Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. S<DOCUMENT_START> 4691, som medlem af Folketinget Peter Skaarup (DF) har stillet til justitsministeren den 23. maj 2007.

 

 

 

Lene Espersen     

/

Barbara Bertelsen


Spørgsmål nr. S 4691 fra medlem af Folketinget Peter Skaarup (DF):

 

”Vil ministeren overveje at følge græsk politis eksempel og anvende paintballkugler mod voldelige fodboldfans?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra Rigspolitiet, hvortil jeg kan henholde mig:

 

”Rigspolitiet kan efter en uformel høring oplyse, at andre lande i EU ikke anvender paintballkugler i forbindelse med politimæssige indsatser over for voldelige optøjer. Efter det for Rigspolitiet oplyste blev der således ikke anvendt paintballkugler i forbindelse med Champions League-finalen i Athen den 21. maj 2007.

 

Rigspolitiet har ikke overvejelser om at lade dansk politi anvende paintballkugler mod voldelige fodboldfans eller i forbindelse med andre politimæssige indsatser.”