Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
KOM (2007) 0609 Bilag 1
Offentligt
412703_0001.png
NOTAT
DEPARTEMENTET
Dato
J. nr.
6. december 2007
504-28
EU- og Luftfartskontoret
Grundnotat om Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Euro-
paparlamentet om overvågning af udviklingen på jernbanemar-
kedet, KOM(2007) 609.
Notatet er parallelfremsendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Trafik-
udvalg.
Resumé
Meddelelsen gennemgår de vigtigste tendenser på jernbanemarkedet de seneste
år, som led i den opfølgning af udviklingen på Fællesskabets jernbanemarked,
som Kommissionen er pålagt.
Meddelelsen belyser det noget blandede resultat af Fællesskabsprojektet om revi-
talisering af jernbanen i Europa. Redegørelsen centrerer sig om tre hovedemner –
retlige og institutionelle rammebetingelser, udvikling af jernbanemarkedet og den
finansielle situation for jernbanerne.
Det er Kommissionens opfattelse, at en jævnlig ajourføring af den anvendte rap-
porteringsform giver mulighed for at overvåge markedsudviklingen på jernba-
nemarkedet på et sammenligneligt grundlag.
1. Baggrund og indhold
Meddelelsen fra Kommissionen er et led i aktiviteterne omkring markedsovervåg-
ning af jernbanesektoren i Fællesskabet.
Meddelelsen er modtaget i dansk sprogversion d. 18. oktober 2007.
Meddelelsen er udsendt samtidig med offentliggørelsen af en række initiativer, der
skal gøre varetransporten i EU mere effektiv og bæredygtig. Den nærværende med-
delelse beskæftiger sig med både gods- og passagertransport.
Siden 2001 er der vedtaget tre pakker med foranstaltninger, som har til formål
gradvist at åbne jernbanemarkedet, herunder at sørge for øget teknisk og drifts-
mæssig samordning indenfor områderne jernbaneinteroperabilitet og sikkerhed.
Målsætningen er etableringen af et europæisk jernbanesystem uden grænser.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
412703_0002.png
Kommissionen er i den forbindelse blevet pålagt at overvåge de teknologiske og
økonomiske forhold på EU’s marked for jernbanetransport.
Den fremlagte meddelelse er et led i denne opgave.
Overvågning af jernbanemarkedet
Beslutningen om at overvåge jernbanemarkedet –
Railway Market Monitoring
Scheme (RMMS)
– blev truffet i 2001. Kommissionen bistås i dette arbejde af en
arbejdsgruppe med sagkyndige repræsentanter fra medlemsstaternes transportmi-
nisterier og fra jernbanesektorens europæiske organisationer.
Overvågningen centreres om tre emneområder
Retlige og institutionelle rammebetingelser
Udviklingen af jernbanemarkedet
Finansielle resultater
Side 2/7
Rammebetingelser.
De tre direktiver i første jernbanepakke er gennemført i alle medlemsstater, dog
med visse vanskeligheder.
Anden jernbanepakke er også gennemført i medlemsstaterne, men enkelte stater
har dog kun delvist implementeret alle regler i den nationale lovgivning. Visse
medlemsstaters manglende implementering af anden jernbanepakke har resulteret
i 13 verserende sager ved domstolen.
De institutioner, som kræves oprettet af de to jernbanepakker i medlemsstaterne er
etableret. For så vidt angår den regeludstedende del af disse myndigheder betvivler
Kommissionen dog deres administrative kapacitet. I meddelelsen specificeres det
ikke, i hvilke lande institutionernes administrative kapacitet betvivles.
Jernbanetransportmarkedet
Resultater i forhold til andre transportformer:
Godstransport:
Fra 1970 til 2003 faldt jernbanens andel i EU-15 af godsmarkedet fra 20 % til 8 %
målt i tonkm og i EU-25 til ca. 10 %. Måles jernbanegodstransporten som andel af
den rene landtransport udgjorde andelen 17,4 % i 2005.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
412703_0003.png
Jernbanegodstransportens nedgang synes endvidere stoppet i 2003 og i 2006 sås
en stigende tendens med 3,7 %, idet udviklingen i Tyskland, Luxemburg og Finland
i særlig grad bidrog til stigningen.
