PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Arbejdsmarkedsudvalget 2007-08 (2. samling)
KOM (2007) 0046 Bilag 3
Offentligt

Samlenotat

Folketingets Europaudvalg

Kopi:

Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Folketingets Sundhedsudvalg

ACH/AT

ZJJ/JAIC

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) om fælles-

skabsstatistikker over folkesundhed og arbejdsmiljø, ”Sundheds- og ar-

bejdsskadestatistikker”, KOM(2007) 46, af 7. februar 2007

Revideret udgave af grundnotat. Nye afsnit er markeret med en streg i margi-

nen.

8. februar 2008

Sag nr. 7123-0020

Resumé

Formålet med forslaget er at skabe fælles rammer for udarbejdelsen af Fæl-

lesskabsstatistikker vedrørende folkesundhed og arbejdsmiljø. Forslaget har-

moniserer indberetningerne af data på disse områder og gør den i dag frivilli-

ge leverance af data obligatorisk. Forslaget skal bl.a. ses i sammenhæng med

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om vedtagelse af det 2. program for

Fællesskabets indsats inden for folkesundhed (2008-2013) og Rådets resolu-

tion om den 2. fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen

(2007-2012). Gennemføres forslaget i sin nuværende form, vil det bl.a. betyde,

en mindre forøgelse af svarbyrden for erhvervslivet for så vidt angår anmel-

delse af arbejdsulykker. Sagen forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Baggrund

Medlemsstaterne har i en årrække indberettet data til Eurostat til brug for eu-

ropæisk statistik. På sundhedsområdet indberettes data om befolkningens

sundhedstilstand, om sundhedsplejesektoren og om dødsårsager. På arbejds-

skadeområdet indberettes data om anmeldte arbejdsulykker og erhvervs-

sygdomme. Indberetningerne er baseret på såkaldte "gentleman agreements",

hvor medlemsstaterne på frivillig basis har indgået aftaler med Eurostat om at

levere bestemte data.

Sundhedsstyrelsen er ansvarlig for indberetning af data vedrørende befolk-

ningens sundhedstilstand, sundhedspleje og dødsårsager. I praksis er arbejdet

med undersøgelser af befolkningens sundhedstilstand dog uddelegeret til Sta-

tens Institut for Folkesundhed.

Arbejdstilsynet varetager indberetningen af data om alle arbejdsulykker, og

modtager til dette brug bidrag fra Energistyrelsen, Statens Luftfartsvæsen og

Søfartsstyrelsen om henholdsvis arbejdsulykker på visse havanlæg, arbejds-

ulykker i luften og arbejdsulykker til søs. Arbejdsskadestyrelsen varetager

indberetning af data om erhvervssygdomme.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

s. 2/9

Kommissionen ønsker at harmonisere indberetningerne og dermed grundlaget

for produktion af Fælleskabsstatistikker og har derfor udarbejdet nærværende

forslag.

Sagen forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Hjemmelsgrundlag

Forslagets retsgrundlag er traktatens artikel 285 TEF om udarbejdelse af fæl-

lesskabsstatistikker. Forslaget skal vedtages i form af en forordning efter pro-

ceduren om fælles beslutningstagen i henhold til traktatens artikel 251 TEF.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har som begrundelse for fremsættelse af forslaget i henhold til

nærhedsprincippet anført, at udarbejdelse af fællesskabsstatistikker over folke-

sundhed og arbejdsmiljø ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemssta-

terne, og at Kommissionen på grundlag af en fællesskabsretsakt bedre kan ko-

ordinere den nødvendige harmonisering af statistiske oplysninger på fælles-

skabsplan. Derimod ser Kommissionen det som medlemsstaternes opgave at

indsamle oplysninger og udarbejde sammenlignelige nationale data. Kommis-

sionen anfører, at Fællesskabet derfor kan træffe foranstaltninger i overens-

stemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. Traktatens artikel 5, og at disse

foranstaltninger ikke er mere vidtrækkende, end det er nødvendigt for at opnå

et fælles statistisk grundlag.

Regeringen finder det relevant at handle på fællesskabsplan, da der ikke på an-

den måde kan etableres fælles rammer for en systematisk produktion af Fæl-

lesskabsstatistikker.

Det er derfor Regeringens vurdering, at Kommissionens forslag er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet.

