Erhvervsudvalget 2006-07
KOM (2007) 0409 Bilag 1
Offentligt
Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
videnskab og Teknologi
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det
Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget
- Forbedring af det indre marked for mobil-tv
- KOM(2007) 409 endelig
21. september 2007
1. Resumé
Kommissionens meddelelse om forbedring af det indre marked for mobil-tv blev
modtaget i dansk sprogversion i Rådet den 27. august 2007. Kommissionen
finder det hensigtsmæssigt at sikre et hurtigere optag af mobil-tv i Europa.
Kommissionen mener, at Europa risikerer at miste sit konkurrencemæssige
forspring på området for mobil-tjenester til Asien og USA og dermed gå glip af
store muligheder inden for vækst og innovation.
Kommissionen foreslår derfor forskellige tiltag, der skal sikre, at mobil-tv
tjenester hurtigt finder indpas på det europæiske marked, herunder støtte af én
fælles standard, en konsistent regulatorisk tilgang på tværs af Europa, samt
sikring af egnet frekvensspektrum til mobil-tv.
2. Baggrund
Mobil-tv referer i denne sammenhæng til jordbaseret udsendelse af audiovisuelt
indhold til et mobilt apparat. Der refereres således ikke mobil-tv sendt via satellit,
mobiltelefonnet eller internetbaseret.
Mobil-tv tilbyder øget mobilitet og nye former for adgang til mobilt indhold. Det
kan derfor blive en af de næste hurtigtvoksende forbrugerteknologier.
Det skønnes, at mobil-tv-markedet i 2011 vil være mellem 7 og 20 mia. EUR
værd og have mellem 200 og 500 mio. kunder verden over.
Europæiske udstyrsfabrikanter og tjenesteleverandører spiller en fremtrædende
rolle i forsøg med og markedsintroduktion af mobil-tv verden rundt. Imidlertid er
det hidtil gået langsomt med at indføre mobil-tv-tjenester i EU og at få dem
udbredt blandt forbrugerne. Konkurrenter fra Europas vigtigste partnerlande, især
i Asien og USA, har gjort store fremskridt, og Europa risikerer, ifølge
Kommissionen, at tabe sit konkurrenceforspring på mobiltjenesteområdet og gå
glip af en væsentlig chance for vækst og innovation, medmindre der skabes
tilstrækkelig fremdrift, kombineret med en passende grad af koordinering i hele
Europa.
Nøglen til en vellykket udbredelse af disse innovative tjenester i EU ligger i at
skabe gunstige rammer, der sætter operatører og forbrugere i stand til at høste
udbytte af det indre marked og opnå de nødvendige stordriftsfordele.
3. Hjemmelsgrundlag
IT- og Telestyrelsen
Holsteinsgade 63
2100 København Ø
Telefon
Telefax
E-post
Netsted
CVR-nr.
3545 0000
3545 0010
[email protected]
www.itst.dk
2676 9388
Sagsnr. 07-021914
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
398065_0002.png
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Formålet med meddelelsen er at fremme et hurtigere optag af mobil-tv i Europa
og sikre, at Europa ikke går glip af store muligheder inden for vækst og
innovation på området for mobil-tv.
Meddelelsen følges af et konsekvensanalysepapir
1
, der afspejler Kommissionens
overvejelser om alternativer til de forslag, der er fremsat i selve meddelelsen.
Kommissionen har identificeret tre hovedfaktorer, der betragtes som afgørende
for en vellykket indførelse af mobil-tv i Europa, nemlig;
Tekniske aspekter (standarder/interoperabilitet)
En aftale om en fælles teknisk standard for mobil-tv vurderes at give
store fordele for de europæiske forbrugere og erhvervslivet i form af
sikkerhed hvad angår den teknologiske udvikling på området og
stordriftsfordele. Et ordentligt udbud af udstyr og tjenester samt faldende
priser vil stimulere efterspørgslen, så der opbygges den kritiske masse,
der skal til, for at gøre mobil-tv rentabelt. GSM-systemet viser, hvilke
fordele der kan opnås, når alle aktører i branchen enes om at udvikle en
ny tjeneste efter en fælles standard.
