Miljø- og Planlægningsudvalget 2007-08 (1. samling)
KOM (2007) 0414 Bilag 1
Offentligt
401703_0001.png
Notat
Vand
Den 5. oktober 2007
GRUNDNOTAT
Kommissionens meddelelse om vandmangel og tørke i den europæiske union
COM(2007) 414 final
Resumé
Tørke og vandmangel er et betydende problem i EU især i de sydlige dele af fællesskabet. I Kom-
missionens meddelelse præsenteres en række initiativer og forslag til handling på europæisk og
nationalt niveau. Der er i hovedsagen tale om initiativer som allerede er eller vil blive gennemført i
Danmark (eksempelvis implementering af vandrammedirektivet), eller forslag af en ikke-bindende
art (eksempelvis at medlemslandene skal arbejde for at fremme en bestemt udvikling). De initiati-
ver, der skal iværksættes på europæisk plan, vedrører tilpasninger af eksisterende støtte- og forsk-
ningsprogrammer mhp. at muliggøre en øget indsats vedr. tørke og vandmangel. En samtænkning
af forskellige politikområder med henblik at sikre en bedre koordinering og samspil, samt initiativer
der skal sikre et bedre overblik over problemernes omfang på europæisk plan.
Kommissionens meddelelse og formandskabets forslag til rådskonklusioner vurderes at være neu-
trale i forhold til det danske beskyttelsesniveau
1. Status
Kommissionen sendte den 20. juli 2007 ovennævnte meddelelse til Rådet.
Europaparlamentet har ikke behandlet meddelelsen
Meddelelsen drøftedes på det uformelle rådsmøde den 31. august – 1. september.
Det portugisiske formandskab har sat tørke og vandmangel på dagsordenen med henblik på ved-
tagelse af rådskonklusioner på rådsmødet 30. oktober.
2. Formål og indhold
Kommissionens meddelelse
Baggrund
Vandmangel og tørke
1
udgør et betydeligt problem i EU.
Fra 2000 til 2006 blev 15 % af EU’s areal og 17% af EU’s befolkning ramt af tørke. Og tørke fore-
Begrebet ”tørke” betyder en midlertidig reduktion i mængden af tilgængeligt vand på grund en reduktion i
nedbør. ”Vandmangel” betyder, at behovet for vand overskrider den vandmængde, som kan udnyttes på et
bæredygtigt grundlag.
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
401703_0002.png
kommer i stigende udstrækning. Det areal som påvirkes af tørke i EU er steget med næsten 20 %
fra 1976 til 2006. Den meget omfattende tørke i 2003 påvirkede en tredjedel af EU’s areal og 100
mio. mennesker, og det anslås at omkostningerne ved denne tørke udgjorde mindst 8,7 mia. €.
12 % af EU’s befolkning og 19 % af EU’s areal er påvirket af vandmangel, og det vurderes at om-
fanget er stigende.
Klimaændringer forventes at medføre, at problemerne med vandmangel og tørke forværres.
I Kommissionens meddelelse præsenteres en vifte af mulige tiltag på europæisk og nationalt ni-
veau med henblik på at imødekomme disse udfordringer.
Den anvendte nummerering i det følgende svarer til nummereringen i Kommissionens meddelelse.
Pkt. 2.1 Økonomiske instrumenter
Nationalt
Inden 2010 skal prisen på vand indeholde en passende tilskyndelse for forbrugerne til at anvende
vandressourcerne effektivt, og prisen skal samtidig afspejle ”forbrugeren betaler”-princippet, såle-
des at alle brugere af vand bidrager til at de økonomiske og miljømæssige omkostninger ved vand-
forbruget dækkes, jf. vandrammedirektivets artikel 9.
Krav om måling af vandforbruget skal fremmes for alle sektorer.