Undersøgelser foretaget af de Europæiske jernbaner (CER) og den Internationale
Jernbaneunion (UIC) viser, at jernbanens andel af godstransportmarkedet er høje-
re end vejtransportens på lange afstande. Undersøgelserne peger desuden på, at
gennemsnitsomkostninger for godstransport på jernbane er lavere end vejtrans-
port, når afstanden overstiger 150 km.
Persontransport:
Også persontrafikken har over de seneste årtier været offer for et fald målt i passa-
gerkilometer. Jernbanens andel af personbefordringsmarkedet faldt fra 10,2 % i
1970 til 6,3 % i 2003 i EU-15. I det samlede EU-25 var jernbanens passagerkilome-
terandel 5,8 % i 2004.
Blandt de rene landtransportformer var jernbanens persontransportandel af EU
markedet 6,5 % i 2004. Mens jernbanens andel de seneste 10 år i EU-15 har ligget
konstant er den i de 10 nye EU lande (EU-10) i samme periode faldet fra 11,2 % til
7,5 %.
Personbefordringen er siden 2000 samlet set steget langsomt i EU-15 og stabilise-
ret i EU-10. I 2006 steg det samlede antal præsterede personkilometer med 3,3 % i
Fællesskabet.
Åbning af jernbanemarkedet
Ifølge Herfindahl-Hirschman-indekset, der indikerer effektiv konkurrence, findes
de mest åbne jernbanegodsmarkeder i bl.a. Estland og Rumænien, mens gods-
transportmarkedet stadig er underlagt monopol i 7 medlemsstater. For enkelte
lande har graden af markedsåbning ikke kunnet beregnes, da nødvendige data ikke
forelå – herunder eks. Sverige, Tyskland og Danmark
1
.
Målt efter samme indeksmetode har Estland, Letland, Polen og Portugal de mest
åbne passagerjernbanemarkeder i Fællesskabet.
Jernbanevirksomhedernes resultater.
Beskæftigelsen i jernbanesektoren er ifølge Kommissionen faldet konstant i perio-
den efter 1995, dog med en opbremsning i nedgangen de sidste år. Jobtab i de
Side 3/7
1
Danmark har som enkelte andre lande ikke direkte bidraget med statistisk materiale til undersøgelsen
bag meddelelsen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
412703_0004.png
”gamle” jernbanevirksomheder opvejes til en vis grad af en stigende beskæftigelse i
nye jernbanevirksomheder.
Jernbanevirksomhederne i EU-15 har siden 1995 forbedret deres økonomiske situ-
ation med faldende gæld i forhold til egenkapitalen. I de nye EU lande – EU-10 –
har udviklingen været modsatrettet med en stærkt stigende gæld i forhold til egen-
kapitalen. Den negative udvikling i EU-10 skyldes ifølge Kommissionen dels un-
derbetaling for udført offentlig servicetrafik dels urentable investeringer samt gæld
til staterne.
En undersøgelse af 74 større jernbanevirksomheder (omsætning over 50 mio..€)
viste, at 61 % reelt havde overskud på driften, mens 24 % havde en negativ egenka-
pitalforrentning.
Kvaliteten af udførte tjenester er fortsat dårlig - især i grænseoverskridende inter-
modal transport – idet en opgørelse for 2006 viser, at kun 53 % af de fremførte tog
var mindre end 30 min. forsinkede i forhold til planlagt ankomst.
Jernbaneinfrastrukturen
EU jernbanenettet er på 215.000 km – spændende fra de tyske 34.122 km til Lu-
xemburgs 275 km. Malta og Cypern har ikke jernbaner. Belgien har den største
jernbanetæthed.
