PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2006-07
KOM (2007) 0301 Bilag 3
Offentligt

NOTAT

Dato:

Kontor:

J.nr.:

20. august 2007

Internationalt kontor

2007/4050-1006

INM 258

Grundnotat vedrørende Kommissionens grønbog om det fremtidige fælles europæi-

ske asylsystem (KOM(2007) 301 endelig)

Resumé

Kommissionen fremlagde den 6. juni 2007 en grønbog om det fælles europæiske asylsy-

stem. Formålet med grønbogen er at tjene som udgangspunkt for de videre overvejelser om

udformningen og gennemførelsen af anden fase af det fælles europæiske asylsystem, som

ifølge Haag-programmet skal vedtages inden udgangen af 2010. Grønbogen indeholder en

række forslag og overvejelser vedrørende de forskellige aspekter af asylområdet, herunder

asylprocedurer, modtageforhold, integration samt den eksterne dimension. Grønbogen rejser

ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Grønbogen har ikke i sig selv lovgivnings-

mæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danmark er positiv over for Kommissionens

fremsættelse af grønbogen som et grundlag for en generel debat om, hvorledes asylområdet

i EU skal udvikles.

Baggrund

Det følger af EF-traktatens artikel 63, nr. 1), litra a), at Rådet inden fem år efter Amsterdam-

traktatens ikrafttræden vedtager foranstaltninger vedrørende asyl i overensstemmelse med

Genève-konventionen af 28. juli 1951 og protokollen af 31. januar 1967 om flygtninges rets-

stilling og andre relevante aftaler, inden for følgende områder a) kriterier og procedurer til af-

gørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der

er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne, b) minimumsstandarder for

modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne, c) minimumsstandarder for tredjelands-

statsborgeres opnåelse af status som flygtning, samt d) minimumsstandarder for procedurer

i medlemsstaterne for tildeling eller fratagelse af flygtningestatus.

Det følger endvidere af EF-traktatens artikel 63, nr. 2), litra a), at Rådet inden fem år efter

Amsterdam-traktatens ikrafttræden vedtager foranstaltninger vedrørende flygtninge og for-

drevne på følgende områder, a) minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse af fordrevne

fra tredjelande, der ikke kan vende tilbage til deres hjemland, og for personer, der i øvrigt har

behov for international beskyttelse, samt b) fremme af en ligelig fordeling mellem medlems-

staterne af indsatsen med hensyn til modtagelse af flygtninge og fordrevne og følgerne her-

af.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Europæiske Råd vedtog på sit møde den 15.-16. oktober 1999 et flerårigt program på

området for retlige og indre anliggender (Tammerfors-programmet). Det fremgår blandt an-

det af programmet, at man vil arbejde i retning af at oprette et fælles europæisk asylsystem.

Efterfølgende er følgende retsakter blevet vedtaget som led i gennemførelsen af første fase

af det fælles europæiske asylsystem: 1) Forordning 2725/2000 om oprettelse af Eurodac, 2)

direktiv 2001/55/EF om minimumstandarder for midlertidig beskyttelse, 3) forordning

343/2003 om ansvaret for behandlingen af asylansøgninger, 4) direktiv 2003/9/EF om mod-

tagelse af asylansøgere, 5) direktiv 2004/83/EF om definitionen på asyl og subsidiær beskyt-

telse og 6) direktiv 2005/85/EF om asylprocedurer.

Som opfølgning på Tammerfors-programmet vedtog Det Europæiske Råd på sit møde den

4.-5. november 2004 et nyt flerårigt program på området for retlige og indre anliggender

(Haag-programmet). Det fremgår af Haag-programmet, at formålet med anden fase af det

fælles europæiske asylsystem er at få indført en fælles asylprocedure og en ensartet status

for personer, der bevilges asyl eller subsidiær beskyttelse, og at det skal bygge på en fuld-

stændig og inklusiv anvendelse af Genève-konventionen og andre relevante traktater og ba-

seres på en grundig og fuldstændig evaluering af de retsinstrumenter, der er vedtaget i før-

ste fase. Det fremgår endelig af programmet, at Kommissionen opfordres til at afslutte eva-

lueringen af retsinstrumenterne fra første fase i 2007 og forelægge andenfaseinstrumenterne

og -foranstaltningerne for Rådet og Europa-Parlamentet til vedtagelse inden udgangen af

2010.