Pkt. 2.2.1 Arealanvendelse
EU
Bæredygtig vandforvaltning skal tænkes ind landbrugspolitikken
Sammenhængen mellem dyrkning af energiafgrøder (”biofuels”) og vandforbrug skal yderligere
vurderes.
Nationalt
Medlemsstaterne bør udpege afstrømningsområder med vandmangel, og for disse områder iværk-
sætte passende foranstaltninger med henblik på at genoprette vandbalancen, bl.a. som led i gen-
nemførelsen af Vandrammedirektivet.
Pkt. 2.2.2 Finansiering af effektiv vandanvendelse
EU
Justering af eksisterende retningsliner for EU støtte til infrastrukturprojekter på vandområdet, her-
under at vurdere behovet for yderligere at fastsætte miljømæssige betingelser vedr. en effektiv
vandforvaltning som en betingelse for støtte. Endvidere skal det vurderes hvordan EU’s policy in-
denfor forskellige sektorer kan bidrage til en bedre vandforvaltning.
Nationalt
Medlemsstaterne bør udvikle økonomiske incitamenter med henblik på at fremme anvendelsen af
vandeffektiv teknologi og praksis.
Pkt. 2.3.1 Bedre risikoforvaltning vedr. tørke
EU
Støtte udveksling af information om bedste praksis og udpege metoder til tørkekortlægning. Inden
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
401703_0003.png
udgangen af 2008 udarbejdes anbefalinger.
Nationalt
Inden udgangen af 2009 efter behov at udarbejde risikoforvaltningsplaner vedr. tørke med henblik
på at supplere vandplanerne, i overensstemmelse med Vandrammedirektivets artikel 13, stk.5,
(som indeholder hjemmel til, at vandplanerne kan suppleres med specifikke planer vedr. bestemte
problemer).
Pkt. 2.3.2 Udvikle et europæisk tørkeobservatorium og varslingssystem
EU og nationalt
Inden ugangen af 2012 udvikles prototyper og procedurer for etablering af et operationelt europæ-
isk tørkeobservatorium.
Pkt. 2.3.3 Anvendelse af EU’s solidaritetsfond (EU’s fond til hurtig indsats overfor naturkatastrofer)
og den europæiske mekanisme til civil beskyttelse (EU’s samarbejdsorgan vedr. civilforsvar)
EU
Det skal vurderes, om der er behov for en revurdering af de kriterier, der muliggør støtte fra solida-
ritetsfonden med henblik på at fonden bedre kan agere overfor tørke. Mekanismen for civil beskyt-
telse skal vurdere alle muligheder for assistance i de tilfælde, hvor alvorlig tørke har konsekvenser
for den civile beskyttelse (skovbrande m.v.).
Pkt. 2.4 Udbygning af infrastruktur vedr. vandforsyning
I visse tilfælde, hvor mulighederne for vandbesparelser, økonomiske styringsmidler m.v. er fuldt
udnyttet, kan en udbygning af infrastrukturen vedr. vandforsyning komme på tale. Store vandforsy-
ningsprojekter, såsom opførelse af dæmninger og transport af vand over store afstande, er under-
lagt EU-regulering (VVM). Alternative teknologier (afsaltning af havvand eller genbrug af spilde-
vand) bliver i stigende grad anset som mulige løsninger på problemer med vandmangel.
EU
Inden udgangen af 2008 skal Kommissionen udarbejde en vurdering af alternative teknologier.
Nationalt
Medlemsstaterne skal sikre at alle uønskede bivirkninger ved infrastrukturprojekter vedr. vandfor-
syning tages i betragtning, herunder forholdet til energipolitikken (eksempelvis energiforbrug ved
afsaltning af havvand).
Pkt. 2.5 Fremme af vandeffektiv teknologi og praksis
EU
Det skal overvejes at
- udarbejde standarder og eller regler for vandforbrugende indretninger (f.eks. vandingssy-
stemer, armaturer, toiletter m.v.)
