Europaudvalget 2006-07
S 2949
Offentligt
352620_0001.png
Justitsministeriet
Civil- og Politiafdelingen
Kontor:
Sagsnr.:
Dok.:
Det Internationale Kontor
2007-152-1004
JEE40804
Besvarelse af spørgsmål nr. S 2949 fra medlem af Folketinget Morten Messerschmidt (DF).
Spørgsmål:
”Hvilken betydning vil oprettelsen af en europæisk politienhed have for frem-
mede politimyndigheders mulighed for at udøve myndighed i Danmark?”
Svar:
Justitsministeriet går ud fra, at der med spørgsmålet sigtes til Kommissionens forslag til Rådets
afgørelse om oprettelse af en europæisk politienhed (Europol) (KOM(2006)817).
Med det pågældende forslag er der ikke lagt op til, at andre landes politimyndigheder eller Euro-
pol-ansatte skal have en adgang til at udøve (politi)myndighed i Danmark.
Ligesom det er tilfældet efter de nugældende regler for Europol, lægges der efter det fremlagte
forslag til rådsafgørelse op til, at Europol kan understøtte det enkelte medlemslands politimæssi-
ge indsats ved eksempelvis at deltage i såkaldte fælles efterforskningshold. Der er imidlertid som
nævnt ikke tale om at give Europol-ansatte adgang til at udøve (politi)myndighed i Danmark.