Europaudvalget 2007-08 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 41
Offentligt
406043_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 4. EUROPAUDVALGSMØDE 23. OKTOBER 2007
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
23. oktober 2007
kl. 14.00.
i vær. 2-133
Elisabeth Arnold (RV) formand, Charlotte Antonsen (V)
næstformand, Ellen Trane Nørby (V), Morten Messer-
schmidt (DF), Helle Sjelle (KF), Svend Auken (S), Lone
Dybkjær (RV), Anne Grete Holmsgaard (SF).
Statsminister Anders Fogh Rasmussen.
Desuden deltog:
1. Afrapportering af uformelt møde i Det Europæiske Råd den 18.-19.
oktober 2007
Statsministeren:
Torsdag og fredag i sidste uge mødtes vi til uformelt topmøde i
Lissabon.
Som ventet blev mødet domineret af de afsluttende forhandlinger om reformtrak-
taten, som det lykkedes os at nå til politisk enighed om allerede på mødets første
dag.
Indholdet af aftalen ligger meget tæt op ad det udkast, som formandskabet præ-
senterede den 5. oktober. Det er et resultat, der er i overensstemmelse med det
politiske mandat, som vi blev enige om på topmødet i juni måned. Jeg synes, vi
kan sige, at det er et resultat, som er godt for Danmark, og som er godt for Euro-
pa.
Med aftalen er vi nået til enighed om en tilpasning af EU’s spilleregler, og der er
skabt grundlag for et mere åbent, et mere demokratisk og et mere handlekraftigt
europæisk samarbejde.
Samtidig er der for en rum tid sat punktum for drøftelserne om nye traktater og
institutionelle ændringer. Det er noget, som vi både her i Danmark og i de fleste
andre EU-lande kun kan hilse velkomment.
De konkrete spørgsmål, som blev rejst på topmødet, svarede i høj grad til dem,
som jeg orienterede om onsdag i sidste uge. Lad mig i den forbindelse fremhæve
to temaer:
For det første lykkedes det at nå til enighed om en løsning vedrørende den særli-
ge mekanisme til beskyttelse af mindretal i forbindelse med afstemninger i Rådet,
som Polen lagde meget stort vægt på. Løsningen består i al korthed i en juridisk
garanti for, at mindretalsbeskyttelsen kun kan ændres eller helt ophæves, hvis
der er enighed om det blandt medlemslandene.
For det andet lykkedes det i spørgsmålet om sammensætningen af Europa-
Parlamentet at nå til enighed om en løsning, der indebærer, at Italien får yderlige-
re ét medlem fra og med 2009. Det er en løsning, som også Europa-Parlamentet
selv har erklæret sig tilfreds med.
105
EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23. oktober 2007
4. Europaudvalgsmøde
Nu hvor der er opnået politisk enighed om traktaten, skal der foretages en juridisk
og sproglig kvalitetssikring, inden vi til december mødes for formelt at underskrive
den endelige udgave af traktaten. Dernæst kan ratifikationsprocessen så starte
hos samtlige medlemslande i overensstemmelse med de forfatningsmæssige
bestemmelser, der nu gælder i de enkelte lande.
Målsætningen er, at den ny traktat kan træde i kraft den 1. januar 2009.
Som sagt var det dominerende tema på topmødet traktaten, men der blev også
tid til en uformel drøftelse af globaliseringen, herunder også klimaforandringer.
Drøftelsen viste, at der blandt alle lande nu er et stærkt ønske om at drøfte den
konkrete politiske substans i de fælles udfordringer, som de europæiske lande
står overfor. Drøftelsen afspejlede ikke mindst den helt centrale placering, som
klimaspørgsmålet og EU’s internationale rolle har på den politiske dagsorden.
Denne del af topmødet mundede som planlagt ikke ud i konkrete konklusioner,
men jeg synes alligevel, man må sige, at drøftelsen gav nogle nyttige, politiske
pejlemærker, som vi kan bruge i forbindelse med forberedelse af EU-topmødet til
foråret.
Som sagt var det traktatforhandlingerne, der var det vigtigste tema. Afslutningen
af traktatforhandlingerne betyder, at vi nu igen kan koncentrere os om de konkre-
te resultater i EU-samarbejdet og om, hvordan vi får en styrket, fælles, europæisk
optræden udadtil.