- udarbejde et nyt direktiv vedr. krav til bygningers vandforbrug
- indføre en indikator vedr. vandforbrug i forbindelse med ændringerne af EMAS regulerin-
gen.
Forskning skal fremmes vedr. 1) tilpasning af økonomiske aktiviteter til vandmangel og tørke, 2)
vandeffektivitet, 3) beslutningsværktøjer
Nationalt
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
401703_0004.png
Fremme af bindende krav vedr. vandforbrug og vandspild til nye bygninger og forsyningsnetværk.
Fremme af økonomiske sanktioner ved for stort vandspild.
Pkt. 2.6 Fremme af en europæisk kultur vedr. vandbesparelser
EU
Det skal søges at gennemføre et initiativ vedr. effektiv vandanvendelse i samarbejde med dele af
erhvervslivet (”European Business Alliance on Corporate Social Responsibility”).
Opfordre til at der indføres regler vedr. vandanvendelse i nuværende og fremtidige certificerings-
ordninger.
Mulighederne for at udvide eksisterende europæiske mærkningsordninger med henblik på at frem-
me anvendelse af vandbesparende produkter og produkter produceret med mindre forbrug af vand.
Nationalt
Fremme udviklingen af information, undervisningsprogrammer, rådgivningsindsats m.v. vedr. vand-
anvendelse i relation til kvantitet.
Pkt. 2.7 Viden og dataindsamling
EU
Etablering af et europæisk informationssystem vedr. vandmangel og tørke, baseret på det eksiste-
rende ”Water Information System for Europe” (WISE).
Fuld udnyttelse af satellitdata fra ”Global Monitoring for Environment and Security (GMES)” syste-
met med henblik på vandforvaltning og planlægning.
Udarbejde en årlig europæisk status baseret på udvalgte, fælles indikatorer og data indberettet af
medlemslande og interessenter til Kommissionen eller Miljøagenturet.
Udbrede resultaterne og fremme anvendelsen af forskningsresultater vedr. vandmangel og tørke.
Fremme af forskning og teknologi vedr. vandmangel og tørke, herunder udbygning af netværk un-
der EU’s 7. rammeprogram for forskning.
Endvidere skal der ske en koordinering mellem det EU’s samarbejde med nabolande (European
Neighbourhood and Partnership Instrument) og EU’s støtteordning til initiativer på natur- og miljø-
området (LIFE+)
Rådskonklusioner om Kommissionens meddelelse
I formandskabets udkast til rådskonklusioner om Kommissionens meddelelse fremhæves den in-
ternationale dimension af problemerne med tørke og vandmangel bl.a. i forhold til fattigdom og mi-
gration. Endvidere fremhæves vigtigheden af at regulere/reducere
behovet
for vand og fremme en
effektiv vandanvendelse (herunder begrænse vandtab i ledningssystemer), førend det kan overve-
jes at udbygge
forsyningen
med vand.
Det understreges, at fuld implementering af vandrammedirektivet er afgørende for at kunne imøde-
gå problemerne med tørke og vandmangel, og at vandplanerne, som udarbejdes i henhold til direk-
tivet, skal sikre at miljømålene opnås, uden samtidigt at udelukke etableringen af nye forsynings-
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
401703_0005.png
mæssige tiltag, såfremt vandbesparende tiltag viser sig at være utilstrækkelige. Endvidere bemær-
kes at direktivets bestemmelser vedr. prissætning af vand vil fremme en mere effektiv vandanven-
delse.
I udkastet opfordres til en fælles planlægningsmæssig tilgang mhp. at imødegå problemerne med
tørke i overensstemmelse med vandrammedirektivet, samtidig med at det bemærkes, at denne
planlægning bør ske for de berørte områder og udvikles på det mest hensigtsmæssige (administra-
tive) niveau.