I Kommissionens meddelelse om Gennemførelsen af Haag-programmet fra 28. juni 2006 an-

fører Kommissionen, at den i 2007 vil fremlægge en grønbog om EU’s asylpolitik.

På den baggrund fremlagde Kommissionen den 6. juni 2007 en grønbog om det fælles eu-

ropæiske asylsystem.

Senere fremlæggelse af forslag på baggrund af drøftelserne af grønbogen ventes at ske

med hjemmel i afsnit IV i EF-traktaten.

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-

se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for

eller finder anvendelse i Danmark.

Formål og indhold

Formålet med grønbogen er at tjene som udgangspunkt for de videre overvejelser og drøf-

telser om gennemførelsen af anden fase af det fælles europæiske asylsystem. Kommissio-

nens fremsættelse af grønbogen skal i den forbindelse også ses i sammenhæng med, at

Haag-programmet på asylområdet lægger op til, at retsinstrumenter og foranstaltninger med

henblik på endelig gennemførelse af det fælles europæiske asylsystem skal vedtages inden

udgangen af 2010. Grønbogen skal endvidere ses i lyset af erfaringerne vedrørende gen-

nemførelsen af allerede eksisterende retsakter på asylområdet, og at der endnu er udestå-

ende evalueringer af alle retsakter på asylområdet, bortset fra Dublin-systemet, og at flere af

Side 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

disse enten først er implementeret i medlemsstaternes lovgivning inden for de senere år, el-

ler at fristen for implementering endnu ikke er udløbet.

Ifølge grønbogen bør målene for anden fase være at opnå både en højere fælles beskyttel-

sesstandard og større lighed med hensyn til beskyttelsen i EU og at sikre større solidaritet

mellem EU-medlemsstaterne.

Grønbogens udgangspunkt er, at der i denne anden fase anvendes en integreret og bred til-

gang til asyl, og at alle aspekter i forbindelse med asylprocessen søges forbedret, herunder

de nuværende EU-regler på asylområdet.

På den baggrund skitseres i grønbogen en række mulige områder for yderligere harmonise-

ring af medlemsstaternes lovgivning og foranstaltninger på asylområdet, og Kommissionen

stiller en række spørgsmål, som skal bidrage til de videre overvejelser om udviklingen af

asylområdet i EU.

Grønbogen lægger op til, at der skal ske overvejelser om behovet for yderligere harmonise-

ring af medlemsstaternes asylprocedurer. Det fremgår, at det blandt andet kan overvejes,

hvordan der kan fastlægges en egentlig fælles asylprocedure, og hvordan en obligatorisk

enhedsprocedure bør udformes. Herudover skal der ske overvejelser om mulighederne for at

indføre fælles asylsagsbehandling.

Grønbogen behandler også området for modtagelsesbetingelser og –forhold for asylansøge-

re. I den forbindelse fremhæves asylansøgeres adgang til arbejdsmarkedet som et muligt

område for yderligere regelharmonisering. Herudover rejses spørgsmålet om behovet for

yderligere harmonisering af de materielle vilkår i forbindelse med modtagelse af asylansøge-

re. Endvidere lægges der op til, at det overvejes, hvorvidt der er behov for, at der fastlægges

mere præcise regler for betingelser, i overensstemmelse med retspraksis fra Den Europæi-

ske Menneskerettighedsdomstol, for årsagerne til og varigheden af tilbageholdelse af asyl-

ansøgere.

