Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S<DOCUMENT_START> 4901, som medlem af Folketinget Mia Falkenberg (DF) har stillet til justitsministeren den 6. juni 2007.

 

 

 

Lene Espersen     

/

Lars Hjortnæs


Spørgsmål nr. S 4901 fra medlem af Folketinget Mia Falkenberg (DF):

 

”Finder ministeren det tilfredsstillende, at en cykelhandler, der bryder en låst cykel op uden først at have tjekket, om den er stjålet, ikke kan holdes ansvarlig i forhold til straffeloven, hverken som hæler eller medvirken til kriminalitet, endskønt denne har mulighed for hos politiet at tjekke, om stelnummeret er registreret som stjålet, og i forlængelse heraf, finder ministeren anledning til at ændre loven, således at en cykelhandler, der på den oven for anførte måde medvirker til kriminalitet, kan ifalde straf?”

 

Svar:

 

1. Efter straffelovens § 276 straffes for tyveri den, som uden besidderens samtykke borttager en fremmed rørlig ting for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved dens tilegnelse.   

 

Efter straffelovens § 293, stk. 1, straffes for brugstyveri den, som uberettiget bruger en ting, der tilhører en anden. Bestemmelsen kriminaliserer den blotte brug af andres ting uden for tilfælde, hvor benyttelsen har karakter af en egentlig tilegnelse (tyveri).  

 

Straf for f.eks. tyveri eller brugstyveri af en cykel kan pålægges ikke alene selve hovedmanden bag det strafbare forhold, men enhver, som ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til forholdet, jf. straffelovens § 23, stk. 1.

 

En person, som ikke har medvirket til f.eks. et tyveri, kan efter straffelovens § 290 straffes for hæleri, hvis vedkommende uberettiget modtager eller skaffer sig eller andre del i udbyttet fra det strafbare forhold, eller hvis vedkommende uberettiget skjuler, opbevarer, transporterer, hjælper til afhændelse eller på lignende måde efterfølgende virker til at sikre en anden udbyttet.   

 

Subjektivt er ansvar efter de nævnte bestemmelser betinget af, at vedkommende har handlet med forsæt, jf. herved straffelovens § 19.

 

2. Da det som anført er en betingelse, at der er handlet med forsæt, kan der ikke blive tale om straf efter de omtalte bestemmelser, hvis det efter en konkret vurdering må antages, at f.eks. en cykelhandler er gået ud fra, at en person, som har anmodet ham om at opbryde låsen på en cykel, er cyklens ejer.

 

I den konkrete vurdering af, om der er handlet med forsæt, vil indgå alle relevante omstændigheder i det enkelte tilfælde. Det vil sige, at den konkrete vurdering kan føre til, at der ikke er handlet med forsæt, uanset at cykelhandleren måtte have undladt at benytte en mulighed for hos politiet at kontrollere, om cyklen var meldt stjålet.

 

Jeg finder ikke, at der er anledning til at ændre den beskrevne retstilstand, der hviler på et grundlæggende princip om, at straf efter de nævnte bestemmelser kun kan pålægges, hvis det efter en konkret vurdering må anses for bevist, at vedkommende har haft forsæt til at medvirke til et strafbart forhold.