Udvalget for Videnskab og Teknologi 2006-07
KOM (2007) 0146 Bilag 1
Offentligt
373750_0001.png
Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Videnskab og Teknologi
Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Euro-
pæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - i2010 –
Årsrapport om informationssamfundet, 2007
- KOM (2007) 146 endelig
1. Resumé
i2010-årsrapporten fra Kommissionen redegør for det seneste års udviklingsten-
denser på ikt-området i EU, for udviklingen på de konkrete initiativer under
i2010 samt for perspektiverne for den fremtidige udvikling på området. Sidst-
nævnte inkluderer politiske prioriteringer af hvilke områder, der skal fokuseres
på hen imod midtvejsevalueringen næste år af i2010
Overordnet set vurderer Kommissionen, at det går den rigtige vej for informati-
onssamfundet især for så vidt angår investeringsklimaet for ikt, udrulning af
bredbånd samt et øget fokus på ikt i de nationale reformprogrammer under Lis-
sabon-strategien. I et fremadrettet perspektiv udstikker Kommissionen tre hoved-
temaer for arbejdet hen mod midtvejsevalueringen. I overskriftsform er det: Next
Generation Networks/fremtidens internet, brugernes perspektiv på øget ikt an-
vendelse samt forholdet mellem ikt og det indre marked. Kommissionens arbejde
med midtvejsevalueringen forventes at ske med inddragelse af alle relevante inte-
ressenter, herunder medlemsstaterne. Resultatet af drøftelserne om evalueringen
forventes forelagt Det Europæiske Råd forud for forårstopmødet i 2008.
2. Baggrund
Kommissionens i2010-initiativ
1
er en del af den fornyede Lissabon-strategi for
vækst og beskæftigelse og omhandler udfordringerne på dette område specifikt
for informationssamfundet. Tilknyttet i2010-initiativet er en række foranstaltnin-
ger, som skal gennemføres i perioden 2005 til 2010.
Den årlige rapportering om i2010 er blevet etableret som følge af Rådets konklu-
sioner om i2010 på rådsmødet for transport, telekommunikation og energi i de-
cember 2005, hvor medlemsstaterne opfordrede Kommissionen til dette.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmål om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
KOM (2005) 24 Kommissionens meddelelse i2010 – Et europæisk informationssam-
fund for vækst og beskæftigelse
1
Ministeriet for Videnskab
Teknologi og Udvikling
Bredgade 43
1260 København K
Telefon
Telefax
E-post
Netsted
CVR-nr.
3392 9700
3332 3501
[email protected]
www.vtu.dk
1680 5408
Sagsnr.
Dok nr.
Side
06-007635
184512
1/6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
373750_0002.png
Spørgsmål om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Kommissionen godkendte den 30. marts 2007 KOM (2007) 146, Kommissionens
meddelelse om i2010 – Årsrapport om informationssamfundet, 2007. Dansk
sprogversion af meddelelsen blev oversendt til Rådet den 12. april 2007. Rappor-
ten redegør for den seneste udvikling på ikt-området i EU samt fremadrettede po-
litiske prioriteringer gennem identifikation af emner, som der særligt skal fokuse-
res på det kommende år.
Kommissionen konkluderer indledningsvist i rapporten, at vilkårene for ikt er
blevet klart forbedrede i de seneste år ovenpå den generelle afmatning i branchen
omkring årtusindskiftet. Det fremhæves bl.a., at investeringsklimaet i dag er langt
mere positivt orienteret over for området, hvilket dermed indikerer en øget tillid
til ikt som værende en væsentlig drivkraft i bestræbelserne på at omdanne EU til
en videnbaseret økonomi, jf. Lissabon-strategien. Kommissionen fremhæver, at
denne tendens også afspejles i den markante fremgang af ikt-baserede produkter
og ydelser på både de kommercielle markeder (eksempelvis salg af musik over
internettet) og i udbuddet af elektroniske tjenester i de offentlige forvaltninger.
Dette forstærkes yderligere af den øgede bredbåndsudrulning i medlemsstaterne,
ligesom de nationale reformprogrammer for 2006 under Lissabon-strategien i hø-
jere grad end tidligere lægger vægt på indførelsen af deciderede ikt-strategier.
Kommissionen informerer i rapporten om en lang række konkrete initiativer, som
er søsat eller afsluttet i løbet af 2006. Endvidere peger Kommissionen på konkre-
te initiativer, Kommissionen vil tage op i 2007-2008 inden for i2010-initiativets
tre hovedområder:
Et samarbejdsområde for information
Innovation og F&U på ikt-området
Inklusion, bedre offentlige serviceydelser og livskvalitet
Endelig kommer Kommissionen med konkrete temaer for den kommende midt-
vejsevaluering. Blandt de emner Kommissionen beskriver kan følgende nævnes:
Et samarbejdsområde for information
Regelsættet for elektronisk kommunikation
2
(også kendt som teledirektiverne) er
i 2006 blevet taget op til revurdering. Processen vil resultere i forslag fra Kom-
missionen til ændringer af disse direktiver.
