Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2006-07
KOM (2007) 0127 Bilag 1
Offentligt
385133_0001.png
GRUNDNOTAT
Udenrigsministeriet
Nordgruppen
Til:
Folketingets Europaudvalg
CC:
Fra:
Emne:
J.nr.:
Bilag:
400.A.2-6-1-4
Udenrigsministeriet
Grundnotat om Kommissionens
meddelelse om opfølgning på
grønbogen om et europæisk
åbenhedsinitiativ. KOM (2007) 127
af 21. marts 2007
Dato:
22. juni 2007
1. Resume
Som opfølgning på høringsprocessen i forbindelse med grønbogen om et ”europæisk åbenhedsdirektiv” har
Kommissionen udsendt en meddelelse, hvor der gives feedback på de indkomne høringssvar samt præsenteres
overvejelser om opfølgning. Kommissionen anfører, at de i 2008 vil oprette et frivilligt register for lobbyister,
forbedre kvaliteten af høringer samt tage initiativ til at sikre øget transparens omkring støttemodtagere af EU-
midler.
2. Baggrund og indhold
Kommissionen lancerede i november 2005 ”Det europæiske Åbenhedsinitiativ” som oplæg til
en revision af den generelle politik for åbenhed. Initiativet blev fuldt op af grønbogen fra maj
2006 om et ”europæisk åbenhedsdirektiv” (KOM(2006) 194), som er beskrevet i grundnotatet
fremsendt til Folketinget den 10. juli 2006. De tre emner som behandles i grønbogen er, 1)
åbenhed og interesserepræsentation (lobbyvirksomhed), 2) feedback om gennemførelse af
minimumsstandarder for høring, 3) oplysning om navne på støttemodtagere af EU-midler.
Grønbogen var i perioden fra maj til august 2006 i høring og Kommissionen modtog bidrag fra
mere end 160 forskellige parter, herunder fra medlemsstater, interessegrupper og NGO’ere.
Den danske regering sendte ligeledes et høringssvar, på baggrund af folketingsbeslutningen B
134 af 2. juni 2006 (kan ses på: http://ec.europa.eu/transparency/eti/index_en.htm).
Som opfølgning på høringsprocessen har Kommissionen den 21. marts 2007 udsendt
meddelelsen: ’Opfølgning på grønbogen om et ”europæisk åbenhedsinitiativ”’ (KOM(2007)
127). Formålet med meddelelsen er at give feedback på de høringssvar, som er indkommet i
høringsperioden samt at beslutte, hvordan der skal følges op på grønbogen. Meddelelsen er i
lighed med grønbogen opdelt i de tre emner: 1) åbenhed og interesserepræsentation
(lobbyvirksomhed), 2) feedback om gennemførelse af minimumsstandarder for høring, 3)
oplysning om navn på støttemodtagere af EU-midler.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
385133_0002.png
1. Åbenhed og interesserepræsentation (lobbyvirksomhed)
I grønbogen fra maj 2006 forslog Kommissionen, at registrering af lobby-aktiviteter skulle
baseres på:
1. Et frivilligt register med incitamentsstrukturer, som tilskynder, at lobbyister lader sig
omfatte.
2. En fælles adfærdskodeks for lobbyister, eller som det mindste en række
minimumsstandarder.
3. Et overvågningssystem, som kan sanktionere ukorrekt registrering og brud på
adfærdskodeksen.
I opfølgningen på grønbogen fremgår det på baggrund af de indkomne høringssvar, at mange
støtter oprettelsen af et frivilligt register, om end flere anser tvungen registrering som den
eneste vej til at sikre fuld transparens. Som reaktion på dette, anfører Kommissionen, at de
ønsker at indføre et sæt retningslinjer, som gør det nødvendigt for interesseorganisationerne at
registrere sig, såfremt de ønsker at deltage i høringer mv. Manglende registrering vil bevirke, at
høringssvar behandles som individuelle bidrag fra privatpersoner. Som begrundelse for
nødvendigheden af et register anføres det, at tilstrækkelig viden om organisationer, som
deltager i en konsultationsproces, er afgørende for en meningsfuld dialog.
Hvad angår detaljeringsgraden i det nye register, mener Kommissionen, at offentliggørelse af
større finansielle bidragsydere til interesseorganisationer er et relevant parameter, som kan
anskueliggøre de drivende kræfter bag lobbyaktiviteten. Det er dog op til interessegrupper selv
at bidrage til registret med så korrekt information som mulig. I forlængelse af dette foreslår
Kommissionen en sæt minimumskriterier for information: 1) Professionelle konsulentfirmaer
og advokatvirksomheder skal oplyse om omsætningen for lobbyvirksomhed i forhold til
Kommissionen samt om klienternes relative andel af omsætningen, 2) interne lobbyister og
handelsorganisationer skal oplyse om deres budget for lobbyvirksomhed i forhold til EU-
institutionerne, 3) NGO’er og tænketanke skal tilvejebringe information om offentlig og privat
finansiering samt oplysninger om samlet budget.
Kommissionen fastslår i grønbogen fra 2006, at registrering kun bør ske ved samtidig
underskrivelse af en adfærdskodeks. Der har som udgangspunkt været diskuteret en frivillig
ordning med overvågning af interesseorganisationerne selv, men i høringssvarene fremgår det,
at det som udgangspunkt vil være problematisk at gennemføre en selvkontrollerende ordning,
idet samarbejde mellem private organisationer og NGO’er ikke nødvendigvis er uproblematisk.
Kommissionen vil derfor tage initiativ til at revidere og opdatere de minimumskrav, som blev
vedtaget i 1992. Adfærdskodeksen vil inkludere retningslinjer ved misinformation og
manglende overholdelse af adfærdskodeksen. Sanktionerne vil her være eksklusion og eventuel
offentlig ”gabestok” på internettet.
