Finansudvalgets spørgsmål nr. 6 af 12. oktober 2007 vedr. aktstykke 18 § 28 Transport- og Energiministeriet

 

Aktstykke 18 – § 28 Spørgsmål 6

 

Hvordan sikres offentlighedens indseende i Femern Bælt A/S’ dispositioner?

Svar:

 

 
Transport- og Energiministeriet arbejder generelt for størst mulig indseende for offentligheden i ministeriets selskaber, idet ministeriets selskaber typisk opererer på områder med stor offentlig bevågenhed.

Da Femern Bælt A/S er etableret som et aktieselskab, er selskabet omfattet af reglerne i bl.a. aktieselskabsloven og årsregnskabsloven.

Selskabet vil således skulle udarbejde og offentliggøre en årsrapport, ligesom selskabet vil få pligt til straks at give offentligheden meddelelser om væsentlige forhold, der vedrører selskabet, og som kan antages at få betydning for selskabets fremtid, medarbejdere, aktionærer og kreditorer.

Som det normale fastsætter ministeriet endvidere retningslinier for samspillet mellem virksomhed og ejer, dvs. ministeren, hvorefter der bl.a. fastsættes regler for hvilke informationer om selskabets virke, ministeriet ønsker.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Jakob Axel Nielsen