Til

Folketingets Lovsekretariat

 

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål S 1608 indleveret af Morten Homann (SF).

 

 

 

Kristian Jensen

 

                                                                  /Lise Bo Nielsen


Spørgsmål: Vil ministeren i forlængelse af sin besvarelse af spørgsmålene 50-53 (alm. del) fra Folketingets Skatteudvalg oplyse, om statens repræsentant Kammeradvokaten for Vestre Landsret har refereret gældende praksis forkert, f.eks. det i dommen anførte: »at en skatteyder ikke på samme tid kan have to ejendomme, der tjener til bolig for ham«?

 

Svar:  Skatteministeriet har oplyst, at Vestre Landsrets referat i dommen af Kammeradvokatens procedure under den mundtlige domsforhandling, herunder det citerede afsnit i spørgsmålet, vedrører Kammeradvokatens bemærkninger til lovgrundlaget (lovfortolkning, lovens ordlyd, lovmotiver i Folketingstidende mv.) og ikke, om der forelå en fast administrativ praksis.

Som oplyst i mit svar på spørgsmål 50 gjorde skatteyderen for Højesteret som noget nyt gældende, at der forelå en fast administrativ praksis. Som det videre fremgår af svaret, omtales i Niels Winther-Sørensens artikel i TfS 2006,700 en række ikke-offentliggjorte afgørelser, som ministeriet ikke havde haft kendskab til, da sagerne oprindeligt blev indbragt. Disse afgørelser havde Kammeradvokaten heller ikke kendskab til.