Der lægges i grønbogen også op til drøftelser om vedtagelse af yderligere harmoniseringer

og fælles standarder for så vidt angår forhold vedrørende anerkendelse af flygtninge. Mulige

modeller for skabelse af en ensartet status for flygtninge og personer, der indrømmes subsi-

diær beskyttelse, er et andet spørgsmål, der rejses i grønbogen. Herudover fremhæves

spørgsmålet om, hvorvidt flere kategorier af personer, der ikke kan tilbagesendes, herunder

eksempelvis uledsagede mindreårige og personer med dårligt helbred, bør være harmonise-

ret under EU-lovgivningen. Endelig lægges der op til, at det bør undersøges nærmere, om

der bør etableres en EU-mekanisme til gensidig anerkendelse af nationale asylafgørelser og

åbnes mulighed for at overføre ansvaret for at yde beskyttelse.

I grønbogen lægges desuden op til, at mulige tiltag og foranstaltninger vedrørende situatio-

nen for udsatte grupper undersøges. Dette gælder dels i forhold til mere præcise bestem-

melser om identificering og behandling af de mest udsatte asylansøgere, dels i forhold til

mulige foranstaltninger vedrørende styrkelse af medlemsstaternes nationale kapacitet til ef-

fektivt at tage sig af de mest udsatte personer.

Side 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I overensstemmelse med EU’s generelt stigende fokus på integrationsområdet indeholder

grønbogen et oplæg vedrørende integration af personer, der er indrømmet international be-

skyttelse. I den forbindelse fremhæves vigtigheden af integration på arbejdsmarkedet. Hvad

angår asylansøgere påpeges, at det også kan være nødvendigt at overveje at give asylan-

søgere adgang til særlige udvalgte integrationsforanstaltninger og –faciliteter med henblik på

blandt andet at fremme hurtig integration af de personer, der i sidste instans indrømmes in-

ternational beskyttelse.

Grønbogen fokuserer også på det praktiske samarbejde på asylområdet. Særligt kan frem-

hæves spørgsmålet om udformningen af et eventuelt fremtidigt europæisk støttekontor, som

der henvises til i Haag-programmet. Som et muligt ansvarsområde nævnes uddannelsesak-

tiviteter for parter involveret i asylprocessen samt tilvejebringelse af strukturel støtte til de

asylbehandlingsaktiviteter, medlemsstaterne eventuelt måtte iværksætte sammen i fremti-

den. Kontoret kan også etablere og styre asylekspert-teams og gennemførelse af regionale

beskyttelsesprogrammer.

Grønbogen indeholder også spørgsmål vedrørende solidaritet og byrdefordeling. På bag-

grund af evalueringen af Dublin-systemet, der blev offentliggjort den 6. juni 2007, lægges der

op til, at det undersøges nærmere, hvorvidt Dublin-systemet bør suppleres med foranstalt-

ninger, der øger en fair fordeling af byrder. Dette kunne ifølge grønbogen dreje sig om indfø-

relse af yderligere fordelingsmekanismer, der kan tage hensyn til andre faktorer, for eksem-

pel nævnes medlemsstaternes evne til at behandle asylansøgninger og til at tilbyde langsig-

tede løsninger til anerkendte flygtninge. For så vidt angår finansiel solidaritet bør det overve-

jes, hvorledes effekten af Den Europæiske Flygtningefond kan maksimeres. Endelig rejses

spørgsmålet om, hvorvidt der er specifikke finansieringsbehov, som der ikke i tilstrækkelig

omfang er taget hensyn til med de eksisterende fonde.