Kommissionens meddelelse om spam, spyware og skadelig software
3
udkom i
november 2006 som supplement til strategien for et sikkert informationssam-
fund
4
. Der følges op på meddelelsen i 2007 bl.a. med et særligt fokus på internet-
2
Regelsættet består af Europa-Parlamentets og Rådets direktiver 2002/19/EF,
2002/20/EF, 2002/21/EF, 2002/22/EF og 2002/58/EF samt Europa-Parlamentets og Rå-
dets beslutning 676/2002/EF.
3
KOM (2006) 688 Kommissionens meddelelse om bekæmpelse af spam, spyware og
skadeligt software
4
KOM (2006) 251 Kommissionens meddelelse om en strategi for et sikkert informati-
onssamfund – “Dialog, partnerskab og myndiggørelse”
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
373750_0003.png
kriminalitet i form af en meddelelse og ved at evaluere IT-Sikkerhedsagenturet
5
(ENISA) med henblik på at træffe beslutning om eventuel forlængelse af dets
mandat.
Yderligere vil Kommissionen vurdere behovet for politiske tiltag, der kan styrke
mediekompetencen og foreslå strategier inden for RFID og mobil-tv. På indhold-
området vil Kommissionen fremme en helhedstrategi for udvikling af indhold af
høj kvalitet.
Innovation og F&U på IKT-området
For så vidt angår tiltagene med at facilitere øgede investeringer på ikt-området
(og mere generelt for innovation, forskning og udvikling) bemærkes det, at mål-
sætningen i Lissabon-strategien om en investeringsgrad i 2010 på 3 % af BNP i
hele EU halter betydeligt
6
. Således blev der i 2006 kun foretaget investeringer på
1,9 % af BNP.
For at stimulere denne udvikling eksisterer der særlige støtteprogrammer i EU,
som i 2006 blev henholdsvis fornyet og oprettet. Det syvende rammeprogram for
forskning
7
(FP7) blev vedtaget i 2006, og i dets bevillinger for perioden 2007-
2013 er der specifikt afsat 9 mia. EUR til ikt, hvilket dermed er den største en-
keltpost i programmet. Derudover blev programmet for konkurrenceevne og in-
novation
8
(CIP-programmet) ligeledes oprettet i 2006. I det særlige ikt-
støtteprogram under CIP-programmet er der allokeret ca. 730 mio. EUR i 2007-
2013. Yderligere bliver ikt også støttet via EU’s strukturfonde, og i perioden
2000-2006 blev der herfra kanaliseret ca. 7 mia. EUR over i ikt-relaterede projek-
ter.
I 2007-2008 vil Kommissionen bl.a. fremlægge forslag for Rådet om fælles tek-
nologiinitiativer og indlejrede systemer. Kommissionen vil gennemgå standardi-
seringssituationen på ikt-området. Yderligere vil Kommissionen fortsat koordine-
re politikken for indførelse af ikt og inden for e-business gennemgå strategier og
tendenser samt formulere de politiske tiltag, der skønnes nødvendige. Endelig vil
Kommissionen drøfte behovet for handling på området for e-færdigheder og be-
skæftigelsesevne.
Inklusion, bedre offentlige serviceydelser og livskvalitet
I juni måned 2006 blev refleksionsprocessen vedrørende inklusion sat i gang ved
en konference i Riga. Inklusion betegner overordnet nødvendigheden af at sikre,
at alle borgere bliver inkluderet i informationssamfundet, og refleksionsprocessen
omhandler konkret tilgængeligheden af ikt (herunder bredbåndsadgang) samt
strategier for ikt-kompetencer. Kommissionen vil i 2007 bl.a. fremkomme med
en helhedsstrategi for området. Senere i 2008 vil der blive iværksat et egentligt
5
Etableret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 460/2004 af 10. marts 2004
om oprettelse af et europæisk agentur for net- og informationssikkerhed
6
Af investeringerne forudsættes de 2 % at komme fra den private sektor
7
Etableret ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr.1982/2006/EF af 18. decem-
ber 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, tekno-
logisk udvikling og demonstration (2007-20013)
8
Etableret ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr, 1639/2006/EF af 24. marts
2006 om et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
373750_0004.png
initiativ for inklusion. Endvidere vil Kommissionen iværksætte foranstaltninger i
bestræbelserne på at give alle europæere bredbåndsadgang.
For så vidt angår den offentlige sektor bemærker Kommissionen, at der er sket en
del udvikling af de elektroniske tjenester især på forvaltnings- og sundhedsområ-
det. Det er dog samtidig Kommissionens opfattelse, at der udestår en del udfor-
dringer vedrørende interoperabilitet mellem de nationale systemer med henblik
på brug på tværs af landegrænser. Dette vil der blive fulgt op i 2007 ved i regi af
IDABC-programmet at revidere den europæiske interoperabilitetsramme
9
. Samti-
dig forventer Kommissionen at udarbejde en konkret henstilling om interoperabi-
litet på e-sundhed i indeværende år. Slutteligt annoncerer Kommissionen, at man
i 2007-2008 agter at iværksætte en række pilotprojekter under CIP-programmet
vedrørende bl.a. elektronisk identifikation (e-ID) og offentlige elektroniske ind-
køb.
