Folketingets Lovsekretariat  

 

 

 

 

 

 

Dato: 3. november 2006

                                


Folketinget har i skrivelse af  25. oktober 2006 (spørgsmål nr. S 413) udbedt sig min besvarelse af følgende af  Lotte Bundsgaard (S) stillede spørgsmål:

 

Spørgsmål nr. S 413:

”Vil ministeren oplyse, om ministeren har overblik over antallet af kommuner, der i forbindelse med fastlæggelsen af budget 2007 har indført og/eller udvidet antallet af lukkedage i dagpasningen?”

 

Svar:

Jeg kan oplyse, at der er søgt indsamlet oplysninger om antallet af lukkedage i de enkelte kommuner. Opgørelsen kan imidlertid ikke anvendes, da en ”lukkedag” ikke defineres entydigt i kommunerne. I stedet søges nu indsamlet opgørelser over antallet af åbningsdage i året, som der forhåbentlig er større enighed om. Dataene om åbningsdage indsamles i forbindelse med Indenrigs- og Sundhedsministeriets budgetforudsætninger. Fristen for kommunernes indberetning er netop udløbet, og en endelig opgørelse over antallet af åbningsdage forventes at foreligge inden udgangen af året.

 

Jeg vil dog i den forbindelse gøre opmærksom på, at oplysningernes værdi som sammenligningsgrundlag i forhold til kommunernes antal åbningsdage i tidligere år vil være nedsat som følge af kommunalreformen.

 

Når en samlet opgørelse af indberetningerne om åbningsdage foreligger, vil jeg vende tilbage med en endelig besvarelse af spørgsmålet.

 

 

 

 

Lars Barfoed

                                                                                                   /Christina Barfoed-Høj