EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 7: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-07

Europaudvalget 2007-08 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 7
Offentligt

43. Europaudvalgsmøde 21/9-07

1755

Referat af 43. Europaudvalgsmøde

fredag den 21. september 2007, kl. 10.00

Til stede: Elisabeth Arnold (RV) formand, Erling Bonnesen (V), Morten Mes-

serschmidt (DF), Helle Sjelle (KF), Niels Sindal (S), Mette Gjerskov (S),

Lone Dybkjær (RV), Anne Grete Holmsgaard (SF), Per Clausen (EL).

Desuden deltog økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen, videnskabs-

minister Helge Sander, fødevareminister Eva Kjer Hansen og familie- og for-

brugerminister Carina Christensen.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 2821 (transport,

telekommunikation og energi - søtransportdelen) den

1.-2. oktober 2007

Formanden

bød velkommen til økonomi- og erhvervsministeren, som netop

var kommet fra New York og derfor måske havde et vist jetlag.

Økonomi- og erhvervsministeren:

Jeg forelægger i dag sager, der vedrører

to rådsformationer, nemlig transportrådsmødet, der afholdes den 1. og 2. okto-

ber, og konkurrenceevnerådsmødet, der afholdes den 28. september (se under

dagsordenens punkt 3).

Som det også er fremgået af jeres oversendte materiale, er dagsor-

denspunkterne både i antal og omfang af ret begrænset karakter.

1. Oprettelse af et europæisk center for modtagelse af data til

identifikation og sporing af skibe (EU LRIT-center)

Rådsbeslutning

Rådsmøde 2821 – bilag 1 (samlenotat side 1)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 380, side 1356 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 1/6-07)

Økonomi- og erhvervsministeren:

I forhold til transportrådsmødet er eneste

punkt på dagsordenen spørgsmålet om oprettelse af et såkaldt LRIT-center i

EU. Sagen nævner jeg til orientering. Centret skal indgå i et globalt system til

identifikation og sporing af skibe over lange afstande. Systemet er primært

oprettet af sikringshensyn.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 7: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-07

43. Europaudvalgsmøde 21/9-07

1756

Forud for rådsmødet i juni 2007 forelagde jeg sagen for udvalget til

forhandlingsoplæg. Der var dengang enighed om at støtte et LRIT-center i EU,

hvis de finansieringsmæssige vurderinger i det væsentlige kunne fastholdes.

Kommissionen vurderede dengang, at etableringen af EU-centeret

ville koste 18,7 mio. kr. Kommissionen har foretaget en ny analyse og vurde-

rer i dag, at etableringen vil koste 23,3 mio. kr.

De årlige driftsomkostninger vurderes nu til at blive 34,5 mio. kr. I

den tidligere analyse var driftsomkostningerne anslået til 10 mio. kr.

For Danmark vil det ved en ligelig deling blandt deltagerlandene be-

tyde en omkostning på omkring 800.000 kr. til etablering og ca. 1,2 millioner

kr. pr. år, som går til drift af centeret og modtagelse af LRIT-informationer fra

danske skibe.

Regeringen finder i lyset heraf, at det nye budgetforslag ikke rykker

nævneværdigt ved det budgetoverslag, som blev fremlagt forud for rådsmødet

i juni 2007.

Det er endvidere vigtigt at slå fast, at et fælles EU-LRIT-center vurde-

res at være en billigere løsning end et nationalt dansk LRIT-center.

Regeringen kan på den baggrund tilslutte sig det forslag til rådsbeslut-

ning om oprettelse af et fælles EU-LRIT-center, som det portugisiske for-

mandskab har fremlagt med sigte på vedtagelse på det kommende rådsmøde.

Morten Messerschmidt

pegede på, at Danmark for nylig havde været

i vælten på grund af det overfald, der var sket ud fra Afrikas kyst. Derfor

spurgte han, om der i den foreliggende rådsbeslutning lægges op til nogle

initiativer, som skal bekæmpe den form for pirateri, der foregår i internationalt

farvand. Han ville gerne vide, hvad man gør for at få en dialog med de lande,

som kan gøre noget for at bekæmpe den piratvirksomhed.

Niels Sindal

henviste til, at Europaudvalget havde givet mandat, og

mente stadig, det var en pragtfuld idé, men det er væsentligt, at det gennemfø-

res under FN’s internationale søfartsorganisation, IMO, således at man via den

kan lægge pres på landene.

I Arktisk Råd beskæftiger man sig meget med den kommende søtrans-

port nord om Nordkalotten, som er et stigende problem, bl.a. fordi folk ikke er

uddannet til at sejle deroppe. Derfor spurgte han, om dette system også kan

give oplysninger om arktisk sejlads.

Økonomi- og erhvervsministeren

sagde i anledning af Morten Mes-

serschmidts spørgsmål om Danica White, at Søfartsstyrelsen er i gang med en

udredning af sagen om piratoverfaldet på det danske skib, og samtidig er man

i Erhvervsministeriet i gang med forhandlinger med erhvervet for at se, om

der skal lovgives på området, eller om der kan træffes nogle aftaler om, hvor-

dan man håndterer sådanne sager i fremtiden, og hvad vi kan gøre for at mi-

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 7: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-07

43. Europaudvalgsmøde 21/9-07

1757

nimere antallet af skibe, der bliver udsat for sørøveri.

I svaret til Niels Sindal bekræftede økonomi- og erhvervsministeren,

at arbejdet er baseret på IMO.

Grønland er omfattet af rådsresolutionen, dvs. LRIT-systemet dækker

også det arktiske område.

Økonomi- og erhvervsministeren mente, systemet ville blive bedre,

idet man på et meget tidligere tidspunkt får oplysninger om farlige laster.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 7: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-07

43. Europaudvalgsmøde 21/9-07

1758

Punkt 2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om kvartalsstatistikker over ledige

stillinger i Fællesskabet

KOM (2007) 0076

KOM (2007) 0076 – bilag 3 (aktuelt notat)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Det næste punkt er forslag til forordning

om kvartalsvis statistik over ledige stillinger. Sagen var oprindelig på udval-

gets dagsorden med henblik på forhandlingsoplæg, men jeg ønsker ikke i dag

at indhente mandatet, da jeg mener, at sagen er problematisk.

Det er en sag, jeg fik læst på vejen over Atlanten. Jeg er bekymret for,

at forslaget indebærer for meget bureaukrati. Forordningen om de kvartalsvise

undersøgelser vil betyde, at vi fire gange om året skal ud og spørge danske

virksomheder. Selv om det ikke er meget belastende, vil jeg henvise til, at vi

allerede har flaskehalsanalyser hvert halve år. Hvis vi skal gennemføre forsla-

get, mener jeg, vi skal skære et andet sted. Det vil jeg gerne have undersøgt,

inden jeg forelægger forhandlingsoplæg.

Jeg foreslår derfor, at forelæggelsen af forhandlingsoplæg udskydes,

indtil vi har fået det spørgsmål nærmere belyst.

Formanden

gik ud fra, når økonomi- og erhvervsministeren ikke

ønskede at få et mandat på nuværende tidspunkt, at der ikke kunne vedtages

noget på det kommende rådsmøde, og at Europaudvalget ville få sagen fore-

lagt på et senere tidspunkt. Hun tilføjede, at der er så mange statistikker, som

det viser sig håbløst at gennemføre på fællesskabsplan.

Morten Messerschmidt

kvitterede for, at økonomi- og erhvervsmini-

steren ikke søgte forhandlingsoplæg. Han mente, sagen var endnu et eksempel

på, at EU vil bruge penge på statistik i et omfang, der slet ikke giver nogen

mening. Han håbede, at forslaget ville bliver ændret, inden sagen bliver fore-

lagt igen.

Anne Grete Holmsgaard

syntes, det var forkert at bruge så mange

penge på sådanne kvartalsstatistikker. Hun ville gerne vide, om der overhove-

det var mulighed for at få dem fjernet, eller om der er vedtaget en eller anden

resolution, som på en eller anden måde binder os.

Økonomi- og erhvervsministeren

sagde, at der kun var tre lande, der

ikke har en sådan statistik i øjeblikket, og derfor må vi nok se i øjnene, at

forslaget vil blive gennemført som et A-punkt på et kommende rådsmøde, men

fordi vi risikerer at få pålagt at udarbejde en sådan statistik, behøver vi ikke at

bakke op om den.

I øjeblikket laver Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemgribende flaske-

halsanalyser to gange om året, men efter det foreslåede system skal der laves

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 7: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-07

43. Europaudvalgsmøde 21/9-07

1759

fire statistikker om året, og i den forbindelse skal der udsendes spørgeskemaer

til ca. 8.000 virksomheder. Det mener vi ikke står i forhold til, hvad Danmark

får ud af det. Det var årsagen til, at økonomi- og erhvervsministeren, da han

på vejen fra New York læste sagen igennem, besluttede at trække forhand-

lingsoplægget tilbage.

Han ville naturligvis komme tilbage med sagen i udvalget, hvis Dan-

mark bliver tvunget til at indføre kvartalsstatistikken, som han anså for en

administrativ byrde for virksomhederne. Hvis vi bliver tvunget til det, må vi

undersøge, om de undersøgelser, der laves i Arbejdsmarkedsstyrelsen, kan

ændres.

Anne Grete Holmsgaard

gjorde opmærksom på, at hvis sagen kom-

mer op på et kommende rådsmøde som et A-punkt, får vi ikke mulighed for at

argumentere for vores synspunkt. Derfor mente hun, det ville være klogere af

økonomi- og erhvervsministeren at få mandat i dag til at sige nej. Hun kunne

ikke se nogen fornuft i at lave kvartalsstatistikkerne, idet de ikke kunne bru-

ges til at flytte arbejdskraft fra f.eks. Portugal til Grækenland.

Elisabeth Arnold

spurgte, om man ikke kunne bruge de analyser,

Arbejdsmarkedsstyrelsen i forvejen laver, så man ikke pålægger virksomhe-

derne yderligere byrder.

Økonomi- og erhvervsministeren

sagde, at han ligesom Europaud-

valget havde en kritisk tilgang til forslaget. Han fornemmede, at han havde

udvalget bag sig, når han gik ned og sagde, at det var ikke godt nok, og at han

ikke kunne stemme for forslaget, som der ser ud i dag. Alligevel kan det efter-

følgende ende med, at sagen bliver sat på som et A-punkt. I den forbindelse

ville han til sin tid forelægge Europaudvalget, om vi skal stemme nej eller

undlade at stemme.

Han svarede Elisabeth Arnold, at vi ikke umiddelbart kan bruge de

indberetninger, som Arbejdsmarkedsstyrelsen kommer med.

Lone Dybkjær

spurgte, hvorfor økonomi- og erhvervsministeren ikke

bare ville have et mandat til at sige nej.

Økonomi- og erhvervsministeren

svarede, at sådanne statistikker

bliver udarbejdet i alle andre lande end Danmark, Malta og Irland. Når han

ikke blot ville sige nej, var det fordi han håbede at kunne få mere indflydelse

ved at gå ind i forhandlingerne. Og hvis det trods vor modstand alligevel bli-

ver vedtaget, må vi se på, om vi skal ændre på det, der laves i Arbejdsmar-

kedsstyrelsen.

Formanden

konkluderede, at økonomi- og erhvervsministeren ikke havde

forelagt noget forhandlingsoplæg, men han havde konstateret, at der i Euro-

paudvalget var opbakning til hans kritiske linje i forhold til kvartalsstatistik-

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 7: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-07

43. Europaudvalgsmøde 21/9-07

1760

kerne.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 7: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-07

43. Europaudvalgsmøde 21/9-07

1761

Punkt 3. Rådsmøde nr. 2820 (konkurrenceevne) den

28. september 2007

Videnskabsministeren forelagde dagsordenens punkt 1-5.

Økonomiministeren forelagde dagsordenens punkt 6.

Videnskabsministeren:

På Konkurrenceevnerådets møde den 28. september

er der fem punkter på dagsordenen, som vedrører forskning. Alle fem punkter

forelægges til orientering.