Afslutningsvis lægger grønbogen op til, at mulige tiltag vedrørende den eksterne dimension

af den fælles asylpolitik overvejes. Vigtigheden af den eksterne dimension understreges iføl-

ge grønbogen af, at 6,5 mio. af verdens 8,7 mio. flygtninge lever i udviklingslandene. På den

baggrund foreslås blandt andet, at man vurderer mulighederne for at styrke de eksisterende

regionale beskyttelsesprogrammer, og hvordan EU bedst kan hjælpe tredjelande med at lø-

se asyl- og flygtningeproblemer. Mulige fælles EU-genbosætningstiltag er et andet område

af den eksterne dimension, som behandles i grønbogen. Det fremgår også, at problematik-

ken om blandede flygtningestrømme ved de ydre grænser samt EU’s rolle som global spiller

på flygtningeområdet bør undersøges nærmere. For så vidt angår blandede flygtninge-

strømme fokuseres blandt andet på mulige yderligere foranstaltninger med henblik på at sik-

re, at den praktiske gennemførelse af foranstaltninger, der tager sigte på at bekæmpe illegal

indvandring, ikke berører asylansøgeres adgang til at søge beskyttelse.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Som nævnt ovenfor er EU´s retsakter på asylområdet omfattet af det danske forbehold, dog

er der forså vidt angår Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen indgået en parallelaftale

med Fællesskabet, der på mellemstatsligt grundlag knytter Danmark til de pågældende for-

Side 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ordninger. Det bemærkes dog, at dansk ret på asylområdet stort set er på linie med de nu-

gældende EU retsakter på området.

Nedenstående gennemgås helt overordnet den danske lovgivning på asylområdet.

3.1 Gældende dansk ret

I det følgende gennemgås gældende dansk ret i forhold til spørgsmål, som rejses under de

enkelte afsnit i grønbogen.

Behandling af asylansøgninger

Efter udlændingelovens § 48 a kan udlændingemyndighederne – uden at realitetsbehandle

en ansøgning om asyl – afvise en asylansøger, der indrejser i Danmark via et sikkert tredje-

land.

Et sikkert tredjeland er et land, der har tiltrådt og faktisk respekterer flygtningekonventionen

af 28. juli 1951, og hvor der er adgang til en forsvarlig asylprocedure. Integrationsministeriet

undersøger løbende, hvilke lande der kan anses for at være sikre tredjelande i overens-

stemmelse hermed. Vurderingen af, om et land kan tjene som et sikkert tredjeland, foretages

af Integrationsministeriet med inddragelse af Udlændingeservice og Rigspolitiet.

Udsendelse af en asylansøger må imidlertid aldrig finde sted til et land, hvor den pågælden-

de vil være i risiko for dødsstraf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller

nedværdigende behandling eller straf, eller hvor der ikke er beskyttelse mod videresendelse

til et sådant land, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 3. pkt.

Efter udlændingelovens § 48 a, stk. 1, træffer Udlændingeservice snarest muligt afgørelse

om afvisning, overførsel, tilbageførsel eller udvisning og i givet fald udsendelse, når en ud-

lænding påberåber sig at være omfattet af udlændingelovens § 7.

Til brug for Udlændingeservices afgørelse efter udlændingelovens § 48 a, stk. 1, foretager

politiet en undersøgelse med henblik på at fastlægge udlændingens identitet, nationalitet og

rejserute og indhente andre nødvendige oplysninger, jf. udlændingelovens § 48 e, stk. 2.

Ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 behandles ikke, før Udlændin-

geservice har truffet afgørelse om undladelse af afvisning, udvisning, overførsel eller tilbage-

førsel og udsendelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 2.

Udlændingeservices afgørelser efter udlændingelovens § 48 a kan påklages til integrations-

ministeren, jf. udlændingelovens § 48 d.

Når Udlændingeservice har truffet afgørelse om, at en udlænding, der påberåber sig at være

omfattet af udlændingelovens § 7, kan opholde sig i Danmark under sagens behandling, re-

gistreres den pågældende som asylansøger.