Det er derfor helt afgørende, at de nye værktøjer og de nye muligheder, som vi
får med reformtraktaten, bliver udnyttet bedst muligt. Både på europæisk plan og i
Danmark. Det gælder i forhold til en bred vifte af vigtige spørgsmål. Lad mig i den
forbindelse blot fremhæve nogle få:
Klimapolitikken – herunder ikke mindst opnåelse af ny global klimaaftale i Kø-
benhavn i 2009.
Hele spørgsmålet om globaliseringen – hvor vi fra dansk side er gået forrest
med en offensiv politik.
Spørgsmålet om yderligere åbenhed, nærhed og demokrati i EU.
Styrkelse af samarbejdet i EU om bekæmpelse af terror og kriminalitet.
Styrkelse af EU’s internationale rolle – hvor vi gerne ser, at EU påtager sig et
større globalt ansvar på grundlag af vores fælles værdier.
Jeg kunne for så vidt nævne en række andre politiske temaer. Men det, jeg gerne
vil frem til, er, at det er utroligt vigtigt, at vi i Danmark formulerer langsigtede visio-
ner og klare politiske oplæg til, hvordan vi vil være med til at sætte en europæisk
dagsorden, hvordan vi vil udnytte de nye muligheder, der ligger i reformtraktaten.
Her lægger regeringen op til et bredt politisk samarbejde. Vi var glade for, at en
bred kreds af partier stod bag den politiske aftale om forfatningstraktaten. Nu er
der en ny traktat, og vi ser gerne, at en bred kreds af partier – de som måtte have
interesse i det – deltager i et sådant fælles arbejde med at formulere de langsig-
tede linjer i dansk Europapolitik, så vi kan være med til at sætte en europæisk
dagsorden.
106
EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23. oktober 2007
4. Europaudvalgsmøde
Alt i alt vil jeg sige, at topmødet var en succes.
Det er afgørende, at vi nu på europæisk plan er enige om de nye og tidssvarende
rammer for vores samarbejde.
Nu skal vi i Danmark sørge for at forberede os bedst muligt på at udnytte de nye
muligheder, som traktaten bringer.
Morten Messerschmidt
ville gerne høre statsministerens vurdering af, hvor stor
betydning den Ioannina erklæring, som Polen pressede på for at få medtaget, vil
have for det konkrete lovgivningsarbejde. Han forstod, at den tidligere Ioannina-
erklæring kun havde været brugt en enkelt gang. Specielt ville han gerne vide,
hvordan regeringen agtede at forholde sig til Ioanninaerklæringen i forhold til de
godt 20 områder, hvor Danmark vil være forpligtet til at gå over til flertalsafstem-
ning, altså afskaffe vores vetoret.
Morten Messerschmidt nævnte, at under forespørgselsdebatten i sidste uge fik
man, hver gang det blev nævnt, at Danmark ville få et medlem mindre i Europa-
Parlamentet, at vide, at det ikke havde noget med reformtraktaten at gøre. Han
mente, at udenrigsministerens argumentation herom var faldet fra hinanden, efter
at Italien på topmødet havde fået et ekstra medlem af Europa-Parlamentet. Der-
for spurgte han, om statsministeren ikke syntes, det var ærgerligt, at Danmark
mister et medlem af Europa-Parlamentet, således at det nu kræver næsten 8 pct.
af stemmerne at få et medlem valgt til Europa-Parlamentet.
I forespørgselsdebatten havde statsministeren slået fast, at man ikke kunne sige
noget om, hvorvidt der var suverænitetsafgivelse, inden man havde selve traktat-
teksten, og inden Justitsministeriets § 20 redegørelse forelå. Derfor var Morten
Messerschmidt blevet meget forundret, da statsministeren på sin blog havde
skrevet, at det var hans vurdering, at der ikke ville blive tale om suverænitetsafgi-
velse. Hvad er det, der er sket, så man pludselig kan sige det?
Svend Auken
indledte med at undskylde, at han var kommet lidt for sent til Euro-
paudvalgsmødet. Men han havde fungeret som formand for Folketinget, og med-
lemmerne opførte sig, som om statsministeren allerede havde udskrevet valget,
så det var svært at komme op til udvalgsværelset.