Formål og indhold

Formålet med forslaget er at etablere fælles rammer for udarbejdelsen af Fæl-

lesskabsstatistikker vedrørende folkesundhed og arbejdsmiljø. Forslaget har-

moniserer indberetningerne af data på disse områder og gør den i dag frivillige

leverance af data obligatorisk.

Forslaget omfatter fem statistikområder, tre inden for folkesundhed (Befolk-

ningens sundhedstilstand, Sundhedsplejesektoren, Dødsårsager) og to inden

for arbejdsmiljø (Arbejdsulykker, Erhvervssygdomme). De særlige indberet-

ningskrav er specificeret i særlige bilag.

Forslaget pålægger medlemsstaterne at indberette data, som de er specificeret i

særlige bilag for hvert af de fem statistikområder, til Kommissionen (Euro-

stat). Data skal indberettes årligt, dog skal data vedrørende sundhedstilstand

indberettes hvert femte år. Samtidigt med indberetningen skal der fremsendes

beskrivelse af data, herunder kilder til data, dækningsgrad mv. Endelig skal

medlemsstaterne hvert femte år fremsende to rapporter om datakilder og -

kvalitet for henholdsvis folkesundheds- og arbejdsmiljøstatistikkerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge forslaget udarbejder Kommissionen manualer, retningslinier eller vej-

ledninger om begreber, metoder og rammerne for statistikkerne. Disse foran-

staltninger til gennemførelse af forordningen skal vedtages i overensstemmelse

med forskriftsproceduren med kontrol i form af Kommissionsforordninger. I

den forbindelse bistås Kommissionen af den Statistiske Programkomite. Det er

Kommissionens hensigt, at de allerede eksisterende vejledninger, der er udar-

bejdet i de respektive Kommissions-arbejdsgrupper for de fem statistik-

områder, bliver videreført som Kommissionsforordninger. Hvis der konstate-

res behov for nye data eller for bedre kvalitet af eksisterende data, skal Kom-

missionen iværksætte pilotundersøgelser med frivillig deltagelse af medlems-

staterne, før der stilles nye forslag.

Forslaget skal bl.a. ses i sammenhæng med Europa-Parlamentets og Rådets

afgørelse

om vedtagelse af det 2. program for Fællesskabets indsats inden for

folkesundhed (2008-2013) og Rådets resolution

om den 2. fællesskabsstrategi

for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen (2007-2012), der bl.a. opfordrer

Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere bestræbelserne for at

harmonisere statistikkerne om arbejdsulykker og erhvervssygdomme. For at nå

disse mål har Kommissionen set det som en nødvendighed at skabe et stati-

stikgrundlag, der er baseret på en retsakt frem for det i forvejen eksisterende

frivillige indberetningssystem.

Det seneste kompromisforslag fra Formandskabet indeholder en klarere skel-

nen mellem foranstaltninger, der kan gennemføres ved komitéprocedure, og

foranstaltninger, der kræver et nyt forordningsforslag, fx krav om nye data,

end det oprindelige forslag til direktiv. Desuden er det i bilagene til forslaget

gjort tydeligere, hvad der skal indberettes for de enkelte områder, end det var i

Kommissionens forslag, der blot indeholdt overskrifter for de emner, der skul-

le indberettes data for.

s. 3/9

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal udtale sig i henhold til traktatens artikel 251 TEF

vedr. proceduren om fælles beslutningstagen. Europa-Parlamentets udtalelse

efter førstebehandlingen forelå den 13. november 2007. Parlamentet lægger

særlig vægt på, at EU-statistikkerne skal kunne opdeles på køn og alder, så der

kan tages højde for virkningen af køns- eller aldersbetingede forskelle i ar-

bejdsmiljøet. Hertil har Kommissionen svaret, at køn og alder på patienten el-

ler den tilskadekomne altid er blandt basisoplysninger.

Parlamentet ønsker desuden, at statistikkerne om befolkningens sundhedstil-

stand:

- skal kunne identificere skader (ulykker eller sygdomme), der er forår-

saget af alkohol- eller narkotikamisbrug. I den seneste kompromis-

tekst er dette med Kommissionen billigelse indført som et oplysnings-

krav, der skal opfyldes, hvis muligheden herfor foreligger, og

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1350/2007/EF af 23. oktober 2007.