Ud over de økonomiske og konkurrencemæssige målsætninger for udbredelsen af
ikt har området også en social dimension og muligheden for at bidrage til forbed-
ret livskvalitet. Således vil Kommissionen iværksætte flere initiativer, der skal
sikre ældres inddragelse i informationssamfundet og initiativer til støtte af kultu-
rel mangfoldighed. Herunder vil Kommissionen i indeværende år søsætte flag-
skibsinitiativer vedrørende ”en god alderdom i informationssamfundet” og ”ikt til
støtte for bæredygtig vækst” samt vurdere de tidligere flagskibsinitiativer om di-
gitale biblioteker og intelligente biler.
Midtvejsevalueringen
I et fremadrettet perspektiv identificerer Kommissionen tre overordnede temaer,
som bør drøftes i forbindelse med midtvejsevalueringen af i2010 i foråret 2008
(denne vil erstatte årsrapporten):
For det første ser man en række klare tendenser hen imod udviklingen af nye
netteknologier
10
, som er kendetegnet ved en høj grad af brugerinddragelse
(nye brugergrænseflader og web-tjenester mv.). Disse forudses at have en
markant betydning for innovationsniveauet på ikt-området. Kommissionen
bemærker, at selvom ikke alle aspekter ved fremtidens net og internet bliver
virkelighed her og nu, kan der allerede identificeres hindringer for udviklin-
gen. Disse har mange facetter så som investeringer i båndbrede, netneutralitet
og frekvensressourcer. Derfor bør der i god tid startes en debat om udviklin-
gen på sigt, hvor behovet for politiske tiltag undersøges.
For det andet ser Kommissionen i tendensen mod mere brugerskabt indhold
en række udfordringer for så vidt angår brugerperspektivet. Kommissionen
finder at dette kan medføre nye udfordringer omkring eksempelvis ophavsret-
tigheder, manglende interoperabilitet, uklare aftalevilkår og beskyttelsen af
privatlivets fred. Kommissionen henviser til, at brugerne i stigende grad be-
kymrer sig om disse forhold, og det opfordres de politiske beslutningstagere
til at reagere på.
9
10
http://ec.europa.eu/idabc/en /document/6227
Oftest benævnt under samlebetegnelsen Next Generation Networks (NGN)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
373750_0005.png
For det tredje henviser Kommissionen til, at det bør overvejes, hvordan man
mest effektivt kan sikre udbud af online-tjenester på tværs af landegrænser-
ne. Det sker med reference til styrkelse af det indre marked. Som eksempel
nævnes patienters mulighed for via internettet at søge behandlingsmuligheder
på tværs af landegrænser og lægers mulighed for at tilbyde deres ydelser på
afstand. Kommissionen bemærker derfor, at overvejelserne om det indre
marked rækker ud over gennemgangen af regelsættet for elektroniske kom-
munikation.
For at forberede midtvejsevalueringen vil Kommissionen indlede drøftelser på
flere niveauer, herunder i i2010 Højniveaugruppen
11
, hvor alle medlemsstater
deltager, og ved inddragelse af øvrige interessenter. Ligeledes vil der blive gen-
nemført bred offentlig høring over midtvejsevalueringen.
Hensigten med evalueringen er at sikre, at i2010-initiativet til stadighed er en
gyldig referenceramme for den europæiske ikt-politik.
Resultatet af disse drøftelser vil blive forelagt Det Europæiske Råd på forårstop-
mødet i 2008.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet
og beskyttelsesniveauet
Rapporten har ikke i sig selv nogen umiddelbare statsfinansielle konsekvenser,
administrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s bud-
get og medfører ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet. Det
er dog muligt, at anbefalingerne i rapporten kan blive fulgt op af konkrete forslag
til retsakter, rådskonklusioner eller andre politiske erklæringer med sådanne kon-
sekvenser i fremtiden.
9. Høring
Sagen vil blive sendt i høring i EU-specialudvalget for it og telekommunikation.
10. Regeringens foreløbige holdning
Regeringen ser med tilfredshed, at Kommissionen finder, at resultaterne for ikt-
området i det forgangne år generelt er positive. Regeringen støtter Kommissio-
nens målsætning om at bevare i2010 som en gyldig referenceramme for Europas
politik for informationssamfundet og medier. Regeringen kan støtte, at de af
11
Højniveaugruppen er en embedsmandsgruppe etableret og ledet af Kommissionen. Den
tjener som forum for løbende drøftelser af i2010-strategien.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen udpegede temaer for midtvejsevalueringen danner grundlag for
arbejdet og drøftelserne frem mod selve midtvejsevalueringen i 2008.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Meddelelsen blev præsenteret på møde i den 19. april 2007 i Rådets arbejdsgrup-
pe for telekommunikation og informationssamfundet. Der var kun i begrænset
omfang bemærkninger til meddelelsen i den forbindelse.
12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Nærværende sag har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.