Kommissionen anfører, at der er flere forskellige teknologier inden for
mobil-tv, og at der dermed er risiko for en opsplitning af det interne
marked. Der fremhæves især DVB-H
2
og T-DMB
3
. Begge er standarder
indenfor ETSI
4
. Herudover nævnes MediaFLO
5
.
Kommissionen foretrækker, at fastlæggelse af standarder og
interoperabilitetsaspekter styres af industrien, især når der er tale om
teknologier i hurtig udvikling. Den europæiske mobil-industri har nedsat
et forum, European Mobile Broadcasting Council (EMBC)
6
, der kom
med erhvervslivets anbefalinger i marts 2007. I tilfældet mobil-tv har
EMBC anerkendt, at der kan opnås væsentlige stordriftsfordele ved at
fastlægge en fælles standard. Imidlertid har EMBC ikke foreslået nogen
IT- og Telestyrelsen
Side
2
1
SEC(2007) 980
2
Digital Video Broadcast til Håndholdte terminaler
3
Terrestisk Digital Multimedia Broadcasting
4
Europæiske Telekommunikations StandardiseringsInstitut
5
Media Forward Link Only
6
Med deltagelse af aktører i erhvervslivet, herunder tv-selskaber, fabrikanter,
indholdsleverandører og teleoperatører
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
bestemt fælles standard. Derfor vurderer Kommissionen, at der må
yderligere tiltag til på dette område.
Kommissionen fremhæver, at DVB-H synes at være den stærkeste
kandidat til fremtidens jordbaserede mobil-tv-system i Europa.
Kommissionen anser således DVB-H for at kunne danne grundlag for en
vellykket indførelse og udbredelse af jordbaserede mobil-tv-tjenester i
EU.
For at fremme en sådan konsensus vil Kommissionen gøre de nødvendige
forberedelser til at tilføje DVB-H til den liste over standarder, der
offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Hvis DVB-H-
standarden tilføjes til denne liste, indebærer det, at medlemsstaterne
forpligtes til at fremme DVB-H som standard for jordbaserede mobil-tv-
tjenester. Kommissionen opfordrer industrien til at sørge for, at
eventuelle udestående problemer omkring intellektuel ejendomsret i
forbindelse med DVB-H straks løses. Kommissionen vil fortsat følge
situationen i EU nøje og vil muligvis fremsætte forslag i midten af 2008,
herunder, om nødvendigt, tage skridt til at gøre en åben standard
obligatorisk.
For så vidt angår interoperabilitet vil Kommissionen tilskynde
interesseparterne til at samarbejde om det fælles mål at give forbrugerne
størst mulig adgang til tjenesterne, navnlig gennem brug af åbne
standarder.
Et retsgrundlag, der fremmer innovation og investering
Der er ifølge Kommissionen en høj grad af retsusikkerhed i EU, som
følge af forskellige tilgange for så vidt angår strategien for tilladelser til
mobil-tv-tjenester i de enkelte medlemslande.
Kommissionen anfører, at udbredelsen af mobil-tv kræver en
gennemskuelig og lempelig regulering. Der er behov for en ensartet
tilgang til regulering i hele EU, så der skabes klarhed over de gældende
regler og samtidig reguleringsrammer, der fremmer investering og
innovation.
Kommissionen anser mobil-tv for en fremspirende tjeneste, der ikke bør
pålægges belastende forpligtelser. For eksempel er det ikke tilladt at
pålægge en fremspirende tjeneste must-carry-forpligtelser og andre
forpligtelser, der traditionelt pålægges radio/tv-sendenet er muligvis ikke
hensigtsmæssige for mobil-tv.
Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at indkredse og fjerne
eventuelle reguleringsmæssige hindringer. Desuden bør medlemsstaterne
ikke forbyde fællesbrug af infrastruktur, og de bør tilskynde til
samhusning, hvor dette er nødvendigt for at lette udrulningen af net, samt
kræve samhusning, hvor det er nødvendigt af hensyn til miljøet.
