Europaudvalget 2006-07
S 526
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
7. november 2006
Hermed fremsendes i 80 eksemplarer svar på spørgsmål nr. S 526 vedrørende produkt
placering stillet af folketingsmedlem Per Clausen (EL) den 31. oktober 2006.
Brian Mikkelsen
J. NR. 2004-15962-3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
Spørgsmål nr. S 526
Stillet den 31. oktober 2006
Svar til folketingsmedlem Per Clausen (EL) fra kulturministeren.
Spørgsmål:
Er ministeren enig i, at produktplacering i film, tv-programmer m.v. vil gøre det svære-
re for forbrugerne at gennemskue reklamer, og vil ministeren på den baggrund arbejde
for, at forbuddet mod produktplacering fastholdes i det kommende ”EU-direktiv”?
Svar:
I december måned 2005 fremlagde Kommissionen et forslag til ændring af direktivet om
fjernsyn uden grænser. En af de foreslåede ændringer består i, at der direkte i direkti-
vet fastsættes regler om under hvilke betingelser, der kan benyttes produkt placering.
I forbindelse med fremlæggelsen af forslaget anførte Europa-kommissionen bl.a., at
produkt placering er en realitet i biograffilm og tv-programmer, og at medlemsstaterne
har forskellige regler om denne praksis.
For at sikre lige konkurrencevilkår og dermed styrke den europæiske mediebranches
konkurrenceevne foreslås det, at der vedtages regler om produkt placering. Der henvi-
ses endvidere til, at en fælleseuropæisk regulering af produkt placering også har en
væsentlig betydning for beskyttelse af forbrugerne, idet forslaget vil betyde, at der
tilvejebringes regler og processer som sikrer, at forbrugerne er informeret om, hvorvidt
der foregår produkt placering eller ej.
Adgangen til at benytte produkt placering vil efter direktivforslaget dog ikke være
ganske fri. Efter forslaget vil produkt placering således alene være tilladt i forbindelse
med visse programtyper og de programmer som kan indeholde produkt placering skal
opfylde visse minimumskrav såsom, at indholdet af programmet og programsætningen
ikke må påvirkes af den, der produktplacerer på en sådan måde, at det indvirker på tv-
foretagendets ansvar og redaktionelle selvstændighed og at der ikke må tilskyndes til
køb af de produktplacerede produkter, og at disse ikke må fremhæves på en særlig
måde med henblik på afsætning af dem. Hertil kommer, at der ved starten og slutnin-
gen af programmet skal gøres opmærksom på, at dette indeholder produkt placering og
at produkt placering af tobaksprodukter m.v. ikke er tilladt.
Baggrunden for forslaget om at fastsætte regler om produkt placering er således toled-
det. Dels er der tale om at sikre lige konkurrence blandt medlemslandene, dels er der
tale om at sikre, at forbrugerne informeres klart og tydeligt om, hvornår et program
indeholder produkt placering og at programmet i givet fald opfylder visse minimumsbe-
tingelser.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 3
Om forslaget bemærkes endvidere at der er tale om et minimumsdirektiv, hvorfor
Danmark har mulighed for at indføre strengere regler end de, der følger af direktivet.
Det er således muligt f.eks. at fastsætte nationale regler om, at produkt placering ikke
skal være tilladt.
På et nært forestående møde i Folketingets Europaudvalg skal regeringen indhente
mandat til brug for medlemsstaternes forhandling af direktivforslaget. Jeg finder det på
den baggrund rigtigst ikke på nuværende tidspunkt at redegøre nærmere for regerin-
gens holdning til direktivforslaget.
Endelig minder jeg om, at Folketinget for kort tid siden vedtog en ny markedsførings-
lov. En af de nye bestemmelser i loven er en regel i § 4 om, at en reklame skal fremstå
således, at den klart vil blive opfattet som reklame uanset dens form og uanset i hvilket
medium, den bringes, dvs. krav om identifikation.
I bemærkningerne til lovbestemmelsen er det bl.a. anført, at identifikationskravet vil
kunne være opfyldt i tilfælde, hvor der er indgået aftale om særlig eksponering af pro-
dukter i film, såfremt det af rulleteksterne før eller efter filmen fremgår, at der har
været anvendt produkter efter aftale med en eller flere erhvervsdrivende.