Han havde bemærket, at det portugisiske formandskab lagde megen vægt på at
tale om Lissabontraktaten. Derfor spurgte han, om vi nu skal kalde den det, hvilke
han i og for sig syntes var en god idé, selv om det var tyskerne, der havde lavet
alt arbejdet.
Svend Auken pegede på, at når 27 lande skulle blive enige om vedtægterne for
det kommende samarbejde, havde det været en kæmpe opgave, men det var
lykkedes at lave et kompromis. Der havde været dramatiske situationer under-
vejs, idet to lande havde sagt nej, men opgaven blev løst. Den vigtigste ændring
er, at man får flere flertalsafgørelser. I den forbindelse pegede Svend Auken på,
at vi har en god illustration af, hvor meget enstemmighedskravet har betydet, når
vi ser, at de danske skatteydere hvert år betaler 1,2 mia. kr. til den britiske stats-
kasse, fordi Margaret Thatcher i sin tid krævede det. Det virker negativt, når alle
107
EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23. oktober 2007
4. Europaudvalgsmøde
lande skal være enige. Noget andet er, at et land ikke må blive påtvunget en be-
slutning, som strider mod dets fundamentale interesser. Derfor ville Socialdemo-
kraterne spørge ind til, hvordan det fortsatte arbejde med de forskellige passarel-
le-bestemmelser skal foregå.
Svend Auken syntes, det var en meget positiv tanke, at de partier, som vil være
med til at bære projektet igennem – i lighed med, hvad der skete i forbindelse
med forfatningstraktaten – skulle forhandle om, hvordan de ville bruge den.
Svend Auken tilføjede, at han mente, den liste, statsministeren havde nævnt i den
forbindelse, nok skulle være lidt længere. Selv nævnte han koordineringen af
udenrigspolitikken – som nok var det svageste led i traktaten – udviklingen af det
indre marked og EU-Domstolens rolle. I relation til det sidstnævnte udkastede han
den idé, at Danmark kunne have en attacheret til EU-Domstolen, der kunne følge
dens arbejde og sørge for, at vi hurtigt kunne træffe beslutning om at intervenere i
sager af principiel betydning for Danmark. Derudover nævnte Svend Auken
spørgsmålet om, hvordan man kan sikre, at det bliver borgernes interesser, der
kommer til at præge samarbejdet, og ytringsfriheden, f.eks. i relation til patenter
for software. Socialdemokraterne går gerne ind i en drøftelse med andre partier
om disse spørgsmål.
Svend Auken lagde op til, at man bruger de kommende to måneder indtil under-
skrivelsen i december til at komme igennem nogle af de mere principielle
spørgsmål. Her har man brug for regeringens bistand til at få personer uden for
landets grænser til at vurdere og diskutere traktaten. Her håbede han, Folketinget
og regeringen kunne køre et smukt parløb, så man fik et solidt og ordentligt
grundlag at vurdere traktaten ud fra.
Lone Dybkjær
var glad for, at det efter lange forhandlinger var lykkedes at nå et
resultat. Hun mente, at den pris, der skulle betales, havde været overskuelig.
Det Radikale Venstre ville gerne have haft, at traktaten havde indeholdt nogle
stærkere bestemmelser vedrørende udenrigspolitik.
Lone Dybkjær var glad for statsministerens indbydelse til, at Europapartierne
mødtes. Det syntes hun var naturligt. Man havde indgået en aftale i forbindelse
med forfatningstraktaten, men det kan ikke være den samme aftale, der bare kø-
rer videre, så man må træffe en ny aftale.
Hun ville ligesom Svend Auken gerne have, at man koncentrerede sig en smule
om det, som vi er enige om – EU-Domstolen, borgernes Europa og charteret –
men hun syntes også, vi skal erkende, at EU er et politisk projekt, så der er nogle
ting, som ja-partierne ikke er enige om.
Hun gik ud fra, at man fik en eller anden formulering omkring forbeholdene. Det lå
implicit i den gamle aftale, at man ikke snakkede om forbeholdene, men nu må
man begynde at snakke om, hvordan de kan ophæves.
I de kommende måneder må man intensivere arbejde, så man dels får noget in-
spiration udefra, dels får afdækket forskellige spørgsmål. Hun gik ud fra, at stats-
ministeren stadig mente, at den juridiske afvejning må foregå parallelt med trakta-
tens endelige udformning, sådan at vi også har Justitsministeriets vurdering af
108
EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23. oktober 2007
4. Europaudvalgsmøde
forholdet til grundlovens § 20, inden statsministeren går til det formelle topmøde i
december.
