PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervsudvalget 2006-07
KOM (2007) 0361 Bilag 1
Offentligt

GRUNDNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om livsforsikring om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genfor-

sikringsvirksomhed (Solvens II) (KOM(2007) 361 af 10. juli 2007)

Resumé

Hovedformålet med forslaget er at give forsikringstagerne betryggende

beskyttelse, at give forsikringsvirksomheder ensartede regler indenfor det

indre marked, at øge europæiske forsikringsselskabers konkurrenceevne

internationalt og at understøtte finansiel stabilitet.

Efter forslaget skal der gælde to forskellige kapitalkrav for forsikrings-

virksomheder: Solvenskrav og minimumskapitalkrav. Solvenskravet sva-

rer til, at der er kapital nok til at modstå betydelige kriser. Det vil således

kun være kriser af en sådan størrelse, at de med statistisk sandsynlighed

kun vil opstå hvert 200. år, som kapitalkravet ikke vil kunne modstå. Mi-

nimumskapitalkravet er det lavest accepterede niveau for kapitalbered-

skabet i en virksomhed. Er kapitalen under minimumskapitalkravet, vil

forsikringstagernes interesser være i alvorlig fare, hvis virksomheden

fortsætter sin forretning.

Forslaget indeholder krav og regler om forsikringsvirksomheders oplys-

ningsforpligtelser overfor både tilsynsmyndigheder og offentligheden.

Efter direktivforslaget ændres udøvelsen af tilsynet med forsikringsgrup-

per, som består af flere forsikringsselskaber i flere EU-lande. Forslaget

introducerer det såkaldte "gruppetilsyn". For hver forsikringsgruppe vil

en enkelt medlemsstats tilsyn blive udpeget som gruppetilsyn og få kon-

krete koordinations- og beslutningskompetencer.

1. Baggrund og indhold

Kommissionen har den 10. juli 2007 udsendt et forslag til direktiv om ad-

gang til udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (herefter kal-

det Solvens II). Forslaget er modtaget i dansk oversættelse den 9. august

2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/11

Forslaget har hjemmel i Traktatens artikel 47, stk. 2 og artikel 55. Forslaget

vedtages således efter den fælles beslutningstagning, som er beskrevet i

Traktatens artikel 251.

Kommissionens hovedformål med forslaget er at give forsikringstagerne

større sikkerhed. Men forslaget skal også give forsikringsvirksomheder

ensartede regler indenfor det indre marked, øge europæiske forsikrings-

selskabers konkurrenceevne internationalt og understøtte finansiel stabili-

tet.

Forslaget til Solvens II-direktiv består af en revision af de gældende reg-

ler for beregning af kapitalkrav i forsikringsselskaber og en sammen-

skrivning af 13 direktiver på følgende områder: Skadesforsikring, livsfor-

sikring, genforsikring, forsikringsgrupper og ophør af forsikringsvirk-

somhed.

Direktivforslaget er et principbaseret rammedirektiv udarbejdet under den

såkaldte Lamfalussy-proces. Denne beslutningsproces skal sikre, at EU's

regulering på det finansielle område bliver bedre og mere effektiv. Dette

sikres ved, at beslutningsprocessen sideløbende foregår på fire niveau'er:

- Niveau 1: Rådet og Parlamentet vedtager et rammedirektiv

- Niveau 2: Kommissionen udsteder forordninger eller direktiver med be-

stemmelser, som udfylder rammedirektivet.

- Niveau 3: De nationale finanstilsyn sidder i niveau-3 komiteer, som kan

udstede retningslinjer og vejledninger om brugen og fortolkningen af Ni-

veau-I og –II-reguleringen. Disse standarder o.l. er dog ikke retligt bin-

dende.

Niveau 4: På niveau 4 påser Kommissionen, at medlemsstaternes lovgiv-

ning lever op til EU-reguleringen.

Kommissionen vil således efter Solvens II-forslaget, skulle gennemføre

en række udfyldende bestemmelser (Niveau II-regulering).

1.1. Tilsyn og beskyttelse af forsikringstagere

Tilsyn med forsikringsselskaber skal ske på en fremtidssikret og risiko-

orienteret måde. Solvens II tager derfor udgangspunkt i en såkaldt øko-

nomisk risikoorienteret tilgangsvinkel, som bedst muligt forsøger at re-

flektere den reelle risikoprofil for forsikringsselskaber og genforsikrings-

selskaber.

