Miljø- og Planlægningsudvalget 2006-07
KOM (2007) 0354 Bilag 3
Offentligt
397577_0001.png
Notat
Klima
DH
j.nr. MST-339-00013
Den 13. september 2007
GRUNDNOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Kommissionens “Grønbog om tilpasning til klimaændringerne – hvad kan der gøres på EU-
plan”
KOM(2007) 354 endelig
1. Status
Kommissionen vedtog den 29. juni 2007 grønbogen ”Tilpasning til klimaændringerne – hvad kan
der gøres på EU-plan”, som er fremsendt af Rådet (miljø) den 3. juli 2007. Grønbogen er Kommis-
sionens første politiske initiativ vedr. tilpasning til klimaændringerne og komplementerer EU’s øvri-
ge klimapolitiske målsætning for reduktion af udledningen af drivhusgasser.
Grønbogen blev lanceret på en konference for alle relevante aktører den 3. juli i Bruxelles. Grøn-
bogen stiller 28 nøglespørgsmål, som dels blev forsøgt besvaret på konferencen dels vil indgå i
den debat, der nu starter i medlemslandene.
Kommissionen har udsendt grønbogen i offentlig høring indtil 30. november 2007.
2. Formål og indhold
Formålet med Grønbogen er at sætte gang i en offentlig debat og at sætte fokus på klimaændrin-
ger, som allerede finder sted. Med henvisning til konklusionerne i Stern-rapporten og IPCC’s 4.
vurderingsrapport, er det yderligere hensigten at få de europæiske regeringer til at påtage sig et
ansvar for tilpasning så tidligt som muligt.
Indledningsvis beskriver Grønbogen konsekvenserne af klimaændringerne dels globalt dels i Euro-
pa efterfulgt af en oversigt over de mest sårbare områder i Europa, som er:
Det sydlige Europa og hele Middelhavsområdet pga. stigende temperaturer og mindre ned-
bør
Bjergrige områder og i særlig grad Alperne pga. hurtigere afsmeltning af sne og dermed
ændring af afstrømningen i floderne
Kystområder pga. havniveaustigning og dermed øget risiko for stormflod
Tætbefolkede floddeltaområder pga. kraftige regnskyl og dermed øget risiko for oversvøm-
melse
I Skandinavien med mere nedbør primært i form af regn i stedet for sne
Det arktiske område, hvor temperaturændringer vil slå kraftigst igennem.
Klimatilpasning vil komme til at foregå på alle niveauer: nationalt fx i forhold til diger, beredskab,
regionalt fx i forhold til planlægning og på lokalt niveau fx kommuner, de enkelte landmænd og øv-
rige borgere. Selvom en ”one-size-fits-all” tilgang, som Grønbogen beskriver, ikke er at foretrække i
forhold til klimatilpasning, så vil der være fordele ved en integreret og koordineret tilgang til klimatil-
pasning også på EU-niveau.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
397577_0002.png
Grønbogen peger på følgende fire overordnede initiativer:
1.
Tidlig handling i EU - Udvikling af klimatilpasningsstrategier på de områder, hvor vi har nok
viden med henblik på at identificere den mest omkostningseffektive allokering af ressourcer
gennem EU’s generelle politik, sektorpolitikker og tilgængelige fonde.
Ved implementering og justering af eksisterende EU-lovgivning og politikker skal der tages
højde for klimaændringerne. Ligeledes skal klimatilpasning integreres i EU’s eksisterende
støtteprogrammer og om nødvendigt skal der udvikles ny politik, hvor Grønbogen som ek-
sempel nævner fastsættelse af byggenormer og introduktion af nye afgrøder inden for land-
og skovbrug.
2.
Integrere klimatilpasning i EU’s eksterne aktiviteter - opbygge nye regionale alliancer og
partnerskaber, herunder styrket koordinering med EU’s naboer og internationale organisati-
oner.
Inden for rammerne af UNFCCC vil EU integrere klimatilpasning i de nationale udviklings-
programmer fx gennem NAPA,
National Adaptation Programmes of Action
og det 5-årige
Nairobi Work Programme,
ligeledes i forbindelse med midtvejsevaluering af EU’s
Action
Plan on Climate Change and Development
i 2010. Samtidig vil Kommissionen øge dialogen
med udviklingslandene ved opbygning af
Global Climate Change Alliance,
hvor 50 mio EUR
er øremærket i perioden 2007-2010.
