EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 35: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/10-07

Europaudvalget 2007-08 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 35
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 1. EUROPAUDVALGSMØDE 5/10 2007

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 5. oktober 2007

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Elisabeth Arnold (RV) formand, Charlotte Antonsen (V)

næstformand, Mia Falkenberg (DF), Helle Sjelle (KF),

Svend Auken (S), Anne Grete Holmsgaard (SF), Jesper

Kiel (EL).

Finansminister Thor Pedersen

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 2822 (økonomi- og finansministre) den 9. oktober

2007

Finansministeren:

To sager forelægges i dag med henblik på forhandlings-

oplæg: Sagen vedrørende proceduren for uforholdsmæssigt store underskud

for Tjekkiet og Kommissionens direktivforslag om forlængelse af ordningerne

om nedsat moms for de nye medlemslande. Sidstnævnte sag er ikke på

dagsorden for det kommende rådsmøde.

De øvrige sager forelægges til orientering.

Jeg kan henvise til de aktuelle notater for sagernes nærmere indhold.

1. Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

a) Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedr. Tjekkiet

–

Rådshenstilling

Rådsmøde 2822 – bilag 1 (samlenotat side 3)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 415, side 1617 (seneste behandling i EUU

29/6-07)

(042) side 481 (behandlet i EUU 14/1-05)

(04) side 1292 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 2/7-04)

Finansministeren:

Det forventes, at Rådet vedtager en ny henstilling, der

anbefaler Tjekkiet at korrigere sit uforholdsmæssigt store underskud senest i

2008. Denne tidsfrist svarer til Rådets første henstilling fra 2004.

Henstillingen følger, efter at det i juli blev konstateret, at Tjekkiet ikke havde

taget effektive foranstaltninger i opfølgning på den forrige henstilling.

Den nye henstilling ventes endvidere at anbefale Tjekkiet at indføre en struk-

turel budgetforbedring på ¾ pct. af BNP i 2008. Set i lyset af konjunktursitua-

tionen og budgetudviklingen i 2007, herunder højere skatteindtægter end for-

ventet, vil Tjekkiet dermed kunne korrigere det uforholdsmæssigt store under-

skud i 2008.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 35: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/10-07

1. Europaudvalgsmøde 5/10 2007

Vi kan fra dansk side støtte den ventede henstilling.

Svend Auken

kvitterede for den gode orientering, såvel mundtligt som skrift-

ligt. Han kunne tiltræde regeringens forhandlingsoplæg.

Mia Falkenberg

sagde kort, at Dansk Folkeparti siger nej til forhandlingsop-

lægget.

Jesper Kiel

sagde, at Enhedslisten er imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet man grundlæggende var imod ØMU’en og hele den finanspolitiske sty-

ring, som sker igennem stabilitets- og vækstpagten. Man mener, at stabilitets-

og vækstpagten begrænser mulighederne for at føre en ekspansiv finanspoli-

tik og styrke velfærden, specielt i krisesituationer.

Anne Grete Holmsgaard

kunne støtte regeringens forhandlingsoplæg.

Elisabeth Arnold

støttede regeringens forhandlingsoplæg om de uforholds-

mæssigt store underskud i Tjekkiet.

Finansministeren

gjorde opmærksom på – for at man ikke skulle få det ind-

tryk, at Tjekkiet var et stakkels lille land, som blev undertrykt af EU – at Tjek-

kiet faktisk er enig i den henstilling, det får. Normalt er de lande, man giver

henstillinger, enige i dem, og ser dem som en støtte. De opfatter henstillin-

gerne som gode råd.

Jesper Kiel

fastholdt sin modstand mod, at EU blander sig i Tjekkiets finans-

politik, idet han gjorde opmærksom på, at der kan komme en anden regering i

Tjekkiet, som ikke er enig i henstillingen.

b) Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedr.

Storbritannien

–

Rådsbeslutning

Rådsmøde 2822 – bilag 1 (samlenotat side 9)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 28, side 13 (seneste behandling i EUU 6/10-

06)

(05) side 683 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 20/1-06)

Finansministeren:

Rådet ventes at vedtage en beslutning, der formelt op-

hæver proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud for Storbri-

tannien.

Storbritannien fik den 24. januar 2006 en henstilling med en hovedanbefaling

om at nedbringe underskuddet til under 3 pct. af BNP senest i budgetåret

2006-07.

Opgørelser viser, at underskuddet blev bragt ned på 2,7 pct. af BNP i budget-

året 2006-07. Skøn peger på, at underskuddet vil falde yderligere til 2,6 pct. af

BNP i 2007-08.