Tilsynsmyndighederne skal efter forslaget udøve deres tilsyn på en gen-

nemskuelig og ansvarlig måde. Medlemsstaterne skal sørge for, at tilsy-

nene har bemyndigelse til at foretage de nødvendige foranstaltninger for

at sikre, at virksomhederne lever op til direktivets krav, samt til at fore-

bygge og forhindre uregelmæssigheder.

Tilsynsbemyndigelserne skal også kunne udstrækkes til aktiviteter, som

virksomhederne har outsourcet til virksomheder, der ikke er under direkte

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/11

tilsyn. Når forsikringsvirksomheder outsourcer opgaver til andre virk-

somheder, sikrer direktivet desuden, at tilsynsmyndighederne har ret til al

relevant information fra udøveren af outsourcede aktiviteter. Desuden kan

tilsynsmyndighederne gå på inspektion hos disse – uanset om det er en

enhed omfattet af direktivet eller ej.

Tilsynene påser og evaluerer forsikringsvirksomhedernes indsats for at

leve op til direktivets krav og for at imødegå de risici, som virksomheden

står overfor. For at kunne løfte denne opgave giver forslaget tilsynene

passende værktøjer til at identificere og håndtere eventuelle forringelser i

virksomhedernes økonomiske stilling.

Hvis tilsynet efter tilsynsprocessen ikke mener, at en forsikringsvirksom-

heds risici reflekteres i det beregnede kapitalkrav, kan tilsynet helt eks-

traordinært pålægge virksomheden et højere kapitalkrav.

Ledelsen i forsikringsvirksomheder har det fulde ansvar for, at virksom-

heden lever op til kravene i Solvens II-direktivet. De skal efter forslaget

have nedskrevne retningslinjer for interne kontroller, intern revision, risi-

kostyring og for evt. outsourcing. Forsikringsvirksomhederne skal foreta-

ge en egen risiko- og solvens-vurdering, som tilsynet skal informeres om.

Forsikringsvirksomheden skal hensætte, så den kan imødekomme forsik-

ringstageres og begunstigedes krav. Værdiansættelse af aktiver og passi-

ver sker efter de internationale regnskabsreglers definitionen på "fair va-

lue", hvilket vil sige markedsværdi.

Efter forslaget skal forsikringsvirksomheder underlægges to forskellige

kapitalkrav: Solvenskrav og minimumskapitalkrav.

Solvenskravet (SCR) skal beregnes mindst en gang hvert år. Når en virk-

somhed opfylder solvenskravet, svarer det til, at der er kapital nok til at

modstå betydelige kriser. Det vil således kun være kriser af en sådan stør-

relse, at de med statistisk sandsynlighed kun vil opstå hvert 200. år, som

kapitalkravet ikke vil kunne modstå. Forsikringsvirksomheder kan bruge

en standardformel til beregningen af SCR, eller de kan søge tilsynet om

tilladelse til at bruge en specialdesignet intern model. Et brud på kravet

medfører, at forsikringsselskabet fx skal udarbejde en genopretningsplan.

Minimumskapitalkravet (MCR) er det lavest accepterede niveau for kapi-

talberedskabet i en virksomhed. Er kapitalen under minimumskapitalkra-

vet, vil forsikringstagernes interesser være i alvorlig fare, hvis virksom-

heden fortsætter sin forretning. Hvis selskabet konstaterer, at kapitalen

kommer under minimumskapitalkravet, skal selskabet underrette tilsynet

straks. Inden en måned skal selskabet præsentere en plan om, hvordan

selskabet inden for tre måneder efter konstateringen vil reetablere kapita-

len, så minimumskapitalkravet er dækket. Opfylder selskabet ikke disse

frister, vil tilsynet foretage en ultimativ tilsynsreaktion, dvs. trække virk-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/11

somhedens tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed og/eller tage virk-

somhedens bestand under administration.

Forsikringsvirksomheden skal endvidere investere sine midler efter det

såkaldte "prudent person" princip. Princippet siger, at forsikringsvirk-

somheder skal investere i aktiver, så forsikringstagernes interesser vare-

tages bedst muligt, og så investeringen modsvarer de tilsvarende forplig-

telser. Virksomheden skal tillige udvise påpasselighed i forhold til finan-

sielle risici, såsom risici som følge af koncentration af investeringerne.

