Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2006-07
KOM (2007) 0058 Bilag 2
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Direktoratet for FødevareErhverv, EUK
Den 12. marts 2007
MLLN/GTOF
FVM
G
RUNDNOTAT TIL
F
OLKETINGETS
E
UROPAUDVALG
om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2001/114/EF om visse former for
konserveret helt eller delvis inddampet mælk bestemt til konsum,
om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1255/1999 om den
fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter og
om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2597/97 om supple-
rende regler til den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter med hensyn til
konsummælk
KOM(2007) 58
Resumé
Forslaget vedrører ændringer af gældende forordninger og direktiv, og kan ses som et led i for-
enklingsøvelsen af den fælles landbrugspolitik. Man vil tillade standardisering af Proteinindhol-
det i mælkepulver til 34 %, og som følge heraf reduceres interventionsprisen for skummetmælks-
pulver med 2,8 %. Mekanismen for udløsning af interventionsopkøb af smør foreslås afskaffet, li-
gesom de nationale kvalitetsklasser for smør foreslås afskaffet. Det foreslås også, at støtte til pri-
vat oplagring af fløde og skummetmælkspulver, støtte til afsætning til de væbnede styrker i udlan-
det og obligatorisk anvendelse af eksportlicenser, afskaffes. Man kan tillade at markedsføre kon-
summælk, med et fedtindhold, der ligger uden for retningslinierne for de tre kategorier sødmælk,
letmælk og skummetmælk, forudsat at fedtindholdet er tydeligt angivet på emballagen, og at mæl-
ken ikke kaldes sødmælk, letmælk eller skummetmælk. Der indføres en flat rate støtte til skole-
mælk, så støttebeløbet til skolemælken vil være ens uanset fedtprocent. I de gældende regler får
skolemælken flere støttekroner jo højere fedtprocent. Forslaget tager delvis hensyn til det danske
krav om, at støtteniveauet bør afspejle gældende kostråd, så der ikke gives mest støtte til produk-
ter med det højeste fedtindhold.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2007) 58 af 15. februar 2007 fremsat forslag om en minireform på
mælke- og mejeriområdet. Forslaget er oversendt til Rådet den 15. februar 2007. Forslaget er
modtaget fra Rådssekretariatet i dansk sprogversion den 23. februar 2007.
Forslagene er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret
flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Forslaget forventes vedtaget på et kommende
Rådsmøde, evt. i juni 2007.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er
tilgodeset.
Formål og indhold
Forslaget til mini-reform-pakken på mælke- og mejeriområdet indeholder en række ændringer af
grundforordningen om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter (EF) nr.
1255/1999, ændring af rådsforordningen om supplerende regler vedrørende drikkemælk (EF) nr.
2597/1997 samt ændring af Rådets direktiv 2001/114/EF om konserveret helt eller delvis ind-
dampet mælk bestemt til konsum. Ændringerne kan ses som et led i forenklingsøvelsen af den
fælles landbrugspolitik.
Ændringer i grundforordningen for mælk og mejeriprodukter (EF) nr. 1255/1999
Flat rate støtte til skolemælk
Kommissionen vil indføre en flat rate støtte til skolemælk, så støttebeløbet bliver ens uanset fedt-
procent. Dette er modsat de nuværende regler, hvor skolemælken får flere støttekroner desto høje-
re fedtprocent. Støtten foreslås ændret fra hhv. 18,61 €, 17,52 €og 14,25 € pr. 100 kg for hhv.
sødmælk, letmælk og skummetmælk til 16,11 € pr. 100 kg for al mælk fra 1. august 2007. Der
bliver delvist taget hensyn til det danske ønske om, at støtteniveauet bør afspejle gældende kost-
råd, så der ikke længere bliver givet mest støtte til produkter med det højeste fedtindhold.
Fjernelse af prisstyring ved smørintervention
Forslaget lægger op til en ændring af det administrativt tunge system f.s.v. angår den udløsende
pris ved opkøb af smør til intervention, så man fremover skal kunne opkøbe smør til intervention
til 90 % af interventionsprisen i perioden 1. marts - 31. august op til grænsen for opkøb på 30.000
tons. Herefter kan Kommissionen suspendere opkøbene. Hidtil blev interventionsopkøbene ind-
ledt efter at prisen i to på hinanden følgende uger havde ligget under 92 % af interventionsprisen.
Salg af smør med støtte til de væbnede styrker
Hidtil har det været muligt at yde støtte til, at fløde, smør og koncentreret smør kan købes til ned-
satte priser af medlemsstaternes væbnede styrker. Den mulighed ophører med forslaget, da ord-
ningen ikke har været anvendt gennem de sidste mange år og dermed er forældet.
Fjernelse af krav om anvendelse af licenser ved import
Der er i dag et generelt krav om, at import af mejeriprodukter skal ske på baggrund af en import-
licens. Det foreslås, at i de tilfælde hvor overvågningen af kvoterne efter først til mølle-princippet
kan ske af DG TAXUD ved den daglige overvågning af import, kan importørerne fritages fra at
anvende importlicenser. Forvaltningskomiteen skal fastlægge, hvornår dette kan lade sig gøre.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
Afskaffelse af muligheden privat oplagring for skummetmælkspulver og fløde
Privat oplagring af fløde og skummetmælkspulver (SMP) har ikke været anvendt de sidste mange
år, hvorfor foranstaltningen foreslås afskaffet.