Anne Grete Holmsgaard
takkede for redegørelsen og for invitationen til dialog
om, hvordan vi udnytter de muligheder, der ligger i traktaten. SF er glade for, at
det er lykkedes at få et resultat i hus, og SF er glade for, at det stort set er hele
forfatningstraktaten, der er kommet med over i Lissabontraktaten.
Anne Grete Holmsgaard var lidt i tvivl om, hvornår statsministeren egentlig vil ud-
tale sig om, hvorvidt der skal være en folkeafstemning eller ej. Hun henviste til, at
i debatten i Folketingssalen inden efterårsferien sagde Venstres EU-ordfører,
Charlotte Antonsen, at for Venstre var det både et spørgsmål om grundlovens §
20 og om en politisk vurdering. Er det også statsministerens synspunkt?
Hun forstod ikke, hvorfor det skulle tage to måneder at finde ud af, om der var
suverænitetsafgivelse efter grundlovens § 20. Justitsministeriet plejer at være ret
effektivt. Så hvad er den dybere årsag til, at det skal tage så lang tid at finde ud
af, om nogle af de 9 punkter alligevel har sneget sig ind?
Anne Grete Holmsgaard var glad for, at klima var kommet med i traktaten. Det
havde hun sloges bravt for. Nu var det kommet med i miljøafsnittet, men man
havde fået bekræftet, at der skulle tages tværgående hensyn til miljøet, så be-
stemmelsen gjaldt ikke kun de sager, som udsprang i miljøartiklerne, men også
f.eks. transport. I 2004 var det lykkedes at få med i den politiske aftale, at Dan-
mark vil arbejde for en ambitiøs klimapolitik i EU. I den sammenhæng spurgte
Anne Grete Holmsgaard, hvilke tanker statsministeren gør sig på nuværende
tidspunkt om, hvordan vi kan bruge den klimabestemmelse, der nu er kommet ind
i traktaten, til at skrue op for klimapolitikken tværgående.
Charlotte Antonsen
sagde, at Venstre er meget glade for, at det lykkedes at få
så godt et resultat i Lissabon, idet man nu i 5 år havde været nødt til at beskæfti-
ge sig med egne spilleregler og havde haft mindre tid til at tage sig af de politiske
problemer i Europa. Venstre er lettet, fordi det er lykkedes at finde et kompromis,
efter at to lande ud af 27 bragte det hele ud af kurs og forårsagede en tænkepau-
se. Det er klart, at resultatet nu skal omsættes i juridiske tekster, så vi får detaljer-
ne på plads.
Den nye traktat er med til at sikre, at EU får større politisk gennemslagskraft. Be-
slutningsprocessen internt i EU bliver speedet op, fordi vi får flere flertalsafgørel-
ser. Det er vigtigt, bl.a. når vi taler om klimapolitikken. Venstre er også glad for, at
der kommer mere åbenhed og demokrati. Med hensyn til udenrigs- og sikker-
hedspolitikken er Venstre ikke i tvivl om, at det, at man får en fast formand for EU,
og at den eksisterende høje repræsentant bliver EU’s udenrigsminister og får
øgede beføjelser, giver EU en stærkere profil i tredjelande, således at EU bedre
får sine synspunkter respekteret hvad angår menneskerettigheder, ytringsfrihed
osv.
Charlotte Antonsen ville altså godt deltage i koret af partier, som var glade for
resultatet, og så i øvrigt frem til de forhandlinger, der nu skal i gang i Statsministe-
riet.
109
EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23. oktober 2007
4. Europaudvalgsmøde
Statsministeren
svarede Morten Messerschmidt på spørgsmålet vedrørende
Ionninamekanismen, at den blev indført som en mindretalsbeskyttelse i 1994, og i
det daglige arbejde mente han ikke, den ville blive taget i anvendelse ret ofte. Det
er fuldstændig rigtigt, at den nuværende Ioanninamekanisme ikke har været brugt
ret meget, men det afspejler kun det glædelige faktum, at man yderst sjældent
stemmer i EU, men prøver at finde løsninger, som alle kan leve med. Den nye
Ioanninamekanisme består i, at et mindretal af en bestemt størrelse kan bede
Rådet om at udsætte en afstemning med henblik på at undersøge, om det ikke
kan lade sig gøre at finde en eller anden løsning, men det gør man allerede.
