Bilag til forsvarsministerens

skrivelse af 08 FEB. 2007

(S 2607)

 

 

 

Foreløbig besvarelse af spørgsmål S2607 stillet den 5. februar 2007 af folketingsmedlem Bjarne Laustsen (S).

Spørgsmål S 2607:

”Vil ministeren kommentere og redegøre for artiklerne ”Dansker stråmand for våben til Iran” og ”Made in Israel” i Jyllands-Posten den 4. februar 2007 vedrørende de fingerede salg af granater fra den danske virksomhed Wejra, der efter artiklens oplysninger reelt var produceret i Israel, og vil ministeren redegøre for, hvilken kontrol der foregik af denne virksomhed, når det var forbudt at sælge våben til krigsførende lande?”

Svar:

Kontrol med krigsmaterielproducerende virksomheder i Danmark hører under Justitsministeriets ressortområde. Som følge heraf er Justitsministeriet anmodet om at give bemærkninger til sagen. Endvidere er Udenrigsministeriet anmodet om at give bemærkninger til sagen.

 

Henset til at sagens akter ikke er umiddelbart tilgængelige, forventes et endeligt svar ikke at kunne gives inden for normalt svarfrist jf. Folketingets forretningsorden § 20. Når Justitsministeriets og Udenrigsministeriets bemærkninger til sagen er modtaget, vil et endeligt svar blive oversendt til spørgeren.