Udenrigsudvalget 2006-07
KOM (2007) 0350 Bilag 1
Offentligt
390101_0001.png
GRUNDNOTAT
Udenrigsministeriet
Nordgruppen
Til:
CC.:
Fra:
Emne:
Folketingets Europaudvalg
Udenrigsministeriet
EU-kommissionens forslag til en stabilise-
rings- og associeringsaftale mellem de Eu-
ropæiske Fællesskaber og deres medlems-
lande og Republikken Montenegro
J.nr.:
400.E.9.Montenegro
27. juli 2007
Dato:
Kommissionens udkast til en stabiliserings- og associeringsaftale mellem de Europæi-
ske Fællesskaber og deres medlemslande og Republikken Montenegro
Dokument: KOM (2007) 350 endelig
1. Resumé
Der foreligger et udkast til en stabiliserings- og associeringsaftale med Republikken Montenegro. Aftaleudkastet
bygger på lignende aftaler indgået med den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, Kroatien og Albanien.
Der er tale om en bred aftale med det overordnede formål at styrke demokratiet og retsstatsprincipperne, og at
bidrage til politisk, økonomisk og institutionel stabilitet både i Republikken Montenegro og i regionen. Aftalen
indeholder afsnit om politisk dialog, regionalt samarbejde, varernes fri bevægelighed, arbejdskraftens bevægelig-
hed, etablering, serviceydelser og kapitalbevægelser, tilnærmelse af lovgivning, retshåndhævelse og konkurrencereg-
ler, retlige og indre anliggende, samarbejdspolitikker, og om økonomisk samarbejde. Aftalen vil udgøre den juri-
diske ramme for Montenegros fremtidige EU-tilnærmelse og er en vigtig forudsætning for fastholdelsen af fred og
stabilitet i regionen.
2. Baggrund
Rådet (almindelige og eksterne anliggender) vedtog den 3. oktober 2005 bemyndigelse til
Kommissionen om at indlede forhandlinger med den daværende Statsunion Serbien og Monte-
negro om en stabiliserings- og associeringsaftale, herunder med et forhandlingsmandat til
Kommissionen. Efter Montenegros uafhængighed fra Serbien i maj 2006 opstod der behov for
at tilpasse forhandlingsmandatet, så Kommissionen kunne forhandle særskilt med det nye land,
Republikken Montenegro. Det tilpassede forhandlingsmandat blev godkendt i Rådet (retlige og
indre anliggender) i juli 2006. Der foreligger et udkast til stabiliserings- og associeringsaftale
med Montenegro (dokument: KOM (2007) 350 endelig).
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
390101_0002.png
Montenegro har siden år 2000 været omfattet af stabiliserings- og associeringsprocessen for det
vestlige Balkan og har som sådan haft fordel af en række af EU’s handels- og bistandsmæssige
instrumenter. Stabiliserings- og associeringsaftalen er det næste skridt i Montenegros tilnærmel-
se til EU. Montenegro er, som de øvrige lande på det vestlige Balkan, potentiel kandidat til EU
medlemskab.
3. Hjemmelsgrundlag
Stabiliserings- og associeringsaftalerne har hjemmel i artikel 310 i Traktaten om Det Europæisk
Fællesskab sammenholdt med art. 300(2) og 300(3). Rådets afgørelse træffes ved enstemmig-
hed. De dele af aftalerne, som falder ind under Traktatens afsnit IV, er omfattet af Protokollen
om Danmarks særlig stilling.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Stabiliserings- og associeringsaftalen mellem Republikken Montenegro på den ene side og Fæl-
lesskabet og dets medlemsstater på den anden er en blandet aftale, dvs. at aftalen omfatter om-
råder, hvor både Fællesskabet og medlemsstaterne har kompetence. Det generelle sigte med
aftalen er gradvist at styrke og udvikle de politiske og økonomiske forbindelser mellem de to
parter. Der er tale om en bred aftale med det overordnede formål at styrke demokratiet og rets-
statsprincipperne, at bidrage til politisk, økonomisk og institutionel stabilitet både i Montenegro
og i regionen, at etablere en ramme for politisk dialog, at støtte bestræbelserne på at udvikle
landets økonomiske og internationale samarbejde, herunder tilnærmelse af landets lovgivning til
Fællesskabets, samt at støtte omstillingen til en fungerende markedsøkonomi, herunder gennem
gradvis etablering af et frihandelsområde mellem Fællesskabet og Montenegro. Endelig er det et
formål at tilskynde til regionalt samarbejde indenfor de områder, som er omfattet af aftalen.