IT- og Telestyrelsen
Side
3
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
398065_0004.png
For så vidt angår regulering og tilladelsesordninger vil Kommissionen
styrke forbindelserne mellem medlemsstaterne med henblik på at
udveksle oplysninger og finde frem til bedste praksis. Kommissionen vil
yde vejledning i reguleringsspørgsmål, blandt andet gennem
retningslinjer og henstillinger, hvor det er relevant.
Adgang til frekvensressourcer af høj kvalitet
En faktor af stor betydning for, om mobil-tv bliver en succes, er ifølge
Kommissionen, at der er adgang til frekvensressourcer. Det er
nødvendigt, at medlemsstaterne og Kommissionen arbejder sammen om
at fastlægge en frekvenspolitik, der lever op til de høje krav til
koordinering, som forbrugerne og industrien stiller. Kommissionen
henviser til bred enighed blandt medlemsstaterne om, at der er store
fordele ved en sådan
fælleseuropæisk strategi.
Kommissionen fremfører, at det er afgørende, at medlemsstaterne hurtigst
muligt sørger for at stille frekvenser til rådighed for mobil-tv i passende
frekvensbånd.
Kommissionen fremhæver endvidere behovet for koordinering på EU-plan
for så vidt angår den digitale dividende, som bliver ledig i forbindelse med
overgangen fra analog til digital sendeteknik på tv-området.
Kommissionen tilføjer, at andre frekvensbånd også bør overvejes, såvel
som tidsplan og den praktiske gennemførlighed. Det bliver også
nødvendigt at drøfte grænseoverskridende krav.
Frekvenserne i UHF-båndet (470-862 MHz) anses af Kommissionen for at
være bedst egnede til mobile multimedietjenester på grund af deres
tekniske egenskaber. De rummer også fordele i kraft af kompatibiliteten
mellem DVB-H og DVB-T
7
. Kommissionen tilskynder medlemsstaterne til
at stille en del af
UHF-båndet til rådighed for mobil-tv-tjenester, efterhånden som
frekvensressourcerne frigøres.
Kommissionen forventes at komme med en meddelelse om den digitale
dividende ved udgangen af 2007. Kommissionens strategi for brugen af
spektrum, der bliver ledig i forbindelse med skiftet fra analog til digital
sendeteknik, navnlig overvejelser vedrørende brugen af frekvenserne i
UHF-båndet, vil indgå i Kommissionens meddelelse.
Kommissionen samarbejder med medlemsstaterne for at sikre, at der i det
mindste stilles en vis mængde harmoniserede frekvenser til rådighed, så
mobil-tv-tjenesterne kan komme i gang. Det såkaldte L-bånd (1452-1492
MHz), der i dag bruges i visse medlemsstater til DAB-radio
8
, kan blive den
løsning, man falder tilbage på på en række markeder, hvor der ikke er
andre frekvensressourcer til rådighed.
7
8
IT- og Telestyrelsen
Side
4
Digital Video Broadcast til Terrestisk/jordbaserede terminaler
Digital Audio Broadcasting
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Udover de tre ovenfor nævnte hovedfaktorer, fremfører Kommissionen udbuddet
af indhold, som en succesfaktor for mobil-tv. Herudover fremføres det, at såfremt
det det skal være muligt at se mobil-tv hvor som helst, når som helst og på
hvilket som helst udstyr, kræver det en strategi for ophavsret, der navnlig kunne
omfatte tildeling af europadækkende rettigheder. Kommissionen forventes at
komme med en meddelelse om online-indhold i løbet af 2007, der også vil være
relevant for mobil-tv.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om meddelelsen.
7. Gældende dansk ret og konsekvenser herfor
Den gældende danske lovgivning omfatter:
Lov om radiofrekvenser, jfr. lovbekendtgørelse nr. 680 af 23. juni 2004.
Lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v., jfr.
lovbekendtgørelse nr. 664 af 10/07/2003.
Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jfr. lovbekendtgørelse nr. 338 af
11/04/2007.
