Undervisningsminister Bertel Haarders skriftlige svar til medlem af Folketinget Pernille Vigsø Bagge (SF) på spørgsmål af 10. maj 2007 (nr. S 4507)

 

”Vil ministeren definere, hvad han forstår ved begrebet ”en skole”?”

 

 

Svar (endeligt):

For at være en skole i folkeskolelovens forstand skal skolen:

  1. have sit eget skoledistrikt, der kan være større eller mindre for de enkelte klassetrin, jf. folkeskolelovens § 36, stk. 2,
  2. omfatte mindst tre sammenhængende klassetrin, hvor børnehaveklassen betragtes som yngste klassetrin, jf. folkeskolelovens § 24, stk. 1,
  3. have en skoleleder, jf. folkeskolelovens § 45,
  4. have en skolebestyrelse, jf. folkeskolelovens § 42,
  5. danne et pædagogisk råd, jf. folkeskolelovens § 46, stk. 1,
  6. give mulighed for, at eleverne kan danne et elevråd, jf. folkeskolelovens § 46, stk. 2, og
  7. skal have et skolebibliotek som pædagogisk servicecenter, jf. folkeskolelovens § 19, stk. 2,

 

Skolens leder, skolebestyrelsen og pædagogisk råd (ovenfor nr. 2-5) kan være fælles med andre skoler, hvis der efter folkeskolelovens § 24, stk. 3, er etableret fælles ledelse.

 

Jeg kan i øvrigt henvise til mit svar på spørgsmål nr. S 4508.

 

 

 


Bertel Haarder