Europaudvalget 2006-07
S 22
Offentligt
311885_0001.png
Justitsministeriet
Lovafdelingen
Kontor:
Sagsnr.:
Dok.:
Formueretskontoret
2006-790-0283
CST40269
Besvarelse af spørgsmål nr. S 22 fra medlem af Folketinget Morten Messerschmidt (DF).
Spørgsmål:
”Vil ministeren oplyse, hvilken retstilling EFTA-landene har i forhold til kon-
ventionen om lovvalg i kontraktsforhold (Rom I), samt hvilken stilling de vil
have efter vedtagelsen af forordningen om lovvalgsregler for forpligtelser uden
for kontaktsforhold (Rom II)?”
Svar:
Rom-konventionen af 1980 om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser, er
indgået mellem de daværende EU-medlemsstater i 1980 og efterfølgende tiltrådt af de nye EU-
medlemsstater. Konventionen er gennemført i dansk ret ved lov nr. 188 af 9. maj 1984.
Kommissionen har fremsat et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om lovvalgs-
regler for kontraktretlige forpligtelser (”Rom I”) (KOM (2005) 650 endelig). Forslaget har til
formål at erstatte Rom-konventionen af 1980 med en forordning og stiller samtidig en række
forslag om ændring af Rom-konventionens bestemmelser. Der henvises til Justitsministeriets
grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 27. juni 2006.
EFTA-staterne (Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz) er ikke kontraherende parter i Rom-
konventionen af 1980.
Kommissionen har endvidere fremsat et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontraktforhold (”Rom II”) (KOM (2003) 427 ende-
lig, som ændret ved KOM (2006) 83 endelig). Forslaget, der senest er beskrevet i samlenotat
oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (konkurrenceevne) den 25. septem-
ber 2006, omfatter bestemmelser om lovvalgsregler, som ikke er omfattet af Rom-konventionen.
På rådsmødet vedtog Rådet fælles holdning om forslaget, og forslaget er nu sendt til 2. behand-
ling i Europa-Parlamentet.
Det bemærkes, at retsgrundlaget for begge forordningsforslag er EF-traktatens artikel 61, litra c,
jf. artikel 65. I henhold til artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling (forbeholdet vedrørende
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
retlige og indre anliggender) deltager Danmark derfor ikke i en kommende vedtagelse af de fore-
liggende forordningsforslag, der således ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i
Danmark.
Forordningsforslaget om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontraktforhold (”Rom II”) er,
som det fremgår ovenfor, endnu ikke vedtaget, men det kan oplyses, at det fremgår af det nuvæ-
rende udkast, at det er hensigten, at forordningen skal gælde umiddelbart i alle medlemsstater
med undtagelse af Danmark.
-
2
-