Infrastrukturen udnyttes mest intensivt til godstransport i de baltiske lande målt i
tonkm. pr. km jernbane, mens den mest intensive passagertransportanvendelse fo-
regår i Holland målt i passagerkm. pr. km jernbane.
Af EU’ jernbaneinfrastruktur er knap 5.000 km højhastighedsbaner.
Andelen af infrastrukturomkostninger, som opkræves i baneafgifter svinger fra 5 %
i Sverige til 100 % i de baltiske lande. Kommissionen bemærker, at nogle afgiftssy-
stemer – hovedsagelig i EU-10 lande - muliggør statslig krydssubsidiering mellem
passager- og godstrafik, hvilket vurderes at have en negativ indflydelse på konkur-
renceevnen
Endelig har man i meddelelsen opgjort størrelsen af markedet for jernbaneleveran-
cer til ca. 40 mia. €, heraf er ca. 75 % åben for eksterne leverandører udenfor jern-
banevirksomheden selv.
Det forventes at Østeuropa vil opleve den største vækst i markedet for jernbanema-
teriel, mens det i Vesteuropa er markedet for infrastrukturvedligehold, der forven-
tes at have det største vækstpotentiale.
Konklusioner
Side 4/7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
412703_0005.png
Kommissionen konkluderer, at reformerne af den europæiske jernbane viser blan-
dede resultater i medlemsstaterne, men overordnet set vurderes resultaterne som
positive.
Indførelsen af Fællesskabets lovgivning i medlemsstaternes retssystemer er næsten
afsluttet, og etableringen af de ifølge lovgivningen nødvendige institutioner er stort
set gennemført.
Jernbanegodstrafikken viser tegn på fremgang, særligt i de lande hvor markedet er
åbnet for reel konkurrence. Data viser ifølge Kommissionen, at godstransport på
jernbane over mellemlange og lange afstande har et stort potentiale på transport-
markedet. Udviklingen bremses dog af, at gennemførelsen af rammebestemmel-
serne er på et meget forskelligt niveau i medlemsstaterne.
Konkurrencen på det europæiske jernbanemarked er ifølge Kommissionen fortsat
på et lavt niveau blandt andet på grund af den forholdsvis lille grad af teknisk har-
monisering og manglende fælles tilgang til jernbanesikkerhed medlemsstaterne
imellem. Der er dog, som tidligere nævnt, kommet væsentlig fokus på disse hin-
dringer og konkurrencen på det europæiske jernbanemarked er tiltagende.
En række økonomiske og administrative forhold lægger dog fortsat hindringer i ve-
jen for en styrket konkurrence, f.eks. vedrørende godkendelse af rullende materiel
og opnåelse af licenser som jernbanevirksomhed.
På infrastruktursiden er visse medlemsstaters manglende investeringer i vedlige-
holdelse, opgradering og fornyelse en barriere for udviklingen af sektoren.
Kommissionen er af den opfattelse, at en regelmæssig ajourføring af rapporterin-
gen, som foretages ved den udsendte meddelelse, giver mulighed for en overvåg-
ning af jernbanemarkedet i Fællesskabets medlemsstater på et sammenligneligt
grundlag.
2. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
3. Høring
Meddelelsen har været sendt i høring hos følgende institutioner og organisationer:
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiver-
forening, Danske Busvognmænd, Danske Dagblade, Danske Havne, Danske Regio-
ner, Dansk Erhverv, Dansk Kollektiv Trafik, Danske Speditører, Dansk Industri,
Dansk Jernbaneforbund, Dansk Skibsmæglerforening, Danske Statsbaner, Dansk
Transport og Logistik, De Danske Bilimportører, De Samvirkende Invalideorgani-
sationer, Fagligt Fælles Forbund, Forbrugerrådet, Forenede Danske Motorejere,
Side 5/7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
412703_0006.png
Handel, Transport og Service, HK Trafik og Jernbane, International Transport
Danmark, Kommunernes Landsforening, Landbrugsraadet, Landsorganisationen i
Danmark, Offentligt Ansattes Organisationer.
