bæredygtighed inden 2015.
I relation til styrkelse af EU's rolle i relation til den internationale forvaltning af biodiversitet kan
Danmark støtte en implementering af Bonn guidelines om adgang til genetiske ressourcer og
udbyttedeling. Danmark arbejder endvidere for, at der udvikles et juridisk bindende internationalt
regime om adgang til genetiske ressourcer og udbyttedeling, og at der i den forbindelse undersøges
muligheder for at udvikle regler om forbud mod udnyttelse af genetiske ressourcer, der er tilegnet
eller udført i modstrid med klare adgangsregler i oprindelseslandet. Endelig dansk stillingtagen vil
afhænge af den konkrete udarbejdelse af retsakter om adgang til genetiske ressourcer og
udbyttedeling og tilhørende samfundsøkonomiske analyse, samt at der anvendes
omkostningseffektive virkemidler. Fællesskabet har tiltrådt FAO’s internationale traktat for
plantegenetiske ressourcer til brug for fødevarer og landbrug. Implementeringen af traktaten er
påbegyndt og vil være et væsentligt skridt i sikringen af bæredygtig anvendelse af disse
plantegenetiske ressourcer samt rimelig og retfærdig udbyttedeling.
Danmark kan støtte, at Kommissionen i implementeringen af sin meddelelse lægger større vægt på
mainstreaming af biodiversitet i sin udviklingspolitik og går ind i en konstruktiv dialog med
udviklingslandene om, hvorfor og hvordan biodiversitet bedst prioriteres i deres nationale
udviklingsplanlægning og affødte nationale budgetter. Danmark kan endvidere støtte, at strategiske
miljøvurderinger mere udstrakt og konsekvent anvendes i programlægningen. Danmark kan
derimod ikke støtte oprettelse af en EU-fond med øremærkede bidrag til biodiversitetsprojekter. Det
er dansk opfattelse, at administrationen af særlige fonde med øremærkede bidrag ofte går imod god
bistandsadministration med oprettelse af parallelle processer, der vanskeliggør harmonisering,
koordinering og respekt for udviklingslandenes administrationer og budgetlægning.
Danmark støtter intentionen om at styrke EU-beslutningsprocessen i relation til biodiversitet, og
støtter i den forbindelse en snarlig afklaring af Biodiversitetsekspertgruppens rolle.
Danmark støtter generelt rådskonklusionerne.
43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
331185_0044.png
Punkt 5: Kommissionens forslag til Rådets beslutning om midlertidigt forbud mod brug og
salg i Østrig af genetisk modificeret majs (Zea mays L. linje MON810) i medfør af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF.
Kom(2006)509
og
Kommissionens forslag til Rådets beslutning om midlertidigt forbud mod brug og salg i
Østrig af genetisk modificeret majs (Zea mays L. linje T25) i medfør af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2001/18/EF.
Kom(2006)510
Resumé
I Kommissionens forslag til Rådsbeslutning pålægges Østrig at ophæve et midlertidigt forbud mod
to genmodificerede majslinier, hvor Østrig har anvendt beskyttelsesklausulen jf. dir 2001/18/EF,
art 23. Tilsvarende forslag er tidligere blevet fremsat af Kommissionen men blev forkastet af Rådet
den 24. juni 2005 med kvalificeret flertal. Danmark var del af flertallet.
Kommissionen har nu genfremsat forslagene. De nye oplysninger, der i den forbindelse er
fremkommet fra Østrig kan fortsat ikke fagligt begrunde Østrigs anvendelse af beskyttelses-
klausulen i forhold til de to majs-linier.
Imidlertid er der fortsat tvivl om, hvorvidt Kommissionen har behandlet sagen korrekt på grund af
uklare overgangsregler mellem det gamle udsætningsdirektiv (90/220/EØF) og det nye direktiv
(2001/18/EF).
1. Status
Kommissionen sendte den 9. oktober 2006 de ovennævnte 2 forslag til Rådet.
Forslaget er fremsat under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF om
udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv
90/220/EF, særlig art. 23, stk. 2.
I forslagene pålægges Østrig at ophæve et midlertidigt forbud mod to genmodificerede majslinier,
hvor Østrig har anvendt beskyttelsesklausulen jf. dir 2001/18/EF, art 23
Forslag til Rådets beslutning om midlertidigt østrigsk forbud mod de to majs-linier har tidligere
været fremsat af Kommissionen.
Grundnotat herom blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 25. november 2004.
Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. juni 2005 til forhandlingsoplæg.
Forslagene var på dagsordenen for Rådet(miljø) den 24. juni 2005. Danmark stemte imod
forslagene. Forslagene blev forkastet af Rådet.
44
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det forventes, at forslagene kommer på dagsordenen for Rådet (miljø) den 18. december 2006.
Forslagene skal ikke behandles af Europa-Parlamentet.
2. Formål og indhold
Formålene med forslagene er, at Rådet træffer beslutning om, at de foranstaltninger som Østrig har
truffet til at forbyde brug og salg af de to linier genetisk modificeret majs ikke kan begrundes efter
art. 23 i dir. 2001/18/EF og at Østrig skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme
denne beslutning; dvs. ophæve forbudene.
De genetisk modificerede linier Zea mays L. linie MON 810 og linje T25 er ved Kommissionens
beslutning i medfør af del C i direktiv 90/220/EØF blevet godkendt til markedsføring og de franske
myndigheder har givet tilladelse til markedsføring af disse linier.
