Spm. nr. S 2376

16) Til statsministeren af:
Anne Grete Holmsgaard (SF):
Vil statsministeren arbejde målrettet for, at Det Europæiske Råd forpligter sig til en 30-procents-reduktion af CO₂-udslippet i 2020?

Om ganske få uger skal Det Europæiske Råd, hvor statsministeren jo sidder med, tage stilling til, hvilket niveau EU skal lægge sig på for reduktion af drivhusgasser i 2020.
     Indtil videre er det lykkedes statsministeren at holde sig fuldstændig tavs om det. Derfor spørgsmålet, som naturligvis går på, om ministeren vil arbejde målrettet for, at EU beslutter sig for en 30-procents-reduktion, som er det niveau, Europa-Kommissionen selv vurderer der skal til, hvis man skal overholde sine egne beslutninger om at holde sig under 2 graders opvarmning i det her århundrede.

Jeg har jo allerede svaret på det en gang, nemlig sidste onsdag, hvor spørgsmålet også var oppe, så jeg gentager bare, hvad jeg svarede dengang, nemlig at regeringen er enig i Kommissionens opfattelse af, at vi skal tilstræbe en reduktion af drivhusgasser på 30 pct. i 2020 i forhold til 1990-niveauet som led i en global aftale. Det svarede jeg i sidste uge, og det gentager jeg gerne i dag.

Nu er der jo forskel på at arbejde målrettet og på at tilstræbe, så jeg vil gerne vide, hvad den danske regering og dens repræsentanter har gjort for at gøre det klart, at Danmark rent faktisk ønsker en 30-procents-reduktion, og at det ikke bare er sådan noget med at sige: Nå ja, hvis der er andre, der ønsker det her, så kan det da godt være, at vi i sidste ende går med.

Jeg tror faktisk ikke, at der er nogen i EU-kredsen, der er det mindste i tvivl om, at Danmark hører til de allermest ambitiøse lande, når det gælder energi- og klimamål. Vi er faktisk det land, der har præsenteret den mest ambitiøse energiplan, som er sendt til Europa-Kommissionen, og som jeg også i meget vid udstrækning ser afspejlet i Europa-Kommissionens nylig offentliggjorte energiudspil.
     Vi arbejder selvfølgelig frem mod topmødet den 8.-9. marts med henblik på at få truffet ambitiøse beslutninger, også når det gælder reduktionen af drivhusgasser.

Det var sådan set ikke det, jeg spurgte om. Jeg spurgte om, hvad Danmark har gjort aktivt. Hvilket mandat har de danske repræsentanter haft i de forhandlinger, der foregår nu og har foregået i nogle måneder om niveauet for reduktion af drivhusgasser? Har de danske repræsentanter fået et mandat, der lød: Danmark går målrettet og aktivt efter en 30-procents-reduktion, eller har de bare fået sådan et mandat om, at nu lytter vi til de andre? Har de fået et mandat, der lyder: Danmark går målrettet efter en 30-procents-reduktion, og er statsministeren enig i, at det er det nødvendige, hvis man skal leve op til at holde den globale opvarmning under de
2 grader, hvilket Det Europæiske Råd selv har tilsluttet sig?

Helt ærligt forstår jeg slet ikke, hvad det egentlig er, fru Anne Grete Holmsgaard er så - hvad skal vi sige - misfornøjet med. Kommissionen er også på det her punkt kommet med et glimrende og ambitiøst udspil om at få en global aftale. Jeg synes også, det er vigtigt at understrege, at det netop skal være en global aftale, som vi får de store udledere af drivhusgasser med i. Ellers er det hele jo stort set meningsløst. Ganske vist står EU for en væsentlig del af udledningen, men dog globalt set egentlig ikke så meget. Så skal det virkelig virke på det globale miljø og klima, er vi nødt til at have de store udledere med.
     Det er den ambition, vi støtter, og det er lykkedes at få Kommissionen til at komme med det udspil. Hvad er fru Anne Grete Holmsgaard egentlig så misfornøjet med, når det nu ligger som et godt oplæg? Vi vil selvfølgelig lægge os i selen for, at vi så også får det gennemført eller så tæt som muligt på det. Jeg ved jo ikke, hvordan holdningen vil være bordet rundt, men fru Anne Grete Holmsgaard behøver ikke tvivle på, at vi vil gøre, hvad vi kan, for at støtte Kommissionen.

Fru Holmsgaard for et sidste spørgsmål.

Nu siger statsministeren i virkeligheden flere ting. Han siger, det er glimrende, hvad Kommissionen er kommet med. Det, Kommissionen kom med, var jo ikke 30 pct., som de selv siger er det nødvendige, men minimum 20 pct., og så kan man gå op til 30 pct. Det er jo en vidunderlig måde at gå til en forhandling på at sige: Jah, vi vil have 20 pct., og hvis der er nogen, der vil være med, så vil vi godt have 30 pct.
     Det her skyldes jo bl.a., at der var for få lande, der klart markerede, at man ønskede 30 pct., og der har jeg ikke hørt Danmarks stemme overhovedet. Det kan jeg ikke forstå anderledes, end at Danmark ikke på noget tidspunkt i det her forløb har sagt klart: Det er nødvendigt med 30 pct. Så nu vil jeg gerne have at vide: Hvad er det, statsministeren mener? Er det 30 pct., der er nødvendigt, eller kan man nøjes med 20 pct. og skubbe byrden foran sig?

Jeg støtter Kommissionens udspil, som jo meget præcist siger, at det som led i en global aftale er 30 pct., men at EU under alle omstændigheder vil forpligte sig til 20 pct. Det synes jeg er det rigtige. Man kan selvfølgelig også plante sine ben så langt oppe i den blå luft, at det ingen mening har. Det har jo, jeg vil ikke sige ingen mening, men det har i hvert fald en begrænset betydning for det globale miljø, hvis EU går alene.
     Det, det drejer sig om, er at lægge kræfter i at få en global aftale, og jeg tror da også, fru Anne Grete Holmsgaard må give mig ret i, at vi skal prøve at få USA og Japan og andre store industrilande og Kina og Indien, andre lande på vej frem, med. Det gælder da om at få dem med i en global aftale, for ellers har det jo kun i hvert fald begrænset virkning på det globale miljø. Derfor støtter vi Kommissionens udspil.

Hermed sluttede spørgsmålet.