Dato:	27. oktober 2006
	Kontor:	Internationalt kontor
	J.nr.:	2006/4010-297
	Sagsbeh.:	HAK
	Fil-navn:	S 79 besvarelseberigtiget

Berigtiget besvarelse af spørgsmål nr. S 79 stillet af folketingsmedlem Morten Messerschmidt (DF) til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 4. oktober 2006.

Spørgsmål:

”Vil ministeren kommentere EU-kommissær Franco Frattinis svar af den 13. september 2006 om tredjelandsstatsborgeres ophør med at være anerkendt som flygtninge, og herunder meddele, om den danske udlændingelov indeholder et lavere beskyttelsesniveau end den af kommissæren omtalte art. 11 i direktiv 2004/83EF af 29. april 2004, således at flygtninge, der tager til det land, de angiver at være flygtet fra, ikke automatisk ophører med at have flygtningestatus i Danmark?”

 

Svar:

 

”Rådets direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse gælder på grund af det danske forbehold for retlige og indre anliggender ikke i Danmark.

 

Direktivets artikel 11 vedrørende ophør af asylstatus svarer til ophørsgrundene i artikel 1 C i FN´s Flygtningekonvention.

 

Herefter mister en udlænding sin flygtningestatus, hvis den pågældende frivilligt på ny har opnået sit hjemlands beskyttelse, hvis udlændingen frivilligt har generhvervet sin tidligere statsborgerret, hvis udlændingen har erhvervet en ny statsborgerret, eller hvis en udlænding frivilligt på ny har bosat sig i det land, hvori han var forfulgt.

 

Endvidere mister en udlænding sin flygtningestatus, når de omstændigheder i hjemlandet eller bopælslandet, hvor den pågældende var forfulgt, ikke længere eksisterer, med mindre udlændingen kan påvise, at der er væsentlige grunde i tilknytning til tidligere forfølgelse, der gør, at vedkommende ikke vil kunne opnå effektiv beskyttelse i sit hjemland.

 

Udlændingeloven indeholder bestemmelser om ophør i tilsvarende situationer, som nævnt i Flygtningekonventionens artikel 1 C.

 

Efter udlændingelovens § 17, stk. 3, ophører en opholdstilladelse som flygtning, når den pågældende frivilligt har taget bopæl i hjemlandet eller har opnået beskyttelse i et andet land end Danmark eller hjemlandet.

 

Efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, kan en flygtnings tidsbegrænsede opholdstilladelse inddrages, hvis den pågældende på ny opnår beskyttelse i sit hjemland. Herunder kan generhvervelse af et hidtidigt statsborgerskab betyde, at udlændingen har opnået beskyttelse i sit hjemland.

 

Efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, kan en flygtnings tidsbegrænsede opholdstilladelse ligeledes inddrages, når de forhold – vedrørende udlændingen selv, hjemlandet eller det tidligere bopælsland – der har begrundet asyl, har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse.

 

Reglerne om ophør af beskyttelse i EU-direktivet og den danske udlændingelov indeholder således begge det beskyttelsesniveau, der fremgår af Flygtningekonventionens artikel 1 C.