Det vurderes, at etableringen af en platform for forskning og dataopsamling med udgangspunkt i de
eksisterende strukturer og aktiviteter i Miljøagenturet, Kommissionen m.v. vil være et vigtigt tiltag
for at fremme vidensopsamling vedr. tørke, og at denne proces kan medføre etablering af et euro-
pæisk tørkeobservatorium.
Endelig opfordres Kommissionen til at udarbejde en opfølgende rapport i 2008 med frister for im-
plementeringen af de tiltag der nævnes i Kommissionens meddelelse. Det bemærkes, at eventuelle
lovgivningsmæssige initiativer skal baseres på en dybtgående konsekvensanalyse, og at behovet
for yderligere initiativer bl.a. må baseres på de erfaringer, der er opnået med implementeringen af
vandrammedirektivet samt igangværende forskningsprogrammer. På baggrund heraf opfordres
Kommissionen til yderligere at udbygge en europæisk strategi vedr. vandmangel og tørke i 2012.
3. Europa Parlamentets udtalelser
Europaparlamentet har ikke udtalt sig om Kommissionens meddelelse.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. konsekvenser for Danmark
Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser
Miljømålsloven, der udgør den væsentligste del af implementeringen af vandrammedirektivet i
dansk lovgivning, indeholder regler for vandplanlægningen. Der skal således udarbejdes vandplan
for hvert af de 4 vandistrikter der er udpeget i Danmark, som bl.a. skal indeholde bindende miljø-
mål, der skal gælde for vandforekomsterne. I vandplanen er det muligt at forholde sig til eventuelle
problemer med vandmangel ved at fastlægge de nødvendige miljømål der sikrer at vandindvindin-
gen ikke overskrider det acceptable.
Vandforsyningsloven indeholder regler vedr. indvinding af vand (system med tidsbegrænsede tilla-
delser). Det er således muligt at regulere vandindvindingen i forbindelse med udstedelsen af nye
tilladelser. Gældende tilladelser kan undtagelsesvis tilbagekaldes såfremt væsentlige samfunds-
mæssige hensyn gør det nødvendigt. Endvidere kan kommunerne pålægge vandforsyninger ind-
skrænke vandforbruget under hensyn til vandforekomsterne.
Kommissionens meddelelse indeholder ikke tilsagn om iværksættelse af en bestemt regulering,
men præsenterer en række muligheder for hvordan problemerne med tørke og vandmangel kan
løses/lettes, hvorved der lægges op til politisk diskussion. Der er i hovedsagen tale om initiativer
som allerede er eller vil blive gennemført i Danmark (eksempelvis implementering af vandrammedi-
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
rektivet), eller forslag af en ikke-bindende art (eksempelvis at medlemslandene skal arbejde for at
fremme en bestemt udvikling).
Til de enkelte initiativer som Kommissionen foreslår, skal gennemføres på nationalt plan, bemær-
kes følgende:
- Vedr. pkt. 2.1.
Danmark har implementeret Vandrammedirektivets artikel 9. Dansk lovgivning in-
deholder krav om måling af vandforbruget for alle former for vandindvinding.
- Vedr. pkt. 2.2.1.
I forbindelse med udarbejdelsen af vandplanerne vil der blive taget stilling til hvil-
ke miljømål der skal opfyldes for vandforekomsterne, herunder om der er områder med vandman-
gel, hvor der skal fastsættes mål med henblik på at imødegå dette problem. Dette gælder bl.a. for
hovedstadsområdet, hvor basisanalysen i henhold til vandrammedirektivet viste en stor kvantitativ
påvirkning af forekomsterne, som resultat af den regionale vandforsyning, hvor mere end 80 % af
forekomsterne vurderes at være i risiko for ikke at kunne opnå god kvantitativ tilstand.
- Vedr. pkt. 2.2.2.
Der blev i 1998 indført en afgift på drikkevand (5 kr./m
3
).
- Vedr. pkt. 2.3.1.
Spørgsmålet om behov for risikoforvaltningsplaner vil blive vurderet i forbindelse
med udarbejdelsen af vandplanerne.