Statsministeren syntes, det var udmærket, at denne mindretalsbeskyttelse findes,
og derfor støttede vi den. Den førte altså til, at Polen gik med til aftalen. I øvrigt
pegede statsministeren på det paradoksale, at når man indfører bestemmelser
om flertalsafgørelser, bliver landene faktisk mere villige til at indgå kompromiser
for at nå fælles resultater.
I anledning af Morten Messerschmidts spørgsmål om antallet af pladser i Europa-
Parlamentet gjorde statsministeren opmærksom på, at det har ikke noget med
denne traktat at gøre, at Danmark taber et mandat i Europa-Parlamentet. Italien
får et ekstra medlem, men det er noget, Europa-Parlamentet er gået med til, og
det princip, som Europa-Parlamentet har lagt stort vægt på, er stadig opfyldt,
nemlig at intet land skal have flere pladser end et større land. Derfor syntes han,
det var et udmærket kompromis, der var fundet.
I besvarelsen af Morten Messerschmidts spørgsmål om, hvordan statsministeren
kan sige, at der ikke er tale om suverænitetsafgivelse, når Justitsministeriet endnu
ikke har udtalt sig herom, gjorde statsministeren opmærksom på, at det, han hav-
de sagt, var, at på det foreliggende grundlag kunne han som politiker ikke se, at
der var overført suverænitet til EU, men han tilføjede, at han havde megen re-
spekt for, at der skulle finde en juridisk proces sted, og at juristerne skal have or-
dentlig tid til at kigge på det. Den juridiske proces foregår ad to spor. Den politiske
traktattekst bliver nu omsat til en juridisk traktattekst, og parallelt hermed går
Justitsministeriet i gang med at udarbejde sin § 20 undersøgelse. Dette er fuld-
stændig i overensstemmelse med, hvad der skete, da Poul Nyrup Rasmussen
kom hjem med resultatet fra Nice.
Statsministeren syntes, det var charmerende og et godt tegn på, at den nationale
identitet styrkes i EU, at så mange aftaler er opkaldt efter det sted i EU, hvor de er
blevet til. Ioannina er en græsk by, og aftalen blev til under græsk formandskab.
Vi er stolte over at have lagt navn til Københavnerkriterierne. Og statsministeren
var enig med Svend Auken i, at det nok ville være godt at kalde den nye traktat
for Lissabontraktaten.
Statsministeren var fuldstændig enig med Svend Auken i påpegningen af, at vi
har en stærk interesse i, at flere beslutninger kan træffes ved flertalsafgørelser,
fordi kravet om enstemmighed på en række punkter er blevet brugt til afpresning
og usaglig politik. Når man går over til flertalsafgørelser, vil alle gå ind i et kon-
struktivt arbejde for et finde fælles løsninger.
110
EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23. oktober 2007
4. Europaudvalgsmøde
Statsministeren sagde til Svend Auken, at den liste, han havde nævnt over tema-
er, det kunne være interessant at tage op, ikke var udtømmende, og han syntes,
mange af de ting, Svend Auken havde rejst, var helt relevante at tage op. Når det
drejer sig om at styrke EU udadtil, skal man også se på de institutionelle ændrin-
ger, der sker, bl.a. at man får en fast formand, og at EU’s udenrigsminister får
sæde både i Rådet og i Kommissionen. Det kan give en koordination, som styrker
EU’s optræden udadtil.
Statsministeren lovede, at man kunne regne med regeringens assistance til, at
der blev foretaget det nødvendige kulegravningsarbejde. Regeringen er altid til
rådighed og besvarer de spørgsmål, der kommer, og går gerne i en dialog, hvor
der er behov for at få en afklaring.
Som Lone Dybkjær syntes statsministeren, vi skal respektere, at EU er helt nor-
mal politik, hvor forskellige partier godt kan være positive, samtidig med at de har
deres almindelige politiske uenigheder.
