Erhvervsudvalget 2007-08 (2. samling)
KOM (2007) 0807 Bilag 2
Offentligt
Formanden for Folketingets Erhvervsudvalg
Hans Christian Schmidt
EU-sekretariat
Christiansborg
DK-1240 København K
Tlf. +45 33 37 55 00
Fax +45 33 32 85 36
www.ft.dk
[email protected]
Anmodning om udtalelse vedr. Kommissionens hvidbog om integration af
EU’s realkreditmarkeder (KOM (2007) 0807)
Kære Hans Christian Schmidt,
Kommissionen fremsætter i løbet af året en række dokumenter, hvortil der er
knyttet en høringsfrist – primært hvidbøger, grønbøger og meddelelser – og
hvor Folketinget således har mulighed for at komme med en udtalelse til
Kommissionen. Dokumenterne giver Folketinget en mulighed for at påvirke
kommende EU-lovgivning på det tidspunkt, hvor chancen for indflydelse er
størst – nemlig mens bestemmelsen stadig er under udarbejdelse.
Europaudvalget orienteres løbende om de høringsdokumenter, som Kommis-
sionen fremsætter, og Europaudvalget overvejer i den forbindelse, om doku-
mentet vedrører et område, hvor et andet af Folketingets stående udvalg er
bedre rustet til at substansbehandle sagen. Europaudvalget fremsender i så
fald dokumentet til det/de relevante fagudvalg sammen med en opfordring til
at behandle sagen og orientere Europaudvalget om udvalgets indstilling.
I relation til Kommissionens hvidbog om integration af EU’s realkreditmarke-
der (KOM (2007) 0807) besluttede Europaudvalget på udvalgsmødet den 16.
maj 2008 at anmode Erhvervsudvalget om at behandle hvidbogen.
Jeg vil derfor opfordre Erhvervsudvalget til at behandle dokumentet og på
baggrund heraf komme med en udtalelse/indstilling til Europaudvalget med
henblik på at Erhvervsudvalget og Europaudvalget i fællesskab kan afgive et
eventuelt høringssvar til Kommissionen.
Hvidbogen præsenterer en ”pakke” af foranstaltninger, der kan gøre EU's bo-
liglånsmarked mere effektivt og konkurrencepræget. Hvidbogen skal ses i
sammenhæng med Kommissionens meddelelse om ”et indre marked for Eu-
ropa i det 21. århundrede”, hvori den fremhævede de fordele, som den euro-
pæiske økonomi kan høste gennem en bedre integration af detailmarkederne
for finansielle tjenester.
20. maj 2008
Ref. 08-000566-1
Kontakt
Asger Hallberg Borg
Udvalgssekretær
Dir. tlf.
+45 33 37 36 38
[email protected]
1/2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen har ikke fastsat en høringsfrist, men jeg vil alligevel bede Er-
hvervsudvalget om – så vidt det er muligt – at orientere Europaudvalget om
sin behandling og indstilling til sagen senest den 7. juli 2008.
Jeg vedlægger til orientering Kommissionens hvidbog samt regeringens
grundnotat om hvidbogen.
Med venlig hilsen
Svend Auken
Formand for Europaudvalget
2/2