Rådets resolution nr. 2007/C 145/01 af 22. juni 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skal indeholde oplysninger om forebyggelse af pandemier og andre

smitsomme sygdomme. I den seneste kompromis-tekst er dette med

Kommissionens billigelse indført som et oplysningskrav.

s. 4/9

Parlamentet har ikke haft ønsker om grundlæggende ændringer af forslaget.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Der findes ingen eksisterende dansk lovgivning på området, der pålægger

Danmark at indberette data til Kommissionen. Det er dog en forudsætning for

en sådan indberetning, at der tilvejebringes danske data for de pågældende

fem områder. Der findes danske regler for indberetning (anmeldelse) til nati-

onale myndigheder:

Statistikker inden for folkesundhed:



Sundhedsloven, Lov nr. 546 af 24. juni 2005, giver Indenrigs- og

sundhedsministeren bemyndigelse til indsamling af data til Landspati-

entregisteret fra de offentlige

sygehuse.

Lov nr. 451 af 22. maj 2006 om autorisation af sundhedspersoner og

om sundhedsfaglig virksomhed og bekendtgørelse nr. 986 af 8. de-

cember 2003 om lægers anmeldelse til Sundhedsstyrelsens Landspati-

entregister af patienter behandlet på private sygehuse eller klinikker,

giver Indenrigs- og sundhedsministeren ret til at fastsætte regler til

indsamling af data til Landspatientregisteret på private sygehuse.

Sundhedsloven, Lov nr. 546 af 24. juni 2005, samt bekendtgørelse nr.

1046 af 20. oktober 2006 om

dødsattester

og tilhørende vejledning i

udfyldelse af dødsattester giver Sundhedsstyrelsen ret til at fastsætte

regler om modtagelse af dødsattester

Sundhedsloven, Lov nr. 546 af 24. juni 2005, giver endvidere Sund-

hedsstyrelsen ret til at fastsætte regler til indsamling af data til regi-

stre, hvor Sundhedsstyrelsen i henhold til Sundhedsloven skal følge

sundhedsforholdene.

Dette omfatter sygehuse samt alle andre sund-

hedsleverende enheder, offentlige som private.

Indberetningskravet til Eurostat omfattet af forordningsforslaget samt

følgende Kommissionsforordninger omhandlende Sundhedsstatistik-

kerne vurderes at kunne honoreres indenfor den eksisterende danske

lovgivning på området.

Statistikker inden for arbejdsmiljø:



Ifølge Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 33 af 20. januar 2003 om

anmeldelse af

arbejdsulykker

mv. til Arbejdstilsynet skal arbejdsgive-

re inden 9 dage efter første fraværsdag anmelde arbejdsulykker og

forgiftningstilfælde, der er sket ved arbejde for arbejdsgiveren, så-

fremt ulykken eller forgiftningstilfældet har medført uarbejdsdygtig-

hed i en dag eller mere udover tilskadekomstdagen. Andre end ar-

bejdsgivere kan anmelde arbejdsulykker, herunder skadelidte selv,

fagforeninger, læger og tandlæger eller andre. Tilsvarende regler fin-

des inden for Energistyrelsens område (Økonomi- og Erhvervsmini-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

steriets bekendtgørelse nr. 33 af 13. januar 2005 om registrering og

anmeldelse af arbejdsskader mv. efter lov om visse havanlæg, jf.

Energistyrelsens bekendtgørelse om visse bestemmelser udstedt i

medfør af lov om visse havanlæg og lov om arbejdsmiljø, der med

visse ændringer finder anvendelse i medfør af offshoresikkerhedslo-

ven), inden for Statens Luftfartsvæsens område (Bekendtgørelse nr.

918 af 18. november 2003 om arbejdsmiljøforhold for besætnings-

medlemmer under tjeneste på luftfartøj og for deres arbejdsgivere) og

inden for Søfartsstyrelsens område (Meddelelser A fra Søfartsstyrel-

sen, Teknisk forskrift om arbejdsmiljø i skibe af 1. oktober 2006 om

arbejdsulykker i medfør af Lov nr. 627 af 26. juli 2002 om sikkerhed

til søs, med senere ændringer).