Håndteringen af de danske undtagelser syntes han, man skulle drøfte blandt de
partier, som gerne ville være med i en aftale, men man skal gøre tingene i den
rigtige rækkefølge, og det først fornødne er at få truffet endelig beslutning om Lis-
sabontraktaten.
Det spørgsmål, Anne Grete Holmsgaard havde rejst med henvisning til det, Ven-
stres EU-ordfører sagde under forespørgselsdebatten, drejede sig om, hvorvidt
der var tale om en juridisk eller politisk afgørelse. Statsministeren sagde, at han
altid havde syntes, det var en lidt mærkelig sondring, for når en politiker træffer en
beslutning, er det pr. definition en politisk beslutning. I øvrigt var statsministeren
fuldstændig enig med Venstres ordfører.
Der var en god forklaring på, at det må tage så lang tid at få Justitsministeriets
§ 20 afgørelse, nemlig at Justitsministeriets jurister nødvendigvis må kende de
endelige, konsoliderede juridiske tekster, inden de færdiggør deres undersøgelse.
Han syntes, det skulle foregå solidt og vejovervejet.
Regeringen er allerede i fuld gang med at skrue op for klimapolitikken. Man ven-
ter ikke på, at traktaten tidligst træder i kraft den 1. januar 2009. Regeringen sigter
på at få gennemført en ambitiøs klimaaftale i København i 2009. I den forbindelse
syntes statsministeren, det var opløftende, at der blandt kollegerne på topmødets
anden dag havde været fuldstændig opbakning hertil.
Morten Messerschmidt
sagde for en ordens skyld, at Dansk Folkeparti vil insi-
stere på en folkeafstemning under alle omstændigheder. Han mente, statsmini-
steren ved sin udmelding lægger et vist pres på Justitsministeriet. Det er en poli-
tisk afgørelse, om man kun ønsker en folkeafstemning, hvis grundloven kræver
det, eller om man også skal have en folkeafstemning, hvis grundloven ikke kræ-
ver det. Er der i statsministeren optik en mulighed for at holde en folkeafstemning
i sidstnævnte tilfælde?
Når statsministeren havde sagt, at traktaten gav nye værktøjer i klimapolitikken,
gik Morten Messerschmidt ud fra, at han tænkte på de nye hjemmelsmuligheder,
der var for at lave bindende love på europæisk plan. Hvordan hænger det sam-
men med det, statsministeren siger om suverænitetsafgivelse?
111
EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23. oktober 2007
4. Europaudvalgsmøde
Svend Auken
kunne godt forstå det, statsministeren sagde om sin umiddelbare
vurdering, men tilføjede, at kun en tåbe frygter ikke en § 20 redegørelse. Hvem
kunne f.eks. have forestillet sig, at det skulle udløse en folkeafstemning, at EU
skulle tilslutte sig den europæiske rumfartsorganisation? Man må vente, til de
kloge har været det hele igennem. Selvfølgelig bliver der tale om en uafhængig
redegørelse.
Med hensyn til spørgsmålet om jura og politik sagde Svend Auken, at bare vi får
en grundig vurdering, ville han være tilfreds. Han var tilfreds med det, Charlotte
Antonsen havde sagt, og som statsministeren også havde sagt i forbindelse med
sit besøg hos Gordon Brown, nemlig at der er tale om en samlet politisk vurde-
ring. Han gentog sin opfordring til regeringen om at bistå med, at vi kan få en ek-
spert udefra til at udtale sig. I den forbindelse pegede han på, at statsministeren
var senior i Europasamarbejdet, og det havde vægt, hvis han bad en udenlandsk
ekspert om at bidrage til debatten. Det ville have større vægt, end hvis udvalgs-
formanden blot skrev et brev og inviterede til et debatmøde. Han troede, mange
mennesker var optaget af, om der – som Anne Grete Holmsgaard mente – var
tale om fuldstændig det samme som forfatningstraktaten, eller om det var noget
andet. Han selv læste traktaten sådan, at der er sket betydelige ændringer. Han
troede også, det ville være en fordel, hvis man tog de argumenter med, som for-
skellige folkelige kredse kom med, og pegede i den forbindelse på, at JuniBevæ-
gelsen ville fremsende sine synspunkter, sådan som Svend Auken havde opfor-
dret dem til, da de kom som deputation til Europaudvalget.