Side 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter udlændingelovens regler anses en ansøgning om opholdstilladelse fra en udlænding,

der påberåber sig at risikere dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig el-

ler nedværdigende behandling eller straf ved en tilbagevenden til hjemlandet (beskyttelses-

status), også som en ansøgning om opholdstilladelse som konventionsflygtning, jf. udlæn-

dingelovens § 7, stk. 2, 2. pkt.

Afslår Udlændingeservice at give opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 anses afgø-

relsen for påklaget til Flygtningenævnet, jf. udlændingelovens § 53 a, stk. 2.

Efter udlændingelovens § 53 b kan Udlændingeservice efter forelæggelse for Dansk Flygt-

ningehjælp bestemme, at afgørelse i en sag om opholdstilladelse efter udlændingelovens §

7 ikke kan indbringes for Flygtningenævnet, når ansøgningen må anses for åbenbart grund-

løs, herunder blandt andet når den identitet, som ansøgeren påberåber sig, åbenbart er urig-

tig.

Endvidere anvendes med hjemmel i udlændingelovens § 53 b en ordning, hvorefter ansøg-

ninger indgivet af asylansøgere tilhørende nationaliteter, for hvilke der hersker en stærk for-

håndsformodning om, at de for tiden ikke vil være berettiget til at opnå asyl (de såkaldte li-

stelande), udtages forlods til behandling i åbenbart grundløs-proceduren. Disse landelister er

udarbejdet i fællesskab af Udlændingeservice, Dansk Flygtningehjælp og Rigspolitiets Ud-

lændingeafdeling.

Modtagelsesbetingelser for asylansøgere

En asylansøger, der opholder sig i Danmark, får som udgangspunkt udgifterne til underhold

og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingeservice, indtil vedkom-

mende meddeles opholdstilladelse, eller vedkommende udrejser eller udsendes, jf. udlæn-

dingelovens § 42 a, stk. 1. Herudover modtager asylansøgere med børn et forsørgertillæg, jf.

udlændingelovens 42 b, stk. 3.

Efter udlændingelovens § 42 c skal alle asylansøgere over 18 år lave en kontrakt vedrøren-

de blandt andet undervisning og arbejdsopgaver med det asylcenter, som den pågældende

er tilknyttet, og asylansøgere, der overholder deres kontrakter, modtager et tillæg.

Asylansøgere, der opholder sig her i landet, er normalt indkvarteret på et asylcenter, mens

deres sag bliver behandlet. Privat indkvartering vil kunne komme på tale alt efter omstæn-

dighederne.

Udlændingeservice tilvejebringer og driver asylcentrene i samarbejde med en række opera-

tører, der står for den daglige drift af asylcentrene, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5. De

fleste centre drives af Dansk Røde Kors. Derudover drives et enkelt center af en kommune.

Efter udlændingelovens § 42 f, stk. 1, skal asylansøgere, medmindre særlige grunde taler

derimod, deltage i undervisning, der skal give udlændingen et helt indledende kendskab til

dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold (asylansøgerkursus).

Side 6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Asylansøgere skal endvidere deltage i undervisningsaktiviteter med henblik på blandt andet

at vedligeholde og udbygge deres almene og faglige færdigheder, jf. udlændingelovens § 42

f, stk. 2.

For så vidt angår børn skal disse deltage i særskilt tilrettelagt undervisning eller i en under-

visning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves efter den særskilt tilrettelagte un-

dervisning, jf. udlændingelovens § 42 g.

Hvad angår adgangen til arbejdsmarkedet gælder et generelt krav om, at udlændinge skal

have arbejdstilladelse for at tage lønnet eller ulønnet beskæftigelse, for at udøve selvstæn-

dig erhvervsvirksomhed eller for mod eller uden vederlag at udføre tjenesteydelser i Dan-

mark, jf. udlændingelovens § 13, stk. 1.