1. Forslag til Rådets forordning om oprettelse af et fælles

foretagende for initiativet om innovative lægemidler (IMI)

Information fra Kommissionen

Udveksling af synspunkter

KOM (2007) 0241

Rådsmøde 2820 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Videnskabsministeren:

Punkterne 1 til 4 vedrører Kommissionens forslag til

fire nye fælles teknologiinitiativer – også kaldet JTI’ere. Konkret er der tale

om initiativer inden for sundhed, it, luftfart og nanoelektronik. De fælles tek-

nologiinitiativer er et helt nyt instrument under det 7. rammeprogram.

Formålet er at styrke erhvervslivets forskning. Det sker blandt andet

ved, at erhvervslivet får indflydelse på indholdet af emner, der udbydes. De

konkrete forskningsaktiviteter skal primært udføres af universiteterne. Er-

hvervslivet forpligter sig til at stille et beløb til rådighed for forskning, der

modsvarer beløbet fra rammeprogrammet. I initiativerne om it og nanotekno-

logi – også kaldet ARTEMIS og ENIAC – vil nationale programmidler også

kunne indgå.

Der er meget store forventninger til, at de fælles teknologiinitiativer

vil få Europas erhvervsliv til i højere grad at slutte op om det europæiske

forskningssamarbejde.

Regeringen ser positivt på indførelsen af disse teknologiinitiativer,

fordi vi gerne vil medvirke til at styrke industriens forskning i EU. Jeg tror på,

at en koordineret anvendelse af midler fra Fællesskabet og erhvervslivet – og i

to af tilfældene også fra nationale programmer – vil føre forskningen på disse

områder et skridt videre og ruste Europa i den globale konkurrence.

I forhandlingerne om de enkelte initiativer vil regeringen lægge vægt

på flere ting. Det er vigtigt, at vi sikrer åbne indkaldelser af projektforslag, så

det er de bedste forskere, der løber med midlerne. Vi vil også arbejde for, at de

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 7: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-07

43. Europaudvalgsmøde 21/9-07

1762

fælles teknologiinitiativer er åbne for nye deltagere undervejs.

Det er endnu ikke afklaret, om Danmark bliver repræsenteret af natio-

nale programmer i initiativerne om it og nanoteknologi, men danske forskere

vil altid kunne deltage i projektudbuddene og få del i EU-midlerne.

Der er som nævnt tale om et nyt instrument, og derfor er der også nye

problemer, som skal finde en løsning. Man har naturligvis skelet til fortilfæl-

de, men særligt inddragelsen af industrien rejser nogle spørgsmål. Det er vig-

tigt at sikre, at medlemslandene kan følge udviklingen i programmerne. Det er

endvidere afgørende, at der findes en balanceret løsning på inddragelsen af

industrien, så Kommissionen kan sørge for, at de offentlige interesser tilgode-

ses.

Set ud fra et dansk perspektiv er der store forskelle i potentialet for de

enkelte initiativer. Vores potentiale er størst på sundhedsområdet. Danmark er

fremtrædende på flere områder inden for den farmaceutiske forskning, og der

har været bred opbakning til forslaget fra lægemiddelindustrien, som også er

medlem af selve initiativet.

It- og nanoinitiativerne ligner hinanden på flere områder. Det gælder

også det danske potentiale. Vi har inden for begge områder flere forsknings-

miljøer med stor international anerkendelse, og inden for en 10-årig periode

forventes begge forskningsområder at få en stor betydning for erhvervslivets

konkurrenceevne. Der er flere relevante erhvervsinteresser i form af eksem-

pelvis en række små opstartsvirksomheder, men ingen af disse deltager i øje-

blikket aktivt i initiativerne.

Det sidste initiativ om luftfartsteknologi har det mindste potentiale set

med danske øjne. Området er naturligvis i høj grad præget af store spillere i

form af eksempelvis Airbus. Der er i Danmark et begrænset antal aktører, og

vores muligheder ligger primært i delleverancer inden for blandt andet energi-

effektivitet og bekæmpelse af støjgener.

Per Clausen

ville, når det gælder forskning i nanoteknologi, lægge

megen vægt på, at der også indgår spørgsmål om sundhed og miljø. Derfor

spurgte han, om sådanne prioriteringer og overvejelser også indgår i disse

projekter, og hvordan vi kan sikre os, at det rent faktisk bliver til noget.

Desuden spurgte han, hvordan vi sikrer os, når der bliver inddraget

offentlige midler, at der bliver offentlighed om projekterne – altså åbenhed om

forskningens indhold, metoder og resultater – idet han pegede på, at den of-

fentlige interesse heri må afvejes i forhold til erhvervslivets interesse i he m-

meligholdelse.

Anne Grete Holmsgaard

gik ud fra, at der var tale om den almindeli-

ge publiceringsret, også når projekterne delvis er finansieret af erhvervslivet,

og ville gerne have en bekræftelse herpå.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 7: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-07

43. Europaudvalgsmøde 21/9-07

1763

Hun pegede på, at projekterne har en tiårig tidshorisont, mens det 7.

rammeprogram slutter tidligere. Skal det forstås sådan, at der allerede nu er

lagt bånd på nogle af de midler, der måtte komme i det 8. rammeprogram?

Morten Messerschmidt

syntes, der var mange interessante aspekter i

rammeprogrammerne, og spurgte angående de innovative lægemidler, som han

på alle måder ønskede fremmet, om ikke videnskabsministeren syntes, det var

et problem, at vi har en så gennemreguleret markedsføringsstrategi netop på

dette område. Han pegede på, at man i USA har langt flere produkter, og at

kendskabet til disse produkter blandt de syge er langt højere end i Europa.

Derfor spurgte han, om videnskabsministeren ikke er enig i, at vi skal arbejde

for en ophævelse af forbuddet mod at reklamere for receptpligtig medicin, idet

han mente, der ikke var megen idé i at forske i ny medicin, hvis forbrugerne

ikke fik kendskab til produkterne. Morten Messerschmidt mente, at hvis der

ikke var reklame for de nye produkter, kommer patienterne i et fuldstændig

urimeligt afhængighedsforhold til deres læge.

Morten Messerschmidt pegede på, at hver gang vi vil lave forsknings-

politik i Europa, opbygger vi et stort bureaukrati og bruger en masse ressour-

cer herpå, mens man i USA fører midlerne ud til universiteterne og den private

sektor, så man kan få nogle konkrete resultater. Han var bange for, at for man-

ge af midlerne til de nye fælles teknologiinitiativer ville blive brugt til bu-

reaukrati i stedet for til konkret forskning. Derfor spurgte han, om man vil

drage lære af erfaringerne i andre lande, som er markant foran os på området,

f.eks. USA.

Elisabeth Arnold

sagde, spørgsmålet om reklame for receptpligtig

medicin lå uden for videnskabsministerens ressort, og mente ikke, man som

patient kunne undgå at blive afhængige af sin læge, når der var tale om re-

ceptpligtig medicin.

Videnskabsministeren

indledte sin besvarelse med at sige generelt, at

da der er tale om en helt ny metode, er der en del spørgsmål, som endnu ikke

er afklaret, så han kunne ikke svare på alle spørgsmålene om, hvad der vil ske

internationalt og national, men måtte henvise til, at man er i gang med overve-

jelserne.

Han sagde til Per Clausen, at i forbindelse med nanoteknologi har man

ikke specielt drøftet de spørgsmål om sundhed og miljø, som Per Clausen var

inde på.

Når man laver sådanne projekter, må man hele tiden sørge for, at de

bliver så interessante for erhvervslivet, at det vil investere i dem. Både i Euro-

pa og i Danmark gælder det, at de fleste forskningsmidler kommer fra den

private sektor. Man vil gerne sikre et tættere samspil mellem universiteterne

og erhvervslivet. Der skal findes en balance, for samtidig er der visse krav,

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 7: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-07

43. Europaudvalgsmøde 21/9-07

1764

som må opfyldes, når det offentlige skal medfinansiere.

Videnskabsministeren svarede Anne Grete Holmsgaard, at der med

hensyn til publiceringsret ikke har været drøftet nogen ændring i de gældende

regler i det 7. rammeprogram.

Det er rigtigt, at projektet strækker sig længere end 7. rammeprogram,

som udløber i 2013, men det er en problemstilling, man også kender i Dan-

mark, hvor nogle projekter løber længere end den årlige finanslov og de tre-

årige overslag. Der er en forventning om, at nogle af projekterne vil løbe vide-

re under det 8. rammeprogram.

Videnskabsministeren ville ikke gå ind på det spørgsmål om reklame

for receptpligtig medicin, som Morten Messerschmidt rejste.

Videnskabsministeren sagde, at han til enhver tid er optaget af, at man

ikke bruger flere penge på kontrol end højst nødvendigt, idet midlerne til kon-

trol naturligvis fragår de midler, der kan bruges til egentlig forskning. Men på

den anden side bliver man nødt til at have nogle mekanismer, som sikrer, at

pengene går til de rigtige projekter.

Per Clausen

syntes ikke, han var blevet så meget klogere med hensyn

til, hvordan videnskabsministeren ville afveje hensynet til erhvervslivet over

for hensynet til befolkningens interesse i offentliggørelse, idet der jo er tale

om en interessekonflikt.

Per Clausen var ikke tryg ved videnskabsministerens svar vedrørende

nanoteknologi. Han forstod, at der ikke var afsat særlige midler til miljø i

forbindelse med nanoteknologi, men at det var regeringens politik, at miljøet

skulle integreres i alle forskningsprojekter. Sådan er det i Danmark, men Per

Clausen ville gerne have videnskabsministeren til at arbejde for, at det også

blev sådan i EU-projekterne. Han tilføjede, at det jo ville give det danske

forskningsmiljø bedre muligheder for at deltage.

Lone Dybkjær

forstod, at videnskabsministeren forsøgte at berolige

Anne Grete Holmsgaard, men på Lone Dybkjær lød svaret ikke beroligende.

Derfor ville hun gerne have en oversigt over projekternes konsekvenser for

det kommende 8. rammeprogram, idet det er en del penge, der vil være bun-

det.

Hun ville gerne vide, om hun havde forstået et rigtigt, at man i forbin-

delse med ARTEMIS havde fundet en model, som var baseret på 50 pct. med-

finansiering.

Videnskabsministeren

sagde i svaret til Per Clausen, at når han havde

svaret som han gjorde med hensyn til nanoteknologi og miljø og sundhed,

hang det sammen med, at man ikke var nået så langt i overvejelserne endnu.

Han kunne ikke give nogen garantier, men regeringens holdning er naturligvis

uændret, at vi ville arbejde for, at miljø og sundhed bliver inddraget.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 7: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-07

43. Europaudvalgsmøde 21/9-07

1765

NOT

Videnskabsministeren mente, Per Clausen kunne være tryg ved rege-

ringens holdning, som er den samme i Danmark som i Bruxelles. Imidlertid

var det ikke altid, de andre lande var 100 pct. enige med os.

Videnskabsministeren havde ikke noget bedre svar med hensyn til

konsekvenserne efter udløbet af 7. rammeprogram, men han lovede at under-

søge sagen og fremsende et notat om konsekvenserne for 8. rammeprogram.

Han bekræftede over for Lone Dybkjær, at der var tale om 50 pct.

medfinansiering for så vidt angår ARTEMIS.

Anne Grete Holmsgaard

pegede på, at forhandlingerne om 8. ram-

meprogram går i gang til oktober. Hun mente, det var vigtigt, at Danmark på

embedsmandsniveau slår til lyd for, at de foreliggende forslag ikke må forud-

diskontere, hvad der skal være indholdet i 8. rammeprogram.

Lone Dybkjær

ville gerne have, at videnskabsministeren kom til

Europaudvalget f.eks. to år før 7. rammeprogram udløb og gjorde rede for,

hvordan projekterne forløb, således at man kunne justere indsatsen og eventu-

elt nedtrappe på nogle områder.

Videnskabsministeren

svarede Anne Grete Holmsgaard, at 8. ram-

meprogram slet ikke havde været drøftet endnu på politisk plan.