I overensstemmelse med art. 16 i dir. 90/220/EØF underrettede Østrig efterfølgende Kommissionen
om sin beslutning om midlertidigt at forbyde markedsføringen af de to linier og angav årsagerne
hertil.
Dir. 90/220/EØF blev ophævet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF om
udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og i januar 2004 anmodede Kommissionen
Østrig om i lyset af den nye lov ramme at tage sin beskyttelsesklausul op til overvejelse og i givet
fald at forny anmeldelsen i medfør af dir. 2001/18/EF.
I overensstemmelse med art. 23 i dir 2001/18/EF forelagde Østrig Kommissionen yderligere
supplerende oplysninger til støtte for den allerede trufne beskyttelsesklausulforanstaltning.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsorganisation (EFSA), der blev hørt i overensstemmelse med
art 28, stk.1 i dir. 2001/18/EF, konkluderede i sin udtalelse af 8. juli 2004 at de af Østrig forelagte
oplysninger ikke indeholdt nyt videnskabeligt materiale, der kunne berettige et forbud i Østrig mod
de to majs-linier.
Et udkast til en kommissionsbeslutning om at pålægge Østrig at tilbagekalde sin nationale
beskyttelsesklausul blev derfor forelagt til udtalelse i udvalget i art. 30 i dir. 2001/18/EF, men
udvalget afgav ikke udtalelse, hvorfor Kommissionen i henhold til art. 5, stk. 4 i afgørelse
199/468/EF skal forelægge beslutningsforslaget for Rådet.
På sit møde den 24. juni 2005 tilkendegav Rådet(miljø), at det med kvalificeret flertal modsatte
Kommissionens forslag. Rådet opfordrede dog Kommissionen i en erklæring til at indhente
yderligere oplysninger om de pågældende genetisk modificerede organismer og gøre sig yderligere
overvejelser om de østrigske forholdsreglers berettigelse.
Efter at have undersøgt det af Østrig forelagte nye materiale vurderede EFSA i en udtalelse af 29.
marts 2006 at der ingen grund var til at tro, at fortsat markedsføring af de to majs-linier kunne skade
menneskers og dyrs sundhed eller miljøet.
45
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
331185_0046.png
Under hensyntagen til Rådets erklæring af 24. juni 2005 og efter at have hørt EFSA mener
Kommissionen ikke at forslagene bør ændre og genforelægger derfor Rådet sine forslag.
3. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
4. Konsekvenser for Danmark
Forslagene har ingen lovgivningsmæssige, økonomiske eller erhvervsadministrative konsekvenser
for Danmark.
Forslagenes påvirker ikke beskyttelsesniveauet i Danmark.
5. Høring
Forslagene er blevet forelagt Danmarks Miljøundersøgelser, Plantedirektoratet og Danmarks
Fødevareforskning.
Vedr. de to tidligere forslag til rådsbeslutning udtalte Danmarks Miljøundersøgelser,
Plantedirektoratet og Danmarks Fødevareforskning enstemmigt, at de støttede EU’s videnskabelige
kommitter og Den Europæiske Fødevareautoritet i, at der ikke i nogen af sagerne er præsenteret nye
videnskabelige resultater, der giver anledning til revurdering af de risikovurderinger, der førte til
godkendelse af GMO-produkterne i EU.
De genfremsatte forslagene er igen blevet forelagt de tre institutioner med henblik på en afklaring
af, om de oplysninger, som Østrig efterfølgende har meddelt Kommissionen giver anledning til en
ændret vurdering af berettigelsen af Østrigs anvendelse af beskyttelsesklausuler.
Danmarks Miljøundersøgelser, Plantedirektoratet og Danmarks Fødevareforskning har meddelt, at
de af Østrig nu fremførte argumenter og oplysninger vedr. miljømæssige risici ved MON810 og
T25-majs ikke giver anledning til ændringer i de tre institutioners tidligere fremsendte vurderinger
af majsplanterne.
Sagen har været drøftet i EU-specialudvalget for miljøspørgsmål på møde den 29. november 2006,
hvor følgende bemærkning fremkom:
Greenpeace oplyste, at organisationen støtter oplægget om at stemme imod Kommissionens forslag,
men finder at Danmark bør stemme nej til forslagene med den begrundelse, at der knytter sig en
række konkrete problemer til de to GMO’er.
6. Forhandlingssituationen
Forslagene har endnu ikke været drøftet blandt medlemslandene.
7. Regeringens foreløbige generelle holdning.
46
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
På rådsmødet den 24. juni 2006 stemte Danmark imod de to forslag til Kommissionsbeslutning om
Østrigs brug af beskyttelsesklausulen i forhold til majslinierne MON810 og T25.
Danmarks stillingtagen var begrundet i, at det nye udsætningsdirektiv (2001/18/EF) ikke indeholdt
overgangsbestemmelser, der angiver hvorledes fællesskabet skal forholde sig til sager under det
gamle udsætningsdirektiv, hvorefter Østrig har påberåbt sig den daværende sikkerhedsklausul i art.
16. Det vurderedes fra dansk side, at det var uklart om Kommissionens fremgangsmåde i
forbindelse med overførslen af sagerne fra det gamle udsætningsdirektiv til det nye var korrekt.
Da Kommissionen har valgt at genfremsætte sine forslag til rådsbeslutning uændret er der således
ikke grundlag for en ændret dansk holdning, og Danmark bør fortsat stemme imod forslagene.
47