Miljø- og Planlægningsudvalget 2006-07
KOM (2007) 0140 Bilag 2
Offentligt
378861_0001.png
Miljøstyrelsen
Industri
25. maj 2007
jnr. MST 1449-00007
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Kommissionens ”Grønbog om markedsbaserede instrumenter til miljøpolitiske og
andre beslægtede politiske formål”
KOM(2007) 140 endelig
1. Status
Rådssekretariatet fremsendte den 3.april 2007 Kommissionens ovennævnte grønbog til
medlemslandene. Grønbogen forelå i dansk oversættelse den 10. maj 2007. Grønbogen
skal ses i forlængelse af de energi- og klimapolitiske målsætninger, som blev vedtaget på
mødet i Det Europæiske Råd den 8.-9. marts 2007, samt EU’s 6. miljøhandlingsprogram,
den reviderede bæredygtighedsstrategi fra 2006 samt den relancerede Lissabon-strategi
for vækst og beskæftigelse, der alle anbefaler en mere intensiv brug af markedsbaserede
styringsinstrumenter i miljøpolitikken.
Med grønbogen ønsker Kommissionen at igangsætte en diskussion om at fremme brugen
af markedsbaserede styringsinstrumenter både i de enkelte medlemslande og på fælles-
skabsniveau. Kommissionen anmoder om at modtage reaktioner på grønbogens idéer og
forslag senest 31. juli 2007.
Et grundnotat om grønbogen har endnu ikke været forelagt for Folketinget.
Europa Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om grønbogen.
Formandskabet agter at få vedtaget et sæt korte generelle konklusioner om grønbogen på
Rådsmøde(miljø) den 28.-29. juni 2007. En substansdrøftelse af grønbogen i Rådet for-
ventes ikke at finde sted under tysk formandskab.
2. Formål og indhold
Kommissionen angiver, at formålet med grønbogen er at skabe debat om anvendelsen af
markedsbaserede instrumenter (MBI) og at fremme anvendelsen heraf såvel på EU-
niveau som på nationalt niveau. Kommentarerne vil indgå i kommissionens overvejelser
om opfølgning på grønbogen, idet der dog særligt peges på, at kommissionen vil inddrage
kommentarerne i overvejelser om en mulig revision af energibeskatningsdirektivet.
EU-grønbogen gennemgår de større indsatsområder på miljøområdet så som: energifor-
brug og luftforurening, transport, vandmiljø, affald og biodiversitet. Endvidere behandler
grønbogen en række tværgående og overordnede emner så som: rationalet for brug af
MBI og deres anvendelse i en EU-sammenhæng, grønne skattereformer og miljøskadelige
subsidier. For hvert område rejses der en række spørgsmål, og der peges på mulige løs-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ninger for fremme af MBI. Endelig indeholder grønbogen en omtale af Kommissionens
kommende initiativer.
Generelt om brug af markedsbaserede instrumenter
Grønbogens 2. afsnit omhandler brug af MBI på nationalt og på EU-niveau, og gennemgår
de traditionelle begrundelser for brug af MBI (omkostningseffektivitet, fleksibilitet og dyna-
miske effekter) samt ligheder og forskelle mellem regulering via afgifter og regulering via
omsættelige kvoter. Muligheder for medlemslandenes brug af grønne skattereformer om-
tales, og vedrørende miljøskadelige subsidier vil Kommissionen i 2008 fremlægge en plan
for en reform sektor for sektor.
Brug af markedsbaserede instrumenter med sigte på at påvirke energianvendelsen
Grønbogens afsnit 3 behandler MBI på energiområdet med fokus på energibeskatningsdi-
rektivet og sammenhænge til EU-kvotesystemet for CO2. Der rejses to problemstillinger:
1) bør energibeskatningsdirektivet ændres, så det i højere grad kan bidrage til opfyldelse
af EU-politikker på energi- og miljøområdet og 2) Skal eventuelle miljørelaterede afgifts-
elementer undtages for beskatning såfremt miljøformålet er dækket af EU-kvotesystemet.
Med henvisning til energibeskatningsdirektivets nuværende udformning rejses spørgsmå-
let om direktivet bør søges ændret, så det i højere grad kan bidrage til opfyldelse af EU-
målsætninger om fremme af energi-effektivitet og fremme af miljøvenlige energiformer.
Der peges på muligheden af at lade en del af (minimums-)afgiftsgrundlaget være bestemt
af brændslernes CO2-emission. For det resterende afgiftsgrundlag peges på, at dette – i
højere grad end tilfældet er for det eksisterende energibeskatningsdirektiv – entydigt bør
være energiindholdet i brændslerne. Det betyder, at energielementet og alle andre miljø-
elementer skal respektere energibeskatningsdirektivets minimumssatser. Ligesom der i
det nuværende direktiv er stor forskel på minimumsafgiften alt efter om brændslet anven-
des som drivmiddel eller til opvarmning, vil der også i et evt nyt direktiv kunne differentie-
res efter hvor brændslet anvendes, og muligvis kan afgiftsgrundlaget differentieres yderli-
gere efter anvendelse. Kommissionen vil undersøge disse muligheder nærmere.
