Erhvervsudvalget 2006-07
KOM (2007) 0053 Bilag 1
Offentligt
355167_0001.png
FORELØBIGT NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
8. marts 2007
Sag 07/04149
bsh-ebst
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse
om fælles rammer for markedsføring af produkter – KOM(2007) 53
endelig
1.
Baggrund og indhold
Kommissionen har den 14. februar 2007 fremlagt et forslag til afgørelse
om fælles rammer for markedsføring af produkter (KOM(2007) 53 ende-
lig). Kommissionen baserer sit forslag på artikel 95 i TEF (foranstaltninger
vedrørende det indre marked), hvilket medfører, at Rådet med kvalificeret
flertal træffer afgørelse i fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet,
jf. artikel 251 i TEF.
Forslaget er en del af en samlet ”pakke” for det indre marked, der har til
formål at forbedre det indre markeds funktion på vareområdet samt for-
enkle og modernisere regler og principper i overensstemmelse med fæl-
lesskabets strategi for bedre regulering. Forslaget skal ses i sammenhæng
med Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning om akkrediterings- og markedstilsynskrav i forbindelse med mar-
kedsføring af produkter - KOM(2007) 37 endelig.
Baggrunden for forslaget er bl.a. Rådets resolution af 10. november 2003,
hvor Rådet opfordrede Kommissionen til at foreslå initiativer, der kan styr-
ke og forstærke implementeringen af direktiver efter den nye metode
1
.
Forslagets anvendelsesområde er imidlertid bredere end direktiverne efter
den nye metode, idet det findes hensigtsmæssigt at foreslå harmoniserede
instrumenter og metoder, der kan anvendes på så mange sektorer som mu-
ligt, og uanset hvilken lovgivningsteknik, der ligger til grund (gammel eller
ny metode).
Forslaget fastlægger fælles principper og referencebestemmelser, der skal
anvendes i de fremtidige sektorspecifikke retsakter. Afgørelsen udgør derfor
1
Den nye metode er en metode til harmonisering i det indre marked, hvor lovgivningen alene in-
deholder såkaldte væsentlige krav til sundhed, sikkerhed, miljø mv. De væsentlige krav omsættes
efterfølgende til tekniske krav via harmoniserede standarder. Den nye metode blev indført i 1985,
og ca. 25 direktiver er i dag vedtaget efter denne metode. Der lovgives også fortsat efter den gam-
le metode, hvor direktiverne indeholder de specificerede krav, som produktet skal overholde.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
355167_0002.png
2/2
en generel horisontal ramme for fremtidig lovgivning om harmonisering af
betingelserne for markedsføring af produkter og tjener som referencetekst
for den gældende lovgivning herom. En række sektorer er dog undtaget af
forslaget.
Forslaget indeholder bestemmelser om, at fremtidig specifik produktlovgiv-
ning skal udformes efter principperne i den nye metode. Det foreslås, at
lovgivningen til varetagelsen af almene samfundshensyn så vidt muligt ikke
bør være for teknisk detaljeret, men derimod begrænses til at fastlægge de
væsentlige krav, der efterfølgende omsættes som tekniske krav via harmo-
niserede standarder. Hvis det ikke er muligt eller hensigtsmæssigt at anven-
de væsentlige krav, kan der i den pågældende fællesskabslovgivning fast-
sættes detaljerede specifikationer.
Forslaget indeholder endvidere de relevante referencebestemmelser i kom-
mende fællesskabslovgivning, herunder en række definitioner og generelle
forpligtelser for de erhvervsdrivende (dvs. fabrikanten, fabrikantens autori-
serede agent, importør, distributør), krav til produktets sporbarhed (identifi-
kation af produktet/den erhvervsdrivende), krav til indhold i fabrikantens
overensstemmelseserklæring, der ledsager produktet, krav til udformning af
CE-mærket, detaljerede krav til bemyndigede organer mv. samt beskrivelse
af de faste moduler for overensstemmelsesvurdering (modul A-H).
2.
Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-
princippet. Erfaringen med gennemførelsen af fællesskabslovgivningen for
det indre marked er, at nationale initiativer, som ikke er harmoniserede, fø-
rer til forskelle, som modvirker fordelene ved harmoniseringen og det indre
marked, og gør det vanskeligt at skabe et ensartet beskyttelsesniveau i hele
Fællesskabet.
Formålet med fællesskabslovgivningen er at skabe et tilstrækkeligt højt til-
lidsniveau mellem de nationale myndigheder og mellem de erhvervsdriven-
de i hele EU. Dette kan kun lade sig gøre, hvis kriterierne for anvendelsen
af fællesskabskravene fastsættes i fællesskab, og hvis de nationale gennem-
førelsesforanstaltninger påviseligt følger de samme regler og procedurer og
giver indbyrdes samme resultater.
Indholdsmæssigt går størstedelen af forslaget således ud på at komplettere
og skabe sammenhæng i de retsakter, der anvendes af Fællesskabets institu-
tioner til at harmonisere de nationale lovgivninger.
Regeringen kan på det foreliggende grundlag tilslutte sig Kommissionens
vurdering af, at nærhedsprincippet er overholdt.
Nærhedsnotatet er samtidig oversendt til Folketingets Erhvervsudvalg.