Aftalen bygger på en række generelle principper som respekt for grundlæggende demokratiske
principper og menneskerettigheder, for international fred og stabilitet samt betydningen af im-
plementeringen af internationale forpligtelser, herunder samarbejdet med Krigsforbrydertribu-
nalet for det tidligere Jugoslavien. Med aftalen etableres desuden en øget politisk dialog mellem
parterne indenfor rammerne af stabiliserings- og associeringsrådet, herunder med henblik på
gradvis tilnærmelse af holdninger på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område. I relation til
udvikling af regionalt samarbejde forpligtes Montenegro til aktivt at fremme gode relationer i
regionen.
I henhold til aftalens afsnit om varernes fri bevægelighed skal der over en periode på maks. 10
år etableres et frihandelsområde i overensstemmelse med WTO’s regler. Dette sker ved en pro-
gressiv liberalisering af samhandelen i relation til industrielle produkter, landbrugs- og fiskeri-
produkter, samt øvrige produkter.
- 2-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
390101_0003.png
Aftalen indeholder desuden bestemmelser om arbejdskraftens bevægelighed, etablering, ser-
viceydelser og kapitalbevægelser, tilnærmelse af lovgivning, retshåndhævelse og konkurrence-
regler, retlige og indre anliggende, samarbejdspolitikker, økonomisk samarbejde, samt et afslut-
tende afsnit med institutionelle, generelle og endelige bestemmelser.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal afgive samstemmende udtalelse.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Forslaget berører ikke dansk ret. Aftalen tager højde for Danmarks, UK’s og Irlands særstilling for
de dele af aftalen, hvor dette er relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-
telsesniveauet
Forslaget har ikke umiddelbart konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet
eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Forslaget har ikke været sendt i ekstern høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter indgåelsen af stabiliserings- og associeringsaftaler for landene på det vestlige
Balkan. Aftalerne udgør den juridiske ramme for landenes EU-tilnærmelse og er en vigtig for-
udsætning for udvikling og stabilitet i regionen. Fra regeringens side har man således støttet
forhandlingerne om en stabiliserings- og associeringsaftale med Montenegro og har forholdt sig
generelt positiv til Kommissionens forslag, som tæt følger skabelonen fra de allerede indgåede
aftaler med henholdsvis Kroatien, den tidligere jugoslaviske republik Makedonien og Albanien.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Da Kommissionens aftaleudkast følger en model, der tidligere er anvendt over for andre lande på
det vestlige Balkan, ventes aftaleudkastet ikke at ville give anledning til større principielle proble-
mer. Andre landes holdninger forventes at svare til regeringens.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Aftaleudkastet har endnu ikke været forelagt Folketingets Europaudvalg. Grundnotat vedrø-
rende Kommissionens udkast til forhandlingsmandat blev oversendt til Folketingets Europaud-
- 3-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
valg den 15. juli 2005. Udkast til mandat til Kommissionen til at indlede forhandlinger om en
stabiliserings- og associeringsaftale med Statsunionen Serbien og Montenegro blev forelagt Fol-
ketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne relationer)
den 3. oktober 2005. Udkast til tilpasning af forhandlingsmandatet til Kommissionen til for-
handlingerne om en stabiliserings- og associeringsaftale med Republikken Montenegro blev
forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24.
juli 2006.
Udenrigsministeriet
- 4-