Nationale kvalitetskrav til smør ved intervention og støtte til privatoplagring foreslås ophævet
Det er foreslået, at de nationale kvalitetsklasser for smør, der gælder ved intervention og støtte til
privat oplagring af smør, erstattes med de kvalitetskrav for smør, som Fællesskabet stiller ved ek-
sportrestitutioner. Dette vil medvirke til en forenkling af reglerne, idet der ikke længere skal kon-
trolleres efter 27 forskellige nationale kvalitetsklasser.
Nedjustering af interventionsprisen for SMP som følge af proteinstandardisering
Interventionsprisen for SMP skal nedjusteres med 2,8 % som følge af, at standardproteinindholdet
i SMP til intervention ændres fra et proteinindhold på 35,6 % til 34 %, jf. nedenfor om Rådets di-
rektiv 2001/114/EF.
Ændringer i rådsforordningen om drikkemælk (EF) nr. 2597/1997
Ændrede krav til kategorier for drikkemælk
Forslaget lægger op til en mere fleksibel tilgang f.s.v. angår kategorier af drikkemælk, som skal
afspejle forbrugernes mange forskellige ønsker. Der eksisterer allerede undtagelser for en række
lande, herunder de nye medlemsstater. Det tillades, at der kan markedsføres konsummælk, med et
fedtindhold, der ligger uden for de tre kategorier sødmælk, letmælk eller skummetmælk, forudsat
at fedtindholdet er klart og tydeligt angivet på emballagen, og at mælken ikke kaldes sødmælk,
letmælk eller skummetmælk.
Ændringer i Rådets direktiv 2001/114/EF om konserveret helt eller delvis inddampet mælk be-
stemt til konsum
Proteinstandardisering
I forlængelse af en vedtagelse i Codex Alimentarius i 1999 foreslår Kommissionen, at proteinind-
holdet i mælkepulver standardiseres til 34 %, hvor det normalt ligger mellem 31 og 37 %. Herved
ligestilles EU-producenterne med producenterne fra tredjelande.
Udtalelse
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
Gældende dansk ret
Bekendtgørelse nr. 335 af 10. maj 2004 om mælkeprodukter m.v., som ændret ved bekendtgørelse
nr. 750 af 25. juli 2005 om ændring af bekendtgørelse om mælkeprodukter m.v., implementerer
Rådets direktiv 2001/114/EF.
Konsekvenser
Forslaget indebærer ændring af bekendtgørelse nr. 335 af 10. maj 2004 som følge af ændringen af
Rådets direktiv 2001/114/EF.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
356468_0004.png
4
Forslaget om indførelse af en proteinstandardi- sering på 34 % vil resultere i en ny interventi-
onspris, der er 2,8 % lavere end den gældende pris, hvorved der kommer en besparelse i EU’s
budget i 2008 på 16,1 mio. €, svarende til omkring 120 mio. DKK i forhold til de estimerede op-
lysninger ved status quo. Da Danmark betaler omkring 2 % af EU’s budget, vil der i 2008 være en
besparelse på 2,4 mio. DKK for Danmark.
2008
Besparelse
mio. €
Besparelse
mio. DKK
Dansk be-
sparelse 2 %
16,1
121
ca.
2,4 mio.
2009
22,4
168
ca.
3,4 mio.
2010
19,5
146
ca.
2,9 mio.
2011
21,2
159
ca.
3,2 mio.
2012
19,6
147
ca.
2,9 mio.
2013
18,5
139
ca.
2,8 mio.
En afledt konsekvens forventes at være en besparelse på EU's budget, idet forslaget om protein-
standardisering vurderes at ville øge udbuddet af proteiner til mejeriprodukter. Størstedelen af
disse proteiner vil blive anvendt til produktion af ost og friske mejeriprodukter. Den øgede pro-
duktion af ost og friske mejeriprodukter vil optage større mængder fedt, hvorved smørproduktio-
nen og smøreksporten og dermed udgifterne i forbindelse med smøreksporten vil falde.
Forslagets indførelse af en flat rate støtte for skolemælk vurderes at bevirke en mindre lettelse i de
administrative udgifter.
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
Høring
Forslaget er blevet hørt i § 2-udvalget.
Landbrugsraadet gave udtryk for støtte til forslaget, forudsat at der var tale om en samlet pakke.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side kan man tilslutte sig forslaget.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at forslaget kan opnå kvalificeret flertal blandt EU-landene. De fleste medlemssta-
ter forventes at støtte indførelsen af en flat rate støtte. Enkelte lande forventes dog at være imod
ændringen af skolemælksordningen, idet støtten for sødmælk sættes ned fra 18,61 €/100kg til
16,11 €/100kg. De pågældende lande, hvor sødmælk udgør en relativ stor andel af skolemælken,
mener, at denne reduktion er stor.