Fra dansk side vil vi på det foreliggende grundlag støtte en rådsbeslutning,

der ophæver proceduren over for Storbritannien.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 35: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/10-07

1. Europaudvalgsmøde 5/10 2007

Anne Grete Holmsgaard

undrede sig lidt over, at man i notatet skriver, at

sikkerhedsmargenen op til de 3 pct. burde være større.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 35: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/10-07

1. Europaudvalgsmøde 5/10 2007

2. Offentlige finanser i ØMU’en

–

Rådskonklusioner

KOM (2007) 0316

Rådsmøde 2822 – bilag 1 (samlenotat side 14)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 415, side 1620 (seneste behandling i EUU

29/6-07)

(05) side 1686 (behandlet i EUU 30/6-06)

Reform af stabilitets- og vækstpagten:

Alm. del (042) – bilag 81 (redegørelse for aftale om reformen af

31/3-05)

EU-note (03) E 9 (Notat af 30/1-04 om stabilitets- og vækstpag-

ten)

Udvalgsmødereferater:

(042) side 96 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 4/3-05)

(041) side 483 (behandlet i EUU 14/1-05)

Finansministeren:

Der bliver en drøftelse af arbejdet med at sikre en effektiv

gennemførelse af pagtens forebyggende regler. Det sker i opfølgning på

rådsmødet den 10. juli, hvor Kommissionen præsenterede sine forslag.

Det forventes, at der opnås enighed om rådskonklusioner. De vil i givet fald

være af principiel og procesmæssig karakter og fokusere på de områder, hvor

vi især vil arbejde videre med at styrke gennemførelsen af de eksisterende

forebyggende regler.

Der er ikke tale om store ændringer i arbejdet, men om justeringer af meto-

derne i relation til Kommissionens tekniske analyser og landenes stabilitets-

og konvergensprogrammer, der generelt skal styrke arbejdet med vurderinger

af finanspolitikken. Det drejer sig især om:

- opfølgning på aftalerne om øget vægt på den langsigtede holdbarhed i

de mellemfristede budgetmål;

- øget vægt på analyserne af den økonomiske situation og sammenhæn-

gen med finanspolitikken;

- styrkelse af metoderne til målinger og vurderinger af den underliggende

stilling på de offentlige finanser, især med henblik på at undgå procyk-

lisk finanspolitik i gode tider;

- stabilitets- og konvergensprogrammernes information om den nationale

finanspolitik, herunder præcisering af de tiltag der skal til for at nå de

mellemfristede budgetmål.

Regeringen vil støtte eventuelle rådskonklusioner, som afspejler disse ele-

menter, og som således i høj grad ligger på linje med danske prioriteter og

vores måde at arbejde med finanspolitik på.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 35: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/10-07

1. Europaudvalgsmøde 5/10 2007

Svend Auken

henviste til de pæne ord, han tidligere havde sagt om den må-

de, man samarbejder på i den økonomiske politik, men spurgte, om det alli-

gevel ikke var at gå for langt, når finansministeren støtter de anbefalinger, der

nu kommer om at undgå procyklisk finanspolitik, idet han mente, det netop var

en sådan finanspolitik, den danske regering førte. Derfor opfordrede han fi-

nansministeren til at tage en bodsskjorte på til mødet.

Svend Auken henviste til, at den franske præsident Sarkozy havde forsøgt at

ændre karakteren af samarbejdet, da han optrådte på økofinmødet. Svend

Auken havde lidt svært ved at forstå, hvad Sarkozy egentlig ville, og han vid-

ste ikke, hvor stor opbakning Sarkozy havde. Derfor bad han finansministeren

sige et par ord om det.

Finansministeren

sagde vedrørende stabilitets- og vækstpagten, at vi er gla-

de for det, der arbejdes med nu, når det drejer sig om at skabe holdbarhed og

soliditet i de offentlige finanser.

I anledning af Svend Auken polemiske bemærkninger om regeringens procyk-

liske finanspolitik sagde finansministeren, at vi ikke fører procyklisk finanspoli-

tik i Danmark, men er opmærksomme på at dosere finanspolitikken korrekt.

Det indgår meget præcist i de danske overvejelser. Der er tale om en meget

følsom vægtning. Vi siger det samme i EU-sammenhæng og i Danmark. Vi

løfter en pegefinger og siger: ”Husk at passe på og gør det i tide.”

Den franske præsident havde deltaget i mødet i eurogruppen, men finansmi-

nisteren havde fået refereret, hvad han havde sagt. Det kan godt være, der er

bred opbakning til hans synspunkter i dele af Frankrig, men der er ikke op-

bakning til dem i eurogruppen.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 35: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/10-07

1. Europaudvalgsmøde 5/10 2007

3. Kvalitet af offentlige finanser: Modernisering af den offentlige sektor

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2822 – bilag 1 (samlenotat side 19)

Finansministeren:

På det uformelle rådsmøde den 14.-15. september drøf-

tede vi de institutionelle aspekter af arbejdet med at sikre kvalitet af de offent-

lige finanser. Drøftelsen var især fokuseret på medlemslandenes initiativer til

modernisering af den offentlige sektor.

Det forventes, at der på det kommende rådsmøde opnås enighed om råds-

konklusioner, som blandt andet betoner vigtigheden i at fortsætte arbejdet hen

imod moderne offentlige administrationer. Det gælder f.eks. bedre målinger

og analyser af kvaliteten af de offentlige finanser og resultaterne af de offent-

lige udgifter til f.eks. uddannelse, forskning og udvikling.

Regeringen støtter udkastet til rådskonklusioner.

