Europaudvalget 2006-07
S 540
Offentligt
316407_0001.png
FOLKETINGET
Den 1. november 2006
Spørgsmål nr. S 540
SPØRGSMÅL
til
skriftlig besvarelse
Til statsministeren den 1. november 2006 af:
Morten Messerschmidt (DF):
»Er statsministeren enig i de bekymringer ved optagelse af Rumænien og
Bulgarien i EU, som både EU-Kommissionens udsendte og Venstrefolk
udtrykker, herunder på baggrund af de store problemer med mafiakriminalitet
og kvindehandel i Rumænien og Bulgarien?«
(Spm. nr. S 540).
Begrundelse
I forhold til Ritzautelegram »291255:EU/KVINDEHANDEL« af 29. oktober 2006
er det glædeligt at se, at i hvert fald nogen i Venstre deler de bekymringer, som
Dansk Folkeparti gentagne gange har udtrykt over optagelsen af Bulgarien og
Rumænien i EU. Kommissionens egen udsendte, Klaus Jansen, har flere gange
peget på, at der er store problemer med mafiakriminalitet og kvindehandel i de
to lande, og at situationen især i Bulgarien er ude af kontrol.
Spørgeren har længe været meget bekymret for, at det ikke bliver muligt at
inddæmme grænseoverskridende kriminalitet som eksempelvis kvindehandel,
så længe antallet af medlemslande i EU stiger så ukontrolleret.
Især nu, hvor kritikken også rejses internt i partiet Venstre, bedes
statsministeren tage stilling til denne problematik. Statsministeren jo også er
formand for Venstre.
Spørgsmålet er stillet i henhold til forretningsordenens § 20. Spørgeren udbeder
sig skriftligt svar, der bedes tilstillet Folketingets Lovsekretariat i 80 eksempla-
rer. I svaret bedes anført spørgsmålets nummer.
Svaret bedes endvidere sendt elektronisk til spørgeren på e-post-adressen
[email protected]
og til Lovsekretariatet på [email protected].
Til
statsministeren