PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljø- og Planlægningsudvalget 2007-08 (2. samling)
KOM (2007) 0354 Bilag 5
Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget

Til:

Dato:

Europaudvalget

15. januar 2008

Miljø- og Planlægningsudvalgets udtalelse til Europaudvalget om Kom-

missionens Grønbog om tilpasning til klimaændringer – hvad kan der

gøres på EU-plan - KOM (2007) 0354.

Europaudvalget har med brev af 7. december 2007 til Miljø- og Planlæg-

ningsudvalget anmodet udvalget om at behandle Kommissionens grønbog om

tilpasning til klimaændringer – hvad kan der gøres på EU-plan – KOM (2007)

0354, jf. MPU alm. del – bilag 48.

Miljø- og Planlægningsudvalget ønsker på den baggrund at afgive følgende

udtalelse:

Et flertal i udvalget (V, DF og KF) henviser til regeringens høringssvar, som

flertallet kan tilslutte sig.

Et mindretal i udvalget (S, SF, RV, EL og IA) finder, at Kommissionens Grøn-

bog er et positivt initiativ, som mindretallet kan bakke op om. Mindretallet

anbefaler, at Kommissionen i det videre arbejde fokuserer på den forebyg-

gende indsats på fællesskabsplan og i medlemslandene, herunder en gen-

nemgribende opdatering af de eksisterende EU-regler og støtteordninger.

Mindretallet er enig med Kommissionen i, at det er nødvendigt med en fore-

byggende indsats, og mener, at tilpasningen til klimaforandringerne skal ses

som en positiv udfordring, og at Europa skal investere klogt i tilpasningerne,

således at de får størst mulig gavnlig effekt.

Grønbogen bør hurtigst muligt følges op af en Hvidbog med en liste over de

nødvendige initiativer på alle områder, samtidig med at arbejdet med initiati-

verne igangsættes.

1/5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vandmiljø

Der er grund til i endnu større grad at fokusere på vandmiljøets tilpasning, end

der lægges op til i Grønbogen. Det fremgår af Grønbogen, at:

”Med vandrammedirektivet har vi en sammenhængende ramme for integreret

forvaltning af vandressourcerne. Det omhandler imidlertid ikke klimaændrin-

gerne direkte. Udfordringen vil bestå i at inkorporere foranstaltninger til hånd-

tering af klimaændringerne som led i direktivets gennemførelse fra og med

den første planlægningscyklus for 2009”.

Mindretallet støtter, at konsekvenserne af klimaændringerne inkorporeres i

Vandrammedirektivets første planlægningscyklus for 2009. Det fremgår af

sammenhængen, at Kommissionen især har fokus på kvaliteten af vandforsy-

ningen i et forandret klima og i mindre grad på vandmiljøet. Det er afgørende,

at Kommissionen og medlemslandene i lige så høj grad retter opmærksom-

heden på vandmiljøet, når det skal sikres, at den første planlægningscyklus

inkorporerer disse foranstaltninger.

Baggrundsrapporter, udarbejdet for den danske regering, peger på, at klima-

ændringerne vil føre til en reduktion i vandets iltindhold og en større udvask-

ning af næringsstoffer fra land, jf. bl.a. rapporterne

”

Klimaændringers betyd-

ning for vandkredsløbet i Danmark” (Danmarks og Grønlands Geologiske

Undersøgelse Rapport 2006/22) og ”Klimaændringers effekter på marine

økosystemer, (Faglig rapport fra DMU nr. 598.). De centrale konklusioner er

her at:



”Det forventes at en temperaturstigning på 3 grader som følge af kli-

maændringer alt andet lige vil medføre en reduktion i iltindholdet på

ca. 30 % i sommer/efterårssæsonen og en 2-3 dobling af det areal

der rammes af iltsvind sammenlignet med i dag. De negative effekter

på dyrelivet forventes at blive endnu mere udtalte. Omfattende iltsvind

og store områder med en havbund uden bunddyr kan derfor gå hen at

blive normen i løbet af dette århundrede”,



”På baggrund af temperatur- og nedbørscenarier konkluder rappor-

ten, at vandmiljøet vil blive påvirket markant i fremtiden. Især Vest-

danmark vil i vinterhalvåret opleve stigende grundvandstand og øget

afstrømning. I Østdanmark imødeses en signifikant forlængelse af

sommerperiodens minimale vandføring, selv om der fortsat hersker

2/5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

usikkerhed om effekten af fremtidige ekstremhændelser. Begge ud-

viklingstendenser vil kunne bidrage til stigende problemer med ud-

vaskning af næringsstoffer som fosfor og kvælstof til vandmiljøet.”

Generelt om tålegrænser

Ændrede gennemsnitstemperaturer og nedbørsforhold m.m. kan også påvirke

miljøet og naturens evne til at optage eller neutralisere andre stoffer, herunder

miljøfremmede stoffer. Fællesskabets lovgivning bør derfor opdateres således

at fastsatte mål og tidsgrænser bliver justeret i overensstemmelse hermed

under iagttagelse af forsigtighedsprincippet.

