Sundhedsudvalget 2006-07
KOM (2007) 0027 Bilag 4
Offentligt
Europa-Kommissionen,
Kommissær for Sundhed,
Hr. Markos Kyprianou,
B-1049, Bruxelles,
Belgien.
EU-sekretariatet
Christiansborg
DK-1240 København K
Tlf. +45 33 37 55 00
Fax +45 33 32 85 36
www.ft.dk
[email protected]
Udtalelse vedrørende grønbogen om et røgfrit EU, KOM (2007) 27.
Kære Hr. Markos Kyprianou
Folketingets Sundhedsudvalg og Europaudvalg fremsender hermed en fælles
udtalelse vedrørende Kommissionens grønbog: ”Mod et Europa uden tobaks-
røg: politiske valgmuligheder på EU-plan, af 30. januar 2007”.
Udtalelsen, som blev endelig godkendt den 11. maj 2007 er optrykt i det føl-
gende sammen med en udtalelse fra et mindretal i udvalgene:
Udtalelse
Et flertal (med undtagelse af RV) udtaler, at man finder det meget positivt, at
Kommissionen med grønbogen iværksætter en offentlig debat om, hvordan
man kan medvirke til at fremme røgfri miljøer i EU.
Flertallet vil godt gøre opmærksom på, at man for tiden behandler det af rege-
ringen fremsatte lovforslag nr. L 191 om røgfrie miljøer. Lovforslaget, som
blev fremsat i Folketinget den 21. marts 2007 og som forventes at træde i
kraft den 15. august 2007, er en udmøntning af den politiske aftale af 21. no-
vember 2006 om den fremtidige indsats for røgfrie miljøer i Danmark indgået
mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokra-
terne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Formålet
med lovforslaget er at udbrede røgfrie miljøer med henblik på at forebygge
sundhedsskadelige effekter af passiv rygning og at forebygge, at nogen ufrivil-
ligt kan udsættes for passiv rygning. Lovforslaget sætter de lovgivningsmæs-
sige rammer for indsatsen over for ufrivillig udsættelse af passiv rygning for de
næste tre år. Efter den politiske aftale skal loven revideres i folketingsåret
2009-2010, således at nye regler kan sættes i kraft den 15. august 2010, hvor
loven så har virket i tre år.
Flertallet kan på den baggrund tilslutte sig regeringens foreløbige generelle
holdning til grønbogen, som beskrevet i indenrigs- og sundhedsministerens
grundnotat af 16. april 2007, hvorefter der foretrækkes den mere lempelige
24. maj 2007
Ref. 07-000493-3
1/3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
holdning som beskrevet i grønbogens afsnit IV, og som konkret indebærer et
generelt rygeforbud på arbejdspladser, i det offentlige rum, i transportmidler
og på serveringssteder med en række muligheder for undtagelser.
Flertallet vil derudover gerne påpege, at man finder det vigtigt, at landene i
indsatsen for fremme af røgfrie miljøer også har fokus på, hvordan man som
supplement til lovgivning på området gennem andre midler og ad frivillighe-
dens vej kan fremme røgfrie miljøer, f.eks. ved oplysnings- og bevidstgørel-
seskampagner. Da sundhedsmæssige konsekvenser af rygning ses at have
en social slagside er det vigtigt at have for øje, at kampagnerne udformes på
en måde, der sikrer, at de når frem til alle befolkningsgrupper.
Flertallet skal endvidere fremhæve følgende danske initiativer, der har til for-
mål at understøtte medarbejderes ønsker om at holde op med at ryge: Dels
har virksomhederne via skattelovgivningen fuld fradragsret for udgifter relate-
ret til rygeafvænningstilbud til personalet. Endvidere er der netop oprettet en
Forebyggelsesfond, hvor der bl.a. er afsat 10 mio. kr. til prioritering af ryge-
stopkurser i 2007, og hvorfra virksomheder kan søge midler til medfinansie-
ring af projekter om rygestop og oplysning om rygning som risikofaktor. Dertil
kommer kommunernes muligheder for at træde ind og understøtte rygestop-
initiativer.
Mindretalsudtalelse fra Det Radikale Venstre
Et mindretal (RV) lægger til grund, at det er videnskabeligt dokumenteret, at
passiv rygning er sundhedsskadelig. Alene i Danmark dør 2000 mennesker
årligt som følge af passiv rygning. På den baggrund er det afgørende at sikre
Europas borgere mod passiv rygning. Der er brug for bindende europæiske
bestemmelser, der forbyder passiv rygning i offentlige rum og på alle arbejds-
pladser i medlemslandene - offentlige som private. Forbudet bør give plads til
undtagelsesbestemmelser, for så vidt angår de arbejdspladser, der samtidig
tjener som privathjem. Det er f.eks. plejehjem og fængsler.
Når det er nødvendigt med fælles europæisk regulering på området, skyldes
det ikke mindst den europæiske ambition om at sikre de europæiske arbejds-
tagere et arbejdsmiljø på et højt niveau. Det bør aldrig kunne betale sig for et
medlemsland at underbyde de øvrige lande, når det gælder arbejdsmiljøet.
Mener man princippet om fri bevægelighed alvorligt, er det eneste logiske der-
for at indføre fælles beskyttelsesbestemmelser på et højt niveau. De bør efter
Det Radikale Venstres mening også omfatte tobaksrøg, som bevisligt frem-
kalder kræft samt en række andre alvorlige sygdomme.
EU-Kommissionen bør følge op på sin grønbog om et røgfrit Europa med bin-
dende bestemmelser, der yderligere kan bidrage til at nedbringe antallet af
rygere i Europa. Det bør ske i erkendelse af, at rygningen helt uden sammen-
2/3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ligning er det største enkeltstående sundhedsproblem i den vestlige verden.
Her ville det bl.a. være oplagt at sætte det europæiske ambitionsniveau i vej-
ret, når det gælder afgifter på tobak. Det Radikale Venstre vil anbefale, at EU-
landene hæver minimumsafgifterne på tobak markant. Det vil reducere for-
bruget - og dermed antallet af borgere, der dør eller bliver alvorligt syge som
følge af tobak.
Med venlig hilsen
Birthe Skaarup
Formand for Sundhedsudvalget
Elisabeth Arnold
Formand for Europaudvalget
3/3