Af høringssvarene fremgår følgende:
Dansk Transport og Logistik (DTL) finder det meget nyttigt, at Kommissionen lø-
bende følger og publicerer data om og analyser af overvågning af udviklingen på
jernbanemarkedet. I den forbindelse noterer DTL, at Danmark angiveligt ikke har
bidraget til den såkaldte RMMS-spørgeskemaundersøgelse i 2007.
DTL skal i forlængelse heraf påpege, at det i forbindelse med dataindsamling og
undersøgelser nøje skal vurderes, hvilke administrative byrder der pålægges trans-
porterhvervet herunder jernbaneoperatørerne.
DTL bemærker, at i pkt. 11 side 3 hedder det, at ”Da der ikke findes nogen kvantita-
tive data, kan …” Der må være tale om en (sproglig) fejl, da der jo netop i meddelel-
sen fremlægges ganske mange kvantitative data.
DTL henviser i øvrigt til sine kommentarer til høringen af Kommissionens medde-
lelse vedrørende et jernbanenet med fortrinsret for godstrafik, KOM(2007) 608.
Danske Statsbaner (DSB) finder Europa-Kommissionens løbende arbejde med
overvågning af udviklingen på jernbanemarkedet i samarbejde med RMMS-
arbejdsgruppen værdifuld. Det særdeles omfangsrige statistiske materiale i medde-
lelsen og dens bilag giver på mange punkter et godt indblik i den europæiske jern-
banesektors udvikling og forhold.
Som med al statistik er det imidlertid vigtigt at forholde sig til inddatas validitet og
sammenlignelighed.
På visse punkter vil det for nærværende overvågning derfor være nødvendigt fort-
sat at forbedre valg af metodikker og indikatorer. Den opdeling af relevante marke-
der, som overvågningen baseres på er endnu mangelfuld, selvom der er taget et før-
ste skridt ved at inddrage transportafstanden i godsstatistikkerne. Herudover er de
foreliggende analyser af markedsåbning og konkurrenceforhold i den foreliggende
form ikke fuldt overbevisende.
Afslutningsvis ønsker DSB at fremhæve meddelelsens fokus på det generelle efter-
slæb med hensyn til nødvendige investeringer i den europæiske jernbaneinfra-
struktur, ikke blot for så vidt angår nyanlæg, men også nødvendige udbygninger og
vital vedligeholdelse.
4. Statsfinansielle, samfundsøkonomiske, administrative og miljømæs-
sige konsekvenser samt beskyttelsesniveau
Side 6/7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
412703_0007.png
Meddelelsen medfører ikke nogen statsfinansielle, samfundsøkonomiske, admini-
strative, beskyttelsesmæssige og miljømæssige konsekvenser.
I det omfang meddelelsen måtte give anledning til konkrete forslag vil konsekven-
serne blive vurderet i grundnotat herom.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant. Meddelelsen omhandler en opfølgende analyse af virkningerne af
Fælleseuropæisk lovgivning på jernbaneområdet. Meddelelsen indeholder ikke
konkrete forslag til initiativer.
6. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er positiv overfor meddelelsens bidrag til at skabe opmærksomhed på
og gennemsigtighed i markedsudviklingen i jernbanetransportsektoren. I den for-
bindelse opfattes en regelmæssig overvågning af udviklingen på jernbanemarkedet
som et positivt tiltag.
7. Generelle forventninger til andre landes holdning
Det forventes at der vil være en generel interesse i medlemsstaterne for at fortsætte
markedsovervågningen i en form som den forelagte.
8. Europaparlamentets udtalelser
Parlamentets holdning er endnu ikke meddelt.
9. Tidligere forelæggelse for Europaudvalget
Den fremlagte meddelelse om overvågning af jernbanemarkedet har ikke tidligere
været forelagt Europaudvalget.
Side 7/7