Grønbogen omtaler, at CO2-udledning ved elektricitetsproduktion i dag reguleres via EU-
kvotesystemet, mens elektricitetsproduktion er undtaget fra beskatning i henhold til ener-
gibeskatningsdirektivet. Ligeledes peges på, at CO2-udledninger fra visse forbrændings-
og industrianlæg er omfattet af EU-kvotesystemet, mens energibeskatningsdirektivet und-
tager væsentlige energiintensive anlæg fra beskatning. Kommissionen vil nærmere under-
søge om – som i ovennævnte eksempler - CO2-emission, der er reguleret via EU-
kvotesystem bør undtages for beskatning af et eventuelt miljørelateret afgiftsgrundlag i et
revideret energibeskatningsdirektiv.
Endelig omtaler grønbogen hensynet til EU´s globale konkurrenceevne forårsaget af at
lande uden for EU ikke bidrager i samme omfang som EU til begrænsning af CO2-
udledninger, og påpeger nødvendigheden af at analysere mulighederne for at tilvejebringe
nødvendige incitamenter for at tilskynde EU's handelspartnere til at træffe effektive foran-
staltninger på området. Grønbogen rejser herunder spørgsmålet om brug af importafgifter
”border-tax-ajustments”, men peger samtidig på at mulige tekniske og legale problemer i
forbindelse hermed skal undersøges nærmere.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
378861_0003.png
Brug af markedsbaserede instrumenter på miljøområdet i øvrigt
Endelig behandler 4. afsnit i grønbogen andre miljøområder, så som transport, luftforure-
ning, affaldshåndtering, vandmiljø og biodiversitet. På transportområdet har Kommissio-
nen foreslået, at luftfart omfattes af EU-kvotesystemet og der peges på, at anvendelse af
MBI til regulering af udledninger fra skibstrafik bør overvejes nøje af hensyn til både legale
og håndhævelsesmæssige hensyn. For vejtransport vil Kommissionen offentliggøre en
model for, hvorledes vejafgifter vil kunne fastlægges og en strategi for hvorledes de eks-
terne omkostninger trinvis kan internaliseres for alle transportformer.
For luftforureninger så som NOx og SO2 vil kommissionen undersøge mulighederne for
om omsættelige kvoter, fx mellem to medlemslande, kunne være en mulighed for en om-
kostningseffektiv implementering af det annoncerede nye NEC-direktiv, der fastsætter
grænser for medlemslandenes udledning af specifikke luftforurenende stoffer. Kommissio-
nen vil også undersøge om omsættelige kvoter vil kunne anvendes i forhold til implemen-
tering af IPPC-direktivet om miljøgodkendelse af forurenende virksomheder.
For vandmiljøet og affaldshåndtering peges på de nuværende muligheder for at medlems-
landene gør brug af MBI. Særligt for deponering af affald rejses spørgsmålet om Kommis-
sionen bør igangsætte et arbejde med henblik på en harmoniseret minimums-
deponeringsafgift. Endvidere omtales mulighederne af brugen af diverse gebyrer på biodi-
versitetsområdet (fx for jagtrettigheder og fiskeri), men der omtales også – med henvisning
til amerikanske erfaringer –mulighed for at udvikle et egentlig marked for biodiversitetspro-
jekter, fx vådområde-projekter.
3. Europa Parlamentets udtalelser
Europa Parlamentet har endnu ikke behandlet forslaget.
4. Nærhedsprincippet
Da der er tale om en grønbog, er en vurdering af nærhedsprincippet ikke relevant. Såfremt
grønbogen eventuelt udmøntes i konkrete forslag vil der i denne forbindelse ske en vurde-
ring af nærhedsprincippet.
5. Konsekvenser for Danmark
Grønbogen har ingen umiddelbare lovgivningsmæssige, økonomiske eller miljømæssige
konsekvenser, da der er tale om et debatoplæg, som alene indbyder til at afgive et hø-
ringssvar til Kommissionen. Såfremt Kommissionen efterfølgende vælger at fremlægge
forslag på en række af de i grønbogen omtalte områder, herunder forslag der eventuelt vil
kunne påvirke afgiftsniveauet i Danmark, vil der i forbindelse hermed blive gennemført en
vurdering af forslagenes konsekvenser for Danmark.
6. Høring
Grønbogen har været udsendt i høring. Der er ved høringsfristens udløb den 23. april
2007 modtaget høringssvar fra de nedenfor omhandlede organisationer.