Han syntes, at det, Lone Dybkjær bad om, var helt naturligt, og gav

derfor tilsagn om på så tidligt et tidspunkt som muligt at give en vurdering af,

hvordan udsigterne for 8. rammeprogram så ud, idet han mindedes, at da han

tiltrådte som minister, havde der været meget kort tid til at sætte sig ind i 6.

rammeprogram. Fra dansk side vil vi presse på for, at man går i gang med

forberedelserne til 8. rammeprogram så tidligt som muligt. Videnskabsmini-

steren tilføjede, at der om et årstid kommer en midtvejsevaluering af det 7.

rammeprogram, og det vil være en god lejlighed til at tage spørgsmålet op.

2. Forslag til Rådets forordning om oprettelse af "ARTEMIS-

fællesforetagendet" til gennemførelse af det fælles

teknologiinitiativ vedrørende indlejrede computersystemer

Information fra Kommissionen

Udveksling af synspunkter

KOM (2007) 0243

Rådsmøde 2820 – bilag 1 (samlenotat side 8)

Drøftelsen er gengivet ovenfor under dagsordenens punkt 1.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 7: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-07

43. Europaudvalgsmøde 21/9-07

1766

3. Forslag til Rådets forordning om oprettelse af

fællesforetagendet "Clean Sky"

Information fra Kommissionen

Udveksling af synspunkter

KOM (2007) 0315

Rådsmøde 2820 – bilag 1 (samlenotat side 14)

KOM (2007) 0315 – bilag 1 (grundnotat af 23/7-07)

Rådsmøde 2801 – bilag 5 (samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07)

Drøftelsen er gengivet ovenfor under dagsordenens punkt 1.

4. Forslag til Rådets forordning om oprettelse af "ENIAC-

fællesforetagendet"

Information fra Kommissionen

Udveksling af synspunkter

KOM (2007) 0356

Rådsmøde 2820 – bilag 1 (samlenotat side 20)

Drøftelsen er gengivet ovenfor under dagsordenens punkt 1.

5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om

Fællesskabets deltagelse i et forsknings- og

udviklingsprogram, der har til formål at forbedre ældres

livskvalitet gennem brug af ny informations- og

kommunikationsteknologi (IKT), og som gennemføres af en

række forskellige medlemsstater. "Længst muligt i eget

hjem" ("Ambient Assisted Living" – AAL)

Information fra Kommissionen

Første udveksling af synspunkter

KOM (2007) 0329

Rådsmøde 2820 – bilag 1 (samlenotat side 25)

KOM (2007) 0329 – bilag 1 (grundnotat af 23/7-07)

Rådsmøde 2801 – bilag 2 (samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07 –

side 6)

Videnskabsministeren:

Artikel 169 giver EU mulighed for at yde finansiel

støtte til et program etableret i fællesskab mellem flere medlemslande.

Det forekommer indlysende rigtigt, at vi kan få mere ud af vores inve-

steringer i forskning, hvis vi kan undgå at duplikere ensartede projekter i flere

lande på samme tid.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 7: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-07

43. Europaudvalgsmøde 21/9-07

1767

På den baggrund bakker regeringen op om initiativet.

Denne mulighed for fælles programmer har kun én gang tidligere

været benyttet med et program om bekæmpelse af HIV/AIDS, malaria og

tuberkulose. Man fandt dengang ikke den rigtige model, idet det rigtige sam-

spil ikke kom på plads, men med det nuværende initiativ er de nationale bi-

drag til programmet sikret på forhånd.

Danmark bidrager i kraft af et økonomisk tilsagn fra Rådet for Tekno-

logi og Innovation på i alt 22,5 mio. kr.

Med AAL-programmet er vejen banet for et europæisk samarbejde om

at fremme brugen af IKT til at dæmme op for nogle af de problemer, vi uden

tvivl vil stå overfor, når de store årgange trækker sig tilbage fra arbejdsmarke-

det, og der bliver færre erhvervsaktive til at sørge for den ældre generation.

En fælles indsats vil også føre til, at Europa og Danmark får en god

mulighed for at fremme markedet for IKT-baserede produkter og ydelser på

dette område. Mulighederne er mange. Allerede nu arbejdes der eksempelvis

med udviklingen af intelligente tæpper, der via indbyggede følere kan mærke,

om en person er faldet, og via internettet tilkalde hjælp. Det kunne blive et

vigtigt hjælpemiddel for mange af de ældre, der stadig bor i eget hjem.

Der er også udført lovende forsøg med blandt andet blodtryksmåling i

hjemmet, hvor patienters målinger kan observeres af personalet på den rele-

vante hospitalsafdeling. Det vil medføre en større tryghed hjemme og mulig-

hed for at handle tidligere, end vi er i stand til i dag.

6. Konkurrenceevnepolitik

a) Meddelelse fra Kommissionen om midtvejsevalueringen

af industripolitikken

Præsentation af Kommissionen

KOM (2007) 0374

Rådsmøde 2820 – bilag 2 (samlenotat side 2)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Jeg nævner denne sag til orientering.

Det portugisiske formandskab har valgt kun at have et samlet punkt på

dagsordenen, som de kalder "Konkurrencepolitik". Under overskriften har de

valgt at indføje tre punkter.

Det første omhandler midtvejsevalueringen af industripolitikken.

Kommissionen har løbende siden 2002 udarbejdet en række meddelelser om

industripolitik. Meddelelserne er et led i at opfylde Lissabon-målsætningerne

om økonomisk vækst, konkurrencedygtighed og jobskabelse i EU. Industripo-

litik har senest været på Europaudvalgets dagsorden i forbindelse med Kon-

kurrenceevnerådsmødet den 16. maj 2007.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 7: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-07

43. Europaudvalgsmøde 21/9-07

1768

I oktober 2005 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om indu-

stripolitik, som anlagde en såkaldt ”integreret tilgang”. Det vil sige, Kommis-

sionen lagde op til en kombination af horisontale og sektorspecifikke initia-

tiver. Det er de initiativer, der nu bliver midtvejsevalueret.

De horisontale initiativer drejer sig om regelforenkling, viden og in-

novation, adgangen til internationale markeder, håndtering af strukturforan-

dringer mv. Kommissionens vurdering er, at initiativerne langt hen ad vejen

har været en succes, men Kommissionen lægger med meddelelsen op til at

fortsætte med at styrke en række af initiativerne i perioden 2007-09.

Herudover peger Kommissionen på tre nye horisontale indsatsområder

– klimaforandringer, globalisering og den teknologiske udvikling – samt to

nye sektorspecifikke initiativer inden for henholdsvis fødevareforarbejdning

og elektroingeniørbranchen.

Fra regeringens side bakker vi umiddelbart op om Kommissionens

midtvejsevaluering, da den præsenterer en række initiativområder, som er

væsentlige for at styrke konkurrenceevnen i det brede erhvervsliv.

Vi skal udnytte de muligheder, globaliseringen bringer med sig. Der-

for er det væsentligt, at der arbejdes for at styrke både det indre marked og

adgangen til de internationale markeder.

Udviklingen af et dynamisk indre marked, nye teknologier og standar-

der er ikke mindst væsentlig, når vi taler energi og en bæredygtig erhvervspo-

litik. Det er mit indtryk, at Kommissionen i sin meddelelse har fundet en afba-

lanceret tilgang, der kombinerer et stærkt fokus på europæisk konkurrenceev-

ne med behovet for at udvikle nye energieffektive teknologier og produkter.

Fra dansk side lægger vi vægt på, at den europæiske erhvervs-, energi- og

klimapolitik hænger godt sammen, og at initiativerne supplerer hinanden i

forhold til de udfordringer, vi har i forhold til at skabe bæredygtig vækst.

En af de andre store forandringer på det europæiske erhvervskort de

seneste år er servicesektorens voksende betydning for vækst og beskæftigelse.

Derfor finder regeringen det positivt, at Kommissionen fremover vil fokusere

på samspillet mellem industri- og serviceerhvervene.

Det kan oplyses, at udvalget vil få lejlighed til at drøfte emnet senere i

forbindelse med fremlæggelsen af udkastet til Rådets konklusioner.

b) Meddelelse fra Kommissionen om en strategi for E-

færdigheder i det 21. århundrede

Præsentation af Kommissionen

KOM (2007) 0496

Rådsmøde 2820 – bilag 2 (samlenotat side 2)

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 7: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-07

43. Europaudvalgsmøde 21/9-07

1769

Økonomi- og erhvervsministeren:

Punkt B under dagsordenspunktet om-

handler en såkaldt "E-skills Strategy" som Kommissionen præsenterer på

rådsmødet. Der er tale om et udspil fra Kommissionen, og der vil i den kom-

mende tid være en proces, hvor Danmark aktivt vil kommentere strategien i

detaljer. Vi er ikke bundet af Kommissionens udspil.

Fra dansk side skal vi for at udnytte de nye digitale muligheder have

borgerne med på den digitale vogn – også dem uden særlige IT-færdigheder.

Vi skal derhen, hvor selv den skeptiske borger kan se nogle klare, problem-

frie fordele ved at bruge computer, netadgang mv. i dagligdagen.

Alt i alt har vi en række udfordringer som vi skal have håndteret, og

her forekommer strategien at være et skridt i den rigtige retning. Vi vil fra

dansk side derfor støtte op om strategien og forsøge at få moduleret den mest

mulig mod de danske prioriteringer.

c) Midtvejsevaluering af SMV-politikken

Status

Politisk debat

KOM (2005) 0551

Rådsmøde 2820 – bilag 2 (samlenotat side 2)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Det sidste punkt er om SMV'ere, altså

små og mellemstore virksomheder, hvor der er tale om statusorientering fra

Kommissionen om midtvejsevalueringen af SMV-politikken. SMV-politikken

har i form af meddelelsen – det er Kom (2005)551 – "Moderne SMV politik

for vækst og beskæftigelse" været på Folketingets Europaudvalgs dagsorden

henholdsvis den 24. februar 2006 og den 3. marts 2006.

EU-Kommissionen fremlagde i november 2005 en ny strategi for

indsatsen over for små og mellemstore virksomheder, kaldet ”Gennemførelse

af fællesskabets Lissabon-program. Moderne SMV-politik for vækst og be-

skæftigelse”.

Kommissionen konstaterer heri, at SMV’er spiller en væsentlig rolle i

EU’s økonomi, fordi de bidrager til en stærk vækst samt flere og bedre job.

Kommissionens program har derfor til formål at forbedre erhvervsmiljøet

under hensyn til SMV’ernes problemer og give dem passende støtte. Formålet

har således været at skabe en politisk ramme om SMV-indsatsen.

Generelt støtter Danmark op om bestræbelserne på at forbedre vilkå-

rene for SMV’erne og ser derfor frem til midtvejsevalueringen. Når midtvejs-

evalueringen kommer, vil udvalget få lejlighed til at diskutere indholdet af

evalueringen mere indgående.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 7: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-07

43. Europaudvalgsmøde 21/9-07

1770

Punkt 4. Rådskonklusioner vedrørende

Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-

Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale

Udvalg og Regionsudvalget – ITU’s

verdensomspændende

radiokommunikationskonference i 2007 (WRC-07)

KOM (2007) 0371

KOM (2007) 0371 – bilag 3 (aktuelt notat)

KOM (2007) 0371 – bilag 1 (grundnotat af 19/7-07)

KOM (2007) 0371 – bilag 2 (supplerende grundnotat af 27/8-07)

Videnskabsministeren:

Jeg vil kort nævne rådskonklusionerne om konferen-

cen om radiokommunikation, som afholdes fra 22. oktober til den 16. novem-

ber 2007 af ITU, Den Internationale Telekommunikations Union. Sagen fore-

lægges selvsagt til orientering for udvalget.

Der er tale om en verdensomspændende konference, som afholdes

hvert tredje til fjerde år. På konferencen aftaler landene, hvilke frekvenser der

skal bruges til de forskellige teletjenester og formål.

Danmark deltager som suveræn stat på konferencen. Med konklusio-

nerne vedtager Rådet, at EU-landene skal koordinere deres holdninger med

hinanden, og desuden opstilles der nogle europæiske prioriteter i konklusio-

nerne.