Asylansøgere har således ikke ret til at arbejde under opholdet i Danmark. Asylansøgere

kan dog som alle andre udlændinge søge om opholdstilladelse med henblik på beskæftigel-

se på baggrund af deres kvalifikationer. F.eks. kan særligt kvalificerede asylansøgere, der

har en ansættelseskontrakt eller et ansættelsestilbud inden for et fagområde, som er omfat-

tet af jobkortordningens positivliste, eller en stilling som har en årlig aflønning på mindst

450.000 kr. uafhængigt af branche og stillingens præcise karakter, søge om og opnå op-

holds- og arbejdstilladelse på dette grundlag, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 1.

Hvis det er afgjort, at asylansøgerens sag skal behandles i Danmark, kan ansøgeren komme

i ulønnet praktik på en virksomhed uden for asylcentret (ekstern aktivering), eller også kan

ansøgeren deltage i ulønnet humanitært arbejde eller andet frivilligt arbejde. jf. udlændinge-

lovens § 42 e, stk. 2.

Det bemærkes, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2006 for asylsager behandlet af

Udlændingeservice var på 126 dage, mens det tilsvarende tal for Flygtningenævnet var på

127 dage.

Forhold vedrørende anerkendelse af status

Efter udlændingelovens § 7, stk. 1, gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændin-

gen er omfattet af Flygtningekonventionen af 28. juli 1951.

Endvidere gives efter udlændingelovens § 7, stk. 2, opholdstilladelse til en udlænding, der

ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller

umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (beskyttelsesstatus). Bestemmel-

sen er udformet i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser i medfør af

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, tillægsprotokol nr. 6 til Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention, FN’s konvention mod tortur, FN’s konvention om borgerlige

og politiske rettigheder samt FN’s konvention om barnets rettigheder.

Udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, har i al væ-

sentligt samme status og rettigheder som udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter

Side 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udlændingelovens § 7, stk. 1. Det er dog for eksempel alene konventionsflygtninge, der er

berettiget til at få udstedt et konventionspas.

Passende reaktioner på situationer for udsatte personer

Uledsagede mindreårige asylansøgere anses som en særligt sårbar gruppe, og der er derfor

lavet særlige retningslinjer for behandlingen af deres ansøgninger. Dette indebærer blandt

andet, at børns ansøgninger prioriteres tidsmæssigt, og at børnene bliver indkvarteret på

særlige asylcentre med specialuddannet personale. For så vidt angår indkvarteringen af

asylansøgere tages endvidere særlige hensyn til enlige kvinder, børnefamilier samt syge.

Herudover får en uledsaget mindreårig asylansøger, medmindre ganske særlige grunde taler

derimod, udpeget en repræsentant til varetagelse af sine interesser, jf. udlændingelovens §

56 a, stk. 1.

Efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 1, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til

uledsagede børn, der inden det fyldte 18. år har ansøgt om asyl, hvis der efter det, som er

oplyst om de personlige forhold, er særlige grunde til at antage, at udlændingen ikke bør

gennemgå en asylsagsbehandling.

Asylansøgere hører under udlændingemyndighedernes område og falder som udgangspunkt

uden for lov om social service. Den generelle tilsynsforpligtelse i lov om social service omfat-

ter dog alle børn, der opholder sig i kommunen uanset baggrunden for opholdet, jf. lov om

social service § 146.

Udlændingeservice har i samarbejde med asylcentrene ansvaret for at iværksætte fornødne

hjælpeforanstaltninger i forhold til børnene, herunder indberette til kommunerne, hvis man

f.eks. observerer omsorgssvigt. Reglerne om særlig støtte i lov om social service finder så-

ledes anvendelse på samme vis, som for andre børn med behov for særlig støtte også i for-

hold til anbringelser uden for hjemmet.

Udlændingeservice har efter udlændingelovens 56 a, stk. 8, pligt til at iværksætte en efter-

søgning af forældre til uledsagede mindreårige asylansøgere. Eftersøgningen skal iværksæt-

tes hurtigst muligt efter barnets ankomst til Danmark, dog tidligst når der er udpeget en re-

præsentant for barnet.