Ifølge Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse nr. 931 af 5. november

2003 skal en

arbejdsulykke,

der antages at kunne begrunde krav på

ydelser efter arbejdsskadesikringsloven, snarest og senest 9 dage efter

skadens indtræden anmeldes til virksomhedens forsikringsselskab el-

ler til Arbejdsskadestyrelsen.

Anmeldelse sker samtidigt til de to styrelser og skal ske elektronisk el-

ler på særlige papirblanketter, og skal indeholde de oplysninger, der

fremgår af blanketten (elektronisk eller papir).

Vedtages forslaget samt heraf følgende Kommissionsforordninger i

sin nuværende form vil det betyde, at Danmark ikke med de eksiste-

rende indberetninger kan honorere indberetningskravet til Eurostat

med hensyn til antallet af oplysninger om de enkelte ulykkestilfælde.

Det vil derfor være nødvendigt at øge oplysningskravet (svarbyrden) i

forbindelse med virksomhedernes anmeldelse af arbejdsulykker.



Ifølge Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 950 af 26. no-

vember 2003 om lægers og tandlægers pligt til at anmelde

arbejdsbe-

tingede lidelser

til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen skal læ-

ger og tandlæger, der gennem deres erhverv konstaterer eller får mis-

tanke om, at en person har pådraget sig en konstateret eller formodet

arbejdsbetinget lidelse eller på anden måde har pådraget sig helbreds-

mæssige ulemper af skadelige påvirkninger i arbejdet, anmelde dette

til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen.

Anmeldelse sker samtidigt til de to styrelser og skal ske elektronisk el-

ler på særlige papirblanketter, og skal indeholde de oplysninger, der

fremgår af blanketten (elektronisk eller papir).

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet

s. 5/9

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har ingen væsentlige konsekvenser for EU’s budget.

Vedtages forslaget som det foreligger, vil det betyde ændrede indberetnings-

krav til EU. Forslaget udstikker rammerne for hvilken type oplysninger, der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skal indberettes for hvert af de fem statistikområder. De nærmere datakrav

fastsættes ifølge forslaget i en efterfølgende komitéprocedure.

Det er Kommissionens hensigt, at de detaljerede retningslinier, manualer og

vejledninger, der allerede er udarbejdet eller har været under udarbejdelse un-

der den frivillige indberetningsordning, får status af Kommissionsforordnin-

ger. Da de heri beskrevne datakrav, for så vidt angår arbejdsulykker, ligger ud

over det, Danmark i øjeblikket er i stand til at levere af data, vil disse ændrede

indberetningskrav medføre behov for ændring af registrerings- og IT-systemer.

Eventuelle merudgifter ved indførelsen af én ekstra oplysning i anmeldesy-

stemet forventes ikke at overstige �½ mio. kr.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget fastsætter, at medlemsstaterne årligt skal indberette data på de enkel-

te statistikområder, for så vidt angår befolkningens sundhedstilstand dog hvert

femte år. Statistikkerne for arbejdsulykker baserer sig på anmeldelser fra virk-

somhederne. Når indberetningskravet øges i forhold til status quo, indebærer

forslaget derfor øgede administrative omkostninger i form af øget svarbyrde

for erhvervslivet. Det omfatter bl.a. øget informationsindsamling og -

indberetning (anmeldelse) af denne information.

Forslaget vurderes ikke at medføre en væsentlig omstillingsbyrde for erhvervs-

livet. Det er lovpligtigt for arbejdsgiveren at anmelde arbejdsulykker. Ifølge

den seneste kompromis-tekst skal der indberettes én oplysning mere, end

Danmark gør i forvejen. Den øgede svarbyrde, hvis forslaget vedtages i sin

nuværende form, vurderes derfor at være ca. 1.200 timer om året.

Høring

Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Arbejdsmarked og

Sociale Forhold samt en række offentlige myndigheder og andre organisatio-

ner med frist til den 26. marts 2007.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) anfører i sit svar, at indberetningskravet

for så vidt angår arbejdsulykker (bilag IV) omfatter langt flere data om ar-

bejdsulykker, end danske virksomheder i dag indberetter til Arbejdstilsynet,

og at DA ikke kan acceptere, at virksomhedernes pligt til indberetning af ar-

bejdsulykker bliver udvidet, da virksomhederne da vil blive påført ekstra ad-

ministrative byrder. DA anmoder i øvrigt om løbende at blive involveret i den

politiske behandling af forordningsforslaget.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) anfører i sit svar, at FA ”ikke fin-

der det acceptabelt, at detaljeringsniveauet for data om arbejdsulykker øges,

da det vil betyde større indberetningsbyrde for arbejdsgiverne”. FA henviser

til, at der i forbindelse med AMVAB-arbejdet tværtimod blev stillet forenk-

lingsforslag om begrænsning af anmeldepligten i Danmark, så den bringes i

overensstemmelse med kravet til Eurostat om kun at indberette arbejdsulyk-

ker, der har givet anledning til mere end tre dages fravær i stedet for mere end

én dag.

