Forsvarsudvalget 2007-08 (2. samling)
KOM (2007) 0766 Bilag 1
Offentligt
525881_0001.png
GRUNDNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af visse offentli-
ge bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på
forsvars- og sikkerhedsområdet (KOM(2007) 766 endelig af 5. de-
cember 2007)
Resumé
Forslaget har til formål at indføre et nyt retligt instrument for indkøb på
forsvars- og sikkerhedsområdet. Det er grundtanken med forslaget at gi-
ve EU-medlemsstaterne fælles regler for indgåelse af offentlige kontrak-
ter på forsvars- og sikkerhedsområdet, som sikrer, at EF-traktatens prin-
cipper overholdes, og at der tages hensyn til de særlige forhold, der gør
sig gældende for disse indkøb, f.eks. informationssikkerhed, forsynings-
sikkerhed og proceduremæssig fleksibilitet.
1.
Baggrund og indhold
Kommissionen har i nogen tid haft fokus på, hvordan medlemslandene
har indgået kontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet. I 2004 gen-
nemførte Kommissionen en høring af grønbogen
”Offentlige indkøb af
forsvarsmateriel”
1
. På baggrund af høringen identificerede Kommissio-
nen for det første, at det var hensigtsmæssigt at udarbejde en fortolk-
ningsmeddelelse om anvendelsen af EF-traktatens art. 296. Denne blev
vedtaget i 2006
2
. For det andet viste høringen, at der var behov for fælles-
skabsregler for indgåelse af forsvarskontrakter, som tager hensyn til de
særlige forhold, der gør sig gældende for visse indkøb i denne sektor.
Kommissionen har således fremsat et forslag til direktiv om samordning
af fremgangsmåderne ved indgåelse af visse offentlige vareindkøbs-,
bygge- og anlægs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikker-
hedsområdet. Forslaget er fremsat med hjemmel i EF Traktatens art. 47,
1
KOM(2004)608 endelig af 23. september 2004
2
KOM(2006)779 endelig af 7. december 2006
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
525881_0002.png
2/7
stk. 2, art. 55 og art. 95. Den fælles beslutningsprocedure i art. 251 vil
blive anvendt.
Formålet med direktivforslaget er at indføre et nyt fælles retligt instru-
ment for indkøb på forsvars- og sikkerhedsområdet, der er afpasset de
særlige forhold, der gør sig gældende på disse områder.
Indgåelsen af offentlige kontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet er i
øjeblikket omfattet af direktiv 2004/18/EF
3
med forbehold for de undta-
gelser, der svarer til de i traktatens artikel 30, 45, 47 og 296 omhandlede
situationer.
Det fremgår af Domstolens praksis, at undtagelserne i fællesskabsretten,
herunder dem, der er nævnt i traktatens artikel 296, kun må anvendes i
usædvanlige, klart definerede tilfælde. Det er Kommissionens opfattelse,
at medlemsstaterne på forsvars- og sikkerhedsområdet ikke i tilstrække-
ligt omfang anvender direktiv 2004/18/EF. I stedet påberåber de sig und-
tagelsesbestemmelserne i traktatens artikel 296 for offentlige forsvars-
kontrakter og i direktivets artikel 14 for offentlige sikkerhedskontrakter.
Dette skyldes i høj grad, at direktivet ikke tager tilstrækkelig højde for de
særlige forhold der gør sig gældende for visse indkøb af varer og tjene-
steydelser på forsvars- og sikkerhedsområdet.
Kommissionen ønsker med fremsættelsen af direktivforslaget at begrænse
anvendelsen af undtagelsesbestemmelserne i traktaten og i direktiv
2004/18/EF til usædvanlige tilfælde og i overensstemmelse med domsto-
lens praksis og under samtidig hensyntagen til medlemsstaternes sikker-
hedsinteresser. Kommissionen ønsker med direktivet således at give med-
lemsstaterne fælles regler for indgåelse af offentlige kontrakter, som sik-
rer, at traktatens principper om fri bevægelighed for varer, fri etablerings-
ret og fri udveksling af tjenesteydelser overholdes. Samtidig tages der
hensyn til de særlige forhold, der gælder for disse indkøb, f.eks. informa-
tionssikkerhed, forsyningssikkerhed og den nødvendige proceduremæssi-
ge fleksibilitet.