Svend Auken

henviste til, at vi i Danmark lader indbetalinger til pensionsord-

ninger være skattefri, men til gengæld beskatter pensionsudbetalinger. Han

spurgte, om finansministeren har fået løst de problemer, de har været i den

forbindelse.

Finansministeren

mente, det er positivt, at vi i Danmark ikke bruger skatte-

pengene, når pensionerne indtjenes, men får dem ind, når pensionerne udbe-

tales, således at de kan finansiere nogle af de merudgifter, der kommer, når

de ældre skal serviceres godt.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 35: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/10-07

1. Europaudvalgsmøde 5/10 2007

4. (Evt.) Den økonomiske og finansielle situation

–

Opfølgning

Rådsmøde 2822 – bilag 1 (samlenotat side 21)

Alm. del (06) – bilag 477 (orientering om dagsordenen forud for

uformelt økofinmøde 14-15/9-07)

Finansministeren:

Verdensøkonomien har i de seneste år været i stærk

fremgang, men på det seneste har den økonomiske situation været præget af

den usikkerhed, som kommer fra den seneste tids turbulens på de finansielle

markeder.

Turbulensen på de finansielle markeder begyndte i USA i juli med baggrund i

vanskeligheder på det sekundære amerikanske lånemarked som følge af et

stigende antal misligholdte lån.

Uroen førte til, at en række centralbanker, herunder ECB og FED, har tilført

ekstra likviditet til bankerne i et forsøg på at inddæmme og bremse den finan-

sielle uro. FED sænkede den 19. september sin pengepolitiske rente med �½

procentenhed til 4¾ pct.

Som man ved, har turbulensen i EU særligt sat sig spor i Storbritannien, hvor

Northern Rock Bank oplevede et ”run”, hvorefter Bank of England trådte til

med ekstra likviditet. Som reaktion på situationen blev alle bankindskud ga-

ranteret af de engelske myndigheder. Siden har situationen på de finansielle

markeder været forholdsvis rolig.

Det er for tidligt at udtale sig om konsekvenserne af turbulensen, men den

foreløbige vurdering er, at udsigterne for den finansielle stabilitet i Europa ikke

er forværret mærkbart, fordi den europæiske finansielle sektor generelt har

haft høj indtjening og har store reserver til at imødegå eventuelle tab.

Det er muligt, at sagen vil blive drøftet på det kommende uformelle møde i

Det Europæiske Råd i Lissabon. I lyset af, at det synes for tidligt af drage

håndfaste konklusioner om turbulensens årsager og virkninger, bliver der for-

mentlig tale om en generel drøftelse af aspekter, der bør analyseres og vurde-

res nærmere.

Svend Auken

ville gerne høre finansministerens vurdering af den aktuelle

finansielle situation, idet meget tyder på, at der er ved at ske et ikke uvæsent-

ligt omsving i konjunkturerne i øjeblikket. Han pegede på, at den finansielle

sektor er rimeligt hårdt ramt, og nævnte, at Den Danske Banks aktier var fal-

det med 25 pct.

Finansministeren

sagde, at uroen på de finansielle markeder var blevet drøf-

tet på et uformelt møde i økofin, og man havde fået indtryk af, at den finan-

sielle sektor egentlig har tjent gode penge. Det er ikke bare i Danmark, der er

soliditet i den finansielle sektor. Derfor var det indtrykket, at der tale om små

bølger, som egentlig er ved at flade ud. Finansministeren mente, soliditeten

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 35: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/10-07

1. Europaudvalgsmøde 5/10 2007

var blevet styrket ved Centralbankens beslutning, som afhjælper det, der er

hovedproblemet i øjeblikket, nemlig manglende likviditet. Man har givet et

klart signal om, at der skal være flere penge til rådighed på det finansielle

marked, hele 110 mia. euro. Den måde, centralbanken har reageret på, har

lagt en dæmper på uroen. Det samme er sket i England ved Bank of Eng-

lands beslutning om at sikre alle indskydernes penge. De, der har tjent på

krisen, er faktisk dem, der købte aktier i Northern Rock Bank, da kurserne var

lave, idet kurserne er steget igen.

Svend Auken

så, at Nationalbanken havde offentliggjort, at man alene i sep-

tember måned havde brugt 7 mia. kr. på at støtte kronekursen ved støtteop-

køb. Når finansministeren siger, der er ved at ske en stabilisering, betyder det

så, at støtteopkøbene er ophørt for Nationalbankens vedkommende? Svend

Auken tilføjede, at det måske kunne være vanskeligt for finansministeren at

svare herpå i et åbent møde, men det har været offentligt fremme, at Natio-

nalbanken har foretaget støtteopkøb

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 35: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/10-07

1. Europaudvalgsmøde 5/10 2007

5. Bedre regulering

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2822 – bilag 1 (samlenotat side 30)

Rådsmøde 2784 – bilag 1 (samlenotat vedr. rådsmøde konkur-

renceevne 19/2-07 indeholdende høringssvar)

Alm. del – bilag (042) 215 (regeringens liste over 50 danske for-

slag til regelforenkling af 7/7-05)