s. 6/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

s. 7/9

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA) anfører i

sit svar, at SALA ”ikke kan støtte, at der skal kræves flere oplysninger fra

virksomhederne om arbejdsskader, end der kræves i dag”, og ”at forslaget vil

indebære en ikke ubetydelig forøgelse af de administrative byrder for virk-

somhederne, uden at det samtidigt indebærer adgang til et materiale på EU-

plan, som vil medvirke til en begrænsning af arbejdsskader”.

Kommunernes Landsforening (KL) har ingen konkrete bemærkninger til det

aktuelle forslag, men pointerer i sit svar, at et rigtigt og korrekt statistik

grundlag naturligvis er afgørende i EU arbejdet. KL mener dog, at indførelsen

af en rådsforordning er det forkerte middel til harmonisering af fællesskabs-

statistikker, og at indførelsen af et direktiv bedre kan sikre den nødvendige

statistikharmonisering uden uhensigtsmæssig centralstyring.

Landsorganisationen i Danmark (LO) og Funktionærernes og Tjenestemæn-

denes Fællesråd (FTF) har afgivet fælles svar på høringen. LO og FTF anfø-

rer i deres svar:

”LO og FTF finder det vigtigt at have valide, sammenlignelige og brugbare

europæiske data som kan anvendes til både fællesskabsformål og til nationale

formål på arbejdsmiljø- og sundhedsområdet.

Behovet for gode fælles europæiske data aktualiseres af den vedtagne nye eu-

ropæiske arbejdsmiljøstrategi for 2007-2012. Der vil eksempelvis være brug

for at måle fremgangen i strategiens reduktionsmål som for arbejdsulykkerne

er sat til 25 pct.

Vi anbefaler derfor, at der som foreslået indføres en formaliseret EU-

lovgivning på området. Lovgivningen skal efter vores opfattelse sikre et validt

og brugbart fælles statistikgrundlag på arbejdsmiljø- og sundhedsområdet.

Det vil derfor som udgangspunkt være vigtigt, at man med lovgivningen rea-

listisk set kan opnå de samme og valide data fra alle medlemsstater.”

LO og FTF anfører videre:

”LO og FTF vil – i hvert fald som en begyndelse – kunne støtte en forord-

ning, som giver indberetningspligt til EU for data på et niveau svarende til det

Danmark allerede nu kan levere.

Vores støtte er begrundet i et ønsket om at få udviklet en realistisk europæisk

”startmodel” som kan gennemføres og forhåbentlig vinde tilslutning i alle

medlemslande. På sigt må det så vurderes, om der er grundlag for at øge ind-

beretningspligten for medlemslandene til at omfatte yderligere data for ulyk-

kesområdet mv.

Denne støtte er således ikke udtryk for et hensyn om at spare erhvervslivet for

en øget svarbyrde, idet den øgede svarbyrde som forslaget lægger op til er så

begrænset, at den ikke i sig selv kan begrunde en reduktion af de ulykkesdata,

som skal indberettes.

Med hensyn til vedtagelsen af den aktuelle forordning kan vi ikke umiddel-

bart anbefale, at den videre beslutningsproces forsinkes af undersøgelser af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvilke data, der er tilgængelige i medlemsstaterne. Vi forudser, at en sådan

undersøgelse vil forlænge processen unødigt.

LO og FTF ønsker i stedet, at Danmark her og nu foreslår EU et detaljerings-

niveau for datapligt, som svarer til det Danmark allerede nu er i stand til at le-

vere. Vi vurderer, at dette niveau vil være et fornuftig og realistisk udgangs-

punkt for dataindsamling i EU.

LO og FTF finder det endvidere hensigtsmæssigt, at det krævede detalje-

ringsniveau for dataindlevering så vidt muligt angives i selve forordningen.