Ligesom direktiv 2004/18/EF indeholder direktivforslaget formelle pro-
cedureregler, som ordregivende myndigheder normalt skal følge ved ind-
køb og anskaffelser, hvis værdi overstiger nærmere fastsatte beløbsgræn-
ser. Direktivforslagets procedureregler bygger på traktatens principper og
de principper, der er afledt heraf, såsom principperne om ligebehandling,
ikke-forskelsbehandling, gensidig anerkendelse, proportionalitet og gen-
nemsigtighed, og er baseret på opbygningen af direktiv 2004/18/EF. Tær-
3
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning
af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tje-
nesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT L 134 af
30.4.2004, s. 114)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
525881_0003.png
3/7
skelværdierne for direktivforslagets anvendelsesområde skal også svare
til de tærskelværdier, der kendes fra direktiv 2004/18/EF.
Direktivforslaget er dog på en række punkter afpasset efter de særlige
forhold, der gør sig gældende for følsomme, offentlige forsvars- og sik-
kerhedskontrakter. Det er specifikke punkter, der giver de ordregivende
myndigheder mere fleksibilitet, og som samtidig indeholder forholdsreg-
ler til at sikre informations- og forsyningssikkerhed. Disse punkter vedrø-
rer således:
1. Udbudsprocedurer
Begrænsede udbud
kan i lighed med direktiv 2004/18/EF anvendes uden
begrænsninger. Begrænsede udbud defineres som procedurer, som enhver
økonomisk aktør kan ansøge om at deltage i, men hvor kun de økonomi-
ske aktører, der af de ordregivende myndigheder modtager opfordring
dertil, kan afgive tilbud.
Konkurrencepræget dialog
kan i lighed med direktiv 2004/18/EF anven-
des i tilfælde af særligt komplekse kontrakter. For en sådan kontrakt er
det umuligt objektivt at fastsætte de vilkår, der kan opfylde den ordregi-
vende myndigheds behov, eller at vurdere, hvad markedet kan tilbyde af
tekniske og/eller finansielle og juridiske løsninger. Konkurrencepræget
dialog defineres som en procedure, som enhver økonomisk aktør kan an-
søge om at deltage i, men hvor den ordregivende myndighed fører en dia-
log med de ansøgere, der har fået adgang til at deltage i proceduren. Må-
let med dialogen er, at udvikle en eller flere løsninger, der kan opfylde
ordregiverens behov. Disse løsninger skal være grundlag for de tilbud, de
valgte ansøgere dernæst opfordres til at afgive.
Udbud med forhandling med offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse
defineres i direktivforslaget som en procedure, hvor de ordregivende
myndigheder opfordrer økonomiske aktører, som de selv udvælger, dog
mindst 3, til at afgive tilbud og forhandle kontraktens vilkår med dem.
Denne udbudsform kan i henhold til direktiv 2004/18/EF kun undtagel-
sesvist anvendes. I direktivforslaget tillades denne procedure dog uden
nogen særlig begrundelse. Det er hensigten hermed at tilvejebringe den
fleksibilitet, der er nødvendig i forbindelse med indgåelsen af følsomme
forsvars- og sikkerhedskontrakter.
Udbud med forhandling uden offentliggørelse af en udbudsbekendtgørel-
se
er ligeledes defineret som en procedure, hvor de ordregivende myn-
digheder opfordrer økonomiske aktører, som de selv udvælger, til at afgi-
ve tilbud og forhandle kontraktens vilkår med dem. Ved denne procedure
er der dog ikke krav om, at ordregivende myndigheder skal give et vist
mindste antal økonomiske aktører mulighed for at give bud. Man kan så-
ledes gå direkte i forhandling med en enkelt økonomisk aktør. I henhold
til direktivforslaget kan denne udbudsform i lighed med direktiv
2004/18/EF kun undtagelsesvist anvendes. Blandt disse undtagelser kan
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
525881_0004.png
4/7
nævnes en medlemsstats intervention i forbindelse med kriser eller væb-
nede konflikter.
Derimod er det
offentlige udbud,
der indebærer, at udbudsbetingelserne
udleveres til enhver økonomisk aktør, der måtte anmode derom, anset for
at være en uegnet udbudsprocedure på forsvars- og sikkerhedsområdet.
Dette skal ses i lyset af de krav om fortrolighed og informationssikker-
hed, der er forbundet med denne type kontrakter. Denne udbudsprocedure
optræder således i modsætning til direktiv 2004/18/EF ikke i direktivfor-
slaget.