KOM (2006) 0689 – svar på spørgsmål 1 (om tiltag til at sikre re-

duktion af administrative byrder)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 229, side 878 (seneste behandling i EUU

23/2-07)

Alm. del (06) – bilag 216, side 744 (behandlet i EUU 7/2-07 un-

der konkurrenceevne)

Alm. del (06) – bilag 191, side 706 (behandlet i EUU 26/1-07)

Alm. del (06) – bilag 10, side 519 (behandlet i EUU 1/12-06 un-

der konkurrenceevne)

Finansministeren:

Det forventes, at der vedtages rådskonklusioner, som

blandt andet hilser fremskridtene med hensyn til reduktion af administrative

byrder på både EU- og medlemslandsniveau velkommen, og som erindrer om

DER’s opfordring til at gennemføre alle ”fast track”-forslag inden udgangen af

2007.

Rådet ventes desuden at anbefale over for Kommissionen, at små og mel-

lemstore virksomheder og nystartede virksomheder fuldt ud tages i betragt-

ning i forbindelse med reduktionen af administrative byrder.

Regeringen støtter arbejdet med bedre regulering i EU, der ligger i naturlig

forlængelse af den indsats for regelforenkling og administrative lettelser, som

vi ser herhjemme.

Som jeg tidligere har understreget, støtter vi en ambitiøs tilgang, der fremmer

Danmarks og EU’s konkurrenceevne og sikrer et effektivt indre marked. Sam-

tidig er det vigtigt, at arbejdet sker ud fra en balanceret og integreret tilgang,

som ikke sænker miljøbeskyttelsesniveauet, forbrugerbeskyttelsen eller sund-

hedsstandarder.

Regeringen støtter Økofins opfordring til, at Kommissionen fortsætter arbej-

det, herunder med fokus på små og mellemstore virksomheder, og vi støtter

opfordringen til, at Kommissionen sikrer en hurtig gennemførelse af ”fast-

track”-forslagene

Svend Auken

mindede om, at Socialdemokraterne ikke bryder sig om kvanti-

tative målsætninger på området. Han forstod, at det afgørende for regeringen

er, at der ikke sker nogen sænkning af niveauet på miljø-, sundheds- og for-

brugerområdet. Socialdemokraterne har faktisk det synspunkt, at vi bør benyt-

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 35: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/10-07

1. Europaudvalgsmøde 5/10 2007

te lejligheden til at arbejde for en bedre reguleringsbestemmelser på disse

områder, altså højne standarden.

Anne Grete Holmsgaard

gjorde finansministeren opmærksom på, at Folke-

tinget rent faktisk har vedtaget, at vi vil prioritere miljø, sundhed og forbruger-

beskyttelse højt i det indre marked. Hun mente, dette var en glimrende anled-

ning til at fremføre dette synspunkt. Hun mente ligesom Svend Auken, at vi

skal kæmpe for bedre reguleringsregler på disse områder.

Finansministeren

sagde i første omgang ikke noget om ”bedre regulering”,

men da Svend Auken og Anne Grete Holmsgaard gentog deres spørgsmål,

sagde han, at i princippet er det to forskellige dagsordener, og det er f.eks.

miljøministrene, der tager sig af bedre regler på miljøområdet. Dette at få helt

enkle og klare regler er et mål i sig selv, som finansministrene beskæftiger sig

med. Det kan udmærket være, at det fremmer f.eks. forbrugerbeskyttelsen, at

der bliver enkle og klare regler. Finansministeren tilføjede, at han ville være

meget opmærksom på, om der overhovedet var noget i regelforenklingen, der

kunne forringe niveauet hvad angår miljøbeskyttelse, sundhed og forbruger-

beskyttelse. Han havde hørt, hvad der var blevet sagt.

Anne Grete Holmsgaard

var klar over, at man kunne skille tingene ad, men

hun gik ud fra, at finansministeren med det sidste, han havde svaret, mente,

at Danmark ville drive på for at få bedre regler på området. Det kunne man

også benytte denne lejlighed til.

Finansministeren

gentog, at det ikke er finansministrene, der laver reglerne

på miljø-, sundheds- og forbrugerområdet.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 35: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/10-07

1. Europaudvalgsmøde 5/10 2007

6. Flexicurity – økonomiske aspekter

–

Rådskonklusioner

KOM (2007) 0359

Rådsmøde 2822 – bilag 1 (samlenotat side 35)

Finansministeren:

Kommissionen har den 27. juni i år udsendt en meddelel-

se om flexicurity. Den skal understøtte en generel debat, som kan føre til, at

DER ved udgangen af 2007 kan vedtage et sæt fælles principper om flexicuri-

ty. Disse fælles principper skal derefter inspirere og bidrage til implementerin-

gen af de integrerede retningslinjer.

Fra dansk side støtter vi, at der i EU-samarbejdet om flexicurity arbejdes for

fremme af de 4 politikkomponenter som Kommissionen nævner i sin medde-

lelse: (i) fleksible og pålidelige kontraktlige forhold, (ii) strategier for livslang

læring, (iii) effektive aktive arbejdsmarkedspolitikker og (iv) moderne under-

støttelsessystemer.

