Europaudvalget 2006-07
S 1633
Offentligt
334827_0001.png
FOLKETINGET
Den 19. december 2006
Spørgsmål nr. S 1633
SPØRGSMÅL
til
skriftlig besvarelse
Til integrationsministeren den 19. december 2006 af:
Morten Østergaard (RV):
»Vil ministeren kommentere Integrationsministeriets bemærkninger om usik-
kerheden ved fortolkningen af rækkevidden af Singh- og Akrich-dommene i re-
lation til studerende og restgruppen, og vil ministeren herunder oplyse, hvem
der tog initiativ til praksisændringen i 2004, samt hvem der konkluderede, at
praksisændringen skete »på sikker grund«, når Integrationsministeriet ikke var
sikker på rækkevidden af dommene?«
(Spm. nr. S 1633).
Begrundelse
Det fremgår af ministerens besvarelse på UUI alm. del - spm. 41 at:
»Det kan efter Integrationsministeriets opfattelse ikke med sikkerhed afgøres,
om de principper, der følger af Singh- og Akrich-dommene for så vidt angår
adgangen til at påberåbe sig rettigheder efter EU-rettens regler om fri bevæge-
lighed ved tilbagevenden til EU-oprindelseslandet, kan antages alene at omfatte
tilfælde, hvor der er tale om udnyttelse af retten til fri bevægelighed for arbejds-
tagere, selvstændige erhvervsdrivende og eventuelt tjenesteydere, eller også
omfatter tilfælde, hvor der er tale om udnyttelse af retten til fri bevægelighed
som følge af unionsborgerskabet, jf. EF-traktatens artikel 18. Det kan på den
baggrund efter Integrationsministeriets opfattelse ikke med sikkerhed afgøres,
om EF-domstolen ved en eventuel sag for domstolen vil komme frem til, at også
studerende (pensionister) og restgruppen vil være omfattet af Singh- og Akrich-
dommenes principper«, jf. Udkast - Notat om betydningen af Singh- og Akrich-
dommene i forhold til danske statsborgeres ret til at opnå ægtefællesammenfø-
ring her i landet af 10. september 2006, s. 8, afsnit 4-5.
Spørgsmålet er stillet i henhold til forretningsordenens § 20. Spørgeren udbeder
sig skriftligt svar, der bedes tilstillet Folketingets Lovsekretariat i 80 eksempla-
rer. I svaret bedes anført spørgsmålets nummer.
Svaret bedes endvidere sendt elektronisk til spørgeren på e-post-adressen
[email protected],
[email protected] og til
Lovsekretariatet
[email protected].
Til
integrationsministeren