Jamen jeg synes da, det er herligt at opleve, at når hr. Rune Lund opdager, at jeg ikke vil gøre, som hr. Rune Lund vil, så skal jeg gøre, som hr. Søren Espersen vil.
Jeg vil godt gøre, som jeg selv vil. Og det, jeg selv vil, er under de bilaterale samtaler med amerikanerne præcis at påpege de ting, som hr. Rune Lund fair har refereret mig for at sige fra vores første debat.
Jeg startede også vores første debat med at sige, at det kan se ud til, at der er mangler i lovgivningen, når USA forbeholder sig ret til fortsat at anvende hemmelige fængsler, når lovpakken ikke garanterer, at der faktisk vil ske retsforfølgning af alle terrormistænkte, og når tærsklen for lovlig afhøringsteknik for militæret nu er klar, men at dette ikke helt er tilfældet for CIA's vedkommende, hvilket stiller helt særlige krav til Kongressens tilsyn med CIA. Men det er jo altså også det, Kongressen har fået ny myndighed til. Og der kan Bush heller ikke i al hemmelighed komme med en accept af forhørsmetoder, når de skal godkendes af Kongressens udvalg. Og så fastholder jeg også, at der kan sættes store spørgsmålstegn ved bevisernes lødighed, når visse beviser frembragt ved tvang fortsat kan anvendes. For de kan efter vores opfattelse ikke anvendes i en retssag.
Men så vil jeg understrege de positive elementer over for amerikanerne. Når man nu etablerer sit system til retsforfølgning af terrormistænkte, vil jeg bede om, og det har hr. Rune Lund jo efterlyst, at den såkaldte McCain-amendment i relation til et klart forbud mod anvendelse af tortur bekræftes, så USA hermed lever op til sine internationale forpligtelser - det må hr. Rune Lund jo være glad for - og om, at der ikke længere er nogen, der er tilbageholdt i hemmelige fængsler - det må hr. Rune Lund jo også være glad for - og om, at lovpakken, hvis den gennemføres rigtigt, er udtryk for amerikansk bekendelse til de grundlæggende demokratiske værdier - og det må hr. Rune Lund da være meget glad for.
Hermed sluttede spørgsmålet.