Herunder finder vi fra dansk side, at der bør lægges stor vægt på indsatsen

for at sikre fleksible arbejdsmarkeder, som er nødvendige, for at man reelt

kan tale om flexicurity, og som er afgørende i forhold til at sikre lav strukturel

ledighed.

Samtidig støtter vi fremhævelsen af, at flexicurity bør forfølges under hensyn-

tagen til at bidrage til sunde og holdbare finanser.

På mødet ventes der at være generel opbakning til Kommissionens medde-

lelse og de principper, som Kommissionen skitserer. Det ventes, at der opnås

enighed om et sæt rådskonklusioner herom.

Svend Auken

fandt det vigtigt at sige, at den danske flexicuritymodel ikke er

noget, som er kommet fra den ene dag til den anden, fordi man politisk har

vedtaget det. Modellen er blevet til over lang tid – i øvrigt i en politisk kamp

mod finansministerens parti – og hviler på nogle forudsætninger: Vi har en

forholdsvis høj tryghedsniveau og et højt skatteniveau samt en høj organisati-

onsprocent på arbejdsmarkedet og en lang tradition for et fornuftigt samarbej-

de mellem arbejdsmarkedets parter.

Anne Grete Holmsgaard

vidste godt, at der er forskellige vilkår i de forskelli-

ge medlemslande i EU. Flexicurity forudsætter en høj organisationsprocent,

som Svend Auken er inde på. Det er vigtigt at sende det signal, at en høj or-

ganisationsprocent er en forudsætning. Den forudsætning er f.eks. ikke op-

fyldt i Frankrig.

Anne Grete Holmsgaard var klar over, at der ikke er én model, som er den

rigtige for alle lande, men hun mente, debatten om flexicurity rejser spørgs-

målet om europæiske overenskomster. I den forbindelse pegede hun på, at

flere og flere virksomheder bliver transnationale. Hun tilføjede, at hun ikke ved

at nævne europæiske overenskomster gik ind for, at der skulle være et direk-

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 35: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/10-07

1. Europaudvalgsmøde 5/10 2007

tiv om kollektive overenskomster.

Elisabeth Arnold

kunne tilslutte sig Anne Grete Holmsgaards bemærkninger

om flexicurity. Nå man talte med politikere fra andre lande, fik man indtryk af,

at det var noget, man bare kunne indføre ”over night”, hvad man ikke kan.

Finansministeren

var klar over, at der er tale om en meget langstrakt proces,

som har ført til, at vi har en god model for flexicurity. Man skal være opmærk-

som på, at der ikke er tale om en borgerløn til alle, der er uden arbejde. Sy-

stemet forudsætter, at de, der kan komme i arbejde, taget et job. Det er bag-

grunden for vores system, som er blevet karakteriseret som ”easy to hire and

easy to fire.” Til gengæld sikres de arbejdsløse en rimelig levestandard i den

periode, hvor de har mistet jobbet og søger et nyt.

Finansministeren sagde til Anne Grete Holmsgaard, at han ikke var sikker på,

at det var en fordel at have europæiske overenskomster. Slet ikke for Dan-

mark, hvor vi er langt fremme med hensyn til ansvarlighed på det danske ar-

bejdsmarked. Men Danmark kan måske give inspiration til de andre lande. Vi

må ikke underløbe aftalesystemet ved at give lavere løn til folk, der kommer

udefra. Finansministeren pegede på, at den danske fagbevægelse lægger

stor vægt på at sikre sine medlemmer job frem for at føre krig.

Svend Auken

sagde, at ros – også ufortjent ros – altid er bedre end det mod-

satte, og finansministeren nød åbenbart at blive rost for noget, han altid poli-

tisk havde været imod.

Jesper Kiel

var sådan set godt tilfreds med de svar, finansministeren havde

givet til Anne Grete Holmsgaard vedrørende fælleseuropæiske overenskom-

ster. Han syntes ikke, overenskomsterne var noget, EU skulle blande sig i.

Han tilføjede, at inden for nogle områder ville det være meget fornuftigt, hvis

de ansatte organiserede sig internationalt i forhold til transnationale selskaber

for at sikre ensartede løn- og arbejdsvilkår over hele verden eller på europæ-

isk plan, men han advarede mod at fedte det ind i EU-systemet.

Anne Grete Holmsgaard

ville – inden der blev den helt store forbrødring mel-

lem finansministeren og Enhedslisten – gøre opmærksom på, at europæiske

overenskomster jo kan laves på mange forskellige måder.

Jesper Kiel

var klar over, at finansministeren og han sad på hver sin side af

bordet, idet finansministeren lyttede til arbejdsgiverne og han til arbejderne.

Der er ikke noget i vejen med at lave europæiske overenskomster, men det er

ikke noget, EU skal fedtes ind i.