Kommissionen forventer at være klar med adfærdskodeksen i sommeren 2007 og selve registret
i foråret 2008. I foråret 2009 vil Kommissionen foretage en revision af ordningen for at
undersøge, om den har givet de ønskede resultater, bl.a. hvad angår dækning af målgruppen for
registrering. Hvis det ikke er tilfældet, overvejer Kommissionen at indføre strengere
foranstaltninger, f.eks. i form af obligatorisk registrering og rapportering.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
385133_0003.png
2. Feedback om gennemførelse af minimumsstandarder for høring
Kommissionen har modtaget over 100 høringssvar om minimumsstandarder for høringer. Heri
fremgår det, at der generelt set er tilfredshed med Kommissionens minimumstandarder, om
end der er plads til forbedringer. Kommissionen feedback i forbindelse med høringer kan blive
bedre, således at det tydeligt fremgår i hvilken udstrækning, der bliver taget hensyn til
høringssvarene ved forberedelsen af lovforslag. Videre fremgår det, at der i de otte ugers
høringsperiode bør tages hensyn til helligdage, ferier mm. og der bør sikres en mere ligeværdig
interesserepræsentation og balance mellem relevante sektorer ved de målrettede høringer.
Kommissionen fastslår, at minimumsstandarderne for høringer som udgangspunkt ikke skal
revideres, men at kvaliteten af høringerne altid kan forbedres. Kommissionen vil derfor
fokusere på 1) at sikre bedre uddannelse af medarbejderne, 2) mere informationsdeling og
samarbejde mellem generaldirektoraterne i Kommissionen, 3) revision af de praktiske
retningslinjer for høringer 4) udarbejdelse af en ny standardskabelon for høringer, så der sikres
bedre konsistens.
Når disse tiltag er implementeret, vil Kommissionen gennemføre en ekstern evaluering.
3) Oplysning om navne på modtagere af EU-midler
Grønbogens del om transparens i forbindelse med tildeling af EU-midler medførte en del
medieomtale, hvilket, ifølge Kommissionen, gav mulighed for at få en konstruktiv dialog i gang
med medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, interesserepræsentationer og organisationer i
civilsamfundet, der førte til konsensus om at offentliggøre de relevante oplysninger. Der er
derfor indført et generelt krav i den reviderede finansforordning (EF) nr. 1995/2006 om
offentliggørelse af slutbrugere af EU-midler. På sektorplan har Kommissionen stillet et forslag
om ændring af Rådets forordning på landbrugsområdet (EF) nr. 1290/2005 for at forpligte
medlemsstaterne til at offentliggøre oplysningerne. Denne ændring vil skulle suppleres af nye
gennemførelsesbestemmelser. I den nye generelle strukturfondsforordning (EF) nr. 1083/2006
og de tilhørende gennemførselsbestemmelser er allerede indført et krav til medlemslandene om
offentliggørelse af slutbrugere (på projektniveau).
Kommissionen anser den lovgivningsmæssige ramme som første skridt på vejen mod øget
transparens. Andet skridt er en koordineret indsats med de nationale institutioner, som skal
implementere de nye regler. En række deltagere i høringen efterspørger en central database,
hvor oplysninger om støttemodtagere kan hentes. Dette anser Kommissionen for problematisk,
idet ansvaret for udbetalingerne af fondsmidler er delt mellem medlemsstaterne og
Kommissionen. Kommissionen vil dog samarbejde med medlemsstaterne om at oprette en
hjemmeside, hvor der i første omgang linkes til de nationale oversigter. I efteråret 2008 vil
Kommissionen på baggrund af erfaringerne præsentere et forslag til fælles standard for
offentliggørelse af data.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant, da der ikke er tale om et
lovgivningsinitiativ.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, da der ikke er tale om et
lovgivningsinitiativ.
5. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres, da der er tale om en meddelelse.
6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Meddelelsen har ikke umiddelbart nogen konsekvenser for dansk lovgivning. Såfremt
meddelelsen udmøntes i konkrete lovforslag, vil konsekvenserne blive vurderet i grundnotater
herom.
7. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Meddelelsen vurderes ikke i sig selv at få konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Dog vil udmøntningen af de initiativer,
som Kommissionen lægger op til, have konsekvenser for EU’s budget og formentlig
statsfinansielle konsekvenser f.eks. i form af udgifter til etablering og drift af et register over
interesserepræsentanter og databaser med oplysninger om navne på støttemodtagere af EU-
midler.
8. Høring
Ikke relevant, da Kommissionen allerede har gennemført en høring.
9. Regeringens foreløbige generelle holdning
For så vidt angår meddelelsens element vedrørende skærpede regler for lobbyisme i forhold til
EU’s institutioner, henholder regeringen sig til indholdet af folketingsbeslutning B 134 af 2. juni
2006, der som nævnt blev oversendt til Kommissionen i høringsfasen. Fra regeringens side vil
man følge udviklingen i det af Kommissionen foreslåede frivillige registreringssystem mhp. at
arbejde for, at Kommissionen i forbindelse med evalueringen i 2009 foretager yderligere skridt
hen imod et obligatorisk system.
Med hensyn til oplysning om modtagere af EU-midler hilses de gennemførte regelændringer og
forslag til yderligere ændringer velkommen, og regeringen støtter Kommissionens bestræbelser
på at skabe en fælles platform for oplysninger om støttemodtagere af EU-midler.
10. Generelle forventninger til andre landes holdninger
På nuværende tidspunkt har ingen medlemslande ytret sig offentligt om opfølgningen og det er
uklart, hvorvidt andre lande vil gøre det.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Grønbogen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 23. juni 2006 til orientering.
Opfølgningen på grønbogen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Udenrigsministeriet