Nogle af disse tiltag vil have karakter af økonomiske win-win situationer, når

de samtidig nedbringer emissioner af drivhusgasser. Eksempelvis kan emis-

sionen af NO

(SO

, kviksølv, partikler m.m.) fra kraftværker nedsættes ved at

behandle røggassen, men den kan også nedsættes ved at sikre gennemfø-

relsen af større kapacitet til VE-produktion.

Natur og bymiljø

De forøgede nedbørsmængder i Danmark og Nordeuropa kan ikke håndteres

fuldt ud med de eksisterende kloaknet, selv ikke i udbygget og renoveret form.

Inddragelse af lavtliggende landområder, reservoir, naturgenopretning og

etablering af bynære vandmiljøer bør inddrages som virkemiddel ved vedta-

gelse af foranstaltninger til håndtering af regnvand.

optag

Klimaforandringerne vil påvirke jordens evne til at optage CO

negativt. I for-

vejen afgiver jorderne i EU-15 mere CO

end der optages, pga. tab af orga-

nisk materiale (mere end 45 mio. tons CO

i 2005). Dette bør inddrages i fæl-

lesskabets regler og støttepolitik, således at tabet minimeres eller vendes til et

netto-optag af CO

. Dette vil have en række positive sideeffekter i form af

mere natur, mere robuste jordbundsforhold samt mindske CO

-belastningen.

Skovene i Nordeuropa optager mere CO

i et varmere klima, men samtidig

tyder ny forskning på, at det forandrede klima vil betyde en netto CO

afgivelse fra skovene, fordi nedbrydningen af blade m.v. i skovbunden er me-

re intensiv.

Mindretallet finder, at EU bør arbejde for, at muligheden for at medregne op-

tag af CO

i de nationale reduktionsforpligtelser begrænses og helt udelukkes.

Denne politiske tilpasning til klimaforandringerne bør indgå i EU’s forhand-

lingslinje.

3/5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Infrastruktur og planlægning

Infrastruktur som veje, broer m.v. bygges med henblik at skulle fungere i op til

100 år eller mere. Ved vurderingen af virkningerne for miljøet (VVM) bør kli-

maændringerne inddrages således at miljøpåvirkningerne i fremtidens klima

inddrages, og ikke kun de nuværende miljø- og klimaforhold.

Natur

Bestræbelserne på at skabe mere og sammenhængende naturområder bør

intensiveres for at sikre arterne større mobilitet i et forandret klima. Samtidig

bør indsatsen mod invasive arter forstærkes.

Dyrkning af etårige energiafgrøder bør begrænses mest muligt, også fordi

disse afgrøder vil konkurrere med etablering af natur i marginale områder.

Landbruget

Landbruget bør spille en meget stor rolle i tilpasningen til klimaforandringerne

og ikke kun gennem erhvervets eget valg af nye afgrøder. Landbruget optager

en stor andel af Europas areal og en endnu større andel af EU’s budget. Kli-

matilpasning bør inddrages i ændringerne af EU’s landbrugspolitik.

Affaldsdepoter, kemikalier, pesticider og grundvand

I hvert fald i Danmark og store dele af Nordeuropa vil jordmiljøet blive mere

’vådt’ i fremtiden, og dette vil betyde, at der vil være en større kontakt med

overflade og undergrund. Grundvandsdannelsen vil derfor i højere grad end

nu blive påvirket af aktiviteterne på overfladerne, herunder udsivninger fra

affaldsdepoter, forurenet jord, pesticidanvendelse, kemikalieoplag- og produk-

tion m.m. Godkendelsesordninger m.v. bør derfor justeres for at tage højde

for den øgede risiko for forurening af vandmiljøet, herunder grundvandet. Det

gælder vandrammedirektivet, pesticiddirektivet, REACH m.m.

EU’s eksterne politik

Det værdsættes, at grønbogen lægger stor vægt på, at tilpasningskrav inte-

greres i EU’s eksterne foranstaltninger.

Det er helt afgørende, at udviklingslandenes indsats for at opfylde FN’s mil-

lenniumsudviklingsmål ikke undermineres af klimaændringerne. Det kræver,

at EU tager beslutning om at yde additionel klimabistand, og at EU tager nye

politiske initiativer.

Som en del af samarbejdet med nabolande lægger mindretallet stor vægt på

også at inddrage Europas nordlige dele, herunder Grønland, i nye klimatil-

pasningsstrategier - og i den sammenhæng en generel fornyelse og styrkelse

af det arktiske miljøsamarbejde.

4/5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU bør gå i spidsen for også i praksis at sikre handel med miljøteknologi uden

toldbegrænsninger samt for at sikre langt hurtigere teknologioverførsel fra

verdens rige lande til verdens fattige lande.

En vigtig del af en kommende hvidbogs konkrete initiativer på dette område

bør samtidig bidrage til at udvikle EU’s politik for gennemførelsen af Bali-

konferencens ”Road-map to Copenhagen” på de områder, der handler om

klimatilpasning, finansiering og teknologioverførsel.

Med venlig hilsen

Steen Gade,

formand

5/5