Finansministeren

var glad for, at han ikke var helt enig med Enhedslisten,

for så ville han ikke have kunnet falde i søvn.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 35: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/10-07

1. Europaudvalgsmøde 5/10 2007

7. Dialog med tredjelande

–

Orientering fra Kommissionen / udveksling af synspunkter

Rådsmøde 2822 – bilag 1 (samlenotat side 39)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 415, side 1621 (seneste behandling i EUU

29/6-07)

(05) side 1691 (behandlet i EUU 30/6-06)

(05) side 1438 (behandlet i EUU 6/6-06)

Finansministeren:

Kommissionen ventes at orientere Rådet om den seneste

udvikling i dialogen med tredjelande på det økonomiske, finansielle og regule-

ringsmæssige område.

Orienteringen kommer formentlig primært til at omhandle de igangværende

dialoger med USA, Japan, Kina, Indien og Rusland vedrørende reguleringen

på markedet for finansielle tjenesteydelser.

For så vidt angår dialogen med USA på det finansielle område er fokus især

rettet mod at opnå en aftale med de amerikanske myndigheder om anerken-

delse af de internationale regnskabsstandarder for europæiske virksomheder,

der opererer i USA. De internationale regnskabsstandarder anvendes på nu-

værende tidspunkt af alle børsnoterede europæiske virksomheder.

Kommissionen ventes desuden at orientere Rådet om status for de løbende

makroøkonomiske dialoger med aktuelle og potentielle kandidatlande.

Regeringen støtter det internationale samarbejde med tredjelande, ikke

mindst i forhold til transatlantisk integration på det økonomiske og regule-

ringsmæssige område.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 35: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/10-07

1. Europaudvalgsmøde 5/10 2007

8. Finansielle tjenesteydelser

a) Clearing og afvikling

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2822 – bilag 1 (samlenotat side 42)

Rådsmøde 2787 – svar på spørgsmål 1 (statusnotat om den så-

kaldte ”Code of conduct” i forbindelse med clearing og afvikling

af værdipapirhandel)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 229, side 885 (seneste behandling i EUU

23/2-07)

Alm. del (06) – bilag 99, side 430 (behandlet i EUU 24/11-06)

Alm. del (06) – bilag 28 (behandlet i EUU 6/10-06)

(041) side 165 (behandlet i EUU 12/11-04)

Finansministeren:

For at et værdipapir kan handles og overføres fra køber til

sælger, skal værdipapiret cleares og afvikles. Forskelle i lokale markeder og

lovgivning i EU fordyrer og begrænser imidlertid den grænseoverskridende

clearing og afvikling af værdipapirhandler.

En række initiativer er derfor iværksat for at reducere barriererne for grænse-

overskridende værdipapirhandel, herunder bl.a. en kodeks som markedsdel-

tagerne er i færd med at implementere.

På det kommende økofinmøde forventes en vedtagelse af rådskonklusioner,

der påskønner de opnåede resultater og opfordrer til at fortsætte det videre

arbejde.

Regeringen kan støtte rådskonklusionerne.

b) Finansiel stabilitet i EU

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2822 – bilag 2 (tillæg til samlenotat)

Finansministeren:

I rådskonklusionerne fra oktober 2006 opfordrede Økofin

til en udvikling af de eksisterende rammer for håndtering af finansiel stabilitet i

EU. På det kommende økofinmøde forventes en vedtagelse af rådskonklusio-

ner, der er en opfølgning heraf.

De tiltag, der foreslås, vil bl.a. videreudvikle de frivillige aftaler, der eksisterer

mellem landene med henblik på en bedre koordination og informationsud-

veksling mellem landene også i krisesituationer.

En omfattende finansiel krise i EU er heldigvis usandsynlig, men skulle den

opstå, er det afgørende at handle hurtigt for at begrænse krisen. Med en god

forberedelse kan en mulig grænseoverskridende krise bedre håndteres.

Der forventes enighed om en række grundlæggende krisehåndteringsprincip-

per, om det væsentlige i at anvende en fælles terminologi og om det ønsk-

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 35: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/10-07

1. Europaudvalgsmøde 5/10 2007

værdige i en fælles forståelse af procedurer. Lande, hvor samme bank har

væsentlige aktiviteter, opfordres til at forberede en potentiel krisehåndtering i

så detaljeret grad som muligt.

Med forslagene til at udvikle de eksisterende rammer styrkes muligheden for,

at en krise kan håndteres af den private sektor eller med private ressourcer,

hvor den offentlige sektor fungerer som mægler.

Det er vanskeligt at skabe et finansielt kriseberedskab på tværs af nationale

grænser. Mange spørgsmål skal afklares: Hvis en grænseoverskridende krise

truer det finansielle system, og offentlige ressourcer må tilvejebringes, hvem

skal da dele byrden? Hvem skal have indflydelse på krisehåndteringen og

hvornår? Svarene findes ikke ved at ignorere problemerne – tværtimod vil en

bedre løsning kunne findes, hvis den forberedes grundigt i rolige tider, men

det er ikke muligt eller ønskeligt at indgå bindende aftaler på forhånd.

De nuværende aftaler og regler blev udviklet på et tidspunkt, hvor banker pri-

mært opererede nationalt. I dag er bankerne i stigende grad grænseoverskri-

dende finansielle virksomheder. Derfor er der i dag en særlig problemstilling,

og rammen må tilpasses derefter.