Rådet støtter blandt andet i konklusionerne, at der ses nærmere på

anvendelsen af frekvenser til fremtidens mobilkommunikation, og at viden-

skabelige tjenester beskyttes mod skadelig interferens. Rådet opfordrer også

til, at frekvensbehovene til digital teknologi inden for kortbølgeradio tilgode-

ses i videst muligt omfang, samt at der stilles tilstrækkelige frekvenser til

rådighed for luftfarten. Endelig opfordres der i konklusionerne til, at regule-

ringen skal understøtte udviklingen af systemer til satellitkommunikation.

Fra regeringens side støtter vi rådskonklusionerne, som forventes

vedtaget som et A-punkt på et kommende rådsmøde.

Ingen bad om ordet til dette punkt.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 7: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-07

43. Europaudvalgsmøde 21/9-07

1771

Punkt 5. Rådsmøde nr. 2819 (landbrug og fiskeri) den

26.-27. september 2007

Fødevareministeren forelagde dagsordenens punkt 1-3 og 7.

Familie- og forbrugerministeren forelagde dagsordenens punkter 4-6.

Formanden

bød velkommen til den nye fødevareminister, Eva Kjær Hansen.

Fødevareministeren:

Tak. Jeg ser naturligvis frem til samarbejdet med Euro-

paudvalget. Det er et udvalg, jeg har haft et rigtigt godt kendskab til. Jeg tror,

jeg i 14 år har deltaget i Europaudvalgets arbejde. Det er dejligt at få en tætte-

re tilknytning igen.

Til indledning kan jeg oplyse, at punkterne 4-6 om GMO-majs hører

under familie- og forbrugerministerens ressort og forelægges af familie- og

forbrugerministeren.

Jeg forelægger punkt 7 om brak til forhandlingsoplæg. Resten af de

punkter, som jeg forelægger i dag, forelægges til orientering.

1. Meddelelse fra Kommissionen om:

Forslag om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 318/2006

om den fælles markedsordning for sukker og Rådets

forordning (EF) nr. 320/2006 om en midlertidig ordning for

omstrukturering af sukkerindustrien i Fællesskabet.

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning

(EF) nr. 320/2006 om en midlertidig ordning for

omstrukturering af sukkerindustrien i Fællesskabet.

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning

(EF) nr. 318/2006 om den fælles markedsordning for sukker

Politisk enighed

KOM (2007) 0227

Rådsmøde 2819 – bilag 1 (samlenotat side 3)

KOM (2007) 0227 – bilag 1 (grundnotat af 27/6-07)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 443, side 1702 FO (seneste behandling i EUU 13/7-07)

Alm. del (06) – bilag 330, side 1174 (behandlet i EUU 2/5-07)

Fødevareministeren:

Udvalget godkendte regeringens forhandlingsoplæg i

denne sag ved forelæggelsen forud for rådsmødet i juli.

Drøftelserne på rådsmødet i juli viste, at Danmark stod relativt alene

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 7: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-07

43. Europaudvalgsmøde 21/9-07

1772

med synspunktet om, at forslaget grundlæggende bryder med de principper,

som vi blev enige om i forbindelse med sukkerreformen. Nemlig at der blev

oprettet en frivillig omstruktureringsordning med en betydelig økonomisk

kompensation til de fabrikker, som ønskede at nedlægge eller reducere pro-

duktionen. De fabrikker, som ikke deltog i omstruktureringsordningen, ville

være dem, som allerede var effektive og konkurrencedygtige, og alle vidste, at

man kunne se frem til en lineær reduktion af kvoterne – ens for alle lande –

hvis der efter omstruktureringsordningens udløb fortsat var en overprodukti-

on.

Kommissionens forslag bygger ikke på frivillighed, idet dyrkerne reelt

købes – og det er mod en høj betaling – til at afgive kvoter, også hvor der er

tale om effektive og konkurrencedygtige virksomheder. Forslaget bryder lige-

ledes med princippet om ens vilkår for alle, idet der ifølge forslaget både ved

kvotereduktion og tilbagetrækning skal tages hensyn til de lande, der allerede

har reduceret deres sukkerproduktion, fordi den ikke var konkurrencedygtig.

Forslaget straffer på den måde de effektive producenter, som vi med sukker-

reformen fra 2005 ønskede at fremme.

Det portugisiske formandskab har nu fremlagt et kompromisforslag.

Set med danske øjne er der samlet set ikke sket en forbedring.

For eksempel har vi fra begyndelsen været modstander af en tillægs-

betaling til dyrkerne, eftersom omstruktureringsfonden jo blev oprettet for at

yde støtte til virksomhederne og ikke til dyrkerne, da dyrkerne jo får kompen-

sation via enkeltbetalingen. Vi kan derfor heller ikke se formålet med, at dyr-

kerne, som fastsat i kompromisforslaget, skal kunne modtage en tillægsbeta-

ling også i 2009/2010.

Kompromisteksten lægger også op til, at visse medlemslande tilgode-

ses specifikt. F.eks. vil de medlemslande, der har afgivet mere end 60 pct. af

deres oprindelige kvoter, kunne blive fritaget for at blive omfattet af dyrkernes

mulighed for at ansøge om omstruktureringsstøtte, ligesom inulinsirupprodu-

center og cikoriedyrkere får mulighed for at modtage tillægsbetaling, selv om

de allerede har afgivet deres kvote.

De lande, som mod en betragtelig kompensation har afgivet kvoter,

bliver fortsat forfordelt i forhold til de lande, som har vurderet, at de var kon-

kurrencedygtige nok til ikke at afgive kvoter.

Jeg vil henholde mig til det tidligere godkendte forhandlingsoplæg.

Som resultatet ser ud nu, forventer jeg at stemme nej til forslaget. Men der

tegner sig et kvalificeret flertal for forslaget.

Mette Gjerskov

indledte med at sige, at på verdensplan kan sukker

lige så godt laves af sukkerrør som af sukkerroer og altså blive produceret i

nogle af de fattigste lande. Hun mente, det var en af de store stopklodser i

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 7: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-07

43. Europaudvalgsmøde 21/9-07

1773

EU’s samarbejde med WTO, at vi ikke har en ordentlig sukkerordning. Hun

forstod dog på fødevareministeren, at det foreliggende forslag ikke ødelægger

noget i forhold til WTO.

Hun forstod, at fødevareministeren gik imod det foreliggende forslag,

og spurgte, hvad der ville ske med sukkerordningen i EU, hvis fødevaremini-

steren fik sin vilje og forslaget ikke kom igennem. Mette Gjerskov mente, at

den sukkerordning, vi lavede sidste år, havde brug for nogle justeringer, og

ville gerne vide, hvad der vil ske, hvis vi ikke laver disse justeringer.

Morten Messerschmidt

var ikke i tvivl om, at sukker spiller en stor

rolle i landbrugspolitikken, og henviste til, at Dansk Folkeparti altid har ind-

taget den linje, at der skulle ske en så kraftig reduktion af støtten som overho-

vedet muligt. Han syntes, det var et besynderligt forløb, den nye sukkerord-

ning havde haft, og mente, man lige så godt fra starten af havde kunnet lave

en flat rate. Det ville være langt mere fair over for erhvervet. Så vidt han hu-

skede, havde han som den eneste repræsentant for et ikke-regeringsparti været

med til at give regeringen mandatet til indgåelse af den nuværende sukkerord-

ning.

Formanden

gjorde opmærksom på, at sidste gang man havde haft

sukker på dagsordenen, var den 13. juli i år, og dengang var Socialdemokra-

terne gået imod forhandlingsoplægget, mens alle andre partier havde støttet

det.

Fødevareministeren

bekræftede over for Mette Gjerskov, at forslaget

er i overensstemmelse med WTO-aftalerne.

Hvis forslaget ikke bliver gennemført, vil vi falde tilbage på den op-

rindelige ordning fra 2005, hvorefter der vil komme en generel flat rate reduk-

tion. Det ville ikke være den dårligste løsning set med danske øjne, men føde-

vareministeren havde forstået, at der var opbakning til det forslag, der ligger.

2. Forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning

for vin og om ændring af visse forordninger

Drøftelse

KOM (2007) 0372

Rådsmøde 2819 – bilag 1 (samlenotat side 10)

KOM (2007) 0372 – bilag 1 (grundnotat af 26/7-07)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 443, side 1700 (seneste behandling i EUU 13/7-07)

Fødevareministeren:

Forslaget blev drøftet første gang af ministrene på

rådsmødet i juli. Der var her generelt enighed om behovet for en reform af

vinsektoren. De større vinproducerende lande var fortalere for mindre ryd-

ning, flere penge til vinsektoren og flere foranstaltninger i de nationale støtte-

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 7: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-07

43. Europaudvalgsmøde 21/9-07

1774

programmer. Heroverfor står de mere reformvillige medlemslande, som Dan-

mark hører til, der mener, at markedsordningen skal være budgetneutral, at

rydning af 200.000 ha synes utilstrækkelig til at komme overskudsproduktio-

nen af vin til livs, at der skal overføres færre midler til de nationale konvolut-

ter, og at en større del af midlerne dels skal anvendes til enkeltbetaling og dels

skal overføres til landdistriktsordninger.

Drøftelserne på det kommende rådsmøde vil tage udgangspunkt i to

spørgsmål vedrørende rydning og forbud mod anvendelse af sukker til berigel-

se. For så vidt angår rydning går vi ind for, at rydningsordningen intensiveres,

fordi rydning er et nødvendigt tiltag for at komme overskudsproduktionen til

livs. Vedrørende sukker til berigelse mener vi, at det fortsat skal være muligt,

sådan at man ikke fordyrer produktionen for de ellers effektive vinproducenter

i Nordeuropa.

Jeg vil i drøftelserne på det kommende rådsmøde henholde mig til de

synspunkter, der blev fremlagt for udvalget ved forelæggelsen forud for råds-

mødet i juli, idet regeringen vil arbejde for, at der sker en reel markedsoriente-

ring af vinordningen.

Forslaget skal drøftes igen på rådsmøderne i oktober, november og

december, hvorfor der vil være rig lejlighed til at drøfte forslaget i løbet af

efteråret.

Mette Gjerskov

hørte fødevareministeren sige, at den nye vinordning

skal være budgetneutral, og at vi ikke skal hæve landbrugsstøtten. Hun mente,

landbrugsstøtten skal sænkes. Derfor er det for uambitiøst blot at sige, at den

nye vinordning skal være budgetneutral.

Morten Messerschmidt

syntes som udgangspunkt, regeringens hold-

ning i vinsagen var for slap, og mente, man i stedet for at gå ind for, at ord-

ningen skulle være budgetneutral, skulle kræve en nedsættelse af budgettet. I

EU har man den fuldstændig sjofle politik, at der skal være en minimumsafgift

på øl, mens minimumsafgiften for vin er på nul. Det giver en fuldstændig

urimelig konkurrenceforvridning.

Fødevareministeren

erklærede sig enig i, at budgetneutralitet måske

ikke er den mest ambitiøse målsætning. Vi presser også voldsomt på fra dansk

side for at gå længere og få budgettet reduceret.

Hun var enig med Morten Messerschmidt i, at det er en lidt underlig

forskelsbehandling, der sker af øl og vin. Det har hidtil været vores linje i

Økofinrådet at arbejde for, at der også bliver indført en positiv afgift på vin,

og det vil det fortsat være.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 7: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-07

43. Europaudvalgsmøde 21/9-07

1775

3. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning

(EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den

fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om

fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og

forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af

landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

Præsentation

KOM (2007) 0484

Rådsmøde 2819 – bilag 1 (samlenotat side 19)

Om krydsoverensstemmelsessystemet:

Rådsmøde 2777 - svar på spørgsmål 1 (om regler der er sat i værk i forbindelse med

krydsoverensstemmelser)

EU-note (06) - E 54 (notat af 4/4-07 om Kommissionens rapport om krydsoverens-

stemmelser)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 382, side 1454 (seneste behandling i EUU 8/6-07)

Alm. del (06) – bilag 330, side 1170 (behandlet i EUU 2/5-07)

Alm. del (06) – bilag 308, side 1105 (behandlet i EUU 13/4-07)

Alm. del (06) – bilag 191, side 722 (behandlet i EUU 26/1-07)

Fødevareministeren:

I sin beretning til Rådet om gennemførelsen af kryds-

overensstemmelseskravene tidligere på året fremsatte Kommissionen forenk-

lingsforslag til krydsoverensstemmelsessystemet. Rådet anmodede på råds-

mødet i juni Kommissionen om at sikre, at de planlagte lovgivningsmæssige

foranstaltninger kunne vedtages hurtigt. På den baggrund har Kommissionen

fremsat dette forslag.