2. Forsyningssikkerhed
Medlemsstaternes særlige behov for forsyningssikkerhed i forbindelse
med følsomme offentlige kontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet
berettiger, at myndighederne får mulighed for at stille særlige krav, både
hvad angår de kontraktmæssige krav og kriterierne for udvælgelse af an-
søgere.
Der er i direktivforslaget derfor bl.a. givet mulighed for, at den ordregi-
vende myndighed kan forlange, at tilbudsgivere i deres tilbud bl.a. godt-
gør at være i stand til at opfylde de kontraktlige forpligtelser med hensyn
til eksport, overførsel og transit af varer, herunder også ved hjælp af et
tilsagn fra den eller de berørte medlemsstater.
Den ordregivende myndighed kan også stille krav til tilbudsgivers organi-
sation og lokalisering af forsyningskæden f.eks. i forbindelse med virk-
somhedens interne regler for forholdet mellem datter- og moderselskabet
med hensyn til intellektuelle ejendomsrettigheder.
Ordregivende myndigheder kan desuden forlange, at tilbudsgiveren giver
et tilsagn om, at imødekomme en eventuel forøgelse af myndighedens
behov som følge af en nødsituation, krise eller væbnet konflikt.
3. Informationssikkerhed
Den ofte fortrolige karakter af oplysningerne i forbindelse med følsomme
offentlige forsvars- og sikkerhedskontrakter nødvendiggør ligeledes visse
forholdsregler, både i forbindelse med selve tildelingsproceduren, kriteri-
erne for udvælgelse af ansøgere og de ordregivende myndigheders kon-
traktmæssige krav.
Der er således bl.a. i direktivforslaget givet mulighed for, at følsomme
tekniske specifikationer, som kun må videregives til den tilbudsgiver,
som tildeles kontrakten, kan udelades i udbudsbekendtgørelse, udbudsbe-
tingelser eller supplerende dokumenter, hvis det ikke er nødvendigt at
kende de pågældende specifikationer for at udarbejde tilbud. Under alle
omstændigheder skal de ordregivende myndigheder give de samme in-
formationer til samtlige tilbudsgivere og sikre ligebehandlingen af dem.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
525881_0005.png
5/7
Med henblik på at varetage sikkerheden af følsomme oplysninger, er or-
dregivende myndigheder desuden givet mulighed for, at den økonomisk
aktør bl.a. godtgør sin tekniske og/eller faglige formåen ved et bevis for
aktørens kapacitet til at behandle, opbevare og videregive følsomme op-
lysninger, på det sikkerhedsniveau som myndigheden kræver. Den ordre-
givende myndighed kan i givet fald anmode den relevante sikkerheds-
myndighed i ansøgerens land om at efterprøve, om aktørens bygninger,
procedurer, forvaltningsmetoder og personalemæssige forhold, er i over-
ensstemmelse med forskrifterne.
Ordregivende myndigheder er desuden givet mulighed for i udbudsbetin-
gelserne, at angive de krav, tilbudsgiveren skal opfylde, for at varetage
sikkerheden af oplysninger.
Den ordregivende myndighed kan også forlange af tilbudsgiveren, at hans
tilbud indeholder tilsagn om at behandle alle følsomme oplysninger for-
troligt under hele udførelsen af kontrakten og efter dennes opsigelse eller
udløb.
Den ordregivende myndighed kan herudover bl.a. forlange bevis for at
tilbudsgiverens allerede udpegede underentreprenører har den formåen,
der kræves for at kunne beskytte fortrolige oplysninger.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal i henhold til EF traktatens art. 251 høres. Det
vides endnu ikke, hvornår Europa-Parlamentets udtalelse foreligger.
3.
Nærhedsprincippet
Ifølge Kommissionen kan formålet med forslaget ikke på tilfredsstillende
vis opnås ved regulering fra medlemslandene. Kommissionen konklude-
rer således, at fravigelsen af bestemmelserne om det indre marked i for-
bindelse med offentlige forsvars- og sikkerhedskontrakter vil fortsætte,
hvis der ikke på fælleseuropæisk plan etableres ny og tilpasset regulering.
Det er således Kommissionens holdning, at en fastholdelse af den eksiste-
rende fællesskabsretlige lovgivningsramme for kontrakter på forsvars- og
sikkerhedsområdet ikke vil føre til mere gennemsigtig og åben indgåelse
af sådanne kontrakter.
