Spm. nr. S 2548

3) Til miljøministeren af:
Per Clausen (EL):
»Mener ministeren, at regeringens udspil til en energiplan er et tilfredsstillende svar på de udfordringer i form af klimaforandringer, som beskrives i FN's klimapanels fjerde hovedrapport?«

Nu behøver miljøministeren sådan set ikke at bruge meget energi på at overbevise mig om, at det kan være svært at komme igennem med de nødvendige beslutninger i EU, og at det kræver hårdt arbejde på alle planer. Det er jeg helt med på. Men det, som jeg godt vil ind på nu, er Danmarks energipolitik eller rettere sagt regeringens energiplan, for lever den nu op til de her meget ambitiøse målsætninger?
     Hvis man kigger på energispareplanen, som vel betyder, at vi skal have nogenlunde samme energiforbrug i 2025, som vi har i dag, og at vi skal reducere forbruget af de fossile brændstoffer med ca. 15 procent, kan man se, at det vel bare betyder, at vi i år 2025 vil leve op til 30-procents-målet for CO₂-reduktion. Så kunne jeg godt tænke mig at vide: Mener ministeren, at det er en tilfredsstillende målsætning at have?

Lige for at runde det med EU af vil jeg sige, at hr. Per Clausen jo er modstander af det europæiske samarbejde, og jeg er tilhænger. Jeg ved godt, at det somme tider kan være bøvlet og kræve kampe at få tingene til at bevæge sig i den rigtige retning. Til gengæld er jeg - i modsætning til hr. Per Clausen - også fuldstændig overbevist om, at når vi så rykker, er det altså 27 lande, der rykker fremad, og er der noget sted, hvor det er vigtigt, så er det på klimaområdet.
     Jeg mener sådan set, at klimaområdet er et godt eksempel på, at EU kan tage globalt lederskab. Jeg mener til gengæld ikke, der er andre, der kan gøre det, og jeg mener sådan set, at hvis ikke hr. Per Clausen kan finde andre grunde til at være tilhænger af EU, så er klimasagen sådan set et godt eksempel på, hvad det er, EU kan, når man rykker frem samlet.
     Med hensyn til den danske regerings holdning må man sige, at der som sagt er fremlagt en energipolitisk handlingsplan. Det står fuldstændig klart, at vi skal reducere anvendelsen af fossile brændsler. Det står fuldstændig klart, at vi øger målsætningen for, hvor meget vi skal øge energieffektiviteten i det danske samfund.
     Vi siger altså: Minimum 30 pct. vedvarende energi, og det er en meget, meget stor satsning. Derudover fordobler vi budgetterne til miljøteknologi, energiteknologisk forskning og demonstrationsprojekter osv. Vi sætter også nogle mål for biobrændstoffer, og det bliver jo også understøttet af yderligere forskning. Så skal vi jo altså også huske, at vi lige har en national allokeringsplan, som det hedder, på CO₂-området i høring, som totalt vil reducere det danske CO₂-udslip med yderligere 13 mio. t i perioden 2008-2012.
     Jeg synes sådan set, der er en række ganske markante initiativer i gang.

Nu kan man jo vælge at opridse en række initiativer og sige, at det er mange, og sammenlignet med, hvad regeringen har gjort indtil nu, er det vel mange. Men det spørgsmål, der står tilbage, er: Hvad er i grunden regeringens ambition for reduktion af det danske CO₂-udslip i 2020 og i 2025? For det er jo det, energipolitikken handler om. Det er, hvordan vi når frem til at begrænse CO₂-udslippet og på den måde yde vores bidrag til, at klimaproblemerne ikke bliver værre, end de ellers ville blive.

Danmark hører foreløbig til blandt de lande i verden, der har reduceret CO₂-udslippet allermest. Når vi tager den nationale allokeringsplan med, vil Danmark i 2012 have reduceret med 21 pct.

Det er der kun to andre lande i verden, der matcher: Tyskland
- der som bekendt har lidt lettere ved det, på grund af at 1990 er det år, det måles i forhold til, hvor det jo var lidt nemmere, eftersom Tyskland havde hele det gamle Østtyskland at tage af og modernisere i forhold til - og Luxembourg, som har påtaget sig en forpligtelse på 28 pct. Danmark er i front.

