Folketingets Lovsekretariat

Christiansborg

1240  København K

Dato 16. januar 2007

J nr.  003-810               

  

 

Folketingsmedlem Peter Skaarup (DF) har den 22. december 2006 stillet følgende spørgsmål nr. S 1673, som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål nr. S 1673:

 

"Finder ministeren det acceptabelt, at det er muligt at få udstedt førerbevis til en hyrevogn af et givet lokalt hyrevognsnævn på trods af, at man som ansøger har påtegninger på sin straffeattest for voldudøvelse og/eller seksuelle krænkelser? "

Svar:

 

Det er et fundamentalt princip i dansk retspleje, at personer, der har udstået en straf, ikke skal udsættes for andre sanktioner end dem, der følger af dommen.  

Personer, der tidligere er blevet dømt for strafbare forhold, kan derfor som udgangspunkt ikke udelukkes fra virksomhed, som kræver særlig autorisation eller godkendelse.

I visse erhverv – og det gælder bl.a. taxierhvervet – er det imidlertid muligt at udelukke personer fra erhvervet, hvis de tidligere er blevet dømt for strafbare forhold, og der vurderes at være risiko for, at de vil misbruge beskæftigelsen til at udføre ny kriminalitet.

Der er således en bestemmelse i taxiloven, der giver myndighederne mulighed for at nægte at godkende personer som taxichauffører, hvis de er dømt for strafbare forhold, og hvor der vurderes at være nærliggende fare for misbrug af virksomheden som taxichauffør. Ud fra tilsvarende overvejelser er det muligt at inddrage godkendelser af chauffører, som er blevet dømt for strafbare forhold.

Taxichauffører, der på baggrund af strafbare forhold, har fået afslag, kan anke afgørelsen til domstolene.

Storkøbenhavns Taxinævn, der skønsmæssigt administrerer godt halvdelen af taxierhvervet i Danmark, har oplyst, at adgangen til at nægte at godkende ansøgere som taxichauffører benyttes ca. 5 til 10 gange årligt. Der er i disse tilfælde tale om personer, som er dømt for meget alvorlige forhold, f.eks. trusler om vold, vold, drabsforsøg eller drab. Storkøbenhavns Taxinævn har også oplyst, at de vurderer, at muligheden for at give afslag til personer, der er dømt for alvorlige strafbare handlinger, har en stor præventiv effekt i forhold til at søge ind i erhvervet. Dette udelukker imidlertid ikke, at personer, som tidligere er blevet dømt for meget alvorlige forhold, f.eks. vold eller for seksuelle krænkelser, kan være blevet godkendt som taxichauffører.

Jeg har imidlertid tillid til, at myndighederne, der administrerer loven, gør dette i overensstemmelse med hensigten med loven. Det indebærer bl.a., at der – før en person med en kriminelt belastet fortid har fået godkendelse som taxichauffør – er blevet udført en grundig sagsbehandling, hvor der er taget hensyn til alle relevante forhold, herunder hensyn til kundernes sikkerhed samt mulighederne for at resocialisere tidligere straffede personer.

Netop muligheden for at få et arbejde og dermed adgang til at opnå normale dagligdagsrelationer er efter min opfattelse et afgørende udgangspunkt for at personer, som tidligere har været i konflikt med loven, kan resocialiseres og således komme til at leve et normalt liv som fuldgyldige medlemmer af samfundet.

Jeg mener på den baggrund ikke, at der er grundlag for at ændre taxiloven på dette område.

 

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen