Arbejdsmarkedsudvalget 2007-08 (2. samling)
KOM (2007) 0046 Bilag 5
Offentligt
533327_0001.png
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) om fællesskabs-
statistikker over folkesundhed og arbejdsmiljø, ”Sundheds- og arbejdsska-
destatistikker”, KOM(2007) 46, af 7. februar 2007
28. februar 2008
J.nr. 7113-0018
På udvalgsmødet i Folketingets Europa-udvalg den 22. februar 2008 blev beskæfti-
gelsesministeren spurgt om, hvad forenklingen i 2003 af Arbejdstilsynets arbejds-
skaderegister gik ud på, og hvordan denne forenkling hænger sammen med de nye
EU-regler.
Svar:
Arbejdsskadestyrelsens og Arbejdstilsynets fælles elektroniske anmeldesystem
(EASY) blev indført den 1. januar 2003. Ved indførelsen af EASY blev der med
henblik på at øge brugervenligheden indført en række forenklinger af de oplysnin-
ger, der skal registreres ved anmeldelse, og indberetningskravet blev nedsat. I det
arbejdsskaderegister, der eksisterede før 2003, blev der på baggrund af anmeldel-
serne registreret 6 oplysninger om det såkaldte ulykkeshændelsesforløb, der var
inddelt i 3 trin:
Handling:
Skadehændelse:
Skademåde:
Hvordan kom personen til ska-
de?
Hvad lavede skadelidte umid-
delbart inden ulykken?
Hvilken hændelse udløste
ulykken? Hvad gik galt?
Aktivitetsteknik:
Hvilken genstand, redskab,
maskine arbejdede skadelidte
med?
Mekanismeteknik:
Med hvilken genstand, red-
skab, maskine gik det galt?
Kontaktteknik:
Hvilken genstand, redskab,
maskine forårsagede person-
skade?
Dette system ligner det system, der er indført af Eurostat i forbindelse med indbe-
retning af arbejdsulykker til Kommissionen, og ved etablering af det europæiske
system er der i høj grad taget udgangspunkt i det daværende danske system. Den
såkaldte fase 3 af det europæiske system omfatter ovennævnte 6 oplysninger samt
3 yderligere oplysninger til beskrivelse af 1) den
arbejdsproces
skadelidtes arbejde
indgik i (handling/aktivitet), 2) det ”arbejdsmiljø” (eller de omgivelser), fx et kon-
tormiljø, vedkommende arbejdede i, og 3) det
arbejdssted
(indendørs/udendørs, til
lands/ til søs eller i luften mv.), hvor ulykken skete. Var de aktuelle EU-regler ble-
vet indført før 2003, ville Danmark umiddelbart fuldt ud have været i stand til at
opfylde indberetningskravet.
I det nye danske arbejdsskaderegister fra 2003, der er baseret på elektronisk an-
meldelse, hvor anmelderens oplysninger registreres direkte, er indberetningskravet
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
nedsat til 2 oplysninger om ulykkens hændelsesforløb, nemlig skademåde og kon-
taktteknik (se skema ovenfor). De virksomheder, der anvender dette elektroniske
system, tilbydes en række andre faciliteter, herunder et system til intern ulykkesun-
dersøgelse og til registrering af tilløb til ulykker samt mulighed for ’benchmarking’
i forhold til resten af den branche, virksomheden tilhører. Samlet set betyder det en
lettelse af virksomhedernes arbejde med ulykkesforebyggelse.
I forhold til det system, der bruges af Eurostat, er det nuværende danske system ik-
ke i stand til at leve op til det nye indberetningskrav i forordningsforslaget. I Euro-
stats system indgår der i den såkaldte fase 3 ni oplysninger, hvoraf medlemslande-
ne ifølge det aktuelle forordningsforslag skal indberette 3. Det øgede indberet-
ningskrav, der således forventes, vil betyde, at der skal indberettes én oplysning
mere (blandt de 9) end de 2, Danmark i dag indberetter.
Ifølge Arbejdstilsynets beregninger medfører det for alle arbejdsulykker og virk-
somheder under ét en øget indberetningsbelastning på 1.200 timer i alt om året at
indberette én ekstra oplysning. Ved overgangen fra det gamle til det nye system i
2002/2003 blev anmeldebyrden lettet med 4 oplysninger, hvilket således svarer til
en gevinst på skønsmæssigt 4.800 timer. En fjerdedel af denne forenklingsgevinst
vil forsvinde med det det nye forordningsforslag.
2