3. Udfylde videnbehov om klimatilpasning gennem EU’s forskningsprogrammer - styrke inte-
grationen af forskningsresultater i politik og praksis samt udveksling af viden.
Inden for rammerne af det 7. rammeprogram for forskning (2007-13) er der afsat midler til
forskning i klimatilpasning. Målet er at fremme en integreret, tværfaglig og holistisk tilgang,
som internaliserer de miljøomkostninger, der følger af ødelæggelsen af fysiske og biologiske
systemer. Der er identificeret en række konkrete forskningsbehov, behov for nye data og
bedre anvendelse af informationssystemer, som bedre sikrer velfunderede politiske beslut-
ninger.
4.
Inddrage myndigheder, erhvervsliv og borgere i udarbejdelsen af koordinerede og integre-
rede klimatilpasningsstrategier – bl.a. ved at etablere en europæisk rådgivende gruppe på
klimatilpasningsområdet under ECCP.
Tilpasning vil fordre en markant omstrukturering i en række sektorer, herunder medføre ind-
dragelse af en række ekspertgrupper i en bredt anlagt høringsproces. Rådgivergruppen for-
ventes at fremlægge sin første rapport medio 2008, som vil danne grundlag for Kommissio-
nens meddelelse om tilpasningsforanstaltninger, der skal foreligge ultimo 2008.
3. Europa Parlamentets udtalelser
Foreligger endnu ikke
4. Nærhedsprincippet
Da der er tale om en grønbog, er en vurdering af nærhedsprincippet ikke relevant. Såfremt grønbo-
gen eventuelt udmøntes i konkrete forslag vil der i denne forbindelse ske en vurdering
5. Konsekvenser for Danmark
Grønbogen har ingen umiddelbare lovgivningsmæssige, økonomiske eller miljømæssige konse-
kvenser, da der er tale om et debatoplæg, der alene indbyder til at afgive et høringssvar til Kom-
missionen. Når Kommissionen efterfølgende forventes at fremlægge forslag på de i grønbogen
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
397577_0003.png
omtalte områder, vil der i forbindelse hermed blive gennemført en vurdering af forslagenes konse-
kvenser for Danmark.
6. Høring
Grønbogen er udsendt i høring til en kreds af berørte interessenter med frist til 15. oktober 2007. Et
notat om grønbogen vil endvidere blive forelagt EU-miljøspecialudvalget.
7. Forhandlingssituationen og andre landes holdninger
Efter lanceringen den 3. juli har Kommissionen udsendt grønbogen i offentlig høring indtil 30. no-
vember 2007. I høringsperioden vil der blive afholdt fire regionale workshops i henholdsvis Helsinki,
London, Lissabon og Budapest, hvor forslag og spørgsmål rejst i Grønbogen vil blive diskuteret ud
fra en regional synsvinkel. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt konsoliderede udmeldinger
fra andre medlemslande om deres holdninger til grønbogen.
Resultaterne af høringen vil indgå i Kommissionens videre arbejde med klimatilpasningsforanstalt-
ninger, formentlig med udgangen af 2008.
8. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er generelt positiv overfor Kommissionens grønbog.
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens tilgang til klimatilpasning om, at det er vigtigt at få
skabt opmærksomhed om nødvendigheden af, at der sker en tilpasning til klimaændringerne. Sæt-
tes der ind på et tidligt stadium på de rette områder, forventes dette at ville medføre økonomiske
fordele, fordi de potentielle skader hermed kan foregribes og truslerne overfor økosystemer, sund-
hed, økonomisk udvikling, ejendom og infrastruktur reduceres.
Der vil i forbindelse med de klimaændringer Danmark vil komme til at opleve skulle ske en løbende
tilpasning af de berørte områder i samfundet.
Linien i grønbogen er meget lig den linie, der er lagt i den danske klimatilpasningsstrategi, nemlig at
en tidlig indsats vil omfatte 1) integration af klimatilpasning i forbindelse med ændringer af eksiste-
rende lovgivning og kommende lovgivning og politik, 2) udbygning af viden grundlaget gennem in-
tegreret klimaforskning og endelig 3) inddragelse af borgere, myndigheder og erhvervsliv, der sikrer
den brede forankring, der er nødvendig for, at tilpasningen sker rettidigt og tillige på lokalt niveau.
Den danske klimatilpasningsstrategi vil danne grundlag for Regeringens høringssvar.
3