Arbejdet blev iværksat for et år siden, og det har derfor ikke sammenhæng

med den seneste tids turbulens på de finansielle markeder. Det vedrører end-

videre grænseoverskridende spørgsmål, mens eksemplerne på finansielle

institutioner i vanskeligheder har været nationale.

Regeringen kan støtte rådskonklusionerne. Det kan vi, så meget mere som

det er Per Callesen, som har været formand for den arbejdsgruppe, der har

været nedsat. Arbejdet har været meget svært. På det uformelle økofinmøde i

Polen høstede Per Callesen megen ros fra en enig forsamling, hvilket Dan-

mark kan være stolt af.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 35: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/10-07

1. Europaudvalgsmøde 5/10 2007

9. Kommissionens direktivforslag om forlængelse af ordninger om

nedsat moms for de nye medlemslande

–

Sagen er ikke på dagsorden for rådsmødet den 9/10-07, men forventes

behandlet på et senere rådsmøde

KOM (2007) 0381

Rådsmøde 2822 – bilag 1 (samlenotat side 48)

KOM (2007) 0381 – bilag 1 (grundnotat af 27/8-07)

Finansministeren:

Sagen blev sidst drøftet i Økofin den 24. januar 2006 i

forbindelse med den generelle problemstilling om nedsat moms. Der blev

imidlertid ikke truffet beslutninger herom.

Sagen omhandler undtagelser fra momsdirektivets regler om nedsatte moms-

satser. Flere af de nye medlemslandes undtagelser udløber i 2007 og 2008,

og Kommissionen har i den forbindelse fremsat forslag om at forlænge nogle

af disse undtagelser frem til 2011.

Det er muligt, at formandskabet i forbindelse med et senere møde fremlægger

et oplæg til politisk enighed om en forlængelse af ordningerne for de ”nye”

medlemslande.

Fra dansk side vil vi fortsat arbejde for at begrænse anvendelsesområder for

nedsat moms mest muligt. Differentieret moms fører til effektivitetstab og flere

administrative byrder. Men for at undgå, at Danmark bliver isoleret i sagen, vil

vi i sidste ende fra dansk side acceptere de løsninger, der kan opnås enighed

om.

Svend Auken

kunne tiltræde regeringens forhandlingsoplæg, idet han for-

stod, at man så vidt det overhovedet var muligt ville undgå momsdifferentie-

ring. Læsningen af notatet havde gjort ham glad for vores modstand mod dif-

ferentieret moms, både i Europa og i Danmark.

Mia Falkenberg

støttede regeringens forhandlingsoplæg.

Jesper Kiel

støttede sådan set Kommissionens forslag og var derfor imod

regeringens forhandlingsoplæg. Dels mente han, landene selv skulle have

mulighed for at bestemme, at man ville undtage visse produkter fra moms.

Dels begrænser forslaget om forlængelse af undtagelserne sig til fornuftige

områder, som vil sikre forbrugerne billigere varer og tjenester. Han tilføjede, at

Enhedslisten gerne ser, at man i Danmark momsfritager økologiske varer.

Anne Grete Holmsgaard

kunne støtte, at der sker en forlængelse af nogle af

momsfritagelserne og momsnedsættelserne. Hun delte ikke Socialdemokra-

ternes store modvilje mod, at der overhovedet er momsdifferentiering.

Hun spurgte, om man kan lave momsdifferentiering for økologiske fødevarer i

Danmark.

Elisabeth Arnold

kunne støtte regeringens forhandlingsoplæg vedrørende

Kommissionens forslag om forlængelse af nogle af ordningerne med nedsat

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 35: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/10-07

1. Europaudvalgsmøde 5/10 2007

moms, idet hun personligt delte Svend Aukens betænkelighed. Hun minde-

des, at man i England havde nulmoms for børnetøj. Hun ville gerne have, at

finansministeren gentog, hvad vi ville sige fra dansk side.

Finansministeren

erklærede sig enig med Svend Auken og Elisabeth Arnold

i det lidet fordelagtige i at operere med splittet moms. Dels giver det mere bu-

reaukrati, dels er der større omgåelsesmuligheder, og de fleste finansministre

er enige i, at det giver problemer. Det er også erfaringen i andre lande, at man

taber mere, end man vinder, ved at differentiere momsen. Men politisk er det

en sej kamp at få afskaffet de underlige ordninger, der findes rundt omkring i

landene, specielt i de nye medlemslande. Som absurde eksempler nævnte

finansministeren bl.a. nedsat moms på jockeyudstyr i Irland og natklubbesøg i

Spanien. Danmark er modstander af, at man forlænger eller udvider ordnin-

gerne, og finansministeren ville være meget klar i mælet. Han var glad for, at

der var opbakning til det synspunkt. Det eneste, han bad om, var, at regerin-

gen i en situation, hvor vi ellers ville blive isoleret, kan gå med til det, der kan

opnås enighed om.

