Folketingets Lovsekretariat

Christiansborg

1240  København K

Dato             8. marts 2007

J nr.             003-876

  

 

Folketingsmedlem Villy Søvndal (SF) har den 19. februar 2007 stillet mig følgende spørgsmål nr. S 2956, som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål nr. S 2956:

 

"Kan ministeren bekræfte, at der på foranledning af det amerikanske krigsskib USS WASP har været indført et midlertidigt flyveforbud over den danske hovedstad, og vil ministeren i bekræftende fald redegøre for, om der er fortilfælde, herunder hvornår, hvorfor og om der er faste procedurer samt hvilke omstændigheder der nødvendiggjorde det aktuelt, og hvilke konsekvenser det havde for dansk luftrum i øvrigt i perioden samt endelig redegøre for regeringens syn på dansk suverænitet?"

Svar:

 

Jeg har indhentet en udtalelse fra Statens Luftfartsvæsen (SLV), der oplyser, at der ikke var publiceret luftrumsrestriktioner i Københavnsområdet under det amerikanske hangarskib USS WASP’s besøg i København.

Flyvesikringstjenesten, Naviair har oplyst til SLV, at et enkelt luftfartøj - en helikopter, som fløj i luftrummet i umiddelbar nærhed af det amerikanske hangarskib USS WASP – af Naviair blev anmodet om at forlade det pÃ¥gældende omrÃ¥de pÃ¥ foranledning af en henvendelse fra politiet.  

SLV har herudover oplyst, at SLV efter luftfartslovgivningen og efter bemyndigelse fra Transport- og Energiministeriet kan etablere midlertidigt forbud mod civil luftfart over et bestemt omrÃ¥de pÃ¥ eget initiativ eller efter anmodning fra Flyvertaktisk kommando (FTK), Joint Rescue Coordination Center (JRCC) eller Rigspolitiet, nÃ¥r hensynet til den offentlige sikkerhed eller militære grunde kræver det.

Endvidere kan en kontrolcentral og en flyveinformationscentral ved akut indtrufne situationer etablere sådanne forbud efter samme retningslinier som de, der gælder for SLV.  

 

Midlertidige luftrumsrestriktioner har tidligere været publiceret i forbindelse med f.eks. EU-topmøder, Præsident Bush’s besøg, fyrværkeriulykken i Seest, store begivenheder i Kongehuset m.m.

Med venlig hilsen

 

 

Brian Mikkelsen

Fg. transport- og energiminister