Forslaget indeholder navnlig bestemmelser om særlig opfølgning i

tilfælde af mindre overtrædelser af reglerne, afskaffelse af reglen om 10-

måneders rådighedsperiode i forbindelse med ansøgning om enkeltbetaling

samt indførelse af en bagatelgrænse.

Fra dansk side er vi positive over for forslaget, idet det ses som et

skridt i retning af at sikre en mere ensartet implementering og en mere enkel

ordning omkring krydsoverensstemmelse, der samtidig er lettere at admini-

strere.

Lad mig dog samtidig understrege, at krydsoverensstemmelse er – og

fortsat skal være – et centralt element i den fælles landbrugspolitik.

Forslaget vil være genstand for yderligere afklaring og forhandlinger i

løbet af de følgende måneder.

Jeg vil derfor vende tilbage til forslaget på et senere møde her i udval-

get.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 7: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-07

43. Europaudvalgsmøde 21/9-07

1776

Mette Gjerskov

fandt det utroligt vigtigt, at der ikke kommer for

meget bureaukrati ind i den nye ordning. Men på den anden side må vi også

være sikre på, at vi ikke udbetaler landbrugsstøtte til nogle, som ikke kan

finde ud af at overholde reglerne. Derfor ville hun gerne være sikker på, at det

forslag, der foreligger her, ikke øger usikkerheden omkring udbetaling af

landbrugsstøtten.

Morten Messerschmidt

kunne tilslutte sig det, Mette Gjerskov havde

sagt. Selvfølgelig er det nødvendigt, at vi har en vis kontrol. I den forbindelse

henviste han til, at det havde vist sig, at halvdelen af de slovenske køer kun

eksisterede på papiret. Derfor undrede det ham, at der sker en langsom indfas-

ning for de senest tilkomne lande, Rumænien og Bulgarien.

Fødevareministeren

bekræftede over for Mette Gjerskov, at det ikke

bliver nemmere at overtræde reglerne. Men kan vi gøre reglerne mere enkle,

vil det være hensigtsmæssigt.

Fødevareministeren svarede Morten Messerschmidt, at støtten også

indføres gradvis i Rumænien og Bulgarien, i takt med at kontrollen indføres

gradvis, så der er faktisk parallelitet.

4. Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring

af produkter indeholdende, bestående af eller fremstillet af

genetisk modificeret majs 59122 under Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003

Vedtagelse

KOM (2007) 0397

Rådsmøde 2819 – bilag 2 (samlenotat side 2)

KOM (2007) 0397 – bilag 1 (revideret grundnotat af 23/7-07)

Alm. del (06) – bilag 356 (grundnotat af 6/6-07 om komitésag)

Familie- og forbrugerministeren:

På det kommende rådsmøde har Ministeri-

et for Familie- og Forbrugeranliggender tre sager, der forelægges udvalget til

forhandlingsoplæg.

Det drejer sig om dagsordenens tre sager vedrørende godkendelse af

genetisk modificeret majs.

Alle tre sager er indholdsmæssigt sammenlignelige, og jeg håber, at

udvalget er indforstået med, at, jeg præsenterer dem under et.

Hvad angår den tekniske beskrivelse af forslagene og høringsparternes

bemærkninger henviser jeg til det samlenotat, som udvalget har fået tilsendt.

Alle tre sager er komitésager, der ikke har opnået det fornødne kvali-

ficerede flertal i Den Stående Komité, der normalt træffer beslutning om god-

kendelse af GMO. Derfor forelægges de nu Rådet til fornyet afstemning.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 7: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-07

43. Europaudvalgsmøde 21/9-07

1777

Det ene forslag, majs 59122, har Danmark tidligere stemt for i Den

Stående Komité, hvilket udvalget er blevet orienteret om ved notat af 31. maj

2007. Dette forslag giver således ikke anledning til yderligere bemærkninger.

De to andre forslag – majs 1507xNK603 og NK603XMON810 – har

Danmark tidligere stemt imod i Den Stående Komité, hvilket udvalget også er

orienteret om ved notater af 12. april 2007.

På baggrund af udtalelser fra Fødevareinstituttet, som støtter en udta-

lelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet EFSA, har Danmark

ikke sundhedsmæssige indvendinger mod at godkende disse majs til fødevare-

og foderbrug samt til industriel forarbejdning på lige fod med konventionel

majs.

På baggrund af en samlet vurdering fra danske eksperter i Plantedirek-

toratet, Fødevareinstituttet og Danmarks Miljøundersøgelser, som har haft

EFSA’s udtalelse i høring forud for dens offentliggørelse, vil der heller ikke

være miljømæssige konsekvenser af import af disse majs, når de anvendes til

de ansøgte formål.

Regeringens modvilje mod to af forslagene var derfor ikke bestemt af

sundhedsmæssige eller miljømæssige betænkeligheder. Problemet var, at der

ikke dengang eksisterede klare retningslinjer for, hvordan det skal beregnes, at

der kun må være 0,9 pct. utilsigtet eller teknisk uundgåeligt indhold af GMO-

materiale i et givent parti, når der er indsat flere forskellige gener i den samme

plante. De 0,9 pct. er grænsen for, hvornår der skal mærkes med, at produktet

er GMO-baseret, og derfor er den beregning selvfølgelig vigtig. Kommissio-

nen har efterfølgende fremlagt en model for beregning af indholdet af GMO-

materiale i sådanne tilfælde. Modellen svarer til de danske myndigheders

hidtidige forståelse af, hvordan tærskelværdien skal beregnes.

Da problemet med de uklare retningslinjer således er løst tilfredsstil-

lende, er regeringen nu indstillet på at ændre holdning i forhold til den tidlige-

re afstemning og også støtte de to sidste forslag.

Det er således regeringens forhandlingsoplæg at stemme for alle tre

forslag, som nu lever op til de fastlagte godkendelseskriterier.

Anne Grete Holmsgaard

forstod, at der ikke havde været kvalificeret

flertal i komiteen for Kommissionens forslag. Hun ville gerne vide, hvilke

indvendinger de lande, som havde været imod, havde fremført.

Hun spurgte, hvordan familie- og forbrugerministeren stiller sig til, at

Greenpeace mener at have konstateret, at der kommer genmodificerede afgrø-

der ind i større mængder, end der er tilladelse til, og ser det som et udtryk for,

at sporingssystemet ikke virker i praksis.

Hun spurgte, om det var rigtigt forstået, at man på nuværende tids-

punkt kun behandlede markedsføringstilladelser til de genmodificerede majs-

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 7: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-07

43. Europaudvalgsmøde 21/9-07

1778

typer, men at et eller flere EU-lande have ansøgt om dyrkningstilladelse til de

pågældende majstyper, således at man på et senere tidspunkt skulle behandle

dyrkningstilladelser. I den forbindelse pegede hun på, at man i forbindelse

med en dyrkningstilladelse kunne tage hensyn til, om nyttevirkningen for den

pågældende genmodificerede afgrøde var større end de eventuelle negative

konsekvenser, men man kan ikke tage hensyn til nyttevirkningen i forbindelse

med en markedsføringstilladelse.

Per Clausen

fulgte det sidste spørgsmål op ved at spørge, om regerin-

gen har det synspunkt, at man skal forsøge også at inddrage nyttevirkningen i

forbindelse med markedsføringstilladelser, altså også når det handler om im-

port til EU.

I forbindelse med dagsordenens punkt 4 havde han noteret sig, at der

opereres med signifikante afvigelser for den genmodificerede majs, men ek-

sperterne når frem til, at det ikke har nogen særlig betydning. Når man har

konstateret signifikante afvigelser efter 90 dages forsøg, har man så ikke ud-

strakt forsøgsperioden for at få et indtryk af langtidsvirkningen?

Det fremgår af Greenpeaces høringssvar, at forsøgene med majs 59122

foregik med majs med en anden aminosyresammensætning. Hvis det er rigtigt,

hvordan kan man så sige, at det ikke har nogen betydning?

Lone Dybkjær

forstod, at der i forbindelse med markedsføringstilla-

delser ikke ses på nytteværdien, men at man tager hensyn til nytteværdien i

forbindelse med dyrkningstilladelser, og spurgte, hvorfor der var den forskel.

Endelig spurgte om, om der var tale om en hasteprocedure.

Morten Messerschmidt

sagde, at man også i Dansk Folkeparti nære-

de stor skepsis over for GMO-produkter. Han gik derfor imod forhandlingsop-

læggene.

Mette Gjerskov

mente ikke, man kunne gå imod de rettigheder, som

virksomhederne har til at eksportere til EU, men hun ville være 100 procent

sikker på, at der ikke var nogen risiko forbundet med produkterne. Derfor blev

hun bekymret, når hun hørte indvendingerne, men på den anden side siger de

danske eksperter, at der ikke er nogen risiko. Hun bad familie- og forbruger-

ministeren bekræfte, at der ikke er nogen som helst danske eksperter, som

mener, at der er en risiko.

Familie- og forbrugerministeren

svarede Anne Grete Holmsgaard, at

flere af medlemsstaterne ikke havde givet nogen begrundelse for, hvorfor de

stemte nej i komiteen, men nogle havde givet udtryk for, at de stemte imod af

politiske grunde, mens andre ikke var tilfreds med risikovurderingen – på

trods af, at de var enige i de retningslinjer, der lå til grund for den. I Danmark

tager vi stilling fra sag til sag, og når de danske eksperter støtter udtalelsen fra

EFSA og siger, der ikke er sundhedsmæssige eller miljømæssige virkninger, så

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 7: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-07

43. Europaudvalgsmøde 21/9-07

1779

henholder regeringen sig til det.

I relation til Greenpeaces bemærkninger om sporingssystemet sagde

familie- og forbrugerministeren, at der havde været en sag om et skib, som

lagde til i Holland, hvor Greenpeace havde ment, at det medførte to produkter,

som der ikke var tilladelse til at importere. I det ene tilfælde forelå der en

tilladelse, men i det andet gjorde der det ikke, så Greenpeace havde haft ret i

det ene tilfælde.

Hun bekræftede over for Anne Grete Holmsgaard, at der er sendt an-

søgninger om dyrkningstilladelser af sted, så der vil komme sager om dyrk-

ningstilladelser. I den forbindelse vil man se på nytteværdien.

Familie- og forbrugerministeren svarede Per Clausen, at i den type

sager, vi behandler her, kræver forordningen ikke, at man ser på nytteværdien,

og vi henholder os til forordningen.

Det, Greenpeace peger på i sit høringssvar, er, at der er signifikante

afvigelser, når man sammenligner med en bestemt målemajs, men når man

sammenligner med en bred gruppe af majs, er der ikke de afvigelser, og ek-

sperterne vurderer altså, at det ikke er nogen sundhedsmæssige betænkelighe-

der.

Eksperterne vurderer ikke, at den forskellige aminosyresammensæt-

ning har nogen betydning, og mener, at undersøgelserne er fuldt tilfredsstil-

lende.

Familie- og forbrugerministeren svarede Lone Dybkjær, at da ansøg-

ningerne er indsendt i 2005, er der ikke tale om en hasteprocedure.

Per Clausen

gentog sit spørgsmål, om familie- og forbrugerministeren

ikke mente, det ville være fornuftigt at arbejde for, at man kunne tage hensyn

til nytteværdien også i forbindelse med markedsføringstilladelser.

I anledning af det, familie- og forbrugerministeren havde sagt om, at

man i nogle lande anlagde en anden vurdering af risikovurderingen, sagde Per

Clausen, at der åbenbart i andre lande var eksperter, som ikke mener, sikker-

heden er tilfredsstillende.

Anne Grete Holmsgaard

spurgte i anledning af den sag i Holland,

hvor Greenpeace havde delvis ret, om man så tilbageholder lasten, indtil man

får markedsføringstilladelse, eller sender man den tilbage?