Ændrede datakrav skal således kun kunne gennemføres ved revision af for-

ordningen gennem en fælles beslutningsprocedure.

Afslutningsvis skal LO og FTF gøre opmærksom, at vi ikke kan acceptere,

hvis forordningsforslaget direkte eller indirekte får negative konsekvenser

som begrænser dataindsamlingen eller definitionerne i danske regler for data-

indsamling mv.”

Som eksempler herpå peger LO og FTF angående forslagets bilag IV dels på

forskellen på mellem definitionen af ulykker i forordningsforslaget og i den

danske arbejdsskadesikringslovgivning dels på forskellen mellem indberet-

ningskriterierne i henholdsvis EU (ulykker med uarbejdsdygtighed i mere end

3 dage) og Arbejdstilsynet (ulykker med uarbejdsdygtighed i én dag eller me-

re ud over tilskadekomstdagen).

Endelig så LO og FTF gerne, at EU indførte en ordning svarende til i Dan-

mark, hvorefter der skal være en obligatorisk indberetningspligt vedrørende

anmeldte

(formodede) erhvervssygdomme. Med den eksisterende med for-

ordningsforslag jf. bilag V er der alene krav til indberetning af erhvervssyg-

domme som er

anerkendt

som erstatningsberettigede erhvervssygdomme.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder det positivt at indføre et regelsæt, der opstiller fælles stan-

darder for statistikker inden for sundheds- og arbejdsskadeområderne og er

således ikke imod en formalisering af samarbejdet på disse områder. Regerin-

gen finder, at det er vigtigt at have sammenlignelige europæiske data til både

fællesskabsformål og nationale formål. Europæisk harmonisering af statistik-

ker ved komitéprocedure på Kommissionsniveau bør fokusere på definitioner,

metodologi og klassifikationer. Indførelse af nye datakrav bør derimod kun

kunne gennemføres ved revision af forordningen ved fælles beslutningstagen

af Europa-Parlamentet og Rådet.

Med henblik på at opnå sammenlignelige europæiske data har Regeringen i

forhandlingerne i Rådet arbejdet for at begrænse mængden af data (antallet af

oplysninger), der skal indsamles, til et realistisk niveau, hvor alle medlemssta-

ter kan være med, og som ikke overstiger det niveau, Danmark i forvejen ind-

beretter under den frivillige ordning.

Denne holdning er begrundet i hensigten såvel nationalt som på EU-plan om

at reducere de administrative byrder for virksomhederne.

s. 8/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den klarere skelnen mellem foranstaltninger, der skal kunne gennemføres ved

komitéprocedure, og foranstaltninger, der kræver et nyt forordningsforslag, fx

krav om nye data, som er indeholdt i det nye kompromisforslag, er i overens-

stemmelse med Regeringens generelle holdning. Dette gælder også den øgede

klarhed i bilagene over, hvad der skal indberettes for de enkelte områder.

Oplysningskravene for arbejdsulykker er fortsat større end det niveau, som

Regeringen havde ønsket, og som Danmark i øjeblikket er stand til at efterle-

ve, men dog lavere end i Kommissionens oprindelige forslag. Det er Regerin-

gens vurdering, at det foreliggende resultat er det bedst opnåelige kompromis i

den aktuelle forhandlingssituation.

11. Generelle forventninger til alle landes holdninger

De fleste medlemsstater støtter generelt forslaget om harmonisering af europæ-

iske statistikker på de pågældende områder, men har under forhandlingerne

haft flere bemærkninger til og indvendinger imod forslaget.

Indvendingerne imod forslaget gik dels på forslagets detaljeringsgrad, idet fle-

re lande søgte mere stringens og større detaljering af de parametre, der skal

indberettes, dels på Kommissionens implementeringsbeføjelser. Endelig efter-

søgte flere lande en mere dybdegående analyse fra Kommissionens side af de

administrative byrder ved forslaget.

Efter den seneste kompromistekst har et markant flertal af medlemsstater givet

positive tilkendegivelser over for forslaget. Danmark står således næsten alene

med holdningen om, at antallet af oplysninger, der skal indberettes til Kom-

missionen, skal begrænses yderligere, og at de administrative byrder for virk-

somhederne ikke må øges.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

s. 9/9