- Vedr. pkt. 2.4.
Store infrastrukturprojekter vedr. vandforsyning er underlagt regler om VVM-
vurdering.
- Vedr. pkt. 2.5.
Der er ikke i Danmark fastsat bindende krav til nye bygningers vandforbrug. I Dan-
mark opereres i stedet med en ordning, hvor bygninger skal energimærkes ved salg. Som led i
energimærkningen indgår en sagkyndig vurdering af bygningens vandforbrug og der udarbejdes
forslag til relevante vandbesparende foranstaltninger. Endvidere anbefales brugen af vandbespa-
rende installationer i bygningsreglementet, i det omfang sådanne installationer er forenelige med de
øvrige installationer. Såfremt der skal indføres sådanne bindende krav i DK, vil det således kræve
en lovændring.
Tilsvarende findes i DK ikke bindende krav til tab i forsyningsnetværk. Afgiften på drikkevand (led-
ningsført vand) indeholder en økonomisk tilskyndelse til vandværkerne til at begrænse tabet i led-
ningsnettet til højst 10 %. Det gennemsnitlige tab i ledningsnettet i Danmark er ca. 7 % af den ud-
pumpede vandmængde, hvilket er lavt i europæisk sammenhæng. Såfremt der skal gennemføres
bindende krav til tab i forsyningsnetværk, vil det således kræve en lovændring.
- Vedr. pkt. 2.6.
En række vandforsyninger gennemfører informations- og rådgivningsindsats vedr.
vandbesparelser, ligesom miljøministeriet også har støttet kampagner vedr. vandbesparelser.
Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser
Kommissionen har ikke foretaget en økonomisk vurdering af meddelelsen.
Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv administrative, økonomiske eller kommunaløkono-
miske konsekvenser for Danmark. Såfremt Kommissionens anbefalinger om bindende krav til nye
bygningers vandforbrug samt om krav til tab i forsyningsnetværk skal gennemføres i dansk ret, kan
det – helt afhængig af hvilke krav der fastsættes - medføre omkostninger for bygherre og for vand-
forsyningerne. Disse omkostninger vil blive pålagt brugerne over huslejen/prisen.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
401703_0007.png
Beskyttelsesniveau
De foreslåede initiativer vurderes ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser for Dan-
mark, idet der enten er tale om initiativer som allerede er eller vil blive gennemført i Danmark (ek-
sempelvis implementering af vandrammedirektivet), eller forslag af en ikke-bindende art (eksem-
pelvis at medlemslandene skal arbejde for at fremme en bestemt udvikling f.eks. krav vedr. vand-
forbrug og vandspild).
Kommissionens meddelelse vurderes at være neutral i forhold til det danske beskyttelsesniveau.
6. Høring
Et udkast til rammenotat har den 19. september 2007 været udsendt i høring i specialudvalget for
miljøspørgsmål. Ved udløbet af høringsfristen var der modtaget høringssvar fra Forbrugerrådet,
NOAH og Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA). DANVA har siden fremsendt suppleren-
de bemærkninger.
Forbrugerrådet har af ressourcemæssige årsager ikke mulighed for at forholde sig til Kommissio-
nens meddelelse. Forbrugerrådet kan således ikke tages til indtægt for at støtte forslaget eller for at
gøre det modsatte.
