Europaudvalget 2006-07
S 435
Offentligt
317506_0001.png
J.nr. MST-407-0003
Den 3. november 2006
Miljøministerens endelige besvarelse af spørgsmål nr. S 435 stillet af
folketingsmedlem Torben Hansen (S)
Spørgsmål S 435
Vil ministeren fremsende en handlingsplan for, hvordan regeringen har til
hensigt at sikre en effektiv implementering og overholdelse af vandramme-
direktivet i Danmark i perioden 2007-2020, herunder også en oversigt over
de forventede udgifter forbindelse med at gennemføre vandrammedirektivet
i de pågældende år?
Svar
Gennemførelsen af vandrammedirektivet er en lang proces. Det har vi drøf-
tet flere gange i Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, senest ved
samråd AN-AP i august om iltsvind og gennemførelse af vandrammedirekti-
vet.
Jeg vil gerne gentage, at der er flere forhold, der skal afklares, før vi kender
det reelle omfang af indsatser, der skal til for at opfylde mål i vandrammedi-
rektivet.
For det første er et EU samarbejde i færd med at afklare, hvordan miljømål
skal konkretiseres, den såkaldte EU-interkalibrering. Dette arbejde skal sik-
re, at målene kan sammenlignes på tværs af landegrænser. Denne proces
forventes afsluttet i 2007.
Dernæst skal de nye statslige miljøcentre i gang med at gennemføre den
proces omkring statslige vandplaner, der er beskrevet i miljømålsloven. I
tilknytning til vandplanerne skal der laves indsatsprogrammer, som har til
formål at beskrive, hvordan målsætningerne for vandforekomster skal op-
nås. Der skal allerede i december 2008 foreligge udkast til vandplaner med
dertil hørende indsatsprogrammer for hele landet, og en endelig plan skal
foreligge i december 2009. Indsatsprogrammerne skal laves med henblik på
at opfylde miljømål i 2015. Vandplanerne vil desuden også skulle indeholde
vurderinger af de økonomiske omkostninger ved indsatserne.
I forbindelse med udarbejdelsen af vandplanerne skal der tages stilling til
anvendelse af direktivets undtagelsesbestemmelser, idet det er muligt at
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
udskyde mål i op til to planperioder frem til 2027 eller at sætte lempeligere
mål.
Selv om vi altså først i 2009 kender det reelle behov for indsats efter vand-
rammedirektivet medvirker flere aktiviteter allerede til at opfylde mål i vand-
rammedirektivet, særligt Vandmiljøplan III og indsatsen over for spildevand i
det åbne land. Derudover forventer regeringen frem til og med finansloven
2009 at bevillige i alt ca. 700 mill. kr. til en særlig natur- og vandindsats.
Jeg mener derfor, at vi allerede er godt i gang med forbedringer af vand og
natur og, at vi netop med planprocessen for udarbejdelsen af vandplaner
har den handlingsplan, der efterspørges i spørgsmålet, herunder de forven-
tede udgifter til de kommende indsatser.
Jeg mener derfor ikke, at det på nuværende tidspunkt vil være hensigts-
mæssigt at lave en særlig handlingsplan 2007-2020.
2