IT- og Telestyrelsen
Side
5
Det fremgår af lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v., at IT- og
Telestyrelsen blandt andet skal fastsætte regler om anvendelse af bestemte
standarder ved tv-transmission og -fordeling i det omfang, når sådanne standarder
er gjort obligatoriske af Kommissionen. Dette vil i praksis sige, at IT- og
Telestyrelsen i bekendtgørelse om digitale radio- og tv-tjenester m.v. skal tilføje,
at det er et krav, at den af Kommissionen fastsatte obligatoriske standard
anvendes ved tv-transmission og -fordeling.
8. Meddelelsens konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
miljøet eller beskyttelsesniveauet
Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser
for EU´s budget.
Meddelelsen har ikke i sig selv administrative konsekvenser for det offentlige
eller for erhvervslivet.
Meddelelsen har ingen konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Meddelelsen vil blive sendt i høring i EU-specialudvalget for it og
telekommunikation.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Regeringen støtter generelt Kommissionens hensigt om at fremme tilgangen til
og optaget af mobil-tv i Europa.
Regeringen anerkender, at det principielt kan have visse fordele - hvis der skal
sikres et hurtigt optag af mobil-tv i Europa - at der vælges én standard på
området. Blandt andet kan dette forhindre en fragmentering af markedet og sikre
en ensartethed på tværs af Europa.
Regeringen er imidlertid også opmærksom på, at accept af alternative standarder,
der kan benytte alternative frekvensbånd, vil kunne øge de frekvensmæssige
muligheder for at imødekomme branchens ønsker om distribution af mobil-tv og
dermed i sidste ende bidrage til et bredt og varieret udbud af mobil-tv til gavn for
den danske befolkning. I den forbindelse bemærkes, at der på markedet allerede
findes udstyr beregnet for modtagelse af mobil-tv med flere forskellige
standarder (særligt DVB-H og T-DMB).
IT- og Telestyrelsen
Regeringen støtter på den baggrund Kommissionens overvejelser om, at L-båndet
vil kunne benyttes til mobil-tv. I Danmark er det i juni 2007 blevet besluttet, at L-
båndet anvendes til mobil-tv og lignende formål, der er forenelige med DAB og i
overensstemmelse med internationale frekvensaftaler.
For at sikre den bedst mulige overgang fra analog til digital tv i Danmark, er der
allerede igangsat en politisk proces om fordeling og anvendelse af de
landsdækkende DTT-sendenet, som blev resultatet af de internationale
frekvensforhandlinger (RRC-06) i 2006.
I Danmark er der truffet politisk beslutning om fra udgangen af oktober 2009,
hvor udsendelse af analogt tv ophører i Danmark, at afsætte seks landsdækkende
sendenet til tv-formål. Det er overladt til en kommende gatekeeper at beslutte i
hvilket omfang, der skal sendes mobil-tv i de landsdækkende sendenet, som
gatekeeperen skal administrere.
I Danmark er der herudover afsat to landsdækkende sendenet i en såkaldt
innovationsreserve, hvor der endnu mangler at blive taget beslutning om
anvendelse. Innovationsreserven består af et landsdækkende sendenet i UHF
båndet og et landsdækkende sendenet i VHF båndet.
Det er regeringens holdning, at der bør være råderum for medlemsstaterne til selv
at afgøre, hvilke standarder der bør finde anvendelse i de enkelte medlemsstater.
Regeringen støtter Kommissionens opfordring til medlemsstaterne om at
identificere og fjerne eventuelle regulatoriske barrierer for mobil-tv udbredelse,
samt Kommissionens forslag om at fremme kontakten mellem medlemsstaterne
med henblik på at udveksle information og identificere best practice på området
for mobil-tv.
11. Generelle forventninger til andre landes holdning
Kommissionens meddelelse om forbedring af det indre marked for mobil-tv er
blevet præsenteret på et møde i Rådets arbejdsgruppe for telekommunikation og
informationssamfundet. Der blev i den forbindelse givet en række foreløbige
Side
6
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kommentarer til meddelelsen fra enkelte medlemslande. Meddelelsen blev
således støttet af nogle medlemslande, mens andre medlemslande var mere
skeptiske overfor at der peges på én standard på området for mobil-tv.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Meddelelsen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
IT- og Telestyrelsen
Side
7
7