Mette Gjerskov

var enig i det, der blev sagt om, at man burde lave et

system, hvor man tager hensyn nytteværdien også i forbindelse med markeds-

føringstilladelser, men hun mente ikke, det var noget, familie- og forbruger-

ministeren kunne gøre noget ved i forbindelse med de konkrete sager.

Familie- og forbrugerministeren

svarede Per Clausen, at hun gene-

relt havde sympati for det synspunkt, at man bør kunne inddrage nytteværdien

i alle sager, også om markedsføringstilladelser, men det kan man ikke ifølge

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 7: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-07

43. Europaudvalgsmøde 21/9-07

1780

NOT

den gældende forordning.

Hun kunne ikke sige, om alle danske eksperter var enige i, at der ikke

er nogen problemer, men de danske eksperter, regeringen normalt rådfører sig

med, havde den opfattelse, at der ikke var nogen risiko.

EFSA får vurderinger ind fra mange kilder, og man foretager en hel-

hedsvurdering, som i dette tilfælde falder sammen med den vurdering, de

danske eksperter anlægger.

De ladninger, der kom til Holland uden tilladelse, vil blive destrueret

eller returneret, sagde familie- og forbrugerministeren til Anne Grete Holms-

gaard.

Per Clausen

kunne ikke støtte regeringens forhandlingsoplæg.

Han bad om, at Europaudvalget får oversendt det, man ved om, hvor-

for andre lande havde stemt nej i komiteen til godkendelse af majs 59122.

Familie- og forbrugerministeren

lovede at fremsende et notat herom.

5. Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring

af produkter indeholdende, bestående af eller fremstillet af

genetisk modificeret majs 1507xNK603 under Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003

Vedtagelse

KOM (2007) 0402

Rådsmøde 2819 – bilag 2 (samlenotat side 10)

KOM (2007) 0402 – bilag 2 (grundnotat af 15/8-07)

Alm. del (06) – bilag 297 (grundnotat af 13/4-07 om komitésag)

Drøftelsen er refereret ovenfor under dagsordenens punkt 4.

6. Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring

af produkter indeholdende, bestående af eller fremstillet af

genetisk modificeret majs NK603xMON810 under Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003

Vedtagelse

KOM (2007) 0403

Rådsmøde 2819 – bilag 2 (samlenotat side 16)

KOM (2007) 0403 – bilag 2 (grundnotat af 20/8-07)

Alm. del (06) – bilag 298 (grundnotat af 13/4-07 om komitésag)

Drøftelsen er refereret ovenfor under dagsordenens punkt 4.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 7: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-07

43. Europaudvalgsmøde 21/9-07

1781

7. Forslag til Rådets forordning om fravigelse af forordning

(EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den

fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om

fastsættelse af visse støtteordninger for landbrugere for så

vidt angår udtagningsåret 2008

Præsentation og evt. vedtagelse

KOM (2007) 0523

Rådsmøde 2819 – bilag 3 (tillæg til samlenotat)

Fødevareministeren:

Baggrunden for forslaget om brak er den meget an-

spændte markedssituation for korn både på EU- og på verdensmarkedsplan –

med usædvanligt små kornlagre og høje priser til følge. FAO vurderer således,

at situationen på verdensmarkedsplan medvirker til at vanskeliggøre forsy-

ningssikkerheden i en række lande i Afrika og Asien. Derfor vil en midlertidig

ophævelse af udtagningsforpligtelsen alt andet lige mindske spændingen på

verdensmarkedsplan.

Med forslaget vil Kommissionen imødegå dette problem ved at gøre

det muligt i 2008 at dyrke de arealer, der ellers er underlagt obligatorisk ud-

tagning. Efter Kommissionens skøn vil det give de europæiske landbrugere

mulighed for at producere mindst 10 mio. tons korn ekstra.

Jordudtagning blev oprindeligt indført for at begrænse kornproduktio-

nen i EU. En ophævelse af forpligtelsen må derfor anses for at være et libera-

liseringstiltag, der samtidig er med til at forenkle EU’s landbrugspolitik. Med

en ophævelse af brakordningen er vi med til at reformere et lille, men dog

væsentligt hjørne af EU’s landbrugspolitik. Det vil sende et signal om, at vi er

villige til at liberalisere EU’s landbrugspolitik – og det har vi fra dansk side

altid været stærke fortalere for.

I den forbindelse har jeg noteret mig, at Socialdemokratiet i forbindel-

se med forhandlingerne af Dagsorden 2000 gik ind for afskaffelsen af obliga-

torisk braklægning.

Endvidere støtter vi, at der sker en ophævelse af jordudtagningsfor-

pligtelsen i en situation med mangel på fødevarer og biomasse i det hele taget.

Med en ophævelse af obligatorisk jordudtagning vil landmanden kun-

ne anvende den jord, der ellers skulle udtages. Støtten – nemlig enkeltbeta-

lingsstøtten – er den samme, uanset om han vælger at dyrke jorden eller ej.

Men selvfølgelig, ved at dyrke jorden har landmanden det ekstra arbejde som

indtægtsmulighed.

Kommissionen vil samtidig i forbindelse med revisionen af land-

brugspolitikken i 2008 – dvs. sundhedstjekket – foretage en analyse af de

midler og metoder, der skal benyttes til at fastholde jordudtagningens positive

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 7: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-07

43. Europaudvalgsmøde 21/9-07

1782

virkninger for miljøet.

Når Kommissionen til novemberrådsmødet fremlægger sin meddelelse

om justering af landbrugsreformen, vil jeg presse på for at øge den såkaldte

modulering, altså flytte penge fra den direkte støtte til landmændene til udvik-

ling og innovation i landdistrikterne.

I Danmark forventer vi, at mellem 25.000 og 50.000 ha af de ca.

190.000 ha, der er underlagt obligatorisk udtagning i dag, vil blive inddraget i

produktionen næste år som følge af forslaget.

Jeg vil gerne slå fast, at regeringen ikke accepterer nogen nedsættelser

af beskyttelsesniveauet som følge af forslaget, og vi vil gøre hvad vi kan for at

forpligte Kommissionen til snarest muligt at fremsætte forslag til foranstalt-

ninger, der skal sikre, at de miljømæssige fordele ved udtagning fastholdes på

anden vis.

De positive miljøvirkninger, brakordningen har haft, har jo været en

sidegevinst ved en produktionsbegrænsende foranstaltning. Jeg synes, det er

mere relevant, at vi går efter ordninger, der direkte opfylder de miljømålsæt-

ninger, vi har.

Vi vil også hurtigst muligt udrede de miljø- og naturmæssige konse-

kvenser af en nulstilling af udtagningsforpligtelsen i Danmark, og så vil vi

snarest muligt iværksætte de nødvendige tiltag. Det arbejde vil selvfølgelig

ske i tæt samarbejde med Miljøministeriet og også med forligspartierne på

området.

Regeringens forhandlingsoplæg går ud på, at Danmark accepterer

forslaget, idet

•

regeringen lægger vægt på, at der er tale om en midlertidig etårig

fastsættelse af udtagningsforpligtelsen til nul procent,

•

regeringen lægger vægt på, at Kommissionen forpligtes til snarest

muligt at fremsætte forslag til foranstaltninger, der skal sikre, at de miljømæ s-

sige fordele ved udtagning fastholdes på anden vis, samt

•

regeringen hurtigst muligt vil udrede de miljø- og naturmæssige kon-

sekvenser af en nulstilling af udtagningsforpligtelsen i Danmark og sikre

håndteringen heraf med henblik på indfrielse af internationale miljø- og natur-

forpligtelser og i forhold til regeringens målsætninger på området samt træffe

beslutning herom snarest muligt.

Mette Gjerskov

sagde, at som udgangspunkt elskede Socialdemokra-

terne absolut ikke braklægning, idet braklægning ikke nødvendigvis er det

mest optimale i relation til at løse miljøproblemerne. Men bare at fjerne brak-

lægningsordningen med et snuptag uden at sætte noget andet i stedet og uden

at komme med et eneste initiativ til, hvordan man skal sikre miljøet på anden

vis, mener Socialdemokraterne er direkte uansvarligt. Rækkefølgen er helt gal.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 7: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-07

43. Europaudvalgsmøde 21/9-07

1783

Socialdemokraterne vil gerne diskutere braklægningsordningen, men det må

foregå på et miljømæssigt ordentligt grundlag. Mette Gjerskov sammenligne-

de Kommissionens hasteforslag om at ophæve brakordningen med, at når der

opstod problemer på motorvejene, ville man ophæve alle hastighedsbegræns-

ninger og så bagefter tælle, hvor mange flere der døde. Socialdemokraterne vil

kende de bevillingsmæssige konsekvenser, og de vil vide, hvilke foranstalt-

ninger man vil træffe for at sikre miljøet. Mette Gjerskov tilføjede, at grund-

læggende er Socialdemokraterne af den opfattelse, at vi i Danmark ikke har

brug for meget mere landbrugsjord, men har mere brug for at beskytte vor

natur.

På denne baggrund går Socialdemokraterne imod det forslag, der fore-

ligger.

Anne Grete Holmsgaard

syntes, det var et meget uheldigt forslag,

Kommissionen var kommet med. Fødevareministeren siger, det ikke må få

negative konsekvenser for miljøet, men der er ikke noget som helst om, hvor-

dan man vil sikre det. Hvordan sikrer vi, at der ikke kommer øget kvælstofud-

vaskning? Hvad vil Danmark presse Kommissionen til?

Hvorfor gør man ikke noget ved den nuværende ordning, hvorefter

landmændene får tilskud til at dyrke afgrøder, der kan bruges til biobrænd-

stof? Den vil da forøge prisproblemerne for korn. Det kan være, det alene ville

løse problemet, hvis man ophævede den ordning. Har fødevareministeren

regnet på, hvor meget det vil betyde?

Som fødevareministeren siger, vil de landmænd, som vil dyrke afgrø-

der på de tidligere braklagte jorde, få en øget indtjening. Er fødevareministe-

ren enig i, at det derfor ville være fornuftigt samtidig at øge den lovpligtige

modulation, altså skære i landbrugsstøtten, når man når over et vist beløb? Så

kunne man overføre de sparede penge til miljøformål.

Anne Grete Holmsgaard opfordrede fødevareministeren til, at man

søger at få beslutningen udsat, sådan at den ikke træffes nu på et grundlag,

hvor der ikke bliver gjort noget for at sikre miljøet.

Hun slog til lyd for, at de enkelte lande måtte have lov til selv at sige,

at på de områder, der tidligere var braklagt, må der f.eks. ikke bruges pestici-

der eller kunstgødning.

Per Clausen

lykønskede den nytiltrådte fødevareminister med, at hun

havde vundet over miljøministeren, at landbruget havde vundet over naturen.

Han spurgte, om fødevareministeren ikke mente, det i den nuværende

situation, hvor der var opstået en truende mangel på korn, ikke var en god

strategi at bruge arealer i Europa til dykning af produkter, der umiddelbart

skal bruges til biobrændstof.

Når fødevareministeren selv siger, at alle væsentlige aspekter af

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 7: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-07

43. Europaudvalgsmøde 21/9-07

1784

Kommissionens forslag p.t. ikke er belyst i tilstrækkeligt omfang, finder føde-

vareministeren det så ikke uhyre betænkeligt at acceptere forslaget? Per Clau-

sen mente, det var komplet uansvarligt at træffe beslutning på denne bag-

grund. Fødevareministeren kender ikke engang omfanget af de problemer, der

vil opstå.

Man vurderer, at det ikke vil have indflydelse på opfyldelse af pesti-

cidmålene, men der står i svaret på spørgsmål 344 (KOM (2007) 0523 – bilag

1): ”Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet har på det foreliggende grundlag

ikke haft mulighed for at kvantificere stigningen, men vurderer, at denne vil

være marginal." Vi ved, at forslaget har negative konsekvenser, men vi ved

ikke, hvad man vil gøre ved det.

Det vil blive yderligere besværligt at sikre, at der bliver dyrkningsfrie

bræmmer langs vandløbene. I forvejen ved vi, at det går rigtigt skidt med at

opfylde målene må det område. Der står, at det kræver en særlig indsats at

opnå målene, men man ved ikke, hvad den indsats skal gå ud på.