Finansministeren svarede Anne Grete Holmsgaard, at der i og for sig ikke er

noget i vejen for at indføre nedsat moms på økologiske fødevarer, under for-

udsætning af at det ikke er konkurrenceforvridende, således at man favorise-

rer danske produkter frem for produkter fra andre lande. I den forbindelse

nævnte han, at man i Sverige har nedsat moms på alle fødevarer.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 35: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/10-07

1. Europaudvalgsmøde 5/10 2007

11. Siden sidst:

Finansministeriets ressort:

a) Kommissionens høringsoplæg til review af EU’s finansielle

rammer

SEK (2007) 1188

SEK (2007) 1188 – bilag 1 (Kommissionens meddelelse vedr.

EU's finansielle rammer)

Finansministeren:

Under ”siden sidst” kan det høringsoplæg om EU's fremti-

dige budget, som Kommissionen fremlagde den 12. september, nævnes.

Baggrunden er kompromiset om EU’s finansielle rammer for 2007-2013, som

indeholdt et afsnit om, at Kommissionen skal foretage en fuldstændig og vidt-

spændende gennemgang af EU’s budget og aflægge rapport i 2008-2009.

Høringsoplægget udgør startskuddet til denne proces. Alle interessenter op-

fordres til at give deres bud på den fremtidige udvikling af EU’s budget. Jeg

kan derudover oplyse, at Kommissionen har bestilt en række eksterne konsu-

lentanalyser vedrørende EU-budgettet.

Regeringen er godt tilfreds med denne meget åbne tilgang. Det giver mulig-

hed for mere principielle drøftelser, som kan fremme de nødvendige reformer

– bl.a. af EU's landbrugspolitik og diverse rabatsystemer.

Kommissionen får formentlig en lang række høringssvar fra mange forskellige

interessenter, herunder fra medlemslandene. Høringsfristen er den 15. april

2008.

Regeringen planlægger at udarbejde et høringssvar. På nuværende tidspunkt

vil det naturligvis fokusere på overordnede principper og mål for EU’s budget.

Regeringen vil gerne forelægge og drøfte høringssvaret her i udvalget. Jeg

oplevede meget høj grad af enighed blandt partierne i forbindelse med for-

handlingerne om de finansielle perspektiver. Denne enighed vil jeg meget

gerne bygge videre på.

Der vil være tale om en langstrakt proces. Kommissionens endelige revisions-

rapport forventes fremlagt ved udgangen af 2008 eller i begyndelsen af 2009.

Først derefter vil Rådet som institution blive involveret i overvejelserne om det

fremtidige EU-budget. På det tidspunkt vil der naturligvis blive en mere formel

proces her i udvalget.

Svend Auken

delte helt finansministerens glæde over, at man nu går i gang

med midtvejsrevisionen af budgettet og de finansielle retningslinjer, og ville

gerne inddrages på et tidligt tidspunkt. Han mente, man havde haft et godt

forløb op til fastlæggelsen af de finansielle retningslinjer, og det ville være su-

perfint, hvis man kunne diskutere, hvordan et dansk kvalitativt input kunne

være.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 35: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/10-07

1. Europaudvalgsmøde 5/10 2007

Anne Grete Holmsgaard

forstod finansministerens indlæg som en invitation

til, at partierne skulle sætte sig ned og drøfte, hvordan langtidsbudgetterne

skal være, hvilket hun var glad for.

Finansministeren

gjorde opmærksom på, at der er en forberedelsesfase, og

så er der de formelle beslutninger. Han ville opfordre til, at vi får en god dialog

om forarbejdet.

Formanden

mente, man måtte diskutere i Europaudvalget, hvordan man fulg-

te op på budgetproceduren, eventuelt i form af en høring, således at udvalget

blev inddraget så godt som overhovedet muligt.

Økonomi- og Erhvervsministeriets ressort:

b) Kommissionens direktivforslag om livsforsikring om adgang til

og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed

(Solvens II)

KOM (2007) 0361

KOM (2007) 0361 – bilag 1 (grundnotat af 14/9-07)

Finansministeren:

Under ”siden sidst” vil jeg også kort nævne, at Kommissi-

onen har fremsat et direktivforslag om livsforsikring, om adgang til og udøvel-

se af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed. Økonomi- og Erhvervsministe-

riet har oversendt et grundnotat herom til udvalget.

Jeg vil naturligvis forelægge sagen for udvalget, når sagen kommer på Øko-

fins dagsorden. Det forventes at ske til december.

Formanden

takkede ved forhandlingernes afslutning for det positive svar,

udvalget havde fået fra Finansministeriet vedrørende fremsendelse af samle-

notater, og sagde, at denne gang var de fremsendt rettidigt. Hun bad Finans-

ministeriet gøre EU-sekretariatet opmærksom på forholdet, hvis det skulle

ske, at sen fremsendelse fra EU gjorde, at samlenotaterne blev forsinket.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg. Vedrørende dagsordenens punkt 1 a om Tjekkiet

havde Dansk Folkeparti og Enhedslisten tilkendegivet, at de var imod for-

handlingsoplægget. Vedrørende dagsordenens punkt 9 om forlængelsen af

momsfritagelserne havde Enhedslisten tilkendegivet, at den var imod forhand-

lingsoplægget.