Arbejdsmarkedsudvalget 2007-08 (2. samling)
KOM (2007) 0669 Bilag 1
Offentligt
526726_0001.png
SAMLENOTAT
Beskæftigelsesministeriet
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af
direktiv 2004/40/EØF om minimumsforskrifter for sikkerhed og
sundhed i forbindelse med arbejdstageres eksponering for risici på
grund af fysiske agenser (elektromagnetiske felter).
- Ventes vedtaget på et kommende rådsmøde
KOM(2007) 669
Nyt notat.
1. Resumé
Den foreslåede ændring vedrører kun medlemslandenes forpligtelse til at
gennemføre direktiv 2004/40/EF senest den 30. april 2008. Med forslaget
forlænges fristen for gennemførelse til den 30. april 2012. Tiden frem til den
nye frist anvendes til at fremsætte og forhandle et ændringsforslag med
substantielle ændringer til direktiv 2004/40/EF.
2. Baggrund
Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 29. april 2004 direktiv
2004/40/EF, som omhandler arbejdstageres beskyttelse mod
elektromagnetiske felter. Dette direktiv skal gennemføres senest den 30.
april 2008.
Der er imidlertid siden vedtagelsen i 2004 rejst tvivl om dokumentationen
for flere af direktivets aktions- og grænseværdier. Aktions- og
grænseværdierne, som er baseret på WHO/ICNIRP’s (International
Commission on Non-Ionizing Radiation Protection) anbefalinger, er efter en
række eksperters vurdering sat for lavt, og der er bekymring for, om
direktivet kan være unødigt hindrende for anvendelsen af medicinsk udstyr
til diagnosticering og behandling af flere sygdomme (MRI-apparater) og
den teknologiske udvikling. Blandt andet på baggrund af den rejste kritik
foregår der p.t. i WHO/ICNIRP en revurdering af anbefalingerne.
På baggrund af den seneste videnskabelige udvikling og med henblik på at
foretage en komplet analyse heraf samt inddrage de kommende
WHO/ICNIRP-anbefalinger foreslår Kommissionen, at
implementeringsfristen forlænges med fire år.
3. Hjemmelsgrundlag
Både det oprindelige forslag til direktiv 2004/40/EF samt det nuværende
ændringsforslag dertil er fremsat med hjemmel i artikel 137, stk. 2, TEF.
4. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at nærhedsprincippet er overholdt, da målene for
forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldelse af medlemsstaterne,
eftersom bestemmelser i direktiver ikke kan ændres eller ophæves på
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
nationalt plan. Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering, om at
nærhedsprincippet er overholdt.
5. Formål og indhold
Kommissionen har fremlagt et ændringsforslag, som udskyder
implementeringsfristen for direktiv 2004/40/EF fra den 30. april 2008 til den
30. april 2012 (KOM(2007) 669).
De fire ekstra år til at gennemføre direktivet i national ret begrundes bl.a.
med, at gennemførelse af direktiv 2004/40/EF ifølge den seneste
videnskabelige udvikling vil kunne betyde, at man ikke kan videreudvikle
anvendelsen af MR-scannere til medicinsk brug som følge af direktivets
lave grænseværdier, og direktiv 2004/40/EF vil dermed kunne være unødigt
hindrende for den teknologiske udvikling.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg har vedtaget deres udkast til
betænkning onsdag den 23. januar 2008. Betænkningen indeholder ikke
ændringer til Kommissionens forslag om at udskyde
implementeringsfristen.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Området reguleres efter bekendtgørelserne om arbejdets udførelse og
tekniske hjælpemidler suppleret med de vejledende retningslinjer og normer
fra WHO/ICNIRP. Der er på det grundlag udarbejdet vejledningsmateriale,
herunder særligt At-vejledning D.6.1.1 om ikke-ioniserende stråling.
Det oprindelige direktiv 2004/40/EF vil ikke for arbejdsmiljølovens område
kræve lovændringer, men det skønnes, at direktivet vil skulle gennemføres
ved udarbejdelse af en særlig bekendtgørelse.
Beskæftigelsesministeriet er ressortmyndighed og har stået for
forhandlingen af direktivet. Arbejdsmiljøregler findes imidlertid også på
andre ministeriers områder. For søfart og fiskeri findes arbejdsmiljøregler i
lov om skibes sikkerhed m.v., for offshore-sektoren gælder lov om
sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport
af kulbrinter (offshoresikkerhedslov) og for luftfartsområdet gælder lov om
luftfart. Direktiv 2004/40/EF skal for disse områder implementeres særskilt
med hjemmel i de nævnte love.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
miljøet eller beskyttelsesniveauet
Den foreslåede ændring vedrører kun medlemsstaternes forpligtelse til at
gennemføre direktivet senest den 30. april 2008. Den pålægger ikke
virksomhederne yderligere forpligtelser. I betragtning af forslagets art er der
ikke foretaget en egentlig konsekvensanalyse.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9. Høring
Der er ikke foretaget høring, men Arbejdsmiljørådet, hvor parterne er
repræsenteret, er blevet orienteret.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Det anses for positivt, at implementeringsfristen udskydes med henblik på at
opdatere aktions- og grænseværdierne i direktiv 2004/40/EF, således at
unødvendige begrænsninger af anvendelsen af bl.a. MR-scannere undgås.
Dette skal ses i sammenhæng med, at Arbejdstilsynets nuværende regler i
fornødent omfang vurderes at sikre mod arbejdsbetingede skader. Dette
gælder også for søfart og fiskeri, for offshore-sektoren og for
luftfartsområdet.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre landes kendte holdninger foreligger ikke.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3