1.2. Oplysningsforpligtelser over for forsikringstagere og markedet

Forsikringsvirksomheder skal efter forslaget give tilsynet alle de oplys-

ninger, som er nødvendige for at føre tilsyn.

Efter direktivforslaget skal forsikringsvirksomhederne hvert år offentlig-

gøre en rapport om deres solvens og finansielle situation.

1.3. Tilsyn med forsikringsgrupper

Efter direktivforslaget ændres udøvelsen af tilsynet med forsikringsgrup-

per, som består af flere forsikringsselskaber i flere EU-lande. Forslaget

introducerer det såkaldte "gruppetilsyn". For hver forsikringsgruppe vil et

enkelt medlemsstats tilsyn blive udpeget som gruppetilsyn og få konkrete

koordinations- og beslutningskompetencer. "Gruppetilsynet" er som ud-

gangspunkt dét tilsyn, som fører tilsyn med moderselskabet i en forsik-

ringskoncern.

Gruppetilsynet får efter forslaget hovedansvaret for de centrale dele af

gruppetilsynet: gruppe-solvens, transaktioner internt i gruppen, risiko-

koncentration, risikostyring og interne kontroller. Gruppetilsynets opga-

ver skal udøves i tæt samarbejde med de lokale tilsynsmyndigheder, som

har tilsyn med de enkelte selskaber i gruppen.

For at sikre et effektivt gruppetilsyn indeholder forslaget et sæt af regler

om informationsudveksling mellem tilsynsmyndighederne. Disse krav

forpligter tilsynsmyndighederne til at rådføre sig med hinanden forud for

vigtige beslutninger.

Forsikringsselskabers kapitalkrav/solvens skal modsvare de risici, som

selskabet er udsat for eller påtager sig. Et selskab, som er koncentreret

om en bestemt branche, vil være mere eksponeret. Diversifikation mellem

lande og/eller brancher mindsker denne eksponering. Dermed bliver kapi-

talkravet tilsvarende mindre.

Direktivforslaget indeholder regler om, at moderselskaber på visse betin-

gelser kan bruge erklæringer om "gruppesupport" til at dække en del af et

datterselskabs solvenskrav. Det vil sige, at en juridisk bindende erklæring

fra moderselskabet om, at moderselskabet overfører kapital til dattersel-

skabet, hvis datterselskabet kommer i økonomiske problemer, kan side-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/11

stilles med datterselskabets egenkapital. Minimumskapitalkravet skal dog

altid være dækket af kapital i datterselskabet.

Efter forslaget kan forsikringsgrupper søge om tilladelse til at bruge en

intern model til beregning af gruppens samlede kapitalkrav samt til kapi-

talkravene i de enkelte selskaber i gruppen. Såfremt der ikke kan opnås

enighed mellem gruppe-tilsynet og solotilsyn om en sådan ansøgning, er

det gruppetilsynet, som træffer den endelige afgørelse herom.

2. Europa-Parlamentets holdning

Parlamentets holdning foreligger endnu ikke. Forslaget er omfattet af den

fælles beslutningstagning, og Europa-Parlamentet skal derfor udtale sig.

Der er ikke oplysninger om, hvornår udtalelsen forventes at foreligge.

3. Nærhedsprincippet

Kommissionen skriver, at direktivforslagets formål (som bl.a. er at give

forsikringsvirksomheder ensartede regler indenfor det indre marked, øge

europæiske forsikringsselskabers konkurrenceevne internationalt og un-

derstøtte finansiel stabilitet m.m.) ikke kan opnås i tilstrækkeligt omfang

af medlemsstaterne hver især. Formålet med direktivforslaget kan bedre

opnås ved at regulere på fællesskabsplan. Derfor er forslaget efter Kom-

missionens vurdering i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Det er den danske regerings vurdering, at forslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet, da ensartede regler indenfor det indre marked nød-

vendigvis må skabes på fællesskabsplan, og idet kapitalkravene kan afspejle

lokale forhold.

4. Gældende dansk ret

Gældende dansk ret findes i lov om finansiel virksomhed med tilhørende

bekendtgørelser. Herunder kan særligt nævnes bekendtgørelse om sol-

vens og driftsplaner og bekendtgørelse om finansielle rapporter for for-

sikringsselskaber og tværgående pensionskasser.