     Oven i det kommer så de mange initiativer, jeg har nævnt her, hvor det er klart, at f.eks. en vedvarende energi-procent på minimum 30 pct. jo i sig selv yderligere vil bidrage til, at vi reducerer CO₂-udslippet. Nogle af de EU-initiativer, som jeg nævnte under det tidligere spørgsmål, vil jo også gøre det, bl.a stramningerne i forbindelse med biler og i forbindelse med luftfart; de vil jo også gå ind og påvirke de danske udledningstal og dermed også bidrage til, at vi kan reducere endnu mere.
      Nu kan jeg se, at den røde lampe lyser. Men jeg tror altså, at når vi i EU i næste led kommer til at snakke om, hvordan vi så skal fordele det her reduktionsmål på 20/30 pct., kommer Danmark da også til at være blandt dem, der skal trække noget af læsset. Vi skal så bare huske, at vi altså foreløbig allerede har leveret 21 pct. Det er der altså ikke mange lande i hele verden der kan matche.

Nej, og så kan vi jo måske endda være glade for hr. Svend Aukens tidligere bedrifter.
     Men det, jeg bare ville stille et spørgsmål til ministeren om, var: Skal jeg forstå ministerens svar sådan, at ministeren mener, at fordi vi har leveret meget indtil nu
i forhold til de andre, så kan vi rolig sætte tempoet ned i de kommende år? Eller er ministerens udgangspunkt, at tempoet
i hvert fald skal opretholdes, når det handler om CO₂-reduktioner frem til år 2020, sådan at vi kan nå det mål, som vi gerne ser at EU har i 2020? Eller er det sådan, at ministeren mener, at vi godt kan tage det roligt og så have en energiplan, hvor vi måske først når frem til den målsætning i 2025 - i den udstrækning man overhovedet kan beregne, hvilke konsekvenser regeringens energiplan vil have for CO₂-udslippet?

Nej, sådan skal hr. Per Clausen jo ikke forstå det, jeg siger. Der er heller ikke belæg i noget som helst af det, jeg har sagt her i dag, for, at den danske regering skulle sænke ambitionsniveauet - sådan set tværtimod.
     Jeg betragter det som en polemisk, politisk bemærkning fra hr. Per Clausen. Hr. Per Clausen kender godt ambitionsniveauet og ved, at der er ganske mange nye tiltag, og det er givet, at når man har reduceret med 21 pct. i 2012 og i øvrigt har en meget ambitiøs energiplan og en lang række andre initiativer, så er sandsynligheden for, at man i 2020 lander på den anden side af de 30 pct., jo ganske overordentlig stor.

Så er det fru Anne Grete Holmsgaard som medspørger.

Det er jo tankevækkende, at den energistrategi, der er fremlagt af regeringen, ikke har nogen målsætning om CO₂-reduktion i sig. Statsministeren har jo tidligere sagt, at Danmark skal være mere ambitiøs end det, vi går ind for i EU, og der er det jo så nu lykkedes gennem lidt hårdt arbejde at få Danmark til at gå ind for en CO₂-reduktion på 30 pct. i 2020.
     Så jeg vil godt høre, hvad ministeren selv har sloges for skulle være et af hendes bidrag til den danske energistrategi på CO₂-reduktionen? Har ministeren sloges for, at det skulle højere op, og hvilket tal er det i givet fald?

Jeg tror såmænd ikke, jeg skylder fru Anne Grete Holmsgaard at fortælle om, hvad det er for nogle diskussioner, der tages bag kulisserne i regeringen. Jeg synes, at når man siger, at man vil have en vedvarende energi-procent på minimum 30 pct.
i 2025, er det altså svært at tale sig væk fra, at det er ganske ambitiøst. Som jeg har sagt efterhånden nogle gange, er det, der ligger i den beslutning, jo også, at vi undervejs vil justere det; at kommer der ny viden, nye teknologier, bl.a. qua det, at vi jo altså går ind og fordobler forskningsbudgetterne til de her områder, ja, så kan tallet justeres; så kan det justeres opad.