Til sidst sagde Svend Auken, at § 20 undersøgelsen skal foreligge, før Europaud-
valget giver mandat til Det Europæiske Råds møde i december, så man kunne
godt bruge tiden indtil da til noget fornuftigt.
Anne Grete Holmsgaard
ville for en ordens skyld sikre sig, at det, statsministe-
ren var enig med Venstres ordfører i, var, at der er tale om både en juridisk vurde-
ring og en politisk vurdering.
Når hun ikke forstod, hvorfor § 20 redegørelsen skal tage så lang tid, var det fordi
hun mente, at den tekst, Pirisgruppen havde forelagt for 14 dage siden, var den
konsoliderede juridiske tekst, og at det, der var sket på topmødet, ikke havde
ændret på den, men kun indeholdt nogle erklæringer og beslutninger ved siden
af. De gik bl.a. ud på, at Italien får en ekstra plads i Europa-Parlamentet, og at
Polen får en generaladvokat, når man udvider antallet af generaladvokater. Men
det er alt sammen noget, der ikke direkte er traktattekst.
Statsministeren
svarede Morten Messerschmidt, at han ikke mente, nogen kun-
ne være i tvivl om, at Justitsministeriets redegørelse ville blive absolut uafhængig.
Med hensyn til, om hans vurdering til sin tid vedrørende en folkeafstemning ville
blive en juridisk eller en politisk vurdering, sagde han til Morten Messerschmidt og
Anne Grete Holmsgaard, at det til syvende og sidst bliver en politisk afgørelse.
Han svarede Morten Messerschmidt, at der ikke ligger nye hjemmeler eller nye
artikler i traktaten vedrørende miljøpolitikken, men der bliver indbygget et tværgå-
ende hensyn, som skal afspejle sig på EU’s forskellige politikområder. Fra dansk
side havde vi egentlig ønsket, at man var gået videre – sådan som der står i den
112
EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23. oktober 2007
4. Europaudvalgsmøde
politiske aftale – således at EU ved flertalsafgørelser kunne fastsætte minimums-
satser på miljøområdet.
Statsministeren delte Svend Aukens vurdering af, at der er væsentlige forskelle
mellem forfatningstraktaten og Lissabontraktaten, Han var også enig med Anne
Grete Holmsgaard i, at mange vigtige bestemmelser af flyttet over, hvilket vi fra
dansk side er glade for. Men på væsentlige områder, hvor der tidligere lød kritik af
forfatningstraktaten, er der tale om et andet produkt.
Han gentog, at regeringen er absolut positiv over for at deltage i en klarlægning af
det spørgsmål.
Han svarede Anne Grete Holmsgaard, at han syntes, det var meget naturligt, at
EU-juristerne nu brugte den tid, der skal til, til at finpudse teksterne, således at de
kunne være færdige, når stats- og regeringscheferne skal til møde i december og
underskrive traktaten.
Morten Messerschmidt
spurgte, om han skulle forstå statsministerens svar så-
dan, at han ikke ville udelukke en folkeafstemning, selv om juristerne kom frem til,
at det ikke var nødvendigt efter grundlovens § 20.
Anne Grete Holmsgaard
erkendte, at statsministeren svarede meget elegant, da
han sagde, at han som politiker pr. definition traf politiske beslutninger, men hun
mente ikke, det svarede på hendes spørgsmål, om det var en politisk beslutning,
som udelukkende var truffet på et juridisk grundlag, hvor man så på, om der var
tale om suverænitetsafgivelse, eller der var tale om et bredere grundlag.
Hun gentog sit spørgsmål, om der på topmødet var blevet ændret i den tekst,
Pirisgruppen forelagde forud for topmødet.
Statsministeren
havde ikke meget at føje til det, han allerede havde sagt. Han
sagde til Anne Grete Holmsgaard og Morten Messerschmidt, at han syntes, det
var meget fornuftigt, at man traf den politiske beslutning om, hvordan vi håndterer
traktaten i en dansk sammenhæng, når de endelige juridiske tekster foreligger.
Han svarede Anne Grete Holmsgaard, at der ikke var ændret i selve teksten, som
Pirisgruppen havde udarbejdet, men der var truffet beslutninger om protokoller
m.v. Efterfølgende vil der finde en detaljeret juridisk kulegravning sted af den
tekst, der ligger. Det er helt sædvanligt.
113