I bekendtgørelsen om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og

tværgående pensionskasser §§ 63-70 fastsættes regler for opgørelse af

forsikringsforpligtelser. Efter disse regler skal forpligtelserne på balancen

beregnes efter bedste skøn.

§ 126 i lov om finansiel virksomhed fastsætter minimumskravet til basis-

kapitalen i forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. De nær-

mere regler for beregning af kapitalkravet er beskrevet i bekendtgørelse

om solvens og driftsplaner. Beregningen af kapitalkravet har hidtil været

baseret på bestemmelser fastsat i henholdsvis livsforsikrings- og skades-

forsikringsdirektiverne.

Ved ændring af lov om finansiel virksomhed 6. juni 2007 og efterfølgen-

de ændring af bekendtgørelse om solvens og driftsplaner er bestemmel-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/11

serne for beregning af kapitalkravet imidlertid blevet ændret. Ændringer-

ne er trådt i kraft pr. 1. juli 2007. Efter ændringen indføres på livsforsik-

ring et mere risikobaseret solvenskrav, som medfører, at solvenskravet i

højere grad afspejler risikoen på de garantier (rente- og ydelsesgarantier),

selskabet har udstedt. Samtidig er indført et nyt krav til alle forsikrings-

selskaber om at opgøre et individuelt solvensbehov. Opgørelsen af et in-

dividuelt solvensbehov er inspireret af reglerne på bankområdet.

Det individuelle solvensbehov er selskabets (bestyrelsens og direktio-

nens) egen vurdering af den tilstrækkelige basiskapital. I vurderingen skal

alle relevante risici for det pågældende selskab inddrages. Det individuel-

le solvensbehov skal indberettes til Finanstilsynet to gange årligt.

Kapitalelementer, som kan indgå i basiskapitalen, fastsættes i lov om fi-

nansiel virksomhed §§ 130, 131 og 133-138. Efter de gældende regler

opdeles basiskapitalen i kernekapital (justeret egenkapital) og suppleren-

de kapital (lånekapital med egenkapitalegenskaber mv.). § 135 fastsætter

grænser for, hvor høj en andel supplerende kapital kan udgøre af basiska-

pitalen.

Lov om finansiel virksomhed §§ 158-169 fastsætter regler om midlernes

anbringelse og likviditet. Herunder visse kvantitative placeringsgrænser

efter aktivtype.

Regler vedrørende rapportering til offentligheden og til tilsynet findes i

lov om finansiel virksomhed og tilhørende bekendtgørelser, særligt i be-

kendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgå-

ende pensionskasser.

I den nuværende regulering er gruppetilsynet (tilsynet med en koncern

omfattende flere forsikringsselskaber) betegnet som et supplement til so-

lotilsynet (tilsynet med de enkelte forsikringsselskaber). Det betyder, at

tilsynet med den enkelte forsikringsvirksomhed er uændret, selv om den

er et datterselskab i en koncern. Gruppetilsynet kan ses som en overbyg-

ning til solotilsynet.

5. Høring

Forslaget har været i høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sek-

tor samt til en række organisationer, hvis medlemmer forventes berørt af

forslaget. Fristen for indgivelse af kommentarer var onsdag den 22. au-

gust. Der er tale om et omfangsrigt direktiv, hvor det derfor ikke har væ-

ret muligt for alle medlemmer af specialudvalget at forholde sig til alle

dele af direktivet og konsekvenserne for dansk regulering endnu. Hø-

ringssvarene skal ses i lyset heraf.

Følgende organisationer og myndigheder er hørt: Advokatrådet, Amts-

rådsforeningen, Sammenslutningen Danske Andelskassen, Beskæftigel-

sesministeriet, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/11

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Handel og Service, Dansk Industri,

Dansk Aktionærforening, Danske Forsikringsfunktionærers Landsfor-

ening, Den Danske Fondsmæglerforening, Dansk Handel og Service, Er-

hvervs- og Selskabsstyrelsen, EU-repræsentationen, Finansforbundet, Fi-

nansministeriet, Finansrådet, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, For-

eningen Registrerede Revisorer, Foreningen Statsautoriserede Revisorer,

Forsikring og Pension, Forsikringsmæglernes brancheforening, Fødeva-

reministeriet, Hovedorganisation for Offentlige og Privat Ansatte, Hånd-

værksrådet, Indenrigsministeriet, Investeringsforeningsrådet, Justitsmini-

steriet, Kommunernes Landsforening, Konkurrencestyrelsen, Køben-

havns Fondsbørs, Landbrugsrådet, Nykredit, Realkreditrådet, Skattemini-

steriet, Statsministeriet, Udenrigsministeriet, Videnskabsministeriet,

Værdipapircentralen, Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Følgende organisationer har svaret på høringen:

