Dato:            12. juli 2007

Kontor:         Kræftenheden

J.nr.:             2007-12103-662

Sagsbeh.:   lab

Fil-navn:       S 5263

 


Besvarelse af spørgsmål nr. S 5263 (Alm. del), som Per Clausen (EL) har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 3. juli 2007

 

Spørgsmål S 5263:

"Vil ministeren oplyse, i hvilke andre lande man anvender Carboplatin og Vinorelbine i behandlingen for lungehindekræft?"

 

Svar:

Til brug for min besvarelse har Sundhedsstyrelsen bidraget med følgende oplysninger:

 

”Af et nyligt publiceret Cochrane studie (2007) såvel som af en evalueringsrapport fra det britiske NICE- institut (National Institute for Health and Excellence (2006)) fremgår det, at der i øjeblikket ikke findes en international accepteret etableret standard kemoterapi for lungehindekræft. Alimta og Cisplatin er af EMEA blevet godkendt til indikationen lungehindekræft, men flere andre enkelt- og kombinationsbehandlinger bliver også brugt.

 

(…)

 

På baggrund af de omtalte studier har nogle lande (USA, Canada, Skotland) anbefalet brugen af Cisplatin og Alimta som standardbehandling, mens andre lande (Australien og England) ikke har anbefalet Cisplatin og Alimta som standardbehandling. Det beskrives i rapporten fra NICE, at der i England og Wales ofte bruges Vinorelbine og MVP (mitimycin M, Vinblastine og Cisplatin) som behandling af lungehindekræft.”

 

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger. Â