Integration

Udlændinge med opholdstilladelse som flygtning m.v. er i lighed med familiesammenførte

udlændinge omfattet af integrationsloven, jf. herved integrationslovens § 2. Formålet med

integrationsloven er at sikre, at nyankomne udlændinge får mulighed for at udnytte deres

evner og ressourcer med henblik på at blive deltagende og ydende medborgere på lige fod

med samfundets øvrige borgere.

Integrationsloven indeholder blandt andet regler om boligplacering af flygtninge og introduk-

tionsprogrammer.

Side 8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter integrationslovens § 12, stk. 1, er kommunerne forpligtet til snarest muligt at anvise bo-

liger til de flygtninge, som de har fået ansvaret for.

Kommunerne er endvidere forpligtet til at tilbyde flygtninge, der på tidspunktet for kommu-

nens overtagelse af ansvaret er fyldt 18 år, deltagelse i et integrationsprogram, jf. integrati-

onslovens § 16, stk. 1. Kommunerne kan endvidere vælge at tilbyde et introduktionsprogram

til mindreårige uledsagede flygtningebørn, inden de fylder 18 år.

Efter integrationslovens § 16, stk. 2, omfatter et integrationsprogram danskuddannelse og

aktive beskæftigelsesrettede tilbud. Kommunerne kan tilbyde aktive tilbud i form af vejled-

ning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. Udlændinge, der

ikke modtager introduktionsydelse, skal alene tilbydes danskuddannelse. Kommunerne kan

dog give udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse, tilbud om vejledning og opkva-

lificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud.

Genbosætning

Efter udlændingelovens § 8 gives efter ansøgning opholdstilladelse til udlændinge, der er

kommet hertil som led i en aftale med FN’s Højkommissariat for Flygtninge eller lignende in-

ternational aftale. Kvoten for antallet af opholdstilladelser i medfør af udlændingelovens § 8

er på 1.500 over en 3-årig periode, dvs. ca. 500 om året. Den overordnede fordeling af kvo-

ten træffes af integrationsministeren efter indstilling fra Udlændingeservice. Indstillingen ud-

arbejdes på baggrund af overordnede drøftelser med UNHCR om det aktuelle genbosæt-

ningsbehov.

Det er en forudsætning for at tilbyde genbosætning i Danmark, at den person, der skal gen-

bosættes – ud over at være anerkendt under UNHCR’s mandat (UNHCR-flygtning) - også

ifølge danske regler og asylpraksis på tidspunktet for genbosætningen skal kunne anerken-

des som flygtning i henhold til udlændingelovens § 7 stk. 1 eller stk. 2, eller må antages at

ville opfylde grundprincipperne for at opnå opholdstilladelse efter en af udlændingelovens

bestemmelser, såfremt pågældende var indrejst i Danmark som asylansøger.

3.2 Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens grønbog har som et oplæg til debat ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Senere eventuelt vedtagelse af forslag fremlagt på baggrund af drøftelserne af grønbogen

ventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet sådanne forslag må ventes at

blive fremlagt med hjemmel i traktatens kapitel IV. Efter Protokollen om Danmarks Stilling

deltager Danmark ikke i vedtagelsen af sådanne forslag og er ikke bundet heraf.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark støttede på Det Europæiske Råds møde den 4.-5. november 2004 vedtagelsen af

Haag-programmet vedrørende blandt andet videreførelsen af arbejdet med at etablere et

fælles europæisk asylsystem. Det var i den forbindelse den danske holdning, at man var po-

Side 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sitiv over for samarbejdet i EU på asylområdet, og at man støttede, at anden fase af det fæl-

les europæiske asylsystem skulle iværksættes på sigt på baggrund af en evaluering af med-

lemsstaternes gennemførelse af første fase.