Finansrådet finder, at det er væsentligt at sikre, at virksomheder behand-

les ens uanset selskabsform, herunder koncerner, samejer og strategiske

samarbejder, samt at reglerne ikke bliver uforholdsmæssigt byrdefulde

for koncerner, herunder konglomerater

Danmarks Rederiforening har ikke bemærkninger til direktivforslaget.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer skriver, at FSR ikke har mu-

lighed for at gennemgå og kommentere materialet inden for den angivne

frist, men at FSR vil vende tilbage hertil snarest muligt.

Forsikring & Pension støtter generelt Kommissionens direktivfor-

slag. Forsikring og Pension lægger vægt på, at reglerne om tilsynet med

selskabernes solvens udformes således, at selskaberne får incitament til

god risikostyring, hvor risiko og kapitalkrav følges af.

F&P peger på, at der under forhandlingerne om det foreslåede gruppetil-

syn må foretages en vurdering af de fordele, som opnås ved risikospred-

ning og tilsynsreglerne. Med en økonomisk tilgang til Solvens II vil de

forskellige måder, som risikospredningen kan ske på, afspejles i de til-

synsmæssige regler. F&P har endnu ikke haft mulighed for at tage stilling

til det komplekse sæt af forslag til regler om hhv. opgørelse af solvens-

krav på gruppeniveau og den tilsynsmæssige forankring af gruppetilsynet.

I relation til sidstnævnte peger F&P dog på, at der kan være gode grunde

til at være åben over for at lade det tilsynsmæsige ansvar med forsik-

ringsgrupper følge den økonomiske realitet, der gælder for sådanne grup-

per.

De foreslåede regler om outsourcing vil betyde ændringer i de gældende

samarbejdsaftaler med de virksomheder, der er outsourcet til. Konse-

kvenserne af dette bør afklares nærmere med de berørte parter.

Omfanget af den offentlighed, der foreslås om selskabernes solvens bør

ligeledes overvejes nærmere. Det må respekteres, at der er to solvenskrav,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/11

SCR og MCR, der udgør hhv. et "blødt" og et "hårdt" krav. Hvis kravet

om offentlighed kommer til at indebære, at ethvert brud på SCR - der

netop ikke er udtryk for økonomiske problemer i det pågældende forsik-

ringsselskab - skal offentliggøres, vil det let kunne føre til, at selskaber-

ne overopfylder kapitalkravet. På den måde vil det øverste kapitalkrav

blive et "hårdt" mål, og selskaberne vil ikke få den fulde fordel af fleksi-

biliteten i de nye regler.

Direktivet bør i øvrigt tillade, at det kommende års forventede resultat i

skadesforsikring indgår i kapitalgrundlaget. Det er nødvendigt for at sikre

incitamentet til sund risikostyring i skadesforsikring.

F&P understreger, at det er vigtigt, at reglerne ikke medfører unødige

byrder eller ulemper for de danske selskaber.

F&P finder endelig, at tilsynet hurtigt må klart tilkendegive, om selve

sammenskrivningen af de 13 direktiver vil medføre ændringer i den dan-

ske regulering af de finansielle virksomheder.

ATP skriver, at ATP ikke er omfattet af direktivets anvendelsesområde,

men at den senere nationale gennemførelseslovgivning erfaringsmæssigt

vil smitte af på lovreguleringen af ATP/SP og AES. ATP bemærker, at

hvis AES blev direkte omfattet af Solvens II-direktivet, ville kravene til

de forsikringsmæssige hensættelser blive forøget væsentligt.

ATP ser positivt på direktivets forslag om bedre sammenhæng mellem

større ledelsesmæssigt fokus på og ansvar for selskabets finansielle likvi-

ditet. Det samme gælder forslaget om et større ledelsesmæssigt ansvar for

de foretagne investeringer kombineret med mindre detaljerede regler om

anbringelse af selskabets midler. Med hensyn til forslagets indvirkning på

de omfattede virksomheder, så skal forslagets afbalancering af de friere

investeringsbeslutninger og mulighed for reduktion i kapital- og solvens-

krav analyseres. Opfyldelse af kravene til interne kontroller vil på den

ene side kunne forøge brugen af økonomiske og personalemæssige res-

sourcer. På den anden side vil ophævelsen af investeringsbegrænsninger

kunne forbedre selskabernes afkast.

