Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

HOJ/ J.nr. 821231-0054

Folketingets Lovsekretariat

 

 

 

 

Dato: 9. marts 2007

 

Under henvisning til Folketingets brev af 1. marts 2007 følger hermed – i 80 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr. S 3226, stillet af Per Clausen (EL).

 

­

 

Spørgsmål nr. S 3226:

 

”Mener ministeren, at det er rimeligt, at foreningen Agape bruger de midler, man modtager som støtte til professionel terapi og rådgivning til at omvende homoseksuelle til heteroseksualitet, og hvad vil ministeren foretage sig i den anledning?”

 

 

Svar:

Foreningen Agape har fået tilskud, som fra 2005 blev øremærket til rådgivning og terapi for mennesker i personlig, arbejdsmæssig eller familiemæssig krise, mens foreningen øvrige aktiviteter ikke støttes. Dette skyldes, at der er tvivl om i hvor høj grad, der indgår religiøse aktiviteter i de øvrige aktiviteter, som falder uden for formålet med tips og lottopuljen til landsdækkende frivillige sociale organisationer.

 

Der er nu opstået usikkerhed om karakteren af rådgivningen i forhold til homoseksuelle og deres religiøse forhold. Ifølge pressen og offentliggjort mailkorrespondance har foreningen indvilget i at hjælpe en homoseksuel pige med at blive heteroseksuel på grund af religiøse anfægtelser.

 

Socialministeriet har derfor anmodet foreningen om at indsende en nærmere redegørelse for den udførte rådgivning for at kunne vurdere, om betingelserne for tilskuddet er overholdt.

 

Indtil der er taget stilling til redegørelsen, vil der ikke ske yderligere udbetalinger. Hvis det viser sig, at betingelserne ikke er overholdt, vil foreningen Agape få frataget tilskuddet.

 

Eva Kjer Hansen

 

 

 

/Vibeke Køie