Jamen det fjerner jo ikke det problem, der hedder, at der ikke er nogen eksplicit CO₂-målsætning i regeringens energistrategi.
     Er ministeren ikke enig med mig i, at det vil være ønskeligt, at der er sådan en, ikke kun til overordnet styring for de nationale forhandlinger, men også i forhold til de mange internationale forhandlinger, Danmark deltager i? Og er ministeren ikke enig i, at det i hvert fald bør være væsentlig højere end 30 pct., jævnfør det, statsministeren tidligere har sagt?

Jeg mener bare, at når fru Anne Grete Holmsgaard får lagt de tal sammen, de forskellige initiativer, som er i energistrategien, vil hun se, at der jo der også ligger et yderligere bidrag til at reducere CO₂-udledningerne. Det er simpelt hen logisk, at sådan er det. De tal kan man finde.
     De er komplicerede; beregningerne er komplicerede at lave. Men det er klart, at når man fordobler andelen af vedvarende energi i Danmark, mindsker man også CO₂-udslippet
i Danmark, og derfor er der selvfølgelig et meget klart link mellem bl.a. det VE-mål, bl.a. energieffektiviseringsmålet, bl.a. nogle af de hjemlige tiltag, som også skal diskuteres mere detaljeret under energistrategien, over til CO₂, nemlig allokeringsplanen og den hjemlige del af det, der skal udmøntes.

     Så jeg mener sådan set, at når man tager hele den pakke, er det ret elementær hovedregning at regne ud, at når vi når op omkring 2020, så er vi endt på den anden side af de 30 pct., fordi vi allerede nu har en fuldstændig konkret plan i høring for, hvordan vi ender på 21 pct. i 2012.

Så er det hr. Per Clausen for et afsluttende spørgsmål.

Nu er der jo mange, der forsøger at regne på regeringens energiplan. Siden i går skulle det vist være lidt nemmere, end det har været indtil nu, for nu skulle man kunne finde tallene på Transport- og Energiministeriets hjemmeside.
     Men når vi ligesom siger, at klimaproblemerne er en af de største udfordringer, vi står over for, er det så alligevel ikke bemærkelsesværdigt, at man så laver en energiplan i Danmark, som ikke har nogen CO₂-målsætning, og hvor i hvert fald nogle regner sig frem til, at hvis man gør det, der står i energiplanen, når man frem på, at man har reduceret CO₂-udslippet med 30 pct. i 2025, i en situation, hvor den danske regering siger, at EU bør have en målsætning om at nå op på 30 pct. i 2020? Og så er det godt, at ministeren nu siger, hvad hun forventer og tror og mener, og at hovedregning fører frem til sådan og sådan, men når man nu står her i 2021 og skal diskutere det - hvor det givetvis er to andre, der står her - og man henviser til det, så har man jo ikke noget at hænge det op på, for man vil jo kunne sige, at ministeren troede sådan og sådan, men ministeren troede forkert.

Jeg synes, at det her er sådan et eksempel på en fuldstændig futil debat. Det, der burde betyde noget for hr. Per Clausen og for fru Anne Grete Holmsgaard og for mig - sådan som det også gør det for energiministeren - er jo: Hvad er det, der sker i den virkelige verden? Hvad er det for tiltag, der bliver taget i den virkelige verden? Og det er der da ganske mange partier der har en mulighed for at præge, i og med at regeringen har indbudt til brede forhandlinger om energistrategien.
     Det, den danske energistrategi jo f.eks. ikke indregner, er nogle af de EU-tiltag, jeg også taler om, som jo også kommer til at have indflydelse på os. Det er f.eks. det, at man går ind og skærper bilstandarderne. Det står der ikke noget om i det danske energiudspil, fordi det er en EU-regulering. Det er det, som vi i miljøministerkredsen i går tog hul på med hensyn til at få skærpet reguleringen af flytrafikken, f.eks. med et kvotesystem for flytrafik i Europa allerede fra 2011. Sådan nogle ting indgår jo også og skal lægges til de tal, hr. Per Clausen mener at have regnet sig frem til.

Hermed sluttede spørgsmålet.

Tak til miljøministeren.
     Vi går videre med spørgsmål til transport- og energiministeren fra hr. Bjarne Laustsen. Hr. Bjarne Laustsen for at begrunde spørgsmålet.