ATP påpeger, at de gennemførelsesforanstaltninger, som forslaget be-

myndiger til, ikke må føre til unødige bureaukratiske omkostnings- eller

ressourcekrævende funktioner. Gennemførelsesforanstaltningerne skal

gennemføres med et indhold, som er enkelt, smidigt og hensigtsmæssigt

for selskaberne og tilsynsmyndighederne.

ATP tilslutter sig en regulering, som giver selskabsledelserne friere ram-

mer til at investere midler ud fra et "bonus-pater-princip". ATP forudsæt-

ter, at bemyndigelsen i forslagets artikel 132, hvorefter Kommissionen

kan vedtage gennemførelsesforanstaltninger til præcisering af identifika-

tion, måling og kontrol af risici i forbindelse med investeringerne, alene

udnyttes til præcisering af de friere investeringsrammer for ledelserne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/11

Dansk Aktionærforening har ved en første gennemgang af Solvens II for-

slaget fundet det interessant. Foreningen påpeger dog, at det - som følge

af forslagets store omfang, det tekniske indhold og det forhold, at det skal

suppleres med niveau 2 regler fra EU-Kommissionen - ikke muligt at

komme med dækkende bemærkninger på indeværende tidspunkt.

Dansk Aktionærforening konstaterer med tilfredshed, at Kommissionen

lægger vægt på hensynet til forsikringstagerne og investorerne i forhold

til solvens.

6. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Da forhandlingerne endnu ikke er begyndt, kendes de andre landes ende-

lige holdninger ikke. I forberedelsesfasen har der dog været bred opbak-

ning til hovedlinierne i Kommissionens forslag.

7. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt Kommissionens udspil som et godt grundlag

for de kommende forhandlinger. Danmark lægger vægt på, at:



Der etableres et fremtidigt solvenssystem, hvor solvenskravene i

højere grad end i det eksisterende system tager højde for de for-

skellige risici knyttet til forsikringsvirksomhed og derved i højere

grad afspejler det enkelte selskabs risici.

Beregningen af solvenskravet skal i overensstemmelse med for-

målet med direktivet ske på en måde, så det også for danske for-

sikringsvirksomheder afspejler deres reelle risici.

Der skal være en tilstrækkelig grad af offentlighed om solvensen

for selskaberne

Kravene til tilsynsprocessen, interne kontroller, risikostyring mv.

afpasses virksomhedernes størrelse og kompleksitet og de admini-

strative byrder begrænses til det nødvendige – dog uden at dette

må svække forsikringstagernes stilling.

Ansvaret for ultimativt at inddrage tilladelsen som udgangspunkt

påhviler den myndighed, der har udstedt tilladelsen.

Tilsynsmyndighederne får gode muligheder for at føre et effektivt

tilsyn med forsikringsselskaber, der er datterselskaber i forsik-

ringskoncerner, som er under gruppetilsyn.

Forskellene i reglerne for bank og forsikring skal være velbegrun-

dede, Og der skal ske en konvergens mellem de regnskabsregler,

der ligger i direktivet, og arbejdet med IFRS-reglerne.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/11

8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Direktivet er et rammedirektiv, derfor kendes alle lovgivningsmæssige

konsekvenser ikke før gennemførelsesforanstaltningerne er endelig fast-

lagt. I nedenstående er kort beskrevet de overordnede lovgivningsmæssi-

ge ændringer, som kan ses af det nuværende rammedirektiv.

For skadesforsikring forventes gennemført en ændring i værdiansættelsen

af forpligtelserne. Det vil medføre ændringer i bekendtgørelse om finan-

sielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.

Forslaget vil have konsekvenser for beregningen af kapitalkravet. Der

skal fastsættes nye regler for den kvantitative beregning af henholdsvis

solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet. Ændringerne skal fore-

tages i lov om finansiel virksomhed og i bekendtgørelse om solvens og

driftsplaner.

