Europaudvalget 2006-07
S 3380
Offentligt
354692_0001.png
FOLKETINGET
Den 8. marts 2007
Spørgsmål nr. S 3380
SPØRGSMÅL
til
skriftlig besvarelse
Til udenrigsministeren den 8. marts 2007 af:
Morten Messerschmidt (DF):
»Er udenrigsministeren enig i, at man ikke kan betragte det som en ny juridisk
afgørelse, når terrorlisterne halvårligt bekræftes, idet det – ifølge udenrigsmini-
sterens udsagn på det åbne samråd 2. marts 2007 – kræver enighed at foretage
ændringer?«
(Spm. nr. S 3380).
Begrundelse
Når der kræves enighed for at ændre en beslutning, må det indebære, at der er
tale om en tidligere, enstemmig beslutning, og at der foreligger en aftale om
kun at foretage ændringer ved enstemmighed. Hvis de halvårlige beslutninger
derimod skulle betragtes som nye afgørelser, måtte enhver udenrigsminister
hvert halve år kunne nedlægge veto. Det har udenrigsministeren på ovennævn-
te samråd afvist. Da det således kræver, at alle er enige, førend man kan ændre
terrorlisterne, må disse halvårlige beslutningsrunder i udenrigsministerkredsen
betragtes som ændringer af eksisterende retsakter. Det forventes, at udenrigs-
ministeren er enig heri.
Spørgsmålet er stillet i henhold til forretningsordenens § 20. Spørgeren udbeder
sig skriftligt svar, der bedes tilstillet Folketingets Lovsekretariat i 80 eksempla-
rer. I svaret bedes anført spørgsmålets nummer.
Svaret bedes endvidere sendt elektronisk til Lovsekretariatet på [email protected].
Til
udenrigsministeren