Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

JUB/ J.nr. 2007-2432

Folketingets Lovsekretariat

 

 

 

 

 

Dato: 27. april 2007

 

 

 

Under henvisning til Folketingets brev af 18. april 2007 følger hermed socialministerens endelige svar på spørgsmål nr. S 4205, stillet af Thomas Adelskov (S).

­

Spørgsmål nr. S 4205:

 

”Vil ministeren tage skridt til at sikre, at udviklingshæmmede borgere har ret til frit at vælge imellem bo- og opholdssteder, også selv om tilbuddet ligger i anden kommune end bopælskommunen og selv om tilbuddet kan koste mere end kommunens egne institutioner? ”

 

 

Svar:

 

Som led i regeringens reformprogram ”Velfærd og Valgfrihed” blev der med ændringer af almenboligloven og serviceloven pr. 1. juli 2002 indført regler om frit valg af længerevarende botilbud og lignende boliger på tværs af (amts)kommunegrænser. Valgfriheden er derfor ikke længere begrænset af f.eks. familiemæssig tilknytning i boligernes beliggenhedskommune. Borgeren skal dog også opfylde visitationskriterierne i den nye kommune for at kunne blive optaget på en venteliste der.

Kommunalbestyrelsen i den nye kommune kan i særlige tilfælde beslutte af hensyn til at kunne tilbyde egne borgere f.eks. en passende almen ældre- og handicapbolig, at personer, der ønsker at flytte i en sådan bolig, ikke kan optages på venteliste i den nye kommune.

En borger kan ikke få afslag på at benytte flytteretten med den begrundelse, at tilbuddet i den nye kommune koster mere end tilbuddene i borgerens opholdskommune.

 

Eva Kjer Hansen

 

/  Karin Munk Petersen