Forslaget lægger op til en anderledes opdeling af kapitalelementer end det

er tilfældet i nuværende lovgivning. Det vil medføre ændringer i lov om

finansiel virksomhed.

De nuværende bestemmelser om midlernes anbringelse og likviditet er-

stattes i forslaget af et generelt princip (prudent person). Disse bestem-

melser vil derfor bortfalde som følge af forslaget.

Gruppetilsynets omfang og indflydelse forøges. Det vil medføre ændrin-

ger i lov om finansiel virksomhed.

Statsfinansielt forventes øgede offentlige udgifter til flere medarbejdere i

Finanstilsynet i forbindelse med indførelsen af et mere effektivt og risikoba-

seret tilsyn. Finanstilsynet vil blandt andet fremover skulle godkende virk-

somhedernes modeller for beregning af solvensbehov. Finanstilsynets ud-

gifter finansieres ved afgifter pålagt de finansielle virksomheder under til-

syn.

Kommissionen har oplyst, at de dele af direktivet, der er sammenskrivnin-

ger af eksisterende direktiver, ikke bør medføre materielle ændringer. Det er

endnu ikke til at vurdere, om der på den baggrund alligevel vil være behov

for justeringer af dansk lovgivning.

9. Samfundsøkonomiske konsekvenser

De risikobaserede kapitalkrav i Solvens II vil belønne effektiv risikostyring

og sund diversifikation af risici i forsikrings- og pensionsbranchen. Det vil

samtidig kunne øge forbrugere og virksomheders sikkerhed for deres tilgo-

dehavender og dermed tiltro til branchen. Endelig vil det fremme en kapi-

talallokering, der afspejler de reelle samfundsøkonomiske behov. I Dan-

mark vil effekten heraf være mindre, da der - som nævnt under gældende ret

– allerede er taget skridt i denne retning i den danske regulering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/11

Ensartede spilleregler på tværs af Europa og revisionen af reglerne for tilsyn

med forsikringsgrupper med datterselskaber i flere lande vil skabe grobund

for øget integration af de europæiske forsikringsmarkeder og øget grænse-

overskridende konkurrence.

På kort sigt vil de nye regler medføre implementeringsomkostninger for

branchen. Særligt må forventes overgangsproblemer for institutter med lille

risikospredning og/eller begrænset kapitalgrundlag. Modsvarende vil typisk

større virksomheder med stor risikospredning nemmere kunne tilpasse sig

til de nye regler.

I en europæisk kontekst fremhæves endvidere en betydning for aktiemarke-

det som følge af en øget kapitalbelastning af risikofyldte aktieinvesteringer.

I en dansk kontekst vil solvens II næppe have samme betydning for den

danske pensions- og forsikringsbranchens investeringspolitik. Da de danske

regler efter indførelsen af solvensbehov og de såkaldte trafiklys allerede til-

skynder til en investeringspolitik, der afspejler risici og kapitalgrundlag.

Størrelsesordenen af de samfundsmæssige effekter kan ikke fastlægges, da

der er tale om et rammedirektiv. Detaljerne i reguleringen vil blive fastlagt i

udfyldende forordninger, og først da kan de samfundsmæssige konsekven-

ser beregnes mere nøjagtigt.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Der er gjort særlig meget ud af, at det nye solvens-regime ikke er for byrde-

fuldt for små og mellemstore selskaber. Derfor har proportionalitetsprincip-

pet (hvorefter ulemperne for de berørte ikke må være ude af proportioner

med de fordele, som en retsakt medfører) særlig stor betydning for anven-

delsen af de kvantitative og kvalitative krav til solvens-regimet og reglerne

om tilsyn. Der er fx mulighed for at anvende standardmodeller. Ligesom

nogle af de mindre selskaber er undtaget for direktivet.

Forslaget må generelt forventes at medføre visse administrative omkostnin-

ger for virksomhederne. Den nøjagtige størrelsesorden af de administrative

konsekvenser for danske virksomheder kan dog ikke fastlægges, da der er

tale om et rammedirektiv. Detaljerne i reguleringen vil blive fastlagt i ud-

fyldende forordninger, og først da kan de administrative konsekvenser be-

regnes mere nøjagtigt. På det nuværende grundlag er skønnet, at de admini-

strative meromkostninger for den samlede europæiske pensions- og forsik-

ringsbranche vil være 2-3 mia. euro i etableringsfasen og 0,3-0,5 mia. euro

årligt.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.