Kommissionen påpeger, at medlemsstaternes fravigelse af bestemmelser-
ne i det indre marked skyldes uhensigtsmæssigheder i det eksisterende
udbudsdirektiv. Der er således behov for en forbedring af lovgivnings-
rammen for offentlige kontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet, der
vil gøre det muligt at samordne den nationale ret på området og sikre
overholdelse af principperne om gennemsigtighed, ligebehandling og ik-
ke-forskelsbehandling. En sådan forbedring sker mest hensigtsmæssigt
gennem et nyt direktiv.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
525881_0006.png
6/7
Kommissionen har som retsaktstype valgt et direktiv, som giver med-
lemsstaterne en vis grad af fleksibilitet ved gennemførelsen. Kommissio-
nen angiver, at direktivets bestemmelser desuden giver medlemsstaterne
og de ordregivende myndigheder en skønsmargen med hensyn til de valg,
der skal foretages ved indgåelsen af kontrakterne. Med forbehold for, at
direktivets bestemmelser overholdes, vil hver enkelt medlemsstat ved
gennemførelsen af direktivet i national ret således kunne tage hensyn til
de særlige forhold og karakteristika, der gør sig gældende i forbindelse
med dens følsomme indkøb på forsvars- og sikkerhedsområdet.
Kommissionen finder på den baggrund, at forslaget er i overensstemmel-
se med nærhedsprincippet.
Af samme grunde er det regeringens opfattelse, at nærhedsprincippet er
overholdt.
4.
Gældende dansk ret
Indgåelsen af offentlige kontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet er i
øjeblikket omfattet af direktiv 2004/18/EF med forbehold af de undtagel-
ser, der svarer til de i traktatens artikel 30, 45, 47 og 296 omhandlede si-
tuationer.
Direktiv 2004/18/EF er gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse nr.
937 af 16. september 2004 om fremgangsmåderne ved indgåelse af of-
fentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og
offentlige bygge- og anlægskontrakter.
5.
Høring
Forslaget sendes i høring hos de organisationer, myndigheder mv., der er
medlemmer af Specialudvalget for Konkurrence, med svarfrist medio
april 2008.
6.
Andre landes holdninger
Da forslaget først for nyligt udkom i alle sprogversioner, foreligger der end-
nu ikke officielle holdninger fra de øvrige medlemslande.
7.
Foreløbig dansk holdning
Fra dansk side kan man generelt støtte en samordning af medlemsstaternes
praksis for indkøb på forsvars- og sikkerhedsområdet, der er afpasset de
særlige forhold, der gør sig gældende på disse områder. Forslaget inde-
holder dog en række elementer, som kræver en nærmere afklaring.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
525881_0007.png
7/7
8.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Efter vedtagelsen af forslaget skal direktivet gennemføres i dansk ret.
Gennemførelsen kan ske ved en bekendtgørelse.
Forslaget forventes som udgangspunkt ikke at have statsfinansielle kon-
sekvenser, da direktivet regulerer indgåelsen af offentlige kontrakter på
områder allerede reguleret af direktiv 2004/18/EF.
Forslaget har alene følgende konsekvenser for EU’s budget:
- daglige offentliggørelser af udbudsbekendtgørelser i Den europæ-
iske Unions Tidende
- årlig opfølgning af gennemførelsen af direktivet
- evaluering på mellemlangt sigt (tidligst efter fem år) af de admini-
strative konsekvenser af gennemførelsen af direktivet ved de or-
dregivende myndigheder og i virksomhederne
- evaluering på langt sigt (tidligst efter ti år) af direktivets økono-
miske konsekvenser.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Effektive udbudsregler sikrer en effektiv allokering af ressourcer og bi-
drager til at styrke virksomhedernes internationale konkurrenceevne. En
begrænsning af anvendelsen af undtagelsesbestemmelserne i traktaten og
i direktiv 2004/18/EF til usædvanlige tilfælde og den tilsvarende forøgel-
se af antallet af kontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet, der indgås
i henhold til fællesskabsretlige regler, skønnes således at have positive
samfundsøkonomiske konsekvenser.
10.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Direk-
tivforslaget er dog tidligere præsenteret i et nærhedsnotat.
Grundnotatet sendes også til Folketingets Erhvervsudvalg.