Per Clausen sluttede med at sige, at fødevareministeren skulle komme

med et usædvanligt overbevisende svar for at få Enhedslisten til at tilslutte sig

forhandlingsoplægget.

Lone Dybkjær

ville stille det mere overordnede spørgsmål, hvorfor i

alverden Kommissionen kommer så sent med det foreliggende forslag, idet det

ikke kan komme fuldstændig bag på Kommissionen, at der er mangel på korn,

og at kornpriserne stiger. Hvis Kommissionen havde været lidt hurtigere,

kunne man have nået at udarbejde nogle hensigtsmæssige forslag, som kunne

afbøde de uheldige miljømæssige konsekvenser af forslaget.

I anledning af fødevareministerens udtalelser om modulation og Anne

Grete Holmsgaards forslag om samme sagde Lone Dybkjær, at hun ikke havde

modulationsreglerne i hovedet, men hun mente ikke, man kunne rokere på

disse regler i øjeblikket. Hun mente, det kun var Østrig og England, der havde

fået lov til at lave en modulation udover de 7 pct. Derfor spurgte hun, om der

overhovedet var nogen chance for at tale om at ændre modulationsreglerne på

nuværende tidspunkt.

Uanset hvad denne sag ender med, mente Lone Dybkjær, fødevaremi-

nisteren skulle sige meget klart og tydeligt, at den ikke må foruddiskontere

noget omkring det sundhedstjek, landbrugsstøtten skal underkastes.

Lone Dybkjær sagde, at hun ikke var ekspert på braklægning, men hun

havde troet, det var noget, der afhang af jordene hos den enkelte landmand.

Nu forstod hun imidlertid, at landmændene købte arealer andre steder for at

lægge den brak, og så syntes hun, vi var i en helt absurd situation, hvis vi skal

til at opdyrke nogle dårlige jorde. På den baggrund spurgte Lone Dybkjær,

hvordan fordelingen er af de braklagte arealer.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 7: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-07

43. Europaudvalgsmøde 21/9-07

1785

I øvrigt mente Lone Dybkjær, man skulle støtte miljøet direkte.

Morten Messerschmidt

mente, det var sagt mange ting, som gjorde

én klogere, men også mange ting, som gjorde én mere forvirret. I anledning af

Per Clausens udtalelse om, at fødevareministeren havde vundet over miljømi-

nisteren, pegede Morten Messerschmidt på, at fødevareministeren havde talt

meget om miljøet og bl.a. sagt til Ritzaus Bureau, at forslaget ikke betyder en

ødelæggelse af miljøet. Derfor kunne han ikke genkende Per Clausens udlæg-

ning. I øvrigt mente Morten Messerschmidt også, at fødevareministeren havde

sagt i sin indledning: ”Vi vil ikke acceptere forringelser i miljøet.”

Der er ingen tvivl om, at det problem, vi har i øjeblikket med de sti-

gende kornpriser, er reelt, og at det påvirker verdensmarkedet ret markant,

hvilket går ud over de fattige lande, som har et behov for at købe korn. Det

kan ligefrem forårsage hungersnød i visse lande. Derfor er vi nødt til at tage

det seriøst. Morten Messerschmidt syntes, der var noget grundlæggende be-

synderligt i, at vi siger, at den støtte, vi giver til landmændene, skal være uaf-

hængig af produktionen, men samtidig siger, at de ikke må dyrke de arealer,

som de ejer.

Morten Messerschmidt syntes, det var helt relevant, hvad de tidligere

ordførere havde sagt om miljøet. Vi har en forpligtelse til at tage miljøet al-

vorligt, og han ville gerne have, at der blev taget de hensyn til miljøet, som

alle talte om. Derfor var han i lidt af et dilemma. I svaret på spørgsmål 352

står der: ”I praksis betyder det, at en stigning i det samlede dyrkede areal i et

år vil medføre, at kvælstofnormerne under uændret afgrødesammensætning vil

skulle reduceres forholdsmæssigt året efter. Gødningen skal med andre ord

fordeles mere ”tyndt””. Er det et udtryk for, at der vil blive udledt mere kvæl-

stof, eller vil der blive udledt samme mængde?

Fødevareministeren

indledte sin besvarelse med at sige, at hun ville

prøve at svare så godt, hun overhovedet kunne efter at have siddet 8 dage på

posten.

Hun svarede Mette Gjerskov på spørgsmålet om rækkefølgen, at for-

slaget naturligvis skyldtes de stigende priser på korn, men hvorfor Kommissi-

onen var kommet med forslaget netop nu, kunne hun ikke gøre rede for. Kom-

missionen har sat sagen på dagsordenen for mødet på onsdag, og efter de mel-

dinger, vi har modtaget om landenes holdninger, ser det ud til, at det vil blive

vedtaget. Vi gør, hvad vi overhovedet kan for at få afklaret de spørgsmål, der

rejser sig i den forbindelse. Vi arbejder på så hurtigt som muligt at få afklaret

de miljømæssige konsekvenser af forslaget. Fødevareministeren mente, det

var oplagt, at Danmark skulle følge den linje, som vi hele tiden har arbejdet

for, og som der har været et bredt politisk flertal for. Det ville være underligt,

hvis Danmark ikke bakkede op om en reform af braklægningsordningen. Fø-

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 7: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-07

43. Europaudvalgsmøde 21/9-07

1786

devareministeren kunne ikke svare på, hvilke konkrete foranstaltninger der

ville blive sat i værk, men vi har sat et analysearbejde i gang, og hun regnede

med i løbet af ganske kort tid at kunne forelægge et resultat, som man ville

forhandlede med forligspartierne på området.

Fødevareministeren sagde, at Morten Messerschmidt præcist havde

gengivet hendes bemærkning om, at vi ikke vil acceptere nogen som helst

reduktion af beskyttelsesniveauet. Vi vil klart følge op på, hvad der måtte

komme af øgede udledninger i anledning af forslaget.

Fødevareministeren pointerede, at oprindelig var braklægningsordnin-

gen en produktionsbegrænsende ordning, og vi har hele tiden arbejdet for at få

braklægningsordningen afskaffet. Det gør man i enighed i regeringen, så det er

noget sludder, hvad Per Clausen sagde om, at fødevareministeren havde vun-

det over miljøministeren. Miljøministeren og fødevareministeren er helt enige

om, at forslaget ikke skal have nogen negative miljømæssige konsekvenser.

Hvordan det skal gennemføres, vil man drøfte med forligspartierne.

Som Per Clausen sagde, vidste man i dag ikke præcist, hvad foran-

staltningerne ville indebære, for det havde man simpelt hen ikke haft mulig-

hed for at gøre op, men det ville blive gjort snarest muligt. I øjeblikket er

hovedtemaet, hvad vi kan gøre ved de høje kornpriser.

Fødevareministeren ville presse på for at øge modulationen i forbin-

delse med sundhedstjekket.

Fødevareministeren kunne ikke svare præcist på Lone Dybkjærs

spørgsmål om, hvordan de braklagte arealer fordelte sig, idet landmændene

kan handle med arealerne. Hun mente, det ville kræve en større undersøgelser

præcist at finde ud af, hvordan de fordelte sig.

Per Clausen

var næsten blevet rørt til tårer ved at høre Morten Mes-

serschmidt tale om sultkatastrofer i Afrika.

Han gentog sit spørgsmål, om fødevareministeren ikke synes, det er en

dårlig idé at give støtte til dyrkning af afgrøder til brug for biobrændstof i en

situation, hvor der på grund af dårlig høst er mangel på korn.

Han holdt sig fuldstændig til de svar, han havde fået skriftligt, og bad

fødevareministeren bekræfte, at der vil ske en øget kvælstofudledning i 2007-

08, at pesticidforbruget vil blive øget, samt at fosfortallet vil blive øget.

I relation til det, der står i svaret om, at alle aspekter af Kommissio-

nens forslag ikke er belyst i tilstrækkeligt omfang, foreslog Per Clausen føde-

vareministeren at sige, at vi gerne vil diskutere landbrugsstøtten for at se,

hvordan vi kan få mere miljø for pengene, men det vil være hasard at gennem-

føre denne omlægning uden at sikre sig miljømæssigt.

Han var glad for, at regeringen var enig, at forslaget ikke må få mil-

jømæssige konsekvenser, men på baggrund af det, han kunne læse af svarene,

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 7: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-07

43. Europaudvalgsmøde 21/9-07

1787

måtte han betegne det som et postulat.

På denne baggrund kan Enhedslisten ikke give mandat til regeringen.

Anne Grete Holmsgaard

gentog sit spørgsmål om, hvorvidt Danmark

har arbejdet for at afskaffe tilskuddet til dyrkning af afgrøder til brug for

fremstillingen af biobrændstof. Har vi overhovedet ført det ind i diskussionen

under det forberedende arbejde? Hun ville også gerne vide, om et sådant for-

slag ville kunne løse problemet.

Hun gentog ligeledes spørgsmålet om, hvorvidt regeringen vil arbejde

for, at beslutningen ikke bliver truffet nu, men bliver udskudt, sådan at den

først bliver truffet omkring jul. Herved får man rent teknisk mulighed for at

komme med de forslag, som er nødvendige for at undgå negative miljømæssi-

ge konsekvenser.

Hun måtte forstå fødevareministerens udtalelse om, at regeringen hele

tiden har arbejdet for at få braklægningsordningen afskaffet, sådan, at det

havde man gjort i flere år. Så fandt hun det ubegribeligt, at man ikke kan

komme med konkrete forslag, der kan sikre, at der ikke kommer negative

miljømæssige konsekvenser af en afskaffelse.

Når man øger landmændenes indtjening, vil det så ikke være logisk, at

man øger den obligatoriske modulation, altså beskærer støtten til landmænde-

ne? Ellers er der tale om at give landbruget et ekstra støtteelement og ikke

liberalisere landbrugspolitikken, som fødevareministeren og Morten Messer-

schmidt taler om.

Mette Gjerskov

sagde, at der ikke var noget af det, fødevareministe-

ren sagde, som overbeviste hende om, at der er en plan om, hvad man agter at

gøre. Vi ved, at braklægningen har medvirket til, at der er kommer færre

sprøjtemidler ud på markerne.

Hun ville gerne tilslutte sig Anne Grete Holmsgaards forslag om,

at man fastsætter regler om, hvad landmændene må gøre ved de braklagte

arealer. Hun havde hørt nogle tale om, at man kunne bestemme, at de skulle

dyrkes biologisk.

På det foreliggende grundlag kan Socialdemokraterne ikke tilslutte sig

regeringens forhandlingsoplæg.

Mette Gjerskov tilføjede, at hun syntes, det var en meget uheldig start,

fødevareministeren havde haft, når det drejer sig om samarbejdet med de EU-

venlige partier i Europaudvalget, som plejer at finde frem til fælles løsninger.

Lone Dybkjær

mente ikke, man skulle bruge braklægningsordningen

til at så tvivl om samarbejdet med de EU-venlige partier.

Hun havde forstået reglerne om modulation sådan, at de var låst fast i

hvert fald frem til sundhedstjekket. Det gjaldt både procenten for den obliga-

toriske modulation og hvem der kunne få frivillig modulation. Er der overho-

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 7: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-07

43. Europaudvalgsmøde 21/9-07

1788

vedet nogen sandsynlighed for, at man kan få øget modulationen?

Hun bad om, at fødevareministeren ikke blev ved med at kalde dette et

reformforslag. Der er nogle mennesker, der tjener en hel del på det.

Lone Dybkjær kunne ikke forstå, at man ikke havde en oversigt over,

hvordan de braklagte arealer er fordelt, idet der jo udbetales penge for dem.

Morten Messerschmidt

takkede for svarene. Han synes, mange af de

ting, der var sagt, var fuldstændig relevante. Vi er nødt til at finde ud af, hvor-

dan vi skal lave en konkret plan. Derfor spurgte han, om vi kan få en ”miljø-

garanti” fra fødevareministeren. Der må være en mulighed for at tage en form

for parlamentarisk forbehold i Ministerrådet. Hvis ikke de intentioner, som

han kunne læse af svarene, og som fødevareministeren gav udtryk for, bliver

en realitet, kan Danmark ikke være med. Han bad om, at det blev en del af

mandatet. Ellers kunne han ikke give mandat til regeringen.