NOAH foreslår, at Danmark understreger, at alle gængse muligheder for at løse tørkeramte områ-
ders vandforsyningsproblemer skal udnyttes fuldt ud, inden man skrider til bygning af store infra-
strukturanlæg så som dæmninger samt rørledninger der overfører vand fra et vandskelsområde til
et andet. Desuden at der fastsættes kriterier for energianvendelsen i vandforsyningsøjemed -
energibesparelser, effektive pumper og brug af vedvarende energi. NOAH hilser forslag om vedta-
gelse af en øvre grænse for tab af den udpumpede vandmængde velkommen, og opfordrer til, at
en sådan grænse indføres med udgangspunkt i det niveau man kan se blandt de bedste
vandforsyninger i Europa. I praksis er det muligt at nedbringe tabet til nogle få procent over en år-
række. Det gælder f.eks. for nogle af de bedste danske vandforsyninger. Noah opfordrer derfor til,
at det i den danske holdning nævnes, at "Det er desuden regeringens opfattelse, at der bør foreta-
ges en yderligere vurdering af de nærtforbundne forbindelser mellem udvikling af biobrændstof og
vandtilgængelighed." NOAH mener dette bør strammes således, at en yderligere implementering af
forårstopmødets målsætninger på biofuel-området sættes i bero indtil der foreligger en klar vurde-
ring af, hvad en yderligere implementering vil betyde for de store dele af Europa der lider af vand-
mangel. Såfremt vandmangel forhindrer dyrkning af afgrøder til biobrændsel i den sydlige del
af Europa vil 5,75 % og 10 % biofuel målsætningerne skulle opfyldes af andre regioner med de
problemer det vil give - herunder i Danmark, eller de tørkeramte lande vil blive tilskyndet til at vælge
energikrævende eller infrastrukturløsninger, der på anden vis vil presse natur og miljø. Noah henvi-
ser i øvrigt til web-siden http://www.noah.dk/landbrug/landbrug150907.html.
DANVA, Dansk Vand- og Spildevandsforening, har tilkendegivet, at foreningen kan støtte regerin-
gens foreløbige generelle holdninger til EU´s udmeldinger. DANVA nævner samtidig, at foreningen
ser frem til, at (også) Danmark vil håndtere markvanding som en "forsyningspligtydelse", således at
prisen også skal indbefatte ressourceomkostninger. Dette er en bemærkning, der har særlig rele-
vans ift. høringsnotatets pkt. 2.1. DANVA har senere fremsendt supplerende bemærkninger, hvoraf
fremgår, at det i Danmark i mange år har været en klar national holdning, at forsyningen af forbru-
gerne med drikkevand har første prioritet - forud for forbruget af vandressource til natur og industri
herunder landbrug. De gamle bagvedliggende betragtninger, der er baseret på hensynet til dels
sociale og samfundsmæssige aspekter dels bæredygtigheden i sin bredeste forstand, holder sta-
digvæk. DANVA plæderer for, at denne prioritering af vandressourcen kan genfindes i EU´s tilgang
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
401703_0008.png
til emnet vandmangel og tørke. Kommissionens meddelelse er præget af erfaringerne med tørke i
Sydeuropa - men netop af denne grund kan det undre, at "re-use" aspektet ikke er mere domine-
rende i papiret. DANVA taler i den sammenhæng absolut ikke for, at "re-use" til hver en tid er løs-
ningen i alle medlemslande - men netop syd på er sammenhængen til "re-use" og Vandrammedi-
rektivets udfordringer yderst centrale.
7. Forhandlingssituationen
Meddelelsen drøftedes på det uformelle rådsmøde den 31. august – 1. september. Det portugisiske
formandskab har sat tørke og vandmangel på dagsordenen for rådsmøde den 30. oktober 2007
med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner.
Generelt ventes medlemslandene at hilse Kommissionens meddelelse velkommen og der ventes at
kunne opnås enighed om rådskonklusionerne. En række – især sydeuropæiske - lande har lagt
vægt på at der i forslaget til rådskonklusioner åbnes for muligheden af opfølgende tiltag i form af
yderligere lovgivning, mens en række andre lande - især nordeuropæiske - vurderer, at den for-
nødne lovgivning allerede er på plads, især i kraft af vandrammedirektivets bestemmelser.
8. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er enig i, at tørke og vandmangel udgør et stort problem i en lang række EU-lande, og
hilser Kommissionens meddelelse og formandskabets udkast til rådskonklusioner velkommen.
8