Alle svarerne støtter kommissionens forslag om at oprette et dialogforum for den fremtidi-
ge diskussion af anvendelsen af markedsbaserede instrumenter på miljøområdet.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dansk Industri
finder, at Kommissionens præsentation af de markedsbaserede instru-
menter undlader at nævne de negative effekter ved en ukritisk brug. Videre finder DI, at
der ved den forestående revision af EU-direktivet om energibeskatning bør ske en sådan
ændring, at den eksisterende dobbeltregulering på CO2- området – både afgifter og om-
sættelige kvoter – fjernes, ligesom der ikke bør indføres dobbeltregulering på andre områ-
der, herunder på luftkvalitetsområdet, hvorfor et forslag om kvotehandel for NOx ikke kan
støttes. DI mener, at der er behov for en harmonisering af de allerede eksisterende energi-
og miljøafgifter, og kan derfor tilslutte sig grønbogens forslag om en harmoniseret afgift på
deponering af affald.
Landbrugsrådet
anfører, at rådet er principielt positiv over for markedsbaserede instru-
menter, der støtter op om udviklingen af landbrugs- og fødevaresektoren i EU. Rådet fin-
der dog, at skat er nationalt anliggende, og at provenuet fra eventuelle afgifter skal tilbage-
føres erhvervet, både for at kompensere for tab af konkurrenceevne og til støtte for den
ønskede adfærdsændring. Ved forberedelse af brugen af markedsbaserede instrumenter
skal det sikres, at de er effektive i forhold til de fastsatte miljømål og ikke forringer konkur-
renceevnen.
Dansk Energi
mener, at grønbogen generelt er holdt i en fornuftig tone, og at en højere
grad af harmoniserede afgifter kan gavne konkurrencen på tværs af landegrænserne, men
peger også på, at det internationale normarbejde er afgørende for en højere energieffekti-
vitet i energiforbrugende produkter og apparater og for fremme af en hurtig teknologisk
udvikling. DE anbefaler, at der ikke benyttes generelle energiafgifter som foreslået af
Kommissionen, men alene afgifter på brændslerne i forhold til deres miljøbelast-
ning/skadesomkostninger. Dog ikke på de kvoteregulerede områder. Ligeledes skal støt-
teordninger til vedvarende energi harmoniseres for at kunne spille sammen med det libera-
liserede energimarked og CO2-kvotesystemet.
Danmarks Naturfredningsforening
har ventet længe på denne grønbog, men mener
ikke den lever helt op til målsætningen om at skabe yderligere fremdrift i en målrettet og
øget anvendelse af markedsbaserede instrumenter i miljø- og naturpolitikken. DN savner
egentlige bud på, hvor disse instrumenter konkret kan bringes i anvendelse på fælles-
skabsniveau og hvordan de kan komme i samspil med andre reguleringsinstrumenter. DN
anbefaler, at disse perspektiver efterlyses i det danske svar til Kommissionen.
Det Økologiske Råd
savner forslag til bindende EU-minimumsmål for omlægning af be-
skatningen fra indkomstskat til miljø- og energiafgifter. Sådanne afgifter er i overensstem-
melse med ’forureneren betaler’-princippet og bør også inkludere afgifter på A-kraft. Ved-
rørende CO2-kvotesystemet, bør international luft- og skibsfart og mindre virksomheder,
der ikke er med i det gældende kvotesystem, omfattes. Desuden bør det undersøges, om
emissionerne fra vejtransporten kan afgiftsbelægges enten hos bilfabrikanterne (for nye
biler) eller hos medlemsstaterne (for den eksisterende bilpark). Vejafgifter efter EURO vig-
nette direktivet bør bringes til også at omfatte miljøomkostninger. DØR mener desuden, at
en eventuel afskaffelse af afgifter på det kvoteregulerede område, må medføre enten en
betaling for (evt. via auktion) eller en beskatning af tildeling af kvoter.
Sagen har endnu ikke været forelagt for miljøspecialudvalget.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
378861_0005.png
7. Forhandlingssituationen og andre landes holdninger
Grønbogen er p.t. i høring blandt medlemslandene. Grønbogen er blevet præsenteret af
Kommissionen på et møde i Rådets miljøgruppe, og der foreligger endnu ikke konsolide-
rede udmeldinger fra andre medlemslande om deres holdninger til grønbogen.
8. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringens holdning er generelt positiv til Kommissionens grønbog. Regeringen kan til-
slutte sig kommissionens overordnede ønske om at fremme brugen af markedsbaserede
virkemidler på miljø- og energiområdet. Økonomiske virkemidler er omkostningseffektive
og kan sikre en fleksibel rammestyring og prismekanismen skaber bedre vilkår for virk-
somheder og forbrugeres ansvarlighed for at løse flere opgaver på miljøområdet.
Regeringen vil på baggrund af blandt andet de indkomne høringssvar inden den 31. juli
2007 meddele Kommissionen sine bemærkninger til grønbogen.
5