Fødevareministeren

svarede Per Clausen, at det er op til den enkelte

landmand at bestemme, hvilke afgrøder der skal dyrkes, så hun kunne ikke

sige noget om, hvor meget af arealet der blev brugt til dyrkning af afgrøder til

brug for biobrændsel.

De oplysninger, vi har på nuværende tidspunkt, fremgår af de frem-

sendte notater. Men vi vil kortlægge hele området for at få nogle mere præcise

informationer, som er nødvendige, for at vi kan lægge os fast på, hvilke initia-

tiver der skal iværksættes. Det havde været hensigtsmæssigt, om vi havde haft

mulighed for at foretage de analyser forud for beslutningen, men Kommissio-

nen har jo initiativretten, og den er kommet med sit forslag nu. Derfor bliver

vi nødt til at forholde os til det, som det ser ud nu.

Fødevareministeren bekræftede over for Anne Grete Holmsgaard, at

Danmark går ind for at afskaffe støtten til energiafgrøder, og det forventes, at

der vil være støtte til en afskaffelse af ordningen i forbindelse med sundheds-

tjekket.

Danmark vil ikke arbejde for en udskydelse af beslutningen, for land-

mændene skal have mulighed for i efteråret at tilså de hidtil braklagte arealer

forud for høståret 2008. Derfor skal der træffes beslutning om forslaget nu.

Fødevareministeren undrede sig over Mette Gjerskovs indlæg. Hun

mente, det var Socialdemokraterne, som vendte på en tallerken, idet Social-

demokraterne tidligere har arbejdet for, at braklægningsordningen blev afskaf-

fet. Det har været den danske linje under skiftende regeringer. Fødevaremini-

steren syntes, det var trist, at Socialdemokraterne havde skiftet signaler.

Man kan ikke i dag hæve modalitetsprocenten, sagde fødevareministe-

ren i svaret til Lone Dybkjær. Der skal i givet fald vedtages et nyt forslag om

det, hvilket kan ske i forbindelse med sundhedstjekket. Vi vil fra dansk side

støtte, at der på EU-plan kommer en forhøjelse af modalitetsprocenten.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 7: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-07

43. Europaudvalgsmøde 21/9-07

1789

NOT

Fødevareministeren lovede Lone Dybkjær at undersøge, hvad vi ved

om fordelingen af braklægningsarealerne, og ville vende tilbage med de op-

lysninger, vi kunne finde frem til. Hun tilføjede dog, at det nok ville blive

svært at sige, hvilken type af arealer det drejede sig om.

Fødevareministeren lovede Morten Messerschmidt, at regeringen vil

presse på for, at Kommissionen laver en plan for, hvordan man vil følge op på

afskaffelsen af braklægningsordningen. Det er et krav fra dansk side, at

Kommissionen sørger for at vurdere konsekvenserne og lægger en plan frem

for, hvad det kræver af initiativer på EU-plan.

Anne Grete Holmsgaard

syntes, det var udmærket, at Danmark vil

arbejde på at få støtten til energiafgrøder afskaffet, men det var ikke det, hun

havde spurgt om. Hun spurgte, om Danmark i det forberedende arbejde havde

været inde og sige: ”Lad os lige vurdere, hvad vi kan få af gevinst ved at af-

skaffe det særlige tilskud til energiafgrøder”?

Hun var virkelig ked af, at fødevareministeren afviste en udsættelse.

Vi har i dag ikke den ”miljøgaranti”, Morten Messerschmidt efterlyser. Der

ligger ikke noget forslag fra Kommissionen, og Danmark har ikke noget for-

slag til, hvad Kommissionen skal foreslå. Derfor vil det være langt klogere at

træffe beslutningen på et senere tidspunkt. Så kan man tilså arealerne til for-

året næste år.

Hvordan vil fødevareministeren sikre, at det bliver som hun ønsker,

nemlig at der ikke bliver nogen negative miljømæssige konsekvenser?

Per Clausen

spurgte, om han skulle forstå fødevareministerens svar

sådan, at regeringen ikke vil stemme for denne ordning, medmindre Kommis-

sionen forpligter sig til at fremlægge en plan, der kan sikre, at forslaget ikke

får nogen negative miljømæssige konsekvenser. Og kan fødevareministeren

for så vidt angår Danmark garantere, at forslaget fra 2009 ikke får nogle nega-

tive miljømæssige konsekvenser? Han tilføjede, at når han i det sidste tilfælde

talte om 2009, var det fordi det var helt indlysende, at forslaget får negative

miljømæssige konsekvenser for 2008.

Morten Messerschmidt

mente, det var svært at forestille sig, at man

kunne se rigtige resultater, før 2008 faktisk var gennemlevet, men han syntes,

hensigten i det, der var sagt, var rigtig, og ville derfor gerne høre, om ikke

fødevareministeren mente, at der i den tidsperiode, der vil gå fra forslaget

bliver vedtaget til det træder i kraft, vil blive taget initiativer her i Danmark.

Han hørte fødevareministeren sige, at Kommissionen skulle fremlægge et

forslag. Der er da nogle måneder til 2008. Vil ministeren ikke mene, at der er

mulighed for i den mellemliggende periode at lave en plan og gøre sig nogle

overvejelser, sådan at man kan sikre, at forslaget ikke kommer til at belaste

miljøet? Morten Messerschmidt tilføjede, at det, han foreslog, var en mellem-

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 7: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-07

43. Europaudvalgsmøde 21/9-07

1790

vej i forhold til den udskydelse af selve beslutningen, som Anne Grete Holms-

gaard talte om. Man må vel over for Kommissionen kunne sige, at det er en

betingelse for vores tilslutning til forslaget, at vi får en garanti for, at miljøet

ikke belastes yderligere. Vi må kunne tage en form for parlamentarisk forbe-

hold.

Fødevareministeren

svarede Anne Grete Holmsgaard, at Danmark i

det forberedende arbejde ikke har drøftet en afskaffelse af tilskuddet til ener-

giafgrøder. Men som sagt ser vi meget gerne, at denne støtte afskaffes.

Vi kan ikke udskyde beslutningen, for så vil ordningen simpelt hen

ikke kunne nå at blive taget i anvendelse. Beslutningen skal træffes på onsdag.

Som hun havde gjort klart, ville vi fra dansk side presse Kommissio-

nen til at redegøre for, hvad de miljømæssige konsekvenser er. Vi har fået

melding om, at Kommissionen vil arbejde med det, og der er ingen tvivl om,

at det emne vil fylde meget i forbindelse med sundhedstjekket.

Fødevareministeren svarede Morten Messerschmidt, at vi samtidig på

nationalt plan vil lave en analyse, og at resultatet af den vil komme i oktober.

Så vil vi drøfte, hvad vi skal gøre nationalt for at sikre, at de mål, vi har sat,

rent faktisk bliver overholdt. Det sker i et tæt samarbejde mellem Miljømini-

steriet og Fødevareministeriet. Vi kan ikke sikre absolut samtidighed i beslut-

ningerne. Når vi har afsluttet analysearbejdet og ved noget om de miljømæssi-

ge konsekvenser, vil det bero på en drøftelse med forligspartierne, hvad det så

er, vi i fællesskab mener der skal ske på området. Vi vil snarest muligt få re-

sultatet af analysen, og så vil regeringen drøfte med de forskellige partier,

hvad der skal ske i Danmark. Fødevareministeren tilføjede, at vi arbejder med

to spor. Dels hvad der skal ske i EU, dels hvad der skal ske i Danmark.

Morten Messerschmidt

tog udgangspunkt i det, fødevareministeren

sagde om, at forligspartierne skulle sikre, at der ikke kom en miljøbelastning,

og spurgte, om hun derved tænker på forligspartierne bag vandmiljøplanen

eller på forligspartierne bag mandatet?

Som udgangspunkt syntes han, det var rigtigt godt, når fødevaremini-

steren sagde, der skal lægges en plan. Mener fødevareministeren, det både

politisk og juridisk er muligt at nå det mål, som vi alle sammen er enige om,

hvis forslaget vedtages på det kommende rådsmøde? Vil fødevareministeren

give håndslag på, at det, vi alle sammen sidder og taler om, nemlig at der ikke

må ske en yderligere belastning af miljøet, er realiserbart inden for tidsper-

spektivet, så vi når det inden nytår?

Fødevareministeren

bekræftede, at vi er helt enige om det nævnte

mål, og miljøministeren og hun selv agtede at indkalde forligspartierne bag

vandmiljøplanen 3 og pesticidplanen til en nærmere drøftelse.

Formanden

havde fået nogle meget klare svar fra Socialdemokraterne

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 7: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-07

43. Europaudvalgsmøde 21/9-07

1791

og Enhedslisten, og hendes mavefornemmelse var, at også Socialistisk Folke-

parti og Det Radikale Venstre gik imod forhandlingsoplægget. Men Dansk

Folkeparti lagde op til et ”betinget mandat”. Det kan man ikke. Enten giver

man mandatet, eller også gør man det ikke.

Morten Messerschmidt

sagde, at Dansk Folkeparti giver mandatet til

at gå ind for braklægningsforslaget, hvis det, som fødevareministeren sagde til

sidst, står til troende, nemlig at det både juridisk og politisk kan lade sig gøre

at lave en plan, som sikrer, at inden det træder i kraft, vil der bliver truffet

foranstaltninger, som sikrer, at der ikke vil ske en yderligere belastning af

miljøet.

Fødevareministeren

bekræftede, at det er noget, der vil ske hurtigt.

Som sagt kommer udredningen i løbet af få uger. Hun præciserede, at selve

forordningen træder i kraft 7 dage efter offentliggørelsen, men den får først

virkning for høståret 2008, altså for de afgrøder der høstes i 2008. De pågæl-

dende arealer vil kunne tilsås i efteråret 2007.

9. Siden sidst

Fødevareministeriets ressort:

a) Forslag til Rådets forordning om tilladelse til

fiskeriaktiviteter af Fællesskabets fiskerifartøjer uden for

Fællesskabets farvande og adgangen for tredjelandes

fartøjer til Fællesskabets farvande

KOM (2007) 0330

KOM (2007) 0330 – bilag 2 (grundnotat af 23/7-07)

Fødevareministeren:

Forslaget indeholder bestemmelser om procedurerne for

fremsendelse af anmodninger om tilladelser til EU-fiskerifartøjers fiskeri uden

for EU-farvande og tredjelandsfartøjers adgang til EU-farvande.

Der fastsættes generelle regler og betingelser, som gælder for frem-

sendelsen af alle anmodninger om tilladelse. Forslaget indeholder også ram-

mebestemmelser for anvendelsen af en forenklet og ensartet elektronisk data-

overførsel og for bedre rapportering. Herudover ønsker Kommissionen med

forslaget i højere grad at sikre, at fiskerne overholder reglerne, at den fælles

fiskeripolitiks regler gennemføres bedre, og at de internationale forpligtelser,

som følger af de forskellige fiskeriaftaler, i højere grad kan blive overholdt.

Regeringen støtter forenklingstiltag, i det omfang disse er reelle. Man

vil fra dansk side bl.a. arbejde for, at Kommissionen ikke som foreslået får

adgang til midlertidigt at omfordele fiskerimuligheder, som en medlemsstat

ikke har udnyttet fuldt ud.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 7: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/9-07

43. Europaudvalgsmøde 21/9-07

1792

Endvidere er vi fra dansk side kritiske over for forslaget om fremsen-

delse af ansøgninger om fiskeritilladelse inden Rådets vedtagelse af retsakten

om midlertidig anvendelse af en ny protokol til en bilateral fiskeriaftale med

et tredjeland.

Forslaget forventes eventuelt at kunne vedtages på rådsmødet i de-

cember, hvis Europa-Parlamentets udtalelse foreligger.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg under dagsordenens punkter 4, 5 og 6 vedrørende

genmodificeret majs, men at Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og

Enhedslisten havde udtalt sig imod det.

Formanden konkluderede, at er ikke var konstateret et flertal imod

regeringens forhandlingsoplæg vedrørende dagsordenens punkt 7 om brak-

lægning, idet dog Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale

Venstre og Enhedslisten gik imod.