Regeringen er på den baggrund positiv over for Kommissionens fremsættelse af grønbogen.

Regeringen støtter således, at medlemsstaterne på baggrund af Kommissionens grønbog

kan få en generel debat om, hvorledes asylområdet i EU skal udvikles.

Fra regeringens side lægges ligeledes vægt på, at landene i EU får lejlighed til at forholde

sig til, om man ønsker at gå videre med regelharmonisering på nuværende tidspunkt, eller

om der er behov for at indsamle yderligere erfaringer med de allerede eksisterende regler.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Regeringen er ikke bekendt med offentlige tilgængeligt holdninger til grønbogen fra de øvri-

ge lande.

Høring

Advokatrådet, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Amnesty International, Institut for

Menneskerettigheder, Rådet for Etniske Minoriteter har været hørt over grønbogen. Fristen

for høringssvar var den 1. august 2007.

Bemærkninger til grønbogen er modtaget fra Dansk Flygtningehjælp og Dansk Røde Kors.

Dansk Flygtningehjælp anfører i sit høringssvar blandt andet, at den nuværende behandling

af særligt irakiske flygtninge på tværs af Europa med al tydelighed viser, at der er akut behov

for en yderligere harmonisering af medlemsstaternes asylregler. Endvidere understreges

det, at målet ikke er harmonisering for enhver pris. Dette skyldes, at første fase af EU’s asyl-

politik har været præget af forsøg på at udkrystallisere den laveste fællesnævner for både

asylprocedurer og beskyttelsesstandarder. Ifølge Dansk Flygtningehjælp er udfordringen ik-

ke bare at opbygge et fælles asylsystem, men navnlig at sikre at et sådant asylsystem lever

op til både internationale forpligtelser og den europæiske asyltradition. Endelig påpeges, at

EU-harmoniseringen vil komme til at påvirke det danske asylsystem, selvom Danmark på

grund af sit forbehold for retlige og indre anliggender ikke bliver bundet af kommende retsak-

ter på asylområdet, da Danmark deltager via parallelaftalerne i Dublin-samarbejdet, hvorfor

Danmark efter Dansk Flygtningehjælps vurdering både i praksis og med hensyn til lovgivning

bliver nødt til at lægge sig tæt op ad EU-standarderne på hele asylområdet.

Dansk Røde Kors oplyser i sit høringssvar, at Røde-Kors-selskabernes EU-samarbejde er i

gang med at udarbejde et fælles høringssvar til grønbogen, og at man derfor ikke på nuvæ-

rende tidspunkt kan komme med alle sine kommentarer til grønbogen. Det kan dog anføres,

at det er meget vigtigt, at asylansøgere i hele Europa har adgang til arbejdsmarkedet under

realitetsbehandlingen af deres asylsag. Endvidere fremhæves, at børn i hele Europa – i lig-

hed med i Danmark – uanset status i henhold til børnekonventionen skal have adgang til

samme ydelser som statens egne mindreårige borgere. For så vidt angår sundhedsbehand-

Side 10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ling til voksne er det ifølge Dansk Røde Kors af stor vigtighed, at området både får et kvali-

tetsløft og bliver harmoniseret i EU.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.

Nærhedsprincippet

Idet der er tale om en grønbog, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen grønbog har som et oplæg til debat hverken statsfinansielle, samfundsøko-

nomiske, miljømæssige eller beskyttelsesmæssige konsekvenser.

Senere eventuel vedtagelse af forslag fremlagt på baggrund af drøftelserne af grønbogen

ventes ikke at have statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller beskyttel-

sesmæssige konsekvenser, idet sådanne forslag må ventes at blive fremlagt med hjemmel i

traktatens kapitel IV. Efter Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i vedta-

gelsen af sådanne forslag og er ikke bundet heraf.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Ud-

lændinge- og Integrationspolitik forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-

